MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE 2011
Monitorering af sundhedsaftalerne Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kommuner, regioner, sundhedsaftale, patientforløb, indikatorer Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 20. december 2011 Format: pdf Elektronisk ISBN: 978-87-7104-321-1 Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2011. Monitorering af sundhedsaftalerne 2
Indhold 1 Indikatorudvikling proces og resultat 4 1.1 Tværsektoriel arbejdsgruppe 4 1.2 Kriterier for udvælgelse af indikatorer 4 1.3 Udvalgte indikatorer 5 1.4 Indikatorer og obligatoriske indsatsområder 6 2 Fremtidige perspektiver for monitorering af sundhedsaftalerne 7 2.1 Publicering på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 7 2.2 Det opfølgende udviklingsarbejde 8 3 Udvalgte indikatorer 9 3.1 Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og kommune ved udskrivelse 9 3.2 Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og almen praksis ved udskrivelse 9 3.3 Rettidig fremsendelse af epikrise til praksissektor 10 3.4 Implementering af MedComs 7 hospital-kommune standarder 10 3.5 Forebyggelige indlæggelser 11 3.6 Forebyggelige genindlæggelser 11 3.7 Færdigbehandlede somatiske patienter 12 3.8 Ventetid til udredning i børne- og ungepsykiatrien 12 3.9 Genindlæggelse inden for psykiatrien 13 3.10 Færdigbehandlede psykiatriske patienter 13 3.11 Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital 14 3.12 Fordeling af almene og specialiserede genoptræningsplaner 14 3.13 Ventetid til genoptræning 15 4 Ikke anvendte indikatorer 16 5 Bilagsfortegnelse 18 Monitorering af sundhedsaftalerne 3
1 Indikatorudvikling proces og resultat Som led i evalueringen af sundhedsaftalerne har Sundhedsstyrelsen igangsat et udviklingsarbejde med det formål at udvikle indikatorer til at monitorere effekten af sundhedsaftalerne, herunder som grundlag for planlægning og opfølgning. På baggrund af dette udviklingsarbejde peger Sundhedsstyrelsen i denne rapport på 13 indikatorer, der egner sig til at monitorere/følge op på effekten af sundhedsaftalerne. Det kan umiddelbart synes som en umulig opgave at monitorere effekten af noget, der er så komplekst og omfangsrigt som sundhedsaftalerne. Ambitionen er således ikke, at indikatorerne i denne rapport skal give et fuldt dækkende billede af sundhedsaftalernes effekt. Indikatorerne skal derimod tjene som pejlemærker, som regioner og kommuner kan anvende i bestræbelserne på at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. For at tage et eksempel, så udgør en reduktion i antallet af færdigbehandlingsdage en indikator på et mere sammenhængende sundhedsvæsen, da patienterne herved slipper for unødig indlæggelsestid på hospitalet. Ved at monitorere indikatoren over tid kan den pågældende kommune eller region følge om udviklingen går den rette vej. Og ved at opgøre indikatoren på landsplan kan kommunen eller regionen måle egne resultater med landsgennemsnittet. Indikatorerne har dog også sine begrænsninger, eftersom det reelt ikke vides om det specifikt er sundhedsaftalerne, der har bidraget til fx at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Der kan være andre faktorer i spil såsom sengedags takster. Det må imidlertid antages, at jo klarere aftaler kommunen og hospitalet har for kommunikationen og arbejdsgangene ved udskrivelse af patienter, desto lavere vil antallet af færdigbehandlingsdage være. 1.1 Tværsektoriel arbejdsgruppe Sundhedsstyrelsen har - bistået af en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommuner, regioner og almen praksis - gennemført udviklingsarbejdet specifikt i forhold til indikatorerne. Arbejdsgruppen afholdt i perioden medio 2010 til primo 2011 i alt tre møder. Herefter blev de foreslåede indikatorer overleveret og behandlet i evalueringens overordnede følgegruppe bestående af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, PLO, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen. På baggrund heraf, samt efterfølgende datatest, har Sundhedsstyrelsen udvalgt 13 indikatorer, som egner sig til at følge op på/monitorere effekten af sundhedsaftalerne. 1.2 Kriterier for udvælgelse af indikatorer Udgangspunktet for monitoreringen er, at sundhedsaftalerne skal bidrage til at skabe større sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorerne til gavn for borgere/patienter. Monitorering af sundhedsaftalerne 4
