Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspłrgselen p arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfłlgning p ministerm l Opfłlgning jobcentrets m l 1
Figur 1: Fuldtidsledige i Randers (brutto) Tabel 1 Randers Faktiske antal Pct. Af arbejdsstyrken okt. 2010 2.809 6,3 sept. 2011 2.488 5,6 okt. 2011 2.514 5,6 Kilde: Danmarks Statistik Figur 1 og tabel 1: Fuldtidsledige i Randers i bruttotal. Der er fra september til oktober kun sm udsving, men ledigheden er lavere end for et r siden. Figur 2: Fuldtidsledige i stjylland (brutto) Tabel 2 stjylland Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken okt. 2010 21.081 5,3 sept. 2011 20.133 5 okt. 2011 20.316 5,1 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 og tabel 2: Fuldtidsledige i stjylland i bruttotal. Der er tale om en lille stigning i ledigheden, men niveauet er lidt lavere end i oktober 2010. Brutto ledigheden 2
Figur 3: Fuldtidsledige i Midtjylland (brutto) Tabel: 3 Midtjylland okt. 2010 sept. 2011 okt. 2011 Faktisk antal 31.694 30.118 30.364 Pct. Af arbejdsstyrken 5,2 5 5 Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 og tabel 3: Fuldstidledige brutto. Ledigheden er lidt lavere end i oktober 2010. Fra september 11 til oktober har der v ret en lille stigning. Figur 4: Fuldtidsledige i Danmark (brutto) Tabel 4 Hele landet Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken okt. 2010 154.107 5,8 sept. 2011 okt. 2011 148.661 151.170 5,6 5,7 Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 og tabel 4: Fuldtidsledig brutto. Ledigheden er steget fra september til, men er lavere end i oktober 2010. Brutto ledigheden 3
Figur 5: Udviklingen i bruttoledigheden 2007 marts 2011 Figur 5: figuren viser udviklingen i bruttoledigheden i Randers, Midtjylland og Hele landet i endelige tal. Kilde: Danmarks statistik Brutto ledigheden 4
Figur 6: Bruttoledigheden i Randers fordelt p kłn Figur 8: Bruttoledigheden i Randers fordelt p matchgrupper Figur 7: Bruttoledigheden i Randers fordelt p alder Figur 6: Ledigheden har fra krisens start ramt m ndene h rdest, men siden sommer har kvindernes ledighed v ret hłjere end m ndenes. Dette h nger formentlig sammen med den lavere besk ftigelse i det offentlige. Figur 7: Den faldende ledighed er is af 30 54 rige til gode. r kommet gruppen Figur 8: Tendensen har v ret faldende for de fleste grupper, men for match 3 har der v ret en stigning. Brutto ledigheden 5
Figur 9:Udviklingen i antal langtidsledige i Randers Figur 10: Udviklingen i langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og Landet som helhed. Figur 11: Langtidsledige som andel af bruttoledige i de enkelte a-kasser i Randers Figur 9 og 10 viser, at langtidsledigheden har v ret aftagende gennem 2011. Figur 11 viser andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige i de enkelte a- kasser. Det er interessant, at 3F ikke har den hłjeste andel langtidsledige, n r 3F omr det har v ret h rdt ramt af ledighed. Langtidsledigheden 6
Figur 12 Tilgang og afgang forsikrede ledige Figur 12 viser p begyndte og afsluttede a- dagpengeforlłb, samt status ultimo m neden. Fra august til september har der v ret et fald i antal p begyndte forlłb, men antallet af afsluttede forlłb er ogs faldet. Der har v ret flere p begyndte forlłb end afsluttede og ledigheden har v ret stigende. I September har der dog v ret flere afsluttede forlłb, som har givet mulighed for et lille fald i ledigheden. Figur 13 Tilgang og afgang kontanthj lpsmodtagere Figur 13 Viser tilgang og afgang af arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere. Der har v ret flere p begyndte forlłb end afsluttede, og ledigheden har v ret stigende. Tilgang og afgang af ledighedsforlłb 7
