Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116981 Formularens ID: 494 Sendt til: imk@eskum.dk Sendt: 15-12-2010 09:33 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en e-mail vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer 56102 EKS CVR-nummer 18337231 Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Esbjerg Kunstmuseum e-mail imk@eskum.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Havnegade 20 Postnummer By 6700 Esbjerg MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Museets MISSION er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikringen af Danmarks kulturarv, belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk, dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner samt give publikum æstetiske oplevelser ved at:? erhverve, dokumentere, formidle og forske i dansk kunst fra 1900 til i dag og international kunst i det omfang, den perspektiverer samlingen af dansk kunst,? fungere som en platform for den yngre kunstscene og som æstetisk laboratorium for såvel brugere som
kunstnere og forskere,? forske i reception - i forholdet mellem betragter og værk,? integrere forskningen i publikumsoplevelser i det formidlingsmæssige arbejde - og? inddrage brugerne som medskabende i museets aktiviteter. Museets VISION er gennem sit virke inden for alle fem søjler at udvikle museumsinstitutionen til en væsentlig kulturel operatør i samfundet ved at:? udvikle udstillingen som medium for undersøgelser og fremsættelse af visuelle argumenter,? udvikle og undersøge metoder til styrkelse den personlige, æstetiske oplevelse,? udvikle museet gennem projekter, som integrerer udstilling, formidling og forskning i publikums oplevelser på nye måder,? øge museets volumen ved fortsat at knytte forskere, kunstnere mv fra andre danske og udenlandske institutioner og forskellige fagområder til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter og dermed tilføre museet kompetencer, der supplerer den kunstfaglige/kunstvidenskabelige/museologiske ekspertise, museet råder over,? iværksætte / deltage i kunstnerisk grundforskking? udvikle en ny museumstype i samarbejde med kunstnere og forskere fra andre fagområder,? realisere denne nye museumstype i Esbjerg Nordhavn, der udvikles fra det nuværende Esbjerg Kunstmuseum og inddrager omgivelserne som kunst. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Museet vil fortsat erhverve væsentlige værker til samlingen i overensstemmelse med museets ansvars- og satsningsområder. Museet vil fortsat arrangere udstillinger, som viser de nyeste tendenser i dansk og udenlandsk kunst, perspektiverer og revitaliserer museets samling, fremsætter nye teser som visuelle argumenter og præsenterer de nyeste resultater af forskning. Museet vil fortsat iværksætte projekter og udstillinger, hvor museet fungerer som æstetisk laboratorium for publikum, forskere og kunstnere samt som platform for den unge kunstscene. Museet vil fortsætte forskningsprogrammet i publikums oplevelser, herunder synæstetiske, interdisciplinære og tværinstitutionelle projekter. Dette skal ske ved at videreudvikle samarbejdet mellem museets kunstfaglige personale og danske og udenlandske kunstnere/forskere/projektmedarbejdere, der tilknyttes museets formidlingsaktiviteter og forskningsprojekter. Museet vil fortsat arbejde med at udvikle museet gennem projekter, som integrerer udstilling, formidling og forskning i publikumsreaktioner. Museet vil fortsat iværksætte / deltage i kunstnerisk grundforskning, bl.a. i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst.
Museet vil fortsat have fokus på den udbredte tendens til at afvise vores egen tids kunst. Der arbejdes på at knytte ph.d. studerende til forskningen. Museet vil indgå samarbejde med andre danske kunstinstitutioner og med universiteter om forskning dels i modernisme, dels i samtidskunst. Museet vil fortsat opsøge nye publikumsgrupper og inddrage brugerne i udviklingen af museet. Museet vil intensivere arbejdet med at få opført et nyt Esbjerg Kunstmuseum på ca. 7.000 kvm under tag, projekteret på basis af et nyt museumskoncept, der udvikles fra det nuværende Esbjerg Kunstmuseum. Det planlægges at kunstnere og arkitekt(er) realiserer museet i fællesskab. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museets samling omfatter p.t. (november 2010) 863 originale værker, og 1215 grafiske arbejder. Samlingen kan generelt opdeles og beskrives som følger (A1, A2 og B). A1) Samling af dansk og international original kunst fra ca. 1900 til i dag, hvor der lægges vægt på at dokumentere en kunstretnings / en kunstners oeuvre bredt gennem livet. Samlingens hovedområder er opstillet nedenfor. 1910-1930'erne: Den tidlige modernisme: J. A. Jerichau, Edvard Weie, Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Olaf Rude og Jais Nielsen. Land-/byskab: Oluf Høst, Jens Søndergård, Søren Hjorth Nielsen og Erik Hoppe. Vurdering: Fin repræsentativitet, meget høj kvalitet. bl.a. stor, repræsentativ Lundstrøm-samling og flere hovedværker i dansk kunst. 1930'erne: LINIEN: Ejler Bille, Vilhelm Bjerke Petersen, Richard Mortensen, Asger Jorn og Wilhelm Freddie. Vurdering: Linien er et særligt satsningsområde i samlingen. Fin repræsentativitet, meget høj kvalitet og flere hovedværker i dansk kunst. 1940'erne-50'erne: COBRA: Asger Jorn, Else Alfelt, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Sonja Ferlov Mancoba, Carl Henning Pedersen og Erik Ortvad. Vurdering: Fin repræsentativitet, meget høj kvalitet, enkelte hovedværker i dansk kunst. Lille, men repræsentativ Jorn samling. LINIEN II: Gunnar Aagaard Andersen, Ib Geertsen, Albert Mertz, Richard Winther, Richard Mortensen og Robert Jacobsen. Vurdering: Den konkrete kunst er et særligt satsningsområde i samlingen. Fin repræsentativitet, meget høj kvalitet. bl.a. stor, repræsentativ Mortensen- og Jacobsensamling og flere hovedværker i dansk kunst.