Monitoreringen skal derfor belyse tværsektorielle forhold ud fra sundhedsfaglige, organisatoriske og patientrelaterede perspektiver. Samtidig er det formålet at få viden om resultaterne på tværs af landet som supplement til de lokale data, der i forvejen findes. Indikatorerne til opfølgning på sundhedsaftalerne skal derfor være: Nationale (data dækker alle landets regioner og kommuner) Tværsektorielle (belyse indsatser og resultater i flere sektorer) Baseret på eksisterende data (forudsætter ingen nye registreringer) Monitorerbare over tid (tilbagevendende) Belysende af sundhedsaftalernes obligatoriske indsatsområder De udvalgte indikatorer opfylder alle kriterier. Der blev undervejs i udviklingsarbejdet identificeret flere indikatorer end de 13, der er endt med at blive udvalgt i denne rapport. De indikatorer, som ikke blev udvalgt, vurderedes ikke at leve op til ovenstående kriterier. Nogle af de indikatorer, der ikke fandt vej til rapporten i første omgang, vil dog eventuelt på et senere tidspunkt kunne finde anvendelse. Eller de vil kunne finde anvendelse lokalt. Derfor er de også medtaget i rapportens kapitel 4 og bilag 2. 1.3 Udvalgte indikatorer 13 indikatorer vurderes alle at kunne monitorere/følge op på effekten af sundhedsaftalerne og således understøtte kommuner og regioner i planlægningen af den tværsektorielle sundhedsindsats. De udvalgte indikatorer er følgende: 1. Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og kommune ved udskrivelse 2. Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og almen praksis ved udskrivelse 3. Rettidig fremsendelse af epikrise til praksissektor 4. Implementering af MedComs 7 hospital-kommune standarder 5. Forebyggelige indlæggelser 6. Forebyggelige genindlæggelser 7. Færdigbehandlede somatiske patienter 8. Ventetid til udredning i børne- og ungepsykiatrien 9. Genindlæggelser inden for psykiatrien 10. Færdigbehandlede psykiatriske patienter Monitorering af sundhedsaftalerne 5
11. Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital 12. Fordeling af almene og specialiserede genoptræningsplaner 13. Ventetid til genoptræning De 13 indikatorer er nærmere beskrevet i kapitel 3 og i bilag 1. 1.4 Indikatorer og obligatoriske indsatsområder Arbejdsgruppen har bestræbt sig på at identificere indikatorer til opfølgning på effekten af sundhedsaftalerne indenfor alle seks obligatoriske indsatsområder i sundhedsaftalerne. De seks indsatsområder er: indlæggelses- og udskrivningsforløb træningsområdet behandlingsredskaber og hjælpemidler forebyggelse og sundhedsfremme herunder patientrettet forebyggelse indsatsen for mennesker med sindslidelse opfølgning på utilsigtede hændelser De 13 udvalgte indikatorer falder dog primært indenfor tre ud af de seks obligatoriske indsatsområder. De tre indsatsområder er indlæggelses- og udskrivningsforløb, træningsområdet og indsatsen for mennesker med sindslidelser. Enkelte indikatorer indeholder imidlertid information på flere indsatsområder. Eksempelvis belyser indikatorerne forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser både indsatsområdet indlæggelses- og udskrivningsforløb og indsatsområdet forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. For de to indsatsområder behandlingsredskaber og hjælpemidler samt utilsigtede hændelser har det ikke været muligt for arbejdsgruppen at identificere egnede indikatorer. Monitorering af sundhedsaftalerne 6
2 Fremtidige perspektiver for monitorering af sundhedsaftalerne I det følgende præsenteres de fremtidige perspektiver for monitoreringen af sundhedsaftalerne. Perspektiverne er afledt af indikatorerne og drøftelser i evalueringens følgegruppe med henblik på publicering af indikatorerne. 2.1 Publicering på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsstyrelsen vil fremover være ansvarlig for en gang om året at publicere data for de udvalgte indikatorer til opfølgning på sundhedsaftalerne. De publicerede data skal give kommuner og regioner mulighed for at vurdere deres sundhedsindsats og sundhedsaftalernes indflydelse i praksis, ligesom data skal skabe et kvalificeret grundlag for dialog om udvikling af samarbejdet mellem aftaleparterne. Endelig får regioner og kommuner mulighed for at monitorere egne resultater over tid og sammenligne med resultater på landsplan. Sundhedsstyrelsen forventer, at data præsenteres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sammen med en beskrivelse af formål, metode m.m. Sundhedsstyrelsen vil formidle data så overskueligt og forståeligt som