Figur 14 Bruttoledige fordelt p a-kasser i Randers Figur 14 viser de forsikrede ledige i Randers opgjort i fuldtidspersoner brutto fordelt p udvalgte a-kasser. Inden for de seneste m neder har der ikke v ret markante udsving i for antal ledige i kasserne. Brutto ledige fordelt p udvalgte a-kasser 8
Figur 15 Det gennemsnitlige daglige antal nyopsl ede stillinger p jobnet i Randers 2005-2011 Figur 15: Viser det gennemsnitlige antal ledige stillinger i Randers opsl et p jobnet. Jobnet er ikke et fuldst ndigt billede af efterspłrgselen p arbejdskraft, men m ses som en indikator for udviklingen p arbejdsmarkedet. Figuren viser en meget lav efterspłrgsel p arbejdskraft, som efterh nden har st et p i mere end et r. Efterspłrgselen p arbejdskraft 9
Figur 16: Antal personer p arbejdsfordeling i Randers 2009-2011 Figur 16 viser samtlige personer p arbejdsfordeling i Randers. I 2009 var der mange p fordeling. I 2010 skete der et betydeligt fald og i 2011 har der kun v ret f p fordeling. Hen over sommeren var der ingen p fordeling, mens der i efter ret er kommet 16 p fordeling. Arbejdsfordelinger 10
Figur 17 Ministerm l 1 Figur 17 viser udviklingen i ministerm l 1. M let drejer sig om at begr nse arbejdskraftreserven (ledige med mere end 3 m neders ledighed). M let er en reserve der er under 1.850. Arbejdskraftreserven er faldet i efter ret og er i september kommet under m let. Den v sentligste rsag er et fald i antallet af forsikrede ledige i reserven. Figur 18 Ministerm l 2 Figur 18 viser udviklingen i ministerm l 2. M let handler om at begr nse antallet af borgere p permanent offentlig forsłrgelse. M let er at begr nse antallet til under 6.160 personer. Der har i 2011 v re en svagt stigende tendens, og der er ikke udsigt til at m let kan n s. Den stigende tendens skyldes et łget antal fłrtidspensionister, mens antallet af fleksjobmodtagere ligger nogenlunde stabilt. Ministerm l 11
Figur 19 Ministerm l 3 Figur 19 viser udviklingen i ministerm l 3. M let drejer sig om at begr nse antallet af unge p offentlig forsłrgelse. M let er at begr nse antallet til 1.990 unge. Antallet af unge p offentlig forsłrgelse har i efter ret v stigende, og det samlede antal unger ligger fortsat over m let. Den stigende tendens skyldes is r en tilgang af kontanthj lpsmodtagere. ret Figur 20 Ministerm l 4 Figur 20 Viser udviklingen i ministerm l 4. M let drejer sig om at f indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i besk ftigelse, s antallet p offentligforsłrgelse kan begr nses mest muligt. Udviklingen har i efter ret ikke v ret gunstig. Der har is r v ret stigninger i antallet p fłrtidspension, a- dagpenge og kontanthj lp. Ministerm l
Figur 21 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpenge sager over 52 uger 285 280 275 270 265 260 255 250 245 240 235 230 280 249 Figur 21 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Det er jobcentrets m l, at antallet i 2011 er under 280 sager. M let har v ret opfyldt i hele 2011. Kilde: jobcentret Uge 1 Uge 4 Uge 7 Uge 10 Uge 13 Uge 16 Uge 19 Uge 22 Uge 25 Uge 28 Uge 31 Uge 34 Uge 37 Uge 40 Uge 43 Uge 46 Uge 49 Uge 52 Gennemsnitligt antal over 52 uger M l Figur 22 Udviklingen i sygedagpengesager over 26 uger 800 700 600 500 400 300 200 100 0 631 600 Figur 22 Viser antallet af sygedagpenge over 26 uger. Det er jobcentrets m l, at antallet af sager over 26 uge skal ligge under 600 i 2011. Antallet af sager har generelt ligget over m let i 2011. I uge 50 er overskridelsen p 5 %. uge 1 uge 4 uge 7 uge 10 uge 13 uge 16 uge 19 uge 22 uge 25 uge 28 uge 31 uge 34 uge 37 uge 40 uge 43 uge 46 uge 49 uge 52 Sager over 26 uger M l Jobcentrets m l