1950-1960'erne: Grønningen: Egon Fischer, Arne Haugen Sørensen og Jørgen Haugen Sørensen. EKS-skolen og situationisterne: Per Kirkeby og Kasper Heiberg. Svend Wiig Hansen. Vurdering: Repræsentativitet ok. Kvalitet høj. Stor, repræsentativ samling af Jørgen Haugen Sørensen og Svend Wiig Hansen. Per Kirkeby ikke repræsentativ med kun tre (kvalitetsmæssigt meget fine) værker fra slutn. af 60 erne, beg. af 70 erne. 1970 erne: Thomas Bang, Thorbjørn Lausten, Troels Wörsel, Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. Vurdering: Kvalitet høj. Repræsentativitet ok. Enkelte hovedværker. Omfattende samling af Thomas Bang med flere hovedværker, Thorbjørn Lausten fint repræsenteret inden for flere medier. 1980 erne: Anita Jørgensen, Henrik B. Andersen, Morten Stræde og Torben Ebbesen De nye vilde: Peter Bonde, Claus Carstensen, Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz, Michael Kvium og Lars Nørgård. Vurdering: Repræsentativitet generelt ok. Kvalitet høj. Flere hovedværker. De nye vilde stærkt repræsenteret som gruppe betragtet, Kvium og Lemmerz med hver tre værker underrepræsenteret. Bør følges op. 1990 erne: Jesper Christiansen, Per Bak Jensen, Skeel & Skriver, Lars Bent Petersen, Ellen Hyllemose, Nina Saunders, John Nixon, Olav C. Jenssen, Miriam Bäckström. Vurdering: Repræsentativitet generelt ok. Kvalitet høj. Flere hovedværker. Skeel & Skriver repræsenteret med to hovedværker, Per Bak Jensen med tre hovedværker, Nina Saunders med tre værker heraf ét hovedværk. Bør følges op. 2000 -: Olafur Eliasson, Kirstine Roepstorff, Ann Lislegaard, Rui Chafes og Peter Zimmermann. Vurdering: Kvalitet høj. Kun hovedværker. Fem repræsentative værker af Olafur Eliasson, herunder to store installationer, én installation af Kirstine Roepstorff, to af Ann Lislegaard, og to værker af Rui Chafes. Bør følges op. A2) Samling af dansk og international grafik, som dokumenterer de internationale strømninger, der har påvirket dansk kunst. Samtidig erhverves dansk grafik mhp at dokumentere med et bredere sigte både teknisk og biografisk. B) På tværs af ovenstående periodebestemte beskrivelse af samlingen kan samlingen beskrives strukturelt således: Samlingen af dansk og udenlandsk kunst fra ca. 1900 til i dag repræsenterer de to hovedretninger, der strukturelt set karakteriserer det 20. århundredes kunst: den realistisk-forestillende og den formfornyende abstrakte. Samlingen repræsenterer samtidig modernismens markante hovedpositioner og de
efterfølgende tendenser i forlængelse af disse positioner, som kunstnere endnu i dag arbejder videre i forlængelse af - herunder især den konstruktive, konkrete og konceptuelle tradition, den surrealistiske, dadaistiske og ekspressionistiske samt kunst, der forholder sig til perceptionens grundvilkår. Den konkrete retning og kunst skabt i forlængelse af den konstruktivistiske tradition fremtræder særlig markant i museets samling. Vedr. udskillelse: Esbjerg Kunstforenings allerførste indkøb i 1920 erne var meget forsigtige. Man købte nogle værker af lokale kunstnere, der snarere er interessante i et kulturhistorisk perspektiv end i et kunsthistorisk. Ingen dele af samlingen skønnes dog at skulle udskilles. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Det tilstræbes at erhverve kunst, der meningsfuldt kan supplerer samlingen, som den er beskrevet ovenfor, det vil bl.a. sige kunst, der supplerer modernismens markante hovedpositioner og arbejdet i forlængelse af disse, herunder kunst, der udtrykkes i installationer, og kunst, der benytter nyere teknik som udtryksform fx computergenerering og digital teknologi, dvd, laser eller lys (se i øvrigt ovenfor). Der lægges samtidig vægt på, at en kunstretning / en kunstners oeuvre dokumenteres bredt gennem livet. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Generelt har kunstmuseerne en fordeling af ansvarsområder, hvilket betyder, at vi udelukkende koordinerer i det omfang, det skønnes nødvendigt - eksempelvis i forbindelse med auktioner. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museet ønsker fortsat at kunne agere operativt og dynamisk i forhold til accession, således som museet eksempelvis har ageret i forbindelse med så markante erhvervelser som to lysinstallationer af Olafur Eliasson, 'Surroundings Surrounded' og 'Light Extension' fra 2001 og 2002 (erhv. 2002-03), Ann Lislegaards Venedigprojekt fra 2005, Bellona (erhv. 2006) og installation af Tomas Saraceno fra Venedigbiennalen 2009 (erhv. 2009). Esbjerg Kunstmuseums arbejde inden for de fem søjler vil fortsat være integreret: Museet vil fortsat erhverve kunst i forlængelse af afholdte særudstillinger, herunder separatudstillinger, eller lade kunstnere skabe værker direkte til museets samling bl.a. i forbindelse med særudstillinger og lignende projekter på museet. Satsningsområderne er generelt sammenfaldende med beskrivelsen af samlingen ovenfor (se denne). Det tilstræbes således at erhverve kunst, der meningsfuldt kan supplere de ovenfor nævnte markante hovedpositioner og arbejdet i forlængelse af disse.