mulig. Sundhedsstyrelsen vil opgøre data på flest mulige relevante niveauer landsplan, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Sundhedsstyrelsen udarbejder primo 2012 en beskrivelse af produktionsprocessen i form af et årshjul, så regioner og kommuner på forhånd ved, hvornår de skal levere data, og hvornår data publiceres. Den første offentliggørelse af data vil finde sted i 2. halvår 2012 med offentliggørelsen af data fra 2011. For indikatorerne indenfor indsatsområderne indlæggelses- og udskrivningsforløb samt indsatsen for mennesker med sindslidelser vil det være muligt at publicere data for 2011. Data på træningsområdet, herunder genoptræningsplaner, registreres i øjeblikket i Landspatientregisteret, men et igangværende udviklingsarbejde vil formentlig resultere i ændringer i registreringspraksis og opgørelsesmetode. Registreringen vil formentlig fremover ske på it-kommunikationsplatformen MedCom. Resultatet af dette udviklingsarbejde afventes og kan betyde, at indikatorer på træningsområdet først publiceres i 2013. Monitorering af sundhedsaftalerne 7
2.2 Det opfølgende udviklingsarbejde For på sigt at kunne anvende en bredere vifte af indikatorer, som dækker alle sundhedsaftalernes seks obligatoriske indsatsområder, vil der løbende pågå et opfølgende arbejde. Her vil fokus være på de udviklingstiltag, som allerede er igangsat samt mulige fremtidige udviklingsarbejder. Evalueringens følgegruppe har således opfordret Sundhedsstyrelsen til at arbejde målrettet på at udvikle flere egnede nationale, tværsektorielle indikatorer på indsatsområdet forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. Dette udviklingsarbejde bør tage afsæt i de monitorerings- og udviklingsinitiativer, der er i gang i øjeblikket indenfor forebyggelsesområdet såsom SOFT (sundhedsfremme og forebyggelsestiltag), datafangst i almen praksis, monitorering af kronikerindsatsen, KOALA (kvalitetssikring af KOL), mv. Der vil ligeledes være ræson i at udbygge de elektroniske beskeder i kommunikationsplatformen MedCom med statistiske dataopgørelser, som kan anvendes i monitoreringen af sundhedsaftalerne. Det gælder fx tidspunkter for fremsendelse af udskrivningsrapporter, plejeforløbsplaner, genoptræningsplaner, henvisning til forebyggelsestiltag. For de indsatsområder, hvor det ikke har været muligt at etablere nationale tværsektorielle indikatorer, vil der pågå et løbende opfølgningsarbejde med identifikation af relevante indikatorer, i takt med fremtidige registreringer og dokumentation giver mulighed for det. Som eksempel kan nævnes det udviklingsarbejde, der i øjeblikket foregår i forbindelse med registreringen af utilsigtede hændelser i Dansk Patient-Sikkerheds-Database 2 (DPSD 2). Det skal videre overvejes, hvorvidt allerede eksisterende registre og landsdækkende undersøgelser skal suppleres med enkelte registreringskoder, som kan hjælpe opfølgningen på vej. Eksempelvis kan det overvejes at supplere de Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser med kommunekoder, således at patientens hjemkommune relativt simpelt kan identificeres. Den ændrede registreringspraksis på træningsområdet kan også åbne op for nye registreringer fx i genoptræningsplanerne. Endelig vil det være relevant med en fremtidig mulighed for at følge området for at sikre udarbejdelsen af anvendelige dataopgørelser relateret til senere generationer af sundhedsaftaler. Monitorering af sundhedsaftalerne 8
3 Udvalgte indikatorer Der gives i det følgende en kort beskrivelse af de 13 udvalgte indikatorer, som har til formål at følge op på/monitorere effekten af sundhedsaftalerne. En mere udførlig beskrivelse af de 13 indikatorer kan ses i bilag 1. 3.1 Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og kommune ved udskrivelse Indikatoren er et udtryk for patientens oplevelse af koordinationen i patientforløbet mellem hospital og kommune. Indikatoren er valgt ud fra et ønske om at inddrage indikatorer, der knytter sig til den patientoplevede kvalitet. Indikatoren angiver andelen af indlagte og ambulante patienter, der i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) svarer enten godt eller virkelig godt til spørgsmålet: Hvordan vurderer du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygeplejerske har samarbejdet om din udskrivelse? Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Datatest har vist, at LUPen ikke indeholder data på kommuneniveau. Det bør derfor undersøges om de udsendte spørgeskemaer kan suppleres med kommunekoder, således respondentens hjemkommune kan identificeres. 