Fremtidens erhvervsfremme - kommunernes rolle og KL's forslag til en enkel, effektiv og sammenhængende indsats Indhold Side 1 af 20 Introduktion og opsummering... 2 Den kommunale erhvervsindsats... 4 Kommunernes erhvervsindsats er baseret på virksomhedernes efterspørgsel... 4 Virkemidler i den lokale erhvervsindsats... 7 Gevinster ved lokalt forankret erhvervsindsats... 8 Kommunernes udgifter til erhvervsfremme... 8 KL's forenklingsforslag... 11 KL's 8 principper for forenkling af erhvervsindsatsen... 11 KL's fire forenklingsforslag... 12 1. Vækstfora skal nedlægges og erhvervsfremmeopgaver og -midler overdrages til staten og kommunerne... 13 2. Mindre bureaukrati i forbindelse med strukturfondsmidlerne... 14 3. Klar arbejdsdeling mellem væksthuse og den lokale erhvervsindsats... 15 4. Antallet af klynger og innovationsnetværk skal reduceres markant. 16 Igangsatte kommunale tiltag for effektvurdering, forenkling og effektivisering af erhvervsindsatsen... 18 Digitalisering af erhvervsindsatsen... 19
Introduktion og opsummering Gode lokale erhvervsforhold er afgørende for virksomhedernes hverdag og udviklingsmuligheder. Samtidig er erhvervsfremme højt prioriteret i kommunerne, fordi et sundt erhvervsliv skaber arbejdspladser og vækst, som kommer alle borgere til gavn. Side 2 af 20 Derfor har virksomheder og kommuner allerede et tæt samarbejde, og kommunerne har opbygget et stort kendskab til de lokale virksomheders behov og udviklingsmuligheder. Det er derfor helt naturligt, at kommunerne også fremadrettet skal spille en central rolle i erhvervsfremmeindsatsen. Men erhvervsfremmesystemet er komplekst. Der er mange aktører, enslydende og overlappende tilbud, og systemet er dyrt at administrere. Derfor mener KL, at erhvervsindsatsen skal forenkles med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Det er samtidig afgørende for KL, at fremtidens erhvervsfremmesystem skaber gode rammer for vækst og arbejdspladser i hele landet. Med det afsæt fremlægger KL fire konkrete forenklingsforslag, som vil skabe et erhvervsfremmesystem med højere kvalitet for færre penge, se boks 1. Boks 1. KL's fire forslag til forenkling af erhvervsindsatsen 1. Vækstfora skal nedlægges og opgaver og midler overdrages til staten og kommunerne. 2. Mindre bureaukrati i forbindelse med strukturfondsmidler. 3. Klar arbejdsdeling mellem kommuner og væksthuse. 4. Antallet af klynger og innovationsnetværk skal reduceres markant. Gennemføres de fire forslag, opnås en erhvervsfremmeindsats, der i højere grad end i dag vil tage udgangspunkt i virksomhedernes behov, og som det vil være lettere for virksomhederne af overskue. Samtidig hæves kvaliteten i erhvervsindsatsen, der vil være mindre bureaukrati og de offentlige midler vil blive brugt mere effektivt. Alene KL's forslag om at nedlægge vækstfora vil kunne bidrage væsentligt til at forenkle erhvervsfremmesystemet og opnå en slankere administration ved at reducere antallet af administrative niveauer fra 3 til 2. Samtidig vil forslaget begrænse knopskydningen af midlertidige projekter, der pt. bidrager til at
øge kompleksiteten i erhvervsindsatsen og gør det svært for virksomhederne at finde de rette tilbud. Med KL's forslag kan der endvidere potentielt frigives et væsentligt beløb, der kan bruges til andre erhvervsfremmende tiltag, som eksempelvis kan understøtte virksomhedernes produktivitetsudvikling. Side 3 af 20 KL's forslag til forenkling af erhvervsfremmesystemet og kommunernes rolle i erhvervsindsatsen, vil blive uddybet i det følgende.
Den kommunale erhvervsindsats Det overordnede formål med den lokale erhvervsindsats er at stimulere erhvervslivets vækst og beskæftigelse. Det handler både om at understøtte lokale samfundsbehov for udvikling, at øge jobskabelse, omsætning og eksport, og om at hæve virksomhedernes produktivitet. Side 4 af 20 Det gøres ved at understøtte virksomhedernes udviklingsmuligheder gennem gode lokale rammebetingelser, god service og korte sagsbehandlingstider, og ved at tilbyde uvildig vejledning om forretningsudvikling tæt på virksomhederne. Den lokale erhvervsindsats skal sikre, at virksomheder i hele landet, har adgang til uvildig hjælp om forretningsudvikling. Samtidig har den lokale erhvervsfremmeindsats en særlig rolle i, at den netop er lokal, og dermed ofte er den første og nærmeste indgang for virksomhederne til det samlede erhvervsfremmesystem. Det er på det lokale niveau, at den offentlige erhvervsindsats er i kontakt med den store gruppe af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og iværksættere, der udgør mere end 95 % af alle danske virksomheder. Samtidig er der lokalt naturligvis også meget opmærksomhed rettet mod at hjælpe de store virksomheder med mange lokale arbejdspladser. Nærhed, tilgængelighed og kendskab til virksomhederne på tværs af brancher, er et vigtigt karakteristika ved den lokale erhvervsindsats, der helt naturligt udgør et centralt element i et velfungerende erhvervsfremmesystem. Det skal man værne om, når man tilrettelægger rammerne for fremtidens erhvervsfremmesystem, så der både er tilbud til hjemmemarkedsorienterede virksomheder og virksomheder med et internationalt vækstpotentiale. Kommunernes erhvervsindsats er baseret på virksomhedernes efterspørgsel Alle landets kommuner arbejder strategisk med erhvervsudvikling, og stort set alle kommuner udarbejder en decideret erhvervspolitik eller erhvervsstrategi oftest i samarbejde med erhvervslivet. Kommunerne og de lokale virksomheder har i dag et tæt samarbejde, og kommunerne har opbygget et stort kendskab til virksomhedernes udviklingsmuligheder, udfordringer og behov for erhvervsfremme. Dels betyder de virksomhedsrettede kommunale myndighedsopgaver, at kommunerne står for en stor del af virksomhedernes kontakt med de offentlige myndigheder. Dels mødes borgmestre og kommunale medarbejdere over hele landet hver uge med lokale virksomheder om, hvordan kommunerne kan hjælpe dem. Dels betyder det tætte samarbejde med de lokale erhvervsråd 1, at kommunerne har indgående viden om virksomhedernes behov for erhvervsfremme i hele landet. Derudover gennemfører kommunerne som grundlag for deres erhvervsindsats analyser af lokale erhvervsforhold. 1 De lokale erhvervsråd er lokale erhvervsforeninger, med mere end 15.000 kontingentbetalende virksomhedsmedlemmer landet over, der mange steder varetager rollen som operatører på den lokale erhvervsindsats for kommunerne.
Denne samlede viden betyder, at den kommunale erhvervsindsats allerede i dag i meget høj grad er tilpasset virksomhedernes efterspørgsel efter offentlige erhvervsfremmetiltag. Det løbende dialog med virksomhederne betyder også, at den lokale erhvervsindsats udvikler sig i takt med ændringer i virksomhedernes efterspørgsel. Nogle af de områder, der er stigende efterspørgsel efter, er eksempelvis modeller for at skabe vækst lokalt gennem socialøkonomiske virksomheder og samarbejde med kommunen om affaldsanvendelse, grøn og cirkulær økonomi samt digitalisering. Side 5 af 20 Kommunernes tætte kontakt med virksomhederne understreges af omfanget af kommunernes virksomhedskontakt på en række forskellige områder, se boks 2. Boks 2. Kommunerne har tæt kontakt med virksomheder i hele landet Eksempler på omfanget af kommunernes kontakt med virksomheder 65.755 byggesager i 2016 (virksomheder og private) 20.000 tilsynsbesøg årligt 18.200 virksomhedsvejledninger hos lokal erhvervsfremme i 2015 3.000 miljøgodkendelser årligt Mere end 800 virksomheder deltager i de styrende organer i de lokale erhvervsråd, hertil kommer mere end 15.000 kontingentbetalende medlemsvirksomheder 95 % af jobcentrene har øget samarbejdet med virksomhederne i 2016 Salg og køb af erhvervsgrunde Kilder: KL's egne opgørelser samt Dansk Erhvervsfremme. Derudover viser spørgeskemaundersøgelserne gennemført af hhv. DI og KL, at der er et stort sammenfald mellem virksomhedernes og kommunernes erhvervspolitiske prioriteter, som det fremgår af boks 3.
Boks 3. Stort sammenfald mellem kommunernes og erhvervslivets erhvervspolitiske prioriteter (vises i prioriteret rækkefølge). Kommunernes erhvervspolitiske prioriteter* Erhvervslivets prioriteter** Side 6 af 20 KL survey, forår 2017 DI's erhvervsklima, 2017* DI's SMV måling, 2017* Dansk Byggeris erhvervsmåling 2017 Myndighedsservice (herunder sagsbehandling og dialog med virksomheder) Infrastruktur og transport Infrastruktur og transport Sagsbehandlingstid Erhvervsudvikling, herunder virksomhedsvejledning, iværksætterindsats og dialog om rammevilkår. Arbejdskraft Arbejdskraft Skole-virksomhedssamarbejde Arbejdskraft Skatter og afgifter Skatter og afgifter Politik om erhvervspraktik i folkeskole Infrastruktur Brug af private leverandører Information og dialog Administrationsgebyr Fysisk planlægning Information og dialog Kommunens image Udbudspolitik * Opgørelsen over kommunernes erhvervspolitiske prioriteter er baseret på, at KL i foråret 2017 gennemførte en spørgeskemaundersøgelser blandt alle 98 kommunerne, som blev bedt pege på deres vigtigste erhvervspolitiske prioriteter. 78 kommuner besvarede undersøgelsen. ** Det skal bemærkes, at der i DI's undersøgelser af det lokale erhvervsklima og SMV måling ikke spørges til kommunernes erhvervsudviklingsindsats forstået som eksempelvis fremme af iværksætteri og virksomhedsvejledning. Det er derfor ikke er muligt at sige noget om, hvordan virksomhederne ville prioriterer dette område. Men dialog med kommunen om væsentlig information og planer for fremtiden (rammevilkår) indgår i DI's kategori vedr. information og dialog.
Virkemidler i den lokale erhvervsindsats Forskelle i erhvervsstrukturer, demografiske og geografiske forhold har betydning for virksomhedernes udfordringer og behov for erhvervsfremme på tværs af kommunerne. Derfor, og fordi de politiske prioriteringer varierer på tværs af kommunerne, er der også variationer i den lokale erhvervsindsats både hvad angår aktiviteter, de kommunale udgifter på området og den måde den enkelte kommune har organiseret sin erhvervsindsats på. Side 7 af 20 Eksempelvis har flere kommuner valgt at lægge den konkrete operatørrolle i den lokale erhvervsindsats ud til lokale erhvervsråd eller til de fem væksthuse 2, mens andre kommuner selv står for erhvervsindsatsen. Helt konkret benytter kommunerne sig af en række forskellige virkemidler, som led i udmøntningen af de lokale erhvervspolitikker, se boks 4. Herunder får virksomhederne via den lokale erhvervsindsats adgang til erhvervsfremmetilbud, som ikke bliver udbudt på markedsvilkår. Boks 4. Typiske virkemidler i den lokale erhvervsindsats Uvildig vejledning og sparring, fx personlig én-til-én vejledning Samarbejde med lokale private rådgivere, hvor kommunerne fx tilbyder virksomheder (med)finansiering til køb af private rådgivningsydelser Netværk og kurser Facilitering af samarbejde mellem lokale virksomheder Erhvervsudviklingsprojekter Tiltrækning af virksomheder Inkubationsmiljøer og udviklingsparker etableret i samarbejde med lokale entreprenører, ejendomsselskaber, mv. Tiltrækning af uddannelser til lokalområdet Jobformidling, herunder samarbejde med virksomheder om tiltrækning af arbejdskraft Myndighedsbetjening (proaktivt i forhold til tiltrækning af virksomheder) Fysisk planlægning og byudvikling Intelligent efterspørgsmål fx på grønt byggeri, affaldshåndtering og cirkulær økonomi Kilde: Iris Group (juni 2017): Hvad er lokal erhvervspolitik og erhvervsfremme? Overblik over ydelser og aktiviteter i kommunernes erhvervsfremmeindsats. 2 Væksthusenes primære opgaver er at være bindeleddet mellem nationale erhvervsfremmetilbud og virksomheder i hele landet samt at yde specialiseret vejledning til virksomheder med særligt vækstpotentiale, men nogle kommuner har valgt at udlægge operatørrollen for den lokale erhvervsindsats til et væksthus. Læs mere om væksthusene i vedlagte notat om samarbejdet mellem kommunerne og væksthusene.
Gevinster ved den lokalt forankrede erhvervsindsats Der kan fremhæves fire overordnede og dokumenterede effekter af den lokalt forankret erhvervsindsats: Sikrer vækst og udvikling i hele landet. Kommunernes myndighedsopgaver og erhvervsservice betyder, at især SMV er og iværksættere overalt i Danmark bruger kommunerne som den naturlige indgang til erhvervsfremmesystemet (se boks 2). Side 8 af 20 Skaber job og giver stort afkast. Virksomheder, der har modtaget vejledning om forretningsudvikling via den lokale erhvervsindsats, skaber flere job og øger deres omsætning mere end sammenlignelige virksomheder, der ikke har modtaget vejledning via den lokal erhvervsindsats. Det viser en effektmåling af kommunernes erhvervsfremme lavet af Iris Group i 2016. Iris Group estimerer, at der to år efter vejledningen på landsplan er skabt ca. 4.400 ekstra job alene i de virksomheder, der modtog lokal erhvervsvejledning i 2012 og 2013. Væksthusene giver pengene mere end fem gange igen. Det viser Erhvervsstyrelsens årlige undersøgelser af væksthusenes effekter. Væksthusenes basisfinansiering kommer fra kommunerne, der står som ejere af væksthusene. Giver tilfredse brugere. En KL pilotmåling fra 2017 viser, at 87 % af ansøgerne er tilfredse med kommunernes behandling af deres bygge- eller miljøsager. Tilfredsheden bunder bl.a. i en god forhåndsdialog og en generel høj faglighed hos de kommunale sagsbehandlere. Kommunernes udgifter til erhvervsfremme Ser man på de samlede udgifter til erhvervsindsatsen i Danmark, udgør de kommunale udgifter til erhvervsfremme kun 13 % af udgifterne, mens 62 % ligger på det nationale niveau og 24 % på det regionale niveau. Se figur 1. KL mener derfor, at hvis man vil hente besparelser i erhvervsindsatsen, er det værd at kigge på de nationale og regionale tilbud, hvor hovedparten af udgifterne til erhvervsfremme ligger.
Figur 1. Bruttoudgifter til erhvervsindsatsen i mia. kr., 2016 Lokalt 0,62 mia. kr. 13% Side 9 af 20 Regionalt 1,13 mia. kr. 24% I alt 4,66 mia. kr. Nationalt 2,91 mia. kr. 62% Kilde: Kilde: McKinsey & Company, Struensee & Co., Damvad Analytics og Landfall Strategy Group (maj 2016): Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen eftersyn af innovations-, erhvervs-, investerings- og eksportfremmeindsatsen. Anm.: I eftersynsrapporten afgrænses den kommunale erhvervsfremmeindsats til de to konti; Innovation og ny teknologi samt Erhvervsservice og iværksætteri under konto 6.48 i de kommunale regnskaber. Dermed indgår fx turisme ikke i opgørelserne. Anvendelsen af de kommunale udgifter på erhvervsområdet sker i tæt dialog mellem kommunerne og de lokale erhvervsråd og virksomheder. Den største del af den kommunale finansiering på erhvervsområdet går til væksthusene og til de lokale erhvervsråd, der i mange kommuner er operatører på den lokale erhvervsindsats, se figur 2. Midlerne under posten Lokale erhvervsråd o.lign. bruges bl.a. til virksomhedsspecifik vejledning om forretningsudvikling, til medfinansiering af virksomhedernes køb af private rådgivningsydelser, til iværksætterydelser, inkubationsmiljøer og forskerparker og til facilitering af samarbejde mellem lokale virksomheder mv. Tilskuddet til væksthusene er den kommunale basisfinansiering til væksthusene, som står for specialiserede tilbud rettet mod iværksættere og virksomheder med særligt vækstpotentiale. Midlerne til Aktiviteter og projekter, Puljer og Andet, anvendes til en lang række forskellige og lokalt tilpassede erhvervsudviklingsindsatser. Det kan eksempelvis være tiltag rettede mod erhvervsmæssige styrkepositioner og specifikke brancher, tematiske virksomhedsnetværk og kompetenceudvikling for SMV'er, innovation og anvendelse af ny teknologi, business angel netværk, markedsføring, erhvervskonferencer og events etc.
Figur 2 Kommunernes nettodriftsudgifter til erhvervsfremme 2015 (mio. kr.)* EU kontor; 6 mio. kr.; 1% Markedsføring; 12 mio. kr.; 3% Andet; 76 mio. kr.; 16% Erhvervsråd o.lign.; 185 mio. kr.; 40% Side 10 af 20 Puljer; 21 mio. kr.; 5% I alt 459 mio. kr. Business Regions; 25 mio. kr.; 6% Aktiviteter og projekter; 47 mio. kr.; 10% Væksthuse; 87 mio. kr.; 19% *KL har i foråret 2017 bedt kommunerne om at indberette specifikationer af deres nettodriftsudgifter til erhvervsfremme i 2015 (dvs. kontoerne 6.48.60-68 i de kommunale regnskaber). Alle 98 kommunerne har svaret. Figuren viser fordelingen af udgifterne, baseret på kommunernes svar, for de to kontoer 6.48.66 og 6.48.67. Det svarer til den anvendte afgræsning af erhvervsfremme på det lokale niveau, der blev anvendt af konsulenterne i eftersynet af erhvervsindsatsen.
KL's forenklingsforslag Erhvervsfremmesystemet er komplekst. Der er mange aktører og overlappende tilbud. Det gør det svært for virksomhederne at finde de tilbud, der bedst passer til deres behov. Og det betyder, at de offentlige erhvervsfremmemidler ikke bruges optimalt. Side 11 af 20 KL's 8 principper for forenkling af erhvervsindsatsen Derfor mener KL, at erhvervsindsatsen skal forenkles med udgangspunkt i 8 principper: 1. Indsatsen skal skabe gode rammer for vækst og arbejdspladser i hele landet. 2. Tilbuddene i erhvervsfremmesystemet skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov, og der bør derfor være en stærk erhvervsindflydelse i styrende organer. 3. Det skal være lettere for virksomhederne at finde de rette tilbud, og der skal værre færre operatører og tilbud. 4. Erhvervsindsatsen skal hænge sammen på tværs af niveauer, og der skal være en klar arbejdsdeling mellem aktørerne. 5. Indsatsen skal forankres hos de aktører, der har en afgørende betydning for virksomhedernes hverdag og rammevilkår dvs. staten og kommunerne. 6. Effekterne af erhvervsindsatsen skal kunne dokumenteres (KL har udviklet en landsdækkende model for effektvurdering af den lokale erhvervsindsats). 7. Sammenhæng i erhvervsfremmesystemet sikres via no wrong door-princippet. 8. Koordinering på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse skal varetages af de udførende aktører (stat og kommuner).
KL's fire forenklingsforslag På baggrund af de otte principper fremlægger KL fire forenklingsforslag, som vil skabe et erhvervsfremmesystem med højere kvalitet for færre penge, se boks 5. Boks 5. Side 12 af 20 KL's fire forslag til forenkling af erhvervsindsatsen 1. Vækstfora skal nedlægges og erhvervsfremmeopgaver og -midler overdrages til staten og kommunerne. Det vil reducere antallet af administrative led i erhvervsfremmesystemet fra 3 til 2. Herunder skal det kommunale udviklingsbidrag gå tilbage til kommunerne. 2. Mindre bureaukrati i forbindelse med strukturfondsmidlerne. Billigere og bedre udmøntning af strukturfondsmidler efter samme geografiske fordelingsnøgle som i dag, så midlerne også fremadrettet vil komme hele landet til gode. Mere indflydelse til erhvervsliv, staten og kommunerne i prioritering af strukturfondsmidlerne. 3. Klar arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsindsats og væksthusene. Den konkrete arbejdsdeling fastlægges via samarbejdsaftaler og med mere indflydelse til erhvervslivet. Væksthusene skal være bindeleddet mellem virksomhederne og statslige erhvervsfremmetilbud. 4. Markant færre klynger og innovationsnetværk. Erhvervslivet skal have mere indflydelse på klyngeindsatsen. Kommunerne skal fortsat kunne facilitere samarbejde i lokale og tværkommunale erhvervsstrukturer. Gennemføres de fire forslag vil det give en erhvervsfremmeindsats, der i højere grad end i dag vil tage udgangspunkt i virksomhedernes behov, og som det vil være lettere for virksomhederne at overskue. Samtidig hæves kvaliteten i erhvervsindsatsen, der vil være mindre bureaukrati og de offentlige midler vil blive brugt mere effektivt. Hvis KL's fire forenklingsforslag virkeliggøres, er det KL's vurdering at der er potentiale for at frigive midler til at finansiere de 150-250 mio. kr., der med den nye aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, skal findes via besparelser i erhvervsindsatsen. Der vil også være potentiale for at frigive midler til, at det kommunale udviklingsbidrag kan tilbageføres til kommunerne øremærket til erhvervsfremmende tiltag, som virksomhederne efterspørger. Nedenfor uddybes de fire forslag.
1. Vækstfora skal nedlægges og erhvervsfremmeopgaver og -midler overdrages til staten og kommunerne Kernen i KL's forslag er at forenkle og effektivisere erhvervsfremmeindsatsen ved at reducere antallet af administrative niveauer fra 3 til 2. Ved at nedlægge vækstfora og at overdrage regionernes erhvervsfremmeopgaver og -midler til staten og kommunerne, opnås et væsentligt enklere erhvervsfremmesystem og en slankere administration. Side 13 af 20 Samtidig vil forslaget begrænse knopskydningen af midlertidige projekter, der pt. bidrager til at øge kompleksiteten i erhvervsindsatsen og gør det svært for virksomhederne at finde de rette tilbud. Med forslaget kan der også potentielt frigives et væsentligt beløb. Derudover betyder den nuværende vækstforakonstruktion og den praksis hvormed sekretariatsbetjeningen af vækstfora foregår, at kommunale repræsentanter oplever meget begrænsede muligheder for at bedrive politik og at de reelt ikke har megen indflydelse på prioriteringen af midlerne. Derfor er vækstfora ikke et højt prioriteret redskab i forhold til at understøtte kommunernes erhvervspolitik. Det skal her understreges, at KL's forslag alene går på at nedlægge vækstfora og at overdrage regionernes midler og opgaver der vedrører erhvervsfremme til staten og kommunerne. Regionernes regionaludviklingsopgaver knyttet til kultur, uddannelse, trafikselskaber, miljø- og råstofplanlægning og jordforurening berøres ikke af KL's forslag, men opretholdes på samme niveau som nu. Som figur 3 viser, stammer finansieringen til regionernes regionaludviklingsaktiviteter, herunder vækstfora, fra midler fra hhv. staten og kommunerne. Figur 3. Finansieringskilder til regionernes regionaludviklingsaktiviteter, herunder vækstfora 2016 (mio. kr.) Kommunalt udviklingsbidrag; 729.108 ; 24% I alt 3,01 mia. kr. Bloktilskud fra staten; 2.281.608 ; 76% Kilde: Danmarks Statistik (REGR 31).
Figur 4 viser, hvordan midlerne til regionernes regionaludviklingsaktiviteter anvendes i dag. Heraf går i alt ca. 977 mio. kr. årligt til erhvervsudvikling, herunder vækstfora, og til administration vedr. regionernes regionaludviklingsaktiviteter. Med KL's forslag om at nedlægge vækstfora og at flytte opgaverne og midlerne til staten og kommunerne, vil der være potentiale for finde reelle besparelser og rum for ny prioritering af en stor del af disse midler. Side 14 af 20 KL foreslår samtidig, at det kommunale udviklingsbidrag fremadrettet skal gå tilbage til kommunerne øremærket erhvervsfremmende tiltag. Rammerne og kriterierne for fremtidig udmøntning af disse midler kunne være specificeret i lovgivningen eller i en aftale mellem regeringen og KL og/eller kommunekontaktrådene (KKR). Der kunne eksempelvis være kriterier om tværkommunalt samarbejde og/eller at midlerne skal gå til tiltag, der bidrager til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft eller at øge produktiviteten. Figur 4. Nettodriftsudgifter til regionernes regionaludviklingsaktiviteter, herunder vækstfora 2016 (mio. kr.) Administration; 478; 16% Erhvervsudvikling*; 499; 17% Miljø**; 316; 11% Uddannelse; 57; 2% I alt 2,98 mia. kr. Kulturel virksomhed; 43; 1% Tilskud til kollektiv trafik; 1.585 ; 53% Kilde: www.regioner.dk. * Posten er en sum af udgifter til vækstfora, turisme, innovation og ny teknologi, erhvervsservice og iværksætteri, udvikling af menneskelige ressourcer samt udvikling af yder- og landdistriktsområder. ** Posten er en sum af udgifter til miljø- og råstofplanlægning og jordforurening. 2. Mindre bureaukrati i forbindelse med strukturfondsmidlerne I dag har de 6 regionale vækstfora uddelingskompetencerne vedr. de ca. 340 mio. kr., der i gennemsnit uddeles årligt fra EU's strukturfonde til projekter i Danmark (Regionalfonden og Socialfonden). De 6 vækstfora uddeler disse strukturfondsmidler samt såkaldte regionale udviklingsmidler til projekter, der understøtter regional udvikling. Herunder gives der eksempelvis medfinansiering til udvikling af regionale erhvervsmæssige styrkepositioner (fx i form af klynger). De 6 vækstfora har ifølge re-
gionerne selv alene i 2015 investeret i 149 forskellige indsatser 3. Denne konstruktion er stor medvirkende årsag til den løbende knopskydning af nye og midlertidige erhvervsfremmetiltag og aktører, der skaber overlappende ordninger og som gør erhvervsfremmesystemet svært at overskue for virksomhederne. KL mener, at forvaltningen af strukturfondsmidlerne kan gøres bedre, enklere og billigere end i dag. Der skal være mindre bureaukrati og erhvervslivet, staten og kommunerne skal fremadrettet have mere indflydelse på prioriteringen af strukturfondsmidlerne. Side 15 af 20 Det bør derfor drøftes, hvordan strukturfondsmidlerne i en national sammenhæng bliver politisk prioriteret og fordelingen politisk forankret. Eksempelvis kunne uddelingskompetencerne for EU s strukturfonde fremover samles og uddeles i ét andet regi i stedet for at være fordelt på 6 vækstfora. Samtidig kunne de opgaver, der i dag varetages af de 6 vækstforumsekretariater, fremadrettet samles i eksempelvis Erhvervsstyrelsen. Det vil kunne give en administrativ besparelse, en bedre styring så overlappende projekter undgås, og en klar adskillelse mellem de bevilligende og udmøntende aktører. Det er samtidig vigtigt for KL, at strukturfondsmidlerne fortsat skal fordeles til projekter i hele Danmark efter samme geografiske fordelingsnøgle som i dag, så midlerne også fremadrettet vil komme hele landet til gode. Derudover bør der i kriterierne for at opnå medfinansiering fra strukturfondene ligesom i dag lægges vægt på, at projekterne har fokus på vækst og udvikling på tværs af administrative grænser, og at der er vertikal sammenhæng mellem de projekter der tildeles midler og nationale vækststrategier. Endelig vil der i næste strukturfondsperiode formentlig ske en markant reduktion af midler til Danmark, bl.a. pga. Brexit, hvilket også taler for at finde en simplere og billigere måde at forvalte og udmønte strukturfondsmidlerne på i Danmark, så administrationsomkostningerne reduceres. 3. Klar arbejdsdeling mellem væksthuse og den lokale erhvervsindsats Den fremtidige erhvervsindsats bør hænge bedre sammen på tværs af niveauer og aktører end den gør i dag, så virksomhederne hurtigt bliver hjulpet derhen, hvor de kan få den ydelse, der passer til deres behov. Her spiller de fem væksthuse, som ejes af kommunerne der står for væksthusene basisfinansiering, en central rolle som knudepunkter i erhvervsfremmesystemet og KL mener, at væksthusene skal være bindeleddet mellem virksomheder i hele landet og statslige erhvervsfremmetilbud. 3 http://www.regioner.dk/regional-udvikling/vaekst/regionale-vaekstfora
Samtidig skal der være en klar arbejdsdeling mellem væksthusene og den lokale erhvervsindsats, hvor virksomhederne tilbydes generel og basal vejledning lokalt, mens den specialiserede vejledning sker i væksthusene og via væksthusene som indgang til specialiserede statslige ordninger. Den konkrete arbejdsdeling skal fastlægges via samarbejdsaftaler mellem kommuner og væksthuse og med mere indflydelse til erhvervslivet. Side 16 af 20 Konkret er KL sammen med kommunerne og alle fem væksthuses ledelser allerede i gang med i fællesskab at tydeliggøre arbejdsdelingen. KL har på den baggrund udarbejdet 5 anbefalinger til, hvordan kommunerne og væksthusene kan bidrage til forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det drejer sig om; 1) at undgå parallelsystemer, 2) at lave konkrete samarbejdsaftaler, 3) at bruge det fælles CRM-system, 4) at styrke væksthusene som knudepunkter i erhvervsfremmesystemet, og 5) at styrke det kommunale ejerskab til væksthusene. Anbefalingerne til samarbejdet mellem kommunerne og væksthusene uddybes i vedlagte notat. Det betyder også, at KL bakker op om, at staten skal være den primære aktør på erhvervsfremmeindsatser vedrørende investeringsfremme, eksport og kapitalformidling. 4. Antallet af klynger og innovationsnetværk skal reduceres markant I rapporten om eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen fra 2016 blev der identificeret 57 væsentlige klynger og innovationsnetværk inden for 9 forskellige temaer: produktion, energi, miljø, sundhed, fødevarer, byggeri, IKT, service samt transport og logistik. Klynger er et effektivt redskab til erhvervsudvikling, som bidrager til innovation og øget produktivitet i de deltagende virksomheder. Men det store antal klynger med enslydende og overlappende virksomhedstilbud skaber forvirring og kompleksitet for virksomhederne ift. at overskue de mange tilbud. Videre er overlappende indsatser en uhensigtsmæssig anvendelse af offentlige erhvervs- og innovationsfremmemidler. KL mener, at antallet af klynger og innovationsnetværk, der finansieres med offentlige midler, bør reduceres markant. For at sikre, at klyngernes aktiviteter tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og dermed er efterspørgselsrettede, bør erhvervslivet have større indflydelse i de styrende organer i klyngeindsatsen. Endelig bør klyngernes aktiviteter have en kvalitet og værdi der medfører, at en væsentlig andel af deres finansiering bør komme fra virksomhederne. Det vil kunne reducere overlap, frigive midler til anden anvendelse og øge specialiseringen og kvaliteten i ordningerne. Klynger og innovationsnetværk bør derfor samles i nationale klyngeorganisationer med adgang for virksomheder fra hele landet. De nationale klyngeorganisationer bør sikre en geografisk repræsentation og lokalisering, også udenfor de større byer, som bl.a. baseres på virksomhedernes geografiske koncentration, volumen og deltagelse i klyngen inden for det givne erhvervsområde, og som samtidig afspejler videninstitutionernes specialisering. Derudover skal kommunerne fortsat have mulighed for at facilitere samarbejde mellem virksomheder i lokale og tværkommunale erhvervsstrukturer.
Endelig bør klynger og innovationsnetværk agere i samspil med de øvrige aktører i erhvervsfremmesystemet, eksempelvis ved at klyngerne også henviser virksomheder til andre aktører i erhvervsfremmesystemet - på linje med princippet om "no wrong door". Side 17 af 20
Igangsatte kommunale tiltag for effektvurdering, forenkling og effektivisering af erhvervsindsatsen KL og kommunerne deler regeringens ambition om at forenkle og effektivisere erhvervsindsatsen med fokus på virksomhedernes behov. Derfor er kommunerne også indstillet på, at effekterne af den lokale erhvervsindsats skal kunne måles og vurderes. Og KL og kommunerne har allerede igangsat en række tiltag, herunder bl.a. udvikling af landsdækkende redskaber til ensartet effektvurdering og tilfredshedsmåling, der kan være med til at dokumentere, forenkle og effektivisere den lokale erhvervsindsats på en hensigtsmæssig måde. Tiltagene fremgår af boks 6 nedenfor. Side 18 af 20 Boks 6. KL og kommunerne har igangsat en række tiltag for at kunne dokumentere effekter, forenkle og effektivisere den lokale erhvervsindsats Et landsdækkende værktøj til effektmåling af kommunernes erhvervsindsats (de første resultater forventes primo 2018). En landsdækkende måling af brugernes tilfredshed med kommunernes erhvervsservice i forhold til bygge- og miljøsager. Samarbejde med kommuner og væksthusdirektører om en klarere arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsindsats og væksthusene. Som led i den fælleskommunale digitale handleplan arbejder KL på at lancere en landsdækkende digital "glasplade", den fælleskommunale virksomhedskontaktdatabase, der kan forbinde de forskellige eksisterende CRM systemer, så man bedre kan koordinere den kommunale virksomhedsindsats- og kontakt. Lancering forventes primo 2018. Spørgeskemaundersøgelse om kommunernes erhvervspolitiske prioriteter med svar fra 78 kommuner viser, at kommunernes erhvervsindsats i høj grad matcher det, virksomhederne efterspørger. Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 98 kommuner om deres udgifter til erhvervsfremme, der nuancerer billedet af kommunernes erhvervsindsats. Inspirationskatalog med gode eksempler på kommunale indsatser om at skabe bedre sammenhæng mellem erhverv, beskæftigelse og uddannelse, med fokus på bl.a. at sikre erhvervslivet bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Kataloget viser, at kommunerne har stor fokus på bedre koordinering og spiller en central rolle i koordinering af områder med stor betydning for erhvervslivet.
Digitalisering af erhvervsindsatsen Øget digital understøttelse af erhvervsindsatsen er et oplagt udviklingsområde i forhold til fremtidens erhvervsfremme. Det gælder især i forhold til ensartede virksomhedsudfordringer og løsninger heraf, mens det ved mere virksomhedsspecifikke behov for vejledning, vil være vanskeligt at erstatte værdien af personlig sparring med digitale løsninger. Side 19 af 20 KL foreslår, at regeringen som led i sin kommende strategi for Danmarks digitale vækst, sætter sig i spidsen for at skabe et styrket digitalt vækstmiljø og at sikre finansieringen hertil. Derudover handler digital understøttelse ikke blot om at understøtte virksomhedernes aktiviteter, men også om at virksomhederne oplever en smidig og samlet offentlig service, der bl.a. kræver, at de offentlige aktører deler viden. I den sammenhæng er KL og kommunerne allerede i gang med at øge den digitale understøttelse af virksomhedskontakten som led i den fælleskommunale digitale handleplan. Således er KL og kommunerne i gang med at udvikle en digital "glasplade", der binder de forskellige aktørers CRM-systemer sammen. Det gør det muligt at udveksle relevant information om, hvilke virksomheder man har været i kontakt med og hvad kontakten drejede sig om, om dermed digitalt at understøtte virksomhedsindsatsen på tværs af kommuner og forvaltninger (fx jobcentre, erhvervsafdelinger, væksthuse mv). Af boks 7 fremgår, hvilke informationer det bliver muligt at dele. Boks 7. Oversigt over hvilke informationer, der kan udveksles via den Fælleskommunale virksomhedskontaktdatabase (FVDB) Virksomhed Kontaktperson Kontakttype Dato for kontakt med virksomhed Emne for kontakt Virksomhedskonsulent P-nummer Navn, telefonnummer, email, titel Telefonisk, fysisk besøg, mail, ønsker ikke kontakt Dato Erhvervsfremme, uddannelse og opkvalificering, overvågning, rekruttering/jobordre, fastholdelse af syg medarbejder, virksomhedsrettede tilbu, småjob Væksthus, jobcenter, erhvervsafdeling (navn/id, telefonnummer, email, Andet
Derudover kunne erhvervsfremmevejledningen effektiviseres ved, at basisinformationer fra virksomhederne udfyldes og behandles online før det første fysiske møde. Det kunne eksempelvis helt konkret ske ved hjælp af det såkaldte Væksthjul, der er et online vejledningsredskab udviklet af Væksthusene og Erhvervsstyrelsen: http://vaeksthjulet.dk/. Et andet digitalt udviklingsområde kunne være, at online ansøgningsprocedurer og dokumentationskrav ifm. diverse statslige puljer og ordninger kunne ensartes til fordel for virksomhederne (fx Markedsmodningsfonden, innovationsordninger, Udviklings- og Demonstrationsprogrammer (UDP'er) mv.). Side 20 af 20