MPA: Grundmodel og opbygning Master Person Analysis (MPA) er en struktureret personlighedstest, som afdækker, personens typiske adfærd på jobbet. Det umiddelbare resultat af testen opgøres i en beskrivelse af adfærd inden for ni Hovedegenskaber Personprofilen. Derudover beskriver MPA 28 Supplerende egenskaber, som dannes på baggrund af Hovedegenskaberne. I nedenstående finder du svar på følgende spørgsmål: Hvad er Personprofil og hvordan fremkommer den? Hvordan skal jeg opfatte jeg de fem scoringskasser for hver Hovedegenskab? Hvad er nøglebeskrivelserne for de ni Hovedegenskaber? Skal jeg altid kunne huske Masters definitioner af Hovedegenskaber og placeringer? Hvordan beregnes A:Præstationsorientering? Hvad er de Supplerende egenskaber? v. 1.0.1 Master International a/s 1
Hvad er en Personprofil og hvordan fremkommer den? Personprofilen udgør hjørnestenen i MPA og indeholder en grafisk fremstilling af, hvilken adfærd respondenten foretrækker i jobbet. Fremstillingen indeholder resultatet inden for 3 Hovedområder med 3 Hovedegenskaber hver, i alt 9 Hovedegenskaber. Antal fravalg Hovedområde Scoringskasser Antal tilvalg Totalscore Hovedegenskab Placering (ud fra norm og totalscore) Figur 1 MPA Personprofil med forklaringer (rød). Af Figur 1 fremgår det, at Hovedegenskaben D:Følelseskontrol blev tilvalgt 5 gange og fravalgt 3 gange af respondenten, hvilket giver en Totalscore på 2. Med en given norm kan dette resultere i en placering i scoringskasse 2, hvorfor markeringen er placeret her. Hovedegenskaben F:Tiltro/Tillid har respondenten tilvalgt 3 gange og fravalgt 5 gange, hvilket giver en Totalscore på 2. Dette svarer til en placering i scoringskasse 1. Spørgeskemaet, som ligger til grund for den ovenstående score, består af 40 spørgsmålsgrupper. Der er 4 udsagn i hver gruppe, som hver spørger til en bestemt Hovedegenskab. Dvs. i alt 160 udsagn. Respondenten skal vælge det udsagn, som passer bedst (mest mig) og det som passer dårligst (mindst mig). Hvert svar kan udløse enten et plus eller minus point (hhv. antal tilvalg (+) og antal fravalg (-) i figur 1) alt efter om Hovedegenskaben er blevet valgt til eller fra, og om udsagnet er formuleret positivt eller negativt i forhold til hovedegenskabens definition. De udsagn som testpersonen ikke vælger sættes til nul point. v. 1.0.1 Master International a/s 2
Figur 2 - Oversigt over tilvalg/fravalg og påvirkning af scoren. Bemærk at nogle spørgsmål er positivt formulerede i forhold til Hovedegenskaben og nogle er negativt formulerede. Dette afgør om f.eks. mest mig tæller som + eller -. Resultatet af den samlede besvarelse beregnes af Metis (Masters IT system). På baggrund af svarene dannes Personprofilen. For at sikre, at Hovedegenskaberne bliver afdækket tilstrækkelig grundigt, bliver der spurgt 20 gange til hver Hovedegenskab. Hvordan skal jeg opfatte de fem scoringskasser for hver Hovedegenskab? Scoringskasserne på personprofilen er dannet på baggrund af data fra tusinder af personer (en normgruppe). Hver scoringskasse svarer til en bestemt procentdel af normgruppen, og Hovedegenskaberne illustreres på en skala, der er inddelt i fem scoringskasser. Hver af de fem scoringskasser er igen inddelt i tre placeringer. I alt er der således 15 mulige placeringer på hver Hovedegenskab (se figur 3). Figur 3 Scoringskassernes procentmæssige fordeling følger en normalfordeling. Scoringskasse 1 og 5 repræsenterer hver 10 % af normgruppen, scoringskasse 2 og 4 hver 20 %, mens kasse 3 repræsenterer 40 %. Dette betyder eksempelvis, at hvis en person bliver placeret på placering 13 i kasse 5, svarer vedkommendes score således til, hvad 3,3 % af normgruppen også har fået (10 % er i kasse 5, hvilket delt med 3 placeringer giver 3,3 %). De fem scoringskasser repræsenterer hver en bestemt karakteristisk adfærd for hver Hovedegenskab. v. 1.0.1 Master International a/s 3