3.2 Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og almen praksis ved udskrivelse Indikatoren er et udtryk for patientens oplevelse af koordinationen i patientforløbet mellem hospital og kommune. Indikatoren er valgt ud fra et ønske om at inddrage indikatorer, der knytter sig til den patientoplevede kvalitet. Indikatoren angiver andelen af indlagte og ambulante patienter, der i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) svarer enten godt eller virkelig godt til spørgsmålet: Hvordan vurderer du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygeplejerske har samarbejdet om din udskrivelse? Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Datatest har vist, at LUPen ikke indeholder data på kommuneniveau. Det bør derfor undersøges om de udsendte spørgeskemaer kan suppleres med kommunekoder, således respondentens hjemkommune kan identificeres. Monitorering af sundhedsaftalerne 9
3.3 Rettidig fremsendelse af epikrise til praksissektor En rettidig og sammenhængende kommunikation på tværs af hospitals- og praksissektoren bidrager til at sikre sammenhængende patientforløb og øge patientsikkerheden. Indikatoren bidrager desuden til at identificere uhensigtsmæssige arbejdsgange og registreringspraksis. Indikatoren angiver andelen af epikriser, der er afsendt fra hospital til praksis sektoren (egen læge eller henvisende læge) senest tre hverdage efter patienten er udskrevet fra hospitalet. Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt og på hospitalsniveau. Datatest viser, at der ikke eksisterer en samlet opgørelse af andelen af rettidigt fremsendte epikriser på landsplan. Oplysningerne skal hentes ude i hver enkelt region, hvilket sker ved at koble PAS data (udskrivningstidspunktet) og VAN data (ediforsendelse). 3.4 Implementering af MedComs 7 hospital-kommune standarder En af de vigtigste forudsætninger for sammenhængende patientforløb er, at kommunikationen er effektiv. Implementeringen af MedCom s hospital-kommune standarder er en forudsætning for at sikre en effektiv kommunikation i de tilfælde, hvor en skriftlighed er hensigtsmæssig. Hvilket typisk er ved indlæggelsesforløb over 24 timer, hvor patienten inden indlæggelsen var aktiv i kommunens omsorgssystem eller i de tilfælde, hvor patienten efter indlæggelsen forventes at have behov for en kommunal ydelse efter sundheds- eller serviceloven. Indikatoren angiver andelen af landets kommuner og hospitaler, der har implementeret MedComs 7 hospital-kommune standarder. De syv standarder er: Indlæggelsesrapporter Plejeforløbsplaner Melding om færdigbehandling Udskrivningsrapporter Fødselsanmeldelser Digitale genoptræningsplaner Korrespondancemeddelelser Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 10
3.5 Forebyggelige indlæggelser Opgørelsen på hospitals og kommuneniveau af forebyggelige indlæggelser er helt afgørende for at kunne adressere de aktører, der har mulighed for at påvirke og handle med henblik på at forebygge indlæggelser. Indikatoren angiver andelen af patienter på 65 år eller derover med tilknytning til plejebolig eller hjemmepleje, som indlægges med en af følgende ni aktionsdiagnosegrupper: dehydrering forstoppelse nedre luftvejssygdom blærebetændelse gastroenteritis (mave/tarm lidelser) brud (diverse) ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) sociale og plejemæssige forhold tryksår Data hentes fra Landspatientregisteret (LPR). Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. 3.6 Forebyggelige genindlæggelser En række genindlæggelser vurderes at være forebyggelige. Opgørelsen på hospitalsniveau og kommuneniveau af genindlæggelser indenfor 30 dage er helt afgørende for at kunne adressere de aktører, der har mulighed for at påvirke og handle med henblik på at forebygge genindlæggelser. Det er desuden relevant i relation til sundhedsaftalerne at opgøre andelen af genindlæggelser indenfor 3 dage efter udskrivelsen, idet genindlæggelse så hurtigt efter udskrivelse kan skyldes problemer ved overgangen fra hospital til hjem eller problemer ved den initiale behandling i hjemmet. Indikatoren angiver andelen af udskrevne patienter, der bliver genindlagt i tidsrummet mellem 4 timer og henholdsvis 3 og 30 dage efter udskrivelsestidspunktet - set i forhold til det samlede antal udskrivelser indenfor den definerede population. Populationen afgrænses til patienter indenfor det somatiske område, som er fyldt 67 år og som udskrives fra hospitalet med en diagnose indenfor en af følgende 13 udvalgte aktionsdiagnosegrupper: Hjerneblødning Dehydrering Forstoppelse Lungebetændelse Blærebetændelse Monitorering af sundhedsaftalerne 11