Inden for disse områder prioriteres løbende. Der lægges samtidig vægt på, at en kunstretning / en kunstners oeuvre dokumenteres bredt gennem livet. Museet ønsker fortsat at dokumentere og erhverve kunst, der udtrykkes i installationer, og kunst, der benytter nyere teknik som udtryksform fx computergenerering og digital teknologi, dvd, laser eller lys. Bygningen ejes af Esbjerg Kommune. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) På Esbjerg Kunstmuseum er arbejdet inden for de fem søjler integreret. Der forskes og formidles i forbindelse med accession, ligesom erhvervelser ofte finder sted i forlængelse af museets formidling og forskning. Der forskes desuden i reception af erhvervede værker - altsammen i overensstemmelse med museets vision og med det overordnede mål for øje. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Museet har andel i Kunstmuseernes Fælleskonservering, svarende til 150 timer årligt. Desuden er museet tilknyttet Konserveringscenter Vest. Museets samling er generelt i god stand. Registrant over malerisamlingens tilstand, oprettet af konservator Anette Aalling i 1996 og revideret i 2004, danner udgangspunkt for prioriteringerne inden for konserveringsarbejdet, som Fælleskonserveringen i Århus løbende udfører for museet som andelshaver. Hvert værk har et 'stamkort', der beskriver værket, dets bevaringsmæssige tilstand og et overslag over det forventede tidsforbrug til konservering. I databasen kan der søges på alle felter, herunder feltet, der karakteriserer værkets tilstand, og samlingen kan således sorteres efter værkernes tilstand fra 'meget god' til 'meget kritisk'. Museet prioriterer inden for disse kategorier rækkefølgen, ligesom værker, der skal udstilles på museet eller udlånes, prioriteres. Efter de seneste gennemgange og konserveringer er 8 værker mærket 'meget kritisk'. I planperioden planlægges det at foretage stikprøvekontrol dels i åbne magasiner, dels i lukket magasin. I åbne magasiner udvælges i samarbejde med konservator op til ti billeder, der følges mhp at klarlægge, om ophængning i åbne magasiner påvirker værkerne. I lukket magasin foretages stikprøvekontroller efter konservatorernes skøn. Når museet erhverver højteknologisk kunst eller kunst, hvori der indgår nedbrydelige materialer, sikres det i et ledsagende dokument med kunstners underskrift, at museet kan genskabe værket/vise det i en anden form. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider)
Temperatur og relativ fugtighed observeres og reguleres af Teknik og Miljø i kommunen. Der kan befugtes, men ikke affugtes. Ventilationsanlægget kører dagligt 08.00-22.00. Klimareguleringer foretages af kommunen ved henvendelse fra museet. I udstillingssalen på første sal er der udvendige rullegardiner, som beskytter mod en del af dagslysets ultraviolette stråler, når de er rullet ned. Der foretages lysmålinger efter behov på museet. Der er ikke UV-filtre på ruderne. På museets lukkede magasin er installeret en befugter, der aktiveres, når klimaet er for tørt. Der er temperatur- og fugtighedsmåler i magasinet. Fælleskonserveringen vurderede museets forhold i forbindelse med Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering, som museet modtog i 2009. Udsving i temperaturer og relativ fugtighed oversteg de anbefalede værdier for malerier og papir (se strategidel nedenfor). Nyerhvervelser indføres i to protokoller - én for originalværker og én for grafik, begge med fortløbende nummereringer. Nyerhvervelser registreres elektronisk i database, oprettet i programmet File Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet har andele i Fælleskonserveringen og Konserveringscenter Vest. Der koordineres pt ikke yderligere. I planperioden arbejder Konserveringscenter Vest på realisering af et fællesmagasin, som museet ønsker andel i. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Prioriteringen inden for konserveringsarbejdet fremgår bl.a. af museets database (se ovenfor). En lignende status over skulptursamlingens tilstand søges påbegyndt i planperioden i samarbejde med Konserveringscenter Vest. Desuden planlægger museet at tage initiativ til at samarbejde med andre museer (og evt. med konsulentbistand fra Det Danske Filminstitut) om løsning af problemet med bevaring af digital kunst evt. mhp at oprette en central lagring, der løbende migreres. Der udarbejdes plan for forbedring af klimaforhold og magasinforhold i samarbejde med Esbjerg Kommune primo 2011, herunder opsætning af nye rullegardiner og UVfiltre på ruder (se ovenfor). Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Arbejdet inden for de fem søjler er integreret på Esbjerg Kunstmuseum. Konservering og bevaring er således blandt forudsætningerne for, at museets vision kan opfyldes. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side)