MPA Hovedegenskaber Herunder kan du se definitionerne for scoringskasse 1,3 og 5 for hver af de ni Hovedegenskaber. Scoringskasserne 2 og 4 er ikke beskrevet, men vil være mindre markante versioner af adfærden i henholdsvis Scoringskasse 1og 5. Disse nøgleord er centrale for forståelsen af resultatet. Nøglebeskrivelserne er direkte forbundet til de spørgsmål respondenten har mødt i spørgeskemaet og til normer og indholdet af MPA rapporterne. Det er derfor meget vigtigt at du forstår og lærer deres indhold, så du ikke kommer til at forvirre respondenten og/eller fordreje resultatet af testen. Du skal kunne mindst 2 af Nøglebeskrivelserne for hvert af de 2 yderpunkter i hver Hovedegenskab. Du skal udenad kunne mindst 2 nøglebeskrivelser for hvert yderpunkt i hver Hovedegenskab. En god måde at komme i gang med at lære dem på er først at lære nøglebeskrivelserne fra en af yderpolerne, og derefter genkalde sig den anden yderpol som det omvendte. I MPA rapporten Interviewguide er Nøglebeskrivelserne gengivet for at understøtte processen. Efterhånden som du opbygger erfaring med yder- og midterplaceringerne bliver deres nuancer en rig kilde til viden og hypoteser. v. 1.0.1 Master International a/s 4
Hvad er nøglebeskrivelserne for de 9 Hovedegenskaber? A: Præstationsorientering B: Selvhævdelse C: Energianvendelse D: Følelseskontrol E: Social Kontakt F: Tiltro / Tillid G: Detailorientering H: Sikkerhed I: Abstraktionsorientering Lange tidshorisonter Definerer mål og resultater kvalitativt Gennemtænker prioriteringer Fokus på processen Udtrykker sjældent egne meninger Overlader styringen Tilbageholdende Tilpasser sig gruppen Lyttende Vedholdende Roligt arbejdsmiljø Fokus på igangværende opgaver Prioriterer sin energi Få opgaver ad gangen Viser åbent følelser Involverer sig følelsesmæssigt Påvirkes af stemninger/situationer Bekymrer sig ofte Temperamentsfuld Fortrækker at arbejde selvstændigt Socialt afventende Tilbagetrukket Foretrækker små grupper Fokuserer på eksisterende relationer Forbeholden og skeptisk over for andre Siger fra Tager gerne konflikter Taler direkte og uden omsvøb Kritisk Helhedsorienteret Overblik Uddelegerer rutineprægede opgaver Afveksling Kort beslutningsproces Tager chancer Spontan Mange og hurtige beslutninger Kort vej til handling Praktisk og konkret Udførende Trives med retningslinjer Traditionelle metoder Vante praksis Afvejer mål og tiden dertil Definerer mål og resultater både kvantitativt og kvalitativt Fokus på målet og vejen dertil Udtryk for egne meninger og holdninger Både lyttende og påvirkende i gruppen Afbalanceret i forhold til at søge indflydelse Opfattes som aktiv Afvekslende arbejdstempo Tilpasser tempo til opgaver Igangsætter nye aktiviteter og afslutter igangværende Viser følelser på en afpasset måde Interesseret i andres følelser Opfanger stemninger uden at lade sig påvirke Følelsesmæssigt afbalanceret Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde Udadvendt og selskabelig Tager initiativ til kontakt uden at bruge megen tid Holder løbende kontakt til andre Imødekommende med naturlig skepsis Afvejer om konfrontation er nødvendig Tager nødvendige konflikter Kritik formuleres åbent og konstruktivt Sætter sig ind i detaljen for at få overblik Skaber overblik for at udvælge detaljer Løser rutineopgaver men trives med afveksling Afvejer tidsforbrug til beslutninger Er indimellem chancebetonet Kan være eftertænksom Handler inden for rimelig tid Omsætter teori til praksis Balance mellem retningslinjer og plads til fornyelse Åben for nye ideer Omsætter tanker til handling Korte tidshorisonter Definerer mål og resultater kvantitativt Konkurrencelysten Målorienteret Gennemtrumfer egne meninger Tager styringen Dominerende Søger indflydelse Stor gennemslagskraft Forceret og utålmodig Hektisk arbejdsmiljø Initiativrig