Astma/bronkitis (KOL) Hjertesvigt Gastroenteritis Brud (skulder, arm, hånd, ryg, hofte, ben, ankel) Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) Gigt Sociale og plejemæssige forhold Tryksår Diagnosekoder for de 13 aktionsdiagnosegrupper kan ses i rapportens bilag 1. Opgørelsen ekskluderer indlæggelser med aktionsdiagnose for kræft eller ulykker. Data hentes fra Landspatientregisteret (LPR). Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Opgøres desuden på de omtalte diagnosegrupper. 3.7 Færdigbehandlede somatiske patienter En færdigbehandlingsdag er et udtryk for, at patienten ligger en dag for meget på hospitalsafdelingen. Hvor lægens vurdering er, at det havde været i patientens interesse, at blive udskrevet til eget hjem eller kommunalt tilbud én dag tidligere. Af hensyn til patienten er det således målet, at udskrivning efter endt hospitalsbehandling kan ske tidligst muligt under hensyntagen til patientens sikkerhed og kvalitet i patientforløbet. Indikatoren angiver antallet af færdigbehandlingsdage og færdigbehandlede patienter indenfor det somatiske område opgjort på bopælskommune (per 1.000 indbyggere) og hospital (per 1.000 indlagte). Data hentes fra Landspatientregisteret (LPR). Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. 3.8 Ventetid til udredning i børne- og ungepsykiatrien For at sikre, at børn og unge (0 til og med 18 år) bliver udredt og får behandling hurtigst muligt, samt at der er den nødvendige kapacitet hertil, er det vigtig at følge op på ventetider til udredning (første kontakt til psykiatrisk afdeling). Indikatoren angiver andelen af børn og unge fra 0 til og med 18 år, som maksimalt venter to måneder fra henvisningen er modtaget på centeret/afdelingen til at udredningen påbegyndes (første kontakt til psykiatrisk afdeling). Opgøres i forhold i forhold til det samlede antal udredninger indenfor børne- og ungepsykiatrien. Data hentes fra Landspatientregisteret (LPR). Monitorering af sundhedsaftalerne 12
Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. 3.9 Genindlæggelse inden for psykiatrien Det antages, at årsagen til en genindlæggelse kan være enten utilstrækkelig behandling ved første indlæggelse, utilstrækkelig opfølgning efter udskrivning af patienten til kommunen eller utilstrækkelig samarbejde mellem hospital til kommunen ved overgangen. Der er dog også klinisk relevante årsager til genindlæggelser, som ikke kan henføres til en af de tre ovenstående årsager. Indikatoren angiver andelen af akutte genindlæggelser inden for tidsrummet 4 timer til henholdsvis 7 og 30 dage efter patienten udskrives fra en psykiatrisk hospitalsafdeling. Indikatoren opgøres i forhold til det samlede antal udskrevne psykiatriske patienter. Indikatoren er uspecifik, idet alle akutte genindlæggelser medtages i opgørelsen, uanset diagnose. Data hentes fra Landspatientregisteret. Indikatoren opgøres nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Kan også opgøres på diagnosegrupper. 3.10 Færdigbehandlede psykiatriske patienter Én færdigbehandlingsdag er et udtryk for, at den psykiatriske patient ligger en dag for meget på hospitalsafdelingen. Af hensyn til patienten er målet, at udskrivning efter endt behandlingsforløb kan ske tidligst muligt under hensyntagen til patientens sikkerhed og kvalitet i patientforløbet. Indikatoren angiver antallet af færdigbehandlingsdage og færdigbehandlede psykiatriske patienter på kommuner (per 1.000 indbyggere) og hospitaler (per 1.000 indlagte psykiatriske patienter). Data hentes fra Landspatientregisteret. Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 13
3.11 Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital Informationerne kan anvendes af kommunerne i forbindelse med prioritering af kompetenceudvikling og til styring af kommunens kapacitet indenfor de enkelte diagnosegrupper, fx i forhold til årstidsvariationer. Informationerne kan desuden bruges i forbindelse med regionernes drøftelse af harmonisering mellem hospitalsenheder. Indikatoren angiver antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital. Diagnose: Diagnoserne aggregeres på et ICD-10 niveau, således at 90 % af patienterne kan rummes inden for 10-20 diagnoser eller grupperinger af diagnoser. Kommune: Opgøres per 