Maker Pro, som siden 1996 er anvendt til alle museets databaser på grund af dets imponerende brugervenlighed. Det kan udveksle data med alle typer tab-separerede databaser og svare på XML forespørgsler, dvs eksportere data via XML. Data kan således leveres til KID. Samme program er anvendt til omfattende database, som beskriver hvert enkelt maleris bevaringsmæssige tilstand (se Konservering og bevaring). Bestandsdatabasen og konserveringsdatabasen kan således samkøres eller forenes i én og samme database. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museet har fortsat intet registreringsefterslæb. Af museets samling er alle originalværker registreret elektronisk og databasen revideret iflg. Regins værkkategorier. Af museets 863 originalværker er de 151 endnu ikke indberettet til KID pga problemer med modtagelse fra Mac (se nedenfor). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Museet har fået bevilling af Esbjerg Kommune til permanent ansættelse af en ekstra museumsinspektør, som bl.a. får ansvar for registrering af samlingen. De resterende 151 original værker indberettes til KID via Regin i 2011. Det planlægges desuden at overføre grafiksamlingen til elektronisk database, som korresponderer direkte med Regins felter, og tilføje fotografiske gengivelser af værkerne til begge databaser. Problem med overførsel af data fra Mac til PC løst december 2010. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Museet udfører basisforskning samt anvendelsesorienteret forskning og udviklingsarbejde dels på et fænomenologisk, dels et semiotisk grundlag. Forskningen finder sted inden for følgende områder: a) Basisforskning vedr. museets samling og i forbindelse med nyerhvervelser b) Basis- og anvendelsesorienteret forskning i forbindelse med udstillinger c) Basis- og anvendelsesorienteret forskning i museets formidlingsvirksomhed d) Basisforskning i publikums oplevelser e) Basisforskning i form af kunstneriske grundforskningsprojekter Ad a: Museets erhvervelser begrundes gennem undersøgelsesarbejde og analyser, som opbevares i museets arkiv og følger det enkelte værk som grundforskningsarbejde. Arbejdet med accession bygger således på kunsthistoriske analyser og undersøgelser
af samlingen samt på analyser af relationen mellem de (t) værk(er), der indlemmes, og samlingen. Der forskes løbende i museets samling i forbindelse med udgivelser, nye præsentationer af samlingen i perspektiv, forskningen i publikums oplevelser (se c og d). Alle museets perspektiveringer af samlingen i form af udstillinger kaster nyt lys over modernismen og vores egen tids kunst - og er undersøgelsesarbejde eller resultater af analyser af samlingen / forskning i publikums oplevelser (se c og d). Forskningen bygger på et semiotisk grundlag. Endelig forskes der i samlingen i samarbejde med andre museer og forskere. Museet prioriterer udlån til andre kunstmuseer højt, således at samlingen også indgår i andre museers forskningsprojekter. Ligeledes bistår museets kunstfaglige medarbejdere eksterne forskere mhp gennemførelse af deres videnskabelige forskningsarbejde. Der forskes således også i et vist omfang eksternt i samlingen. Ad b: Forskningen opstår ofte i forbindelse med særudstillinger - enten som en forudsætning for udstillingen eller som resultat af selve arbejdet med udstillingen som et visuelt og rumligt medie. Resultater fra forskningen i publikums oplevelser kan finde direkte anvendelse i en udstilling, eller en udstilling integreres i dette forskningsarbejde. Udstillingen betragtes således som et medium dels til gennemførelse af undersøgelser, dels til offentliggørelse af forskning. Forskningen bygger på et semiotisk grundlag, herunder performativitetsteori. Museets tidsskrift og kataloger afspejler den enkelte udstillings særlige karakter både i indhold og form. Ad c og d: I samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, der projektansættes på museet, har museet siden midten af 1990'erne iværksat såvel basisforskning som anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsprojekter med det formål at undersøge, hvad den enkelte person oplever i mødet med kunsten, og hvilken betydning forskellige påvirkninger kan have på den enkeltes oplevelser af billedkunstneriske værker. Forskningsmetoden er empirisk og bygger på et fænomenologisk grundlag. Forskningsprogrammet i publikumsreaktioner er et omfattende forskningsfelt, som danner selve fundamentet for museets virksomhed. Forskningen er integreret i museets formidlingsmæssige arbejde, således at resultaterne af hvert enkelt forskningsprojekt efterfølgende bl.a. kan blive omsat i udstillinger, nye perpektiveringer af samlingen, i nye formidlingstiltag og - omvendt kan nye formidlingstiltag (herunder udstillinger) blive genstand for forskningsbaserede undersøgelser. Gennem det intense arbejde med samlingen i disse projekter får vi bestandig samtidig ny viden om værkerne - om de mange lag, der er i det enkelte værk, om hvordan der er mange fortolkningsmuligheder (som vi afprøver) og om kontekstens indflydelse på, hvordan man ser på det enkelte værk. Museets forskning i publikums oplevelser publiceres fortrinsvis i danske og udenlandske tidsskrifter. I forbindelse med forskningen associeres kompetente forskere fra både kunstvidenskab og andre videnskabelig områder museet. Teamet ændres og udvides afhængigt af det enkelte forskningsprojekts karakter. Ad e: Fra 2005 har vi iværksat kunstneriske
basisforskningsprojekter i samarbejde med kunstnere og eksterne videnskabelige forskere. Der forskes dels i perception og visualisering af naturvidenskabelige fænomener i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst, dels i kunstens betydning i nutidens samfund i krydsfeltet mellem kunstproduktion, - teori og - formidling i samarbejde med kunstakademi og universitet. I disse projekter fungerer museet som et æstetisk laboratorium. Resultater udvikles til værker og præsenteres både gennem udstillingsmediet og det trykte medium. Museet ønsker at gennemføre eller igangsætte forskning inden for alle de ovenfor nævnte satsningsområde a-e i den 4-årige planperiode. Ud over forskningsindsatser i forbindelse med accession (a) og udstillinger (b) planlægges følgende: Ad a: 2011: Museet indgår samarbejde med andre danske kunstmuseer om forskning i modernismen - et udviklingsprojekt, der søger at finde nye veje for intermusealt forskningssamarbejde (2011-14). Der gennemføres et forsknings-, udstillings- og formidlingsprojekt inden for dette modernismeinitiativ med afsæt i et hovedværk i Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Museets omfattende forskningsprogram i publikums oplevelser gennemføres i samarbejde med lektor og forskningspsykolog Bjarne Sode Funch, RUC, der under vores samarbejde har fået en doktorgrad på sin disputats om kunstoplevelsens psykologi, The Psychology of Art Appreciation og som har samarbejdet med museet siden 1994. Ét tema har været gennemgående som omdrejningspunkt siden 1999: den udbredte tendens til at afvise samtidskunst. Ph.d. og forskningspsykolog Tone Roald, KUA, har været tilknyttet forsknings- og formidlingsprogrammet siden 2004. Hendes speciale og ph.d. projekt om kunstoplevelsers psykologiske betydninger blev gennemført i samarbejde med museet. Fra 2003 har vi udvidet forskerteamet og etableret nye forskningssamarbejder, hvor en række kompetente forskere fra både kunstvidenskab og andre videnskabelige fagområder associeres museet: professor i semiotik ved Dpt of Cognitive Science, Cleveland Case Western Reserve University Ohio, Per Aage Brandt, professor ved Jydsk Musikkonservatorium, Karl Aage Rasmussen, professor ved Dpt. of Museum Studies ved University of Leicester, Dr. Eilean Hooper-Greenhill, professor Kirsten Langkilde, Universität der Künste, Berlin, rektor Mikkel Bogh, Det Kgl. Danske Kunstakademi, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Rune Gade, lektor ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, Anders Troelsen, lektor ved TPC Løgumkloster teolog Povl Götke og biosemiotiker, dr. phil. Jesper Hoffmeyer har indtil videre været associeret. Gruppen ændres og udvides afhængigt af det enkelte forskningsprojekts karakter (se ovenfor). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)
museets samling: Edvard Weies 'Motiv fra Langelinie'. Planlagt udstillingsperiode: Forår 2013. Det planlægges ligeledes, at museet indgår samarbejdsrelationer om forskning i samtidskunst med andre museer for samtidskunst og Syddansk Universitet. Indledning 2011. Ad c og d: Der gennemføres to forsknings- udstillings- og formidlingsprojekter i serien 'Kunst i kontekst', som forener billedkunsten med de områder, den oprindelig har været forbundet med. Hver udstilling repræsenterer et alternativ til den traditionelle kunsthistoriske udstilling, idet hvert projekt planlægges af en kunstner og videnskabelig forsker inden for det pågældende område. Selve kurateringen undersøges, ligesom publikums oplevelser af resultatet. 2011-13: 'Kunst i kontekst' 3 om kunst og naturens elementer. Kuratorer: Biosemiotiker dr. phil. Jesper Hoffmeyer og billedkunstner Morten Skriver. Planlægning og kuratering: 2010-2011. Udstillingsperiode: efterår 2011. Undersøgelsesperiode: efterår 2011. Forskningsevaluering med eksternt forskerteam: januar 2012. Publikation: Sommer 2012. 2011-13: 'Kunst i kontekst' 4 om kunst og tilværelsens grundvilkår. Planlægning og kuratering: 2011-12. Udstillingsperiode: efterår 2012. Forskningsevaluering med eksternt forskerteam: januar 2013. Publikation: sommer 2013. Der planlægges en samlet engelsksproget udgivelse af museets forskning i publikums oplevelser til udgivelse inden for planperioden. Der arbejdes på at få en ph.d. studerende tilknyttet forskningen i publikums oplevelser i planperioden. Ad e: Iværksættelse af / deltagelse i kunstneriske grundforskningsprojekter 2011-14, bl.a. i samarbejde med forskere fra Niels Bohr Institutet. å Esbjerg Kunstmuseum er arbejdet inden for de fem søjler integreret. Forskningen finder generelt sted med flg. mål for øje:? at give publikum æstetiske oplevelser? at integrere forskningen i publikumsoplevelser i det formidlingsmæssige arbejde? at inddrage brugerne som medskabende i museets aktiviteter? at udvikle udstillingen som medium for undersøgelser og fremsættelse af visuelle argumenter,? at udvikle og undersøge metoder til styrkelse den personlige, æstetiske oplevelse,? at erhverve væsentlige værker af danske og udenlandske kunstnere,? at fungere som en platform for den yngre kunstscene og som æstetisk laboratorium for såvel brugere som kunstnere og forskere,? at udvikle museet gennem projekter, som integrerer udstilling, formidling og forskning i publikums oplevelser på nye måder,? at iværksætte / deltage i kunstneriske grundforskningsprojekter,? at øge museets volumen ved fortsat at knytte forskere, kunstnere mv fra andre danske og udenlandske institutioner og forskellige fagområder Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)
til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter og dermed tilføre museet kompetencer, der supplerer den kunstfaglige/kunstvidenskabelige/museologiske ekspertise, museet råder over,? at udvikle en ny museumstype i samarbejde med kunstnere og forskere fra andre fagområder, Projekt 'Kunst i kontekst' repræsenterer et forskningssamarbejde, som er enestående ved at bringe kunstnerisk, videnskabelig og (kunst)museologisk ekspertise sammen i en fælles bestræbelse på at udvikle det grundlæggende paradigme for kunstudstillingen og dermed for kunstmuseet som institution. Projektets grundidé er netop at redefinere kunstmuseets rolle og skabe betingelser for, at de enkelte museumsgæster kan få æstetiske oplevelser, der får afgørende betydning for deres liv. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Formidlingsarbejdet er integreret i museets øvrige kunstfaglige arbejde, herunder i forskningsprogrammet i publikumsreaktioner, hvor resultaterne af hvert enkelt forskningsprojekt efterfølgende bl.a. kan blive omsat i udstillinger, nye perpektiveringer af samlingen, i nye formidlingstiltag og - omvendt kan nye formidlingstiltag (herunder udstillinger) blive genstand for forskningsbaserede undersøgelser. Formålet med formidlingen er at give museumsgæsterne æstetiske oplevelser og at øge den kunsthistoriske viden gennem formidlingstiltag, der sætter kvaliteten af den enkelte gæsts oplevelser i centrum for museets opmærksomhed. Målet afspejles såvel i udstillings-, forsknings- og formidlingsvirksomheden som i selve museets indretning: - åbne magasiner, hvor malerisamlingen sammen med kunstbiblioteket er gjort tilgængelig for publikum, og hvor museets gæster siden 1999 har kunnet gennemføre forskellige interaktive eksperimenter med afsæt i samlingen. - æstetisk laboratorium - et eksperimentarium og forundringskammer i krydsfeltet mellem billedkunst og naturvidenskab. Inden for museets formidlingsprofil arbejdes der løbende med at udvikle og undersøge metoder til at styrke den æstetiske oplevelse gennem både forskningsprojekter og formidlingstiltag/produktudvikling til fremme af den personlige kunstoplevelse. Museet bestræber sig på at formidle til alle sider af sit virke så målrettet som muligt såvel i udstillingsvirksomheden som i kontakten til publikum. UDSTILLINGER: Siden 1999 har museet bestandig arbejdet på at udvikle udstillingen som medium for at lægge kunsten frem, så den i én og samme udstilling, direkte gennem sanseapparatet kan opleves og fortolkes på mange planer. Siden 2002 har museet undersøgt publikums oplevelser af dette formidlingsmæssige kerneområde
(se forskning). Siden 2001 har museet udviklet og gennemført særlige integrerede udstillings-, forsknings- og formidlingsprojekter (se forskning). SAMLING/BASISUDSTILLINGER Museets samling ophænges til stadighed således, at der i hver udstilling præsenteres nye indfaldsvinkler, som kan fremhæve samlingens kvalitet og aktualitet samt vise nye perspektiver på den moderne kunst. Med de skiftende perspektiveringer af samlingen opfordres publikum til både at involvere sig personligt i mødet med kunsten og fornemme, hvordan fortiden er latent til stede i nutiden, hvordan vi oplever med vores egen tids og vores eget personlige blik. En del af basisudstillingen er museets åbne magasiner (etableret i 1997), som giver gæsterne mulighed for at vurdere de valg, vi har truffet i ophængningen, og for at sammensætte deres helt personlige udgave af det 20.-21. århundredes kunst. Malerierne er hængt op i den rækkefølge, de er erhvervet. Derved får gæsterne i tilgift illustreret samlingens historie samtidig med, at de kan følge, hvordan kunstens nye sprog gradvist er trængt ind i danskernes bevidsthed. SÆRUDSTILLINGER Museet arrangerer og producerer årligt ca. 6 særudstillinger, som viser de nyeste tendenser i dansk og udenlandsk kunst, perspektiverer og revitaliserer museets samling, fremsætter nye teser som visuelle argumenter eller præsenterer de nyeste resultater af forskning i dansk kunsthistorie. Museet ser det som en væsentlig del af sit virke at fungere som platform for den unge kunstscene. Museet fungerer som æstetisk eksperimentarium for kunstnere fx i: - udstillingsserien MATCH, hvor en dansk kunstner inviterer en udenlandsk kollega til at omskabe museets særudstillingsområde til et fælles værk (siden 2001), - udstillingsserien i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst, der sætter fokus på perceptionens grundvilkår og vores billeder af verden (siden 2005), - særlige tværinstitutionelle udstillings-, undervisnings- og forskningsprojekter, der afsøger æstetiske, filosofiske/eksistentielle og museologiske områder (siden 2004). FORMIDLING I ØVRIGT Museets kunstfaglige personale har opsøgt nye publikumsgrupper ved: - i samarbejde med kunstnere at arrangere udstillinger, der med særlige tiltag i byens offentlige institutioner og mødesteder nedbryder grænsen mellem museets og byens rum, - at opsøge publikum der, hvor de er, og flytte ud med satellitmuseer - at indbyde særlige grupper til arrangementer på museet i krydsfeltet mellem såvel billedkunst og andre kunstarter som videnskab og kunst. Museet lancerer løbende formidlingstiltag af mere eksperimenterende art, målrettet forskellige grupper, herunder formidling af samlingen til små børn, til børn og deres voksne, vejledninger i personlige kunstoplevelser for voksne, alternative introduktionsmåder til kunst, alternative måder at komme i dialog med kunst - alt følges op af forskning.
Siden 1999 har museet på forskellige måder fungeret som æstetisk eksperimentarium for publikum gennem en række interaktive udstillings- og formidlingsprojekter, hvor den enkelte museumsgæst er blevet aktiveret og inddraget som medskaber i form af bl.a. - interaktive introduktioner til kunst - nye formidlingstiltag, hvor publikum kan dele deres kunstoplevelser med andre - præsentationsformer, der direkte bygger på interviewresultater fra museets forksningsprogram i publikumsreaktioner, - udstillinger, hvor ikke alene værkerne, men også gæsterne iscenesættes, - udstillingsrammer, som udgøres af byens offentlige rum og inddrager folk der, hvor de færdes. I forb.m. særudstillingerne har museet siden 1999 udviklet quickguides til publikum - der fokuserer på den enkelte gæsts personlige kunstoplevelser. Siden 2000 har museet i samarbejde med Musikkonservatoriet i Esbjerg og Den Ny Opera skabt nye formidlingstiltag i krydsfeltet mellem musik og billedkunst, herunder bl.a. projekt 'Tranzart', hvor publikum gennem et orkester giver deres oplevelser med billedkunst musikalsk form, og 'Syng et maleri', hvor publikum skaber lydbilleder til malerier med deres egne stemmer som instrumenter. MUSEUM OG SKOLE Museet har siden 1993 haft et lærernetværk, som pt tæller 132 medlemmer, der inviteres ved hver særudstilling til en præsentation og diskussion af udstillingen, specielt tilrettelagt for undervisere/pædagoger. Der udvikles inspirationsmaterialer til hver udstilling, som gennem forslag til øvelser og eksperimenter kombinerer forberedelser i klassen med besøg på museet. Der udarbejdes løbende idekatalog over, hvordan man kan få inspiration til sin undervisning i mødet med udvalgte værker i museets samling. Siden 1997 har museet udviklet eksperimenter til museets æstetiske laboratorium, der inspireret af bl.a. Bauhausskolen og perceptionspsykologien fokuserer på, hvad det vil sige at se. Museet adopterede i samarbejde med musikkonservatoriet en 4. klasse i skoleåret 2006-07, der blev undervist i dansk, billedkunst og musik som ét fag og blev fulgt op af forskning. I 2010 gennemgik en 4. klasse et 10 ugers Tranzart-forløb under huskunstnerordningen i krydsfeltet mellem billedkunst og de andre kunstarter. Fra begge klasser har museet rekrutteret sine Junior_guides - et alternativ til de traditionelle rundviserkorps - bestående af børn, som i forlængelse af resultater fra museets forskningsprojekt om introduktion til kunst introducerer værker på en personlig måde for museets gæster, dels live, dels igennem tiltag, de selv udvikler, fx audioguides. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) For at styrke og udvikle den generelle kulturformidling, formidlingen af museets egen samling og samtidskunsten samarbejder museet med byens og regionens kulturinstitutioner, med andre museer, udstillingssteder og forskningsinstitutioner
i DK og udlandet om udstillinger, arrangementer, forskning & formidling og publikationer. Esbjerg Kunstmuseum arbejder lokalt bl.a. sammen med Esbjerg Folkeuniversitet, Musikkonservatoriet, Den Ny Opera, Pædagogisk Udvikling, CVU (seminariet), gymnasie- og folkeskoler, daginstitutioner, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet Esbjerg. Nationalt samarbejder museet med andre museer og kunsthaller (fx Museet for Samtidskunst, Vestsjællands Kunstmuseum, KUNSTEN, Brandts og Nikolaj), gallerier (Christian Wilson, Nils Stærk, Martin Asbæk m.fl.), højere læreanstalter som Aarhus Universitet, Københavns Universitet, RUC, Det Kgl. Danske Kunstkademi, TPC Løgumkloster, Niels Bohr Institutet. Internationalt har vi gennem medlemsskab af IKT og CIMAM (under ICOM) et netværk til udstillingssamarbejde med andre kunstmuseer og kunsthaller i verden. Kunstinstitutioner og gallerier i Europa og USA samarbejder med museet om udstillinger af samtidskunst (fx MoCA Los Angeles, ZKM Karlsruhe, Victoria Miro London, Lehmann Maupin NY), forskningsinstitutioner om formidlings- og forskningsprogrammet i publikumsoplevelser (fx har University of Leicester, Universität der Künste i Berlin og Cleveland Case Western Reserve University USA sæde i museets forskerteam). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Inden for museets formidlingsprofil arbejdes der løbende med at udvikle og undersøge metoder til at styrke den æstetiske oplevelse gennem både forskningsprojekter og formidlingstiltag/produktudvikling til fremme af den personlige kunstoplevelse. Museets kunstfaglige personale vil i planperioden fortsætte formidlingsarbejdet, som det er skitseret ovenfor, herunder fortsat opsøge nye publikumsgrupper ved: - i samarbejde med kunstnere at arrangere udstillinger, der med særlige tiltag i byens offentlige institutioner og mødesteder nedbryder grænsen mellem museets og byens rum, - at opsøge publikum der, hvor de er, og flytte ud med satellitmuseer - at indbyde særlige grupper til arrangementer på museet i krydsfeltet mellem såvel billedkunst og andre kunstarter som videnskab og kunst. Museet vil fortsat øge sin volumen ved at knytte eksterne medarbejdere fra forskellige fagområder til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter og dermed tilføre museet kompetencer, der supplerer den kunstfaglige/kunstvidenskabelige/museologiske ekspertise, museet råder over. Eksempelvis planlægges følgende: Museet vil gennemføre 'Tranzart' projekter, der i krydsfeltet mellem billedkunst og andre kunstarter og i samarbejde med professionelle kunstnere fremmer den enkeltes kreativitet og udvikler talent (2011-2014). Eksempelvis gennemføres et 10 ugers 'Tranzart' projekt for gymnasieelever i samarbejde med professionelle poetry slammere under huskunstnerordningen (2011). Museet vil løbende supplere de unikke Junior_guides, der planlægges rekrutteret i forlængelse af
projekter, som integrerer kunstarterne, eksempelvis huskunstnerordningen (2011-2014). Museet vil arbejde på at involvere gymnasieelever og andre unge i udviklingen af museet (2011-2014). Museet vil løbende lancere nye formidlingstiltag af mere eksperimenterende art, målrettet forskellige grupper, herunder formidling af samlingen til små børn, til børn og deres forældre, vejledninger i kunstoplevelser for voksne, nye introduktionsmåder bl.a. med anvendelse af digital teknologi, nye måder at komme i dialog med kunst (2011-2014). I forlængelse af museets forskningsprojekt om introduktion til kunst planlægges en række forskningsbaserede eksperimenter i, hvordan man med udgangspunkt i andre kulturer kan introducere nydanskere til billedkunst, således at den enkelte oplever kunsten med baggrund i netop sin livserfaring (2011-2014). I planperioden vil museet gennemføre flere integrerede forsknings-, udstillings- og formidlingsprojekter (se forskning, strategidel). Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) På Esbjerg Kunstmuseum er arbejdet inden for de fem søjler integreret. Formidlingen finder sted med flg. mål for øje:? at give publikum æstetiske oplevelser? at integrere forskningen i publikumsoplevelser i det formidlingsmæssige arbejde? at inddrage brugerne som medskabende i museets aktiviteter? at udvikle udstillingen som medium for undersøgelser og fremsættelse af visuelle argumenter,? at udvikle og undersøge metoder til styrkelse den personlige, æstetiske oplevelse,? at præsentere forskningsresultater, herunder resultater af kunstnerisk grundforskning,? at fungere som en platform for den yngre kunstscene og som æstetisk laboratorium for såvel brugere som kunstnere og forskere,? at udvikle museet gennem projekter, som integrerer udstilling, formidling og forskning i publikums oplevelser på nye måder,? at øge museets volumen ved fortsat at knytte forskere, kunstnere mv fra andre danske og udenlandske institutioner og forskellige fagområder til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter og dermed tilføre museet kompetencer, der supplerer den kunstfaglige/kunstvidenskabelige/museologiske ekspertise, museet råder over,? at udvikle en ny museumstype i samarbejde med kunstnere og forskere fra andre fagområder,