Dynamisk Mange opgaver ad gangen Viser sjældent følelser Fokus på sagen Rationel Ubekymret Følelsesmæssigt behersket Foretrækker at arbejde med andre Aktivt opsøgende Taler med alle Meget selskabelig Skaber mange nye relationer Imødekommende og tillidsfuld Siger ja til det meste Undgår konflikter Hensynsfuld Tolerant Detaljeorienteret Grundig Tager rutineprægede opgaver Fordybelse i opgaver Lang beslutningsproces Fejlsikrer beslutninger Grundige overvejelser God tid til den rigtige beslutning Lang vej til handling Abstrakt og teoretisk Udtænkende Udfordrer retningslinjer Utraditionelle metoder Fokus på alternativer og nye ideer v. 1.0.1 Master International a/s 5
Skal jeg altid kunne huske Masters definitioner af Hovedegenskaber og placeringer? Master anbefaler at du med mellemrum gennemlæser definitionerne. Dermed undgår du at bliver unøjagtig i dine definitioner. Dette er med til at bevare brugbarheden af de beslutninger du træffer på baggrund af MPA. Hvis man som testbruger ikke anvender Masters definitioner til at beskrive placeringerne, har det negative konsekvenser for testens validitet, da spørgeskema, normer og standardisering er baseret på de definitioner som Master har fastlagt. Du risikerer, at respondenten ikke kan genkende sig selv i det du siger, og i værste fald kan du komme til at konkludere noget, som MPA ikke kan bruges til at sige noget om. Hvordan beregnes A: Præstationsorientering? I MPA spørgeskemaet spørges kun til 8 af de 9 Hovedegenskaber. A:Præstationsorientering er en afledt Hovedegenskab og beregnes på baggrund af Selvhævdelse (indflydelse, gennemslagskraft kontra tilpassende, tilbageholdende), Energianvendelse (nye initiativer, mange aktiviteter kontra vedholdende, fokus på igangværende), Følelseskontrol (påvirkes af stemninger, viser følelser kontra rationel, fokus på sagen) og Sikkerhed (hurtige beslutninger, kort vej til handling kontra fejlsikring, lang vej til handling). Disse fire egenskaber er udvalgt, fordi lang erfaring med brug af testen har vist, at de giver et klart billede af, hvordan respondenten foretrækker at præstere en egenskab som er særdeles aktuel i næsten alle jobs. Herunder kan du se en grafisk repræsentation af hvordan Hovedegenskaberne bidrager til A:Præstationsorientering. Figur 4 - Grafisk fremstilling af hvordan A:Præstationsorientering udregnes. Bemærk at for D:Følelseskontrol er den score der vægter højst i forhold til A:Præstationsorientering i kasse 2. v. 1.0.1 Master International a/s 6
De skraverede kurver og de små tal fra 1 til 15 viser hvilke scores der giver flest point i forhold til A:Præstationsorientering. Der, hvor en kurve er højest, opnås flest point; hvor kurven er lavest, opnås færrest point i forhold til A:Præstationsorientering. Scoren udregnes ved at dividere summen af points (den normerede score) fra de 4 Hovedegenskaber med 4. Hvis scoren indsat på ovenstående figur f.eks. er: B: Selvhævdelse = 12 C: Energianvendelse = 8 D: Følelseskontrol = 10 H: Sikkerhed = 6 Så er A:Præstationsorientering = (12+8+10+6)/4 = 9 Hvis resultatet af beregningen ikke er et helt tal som her, rundes der op til nærmeste hele tal. Det er vigtigt at du forstår hvordan Præstationsorientering udregnes og forklares. For ikke at forvirre unødigt, anbefaler vi dog, at du ikke gennemgår den, med mindre der bliver spurgt direkte til den. Hvad er Supplerende egenskaber? Udover de 9 Hovedegenskaber findes en række såkaldte Supplerende egenskaber. Disse bygger alle på kombinationer af Hovedegenskaberne og beskriver faktorer som Uafhængighed, Initiativtagning, Motivationsevne m.v. Du kan læse mere om de Supplerende egenskaber i et andet træningsmateriale end dette. Det er ikke obligatorisk at kunne de Supplerende egenskaber, men de vil øge din forståelse af, hvordan du kan kombinere Hovedegenskaberne. v. 1.0.1 Master International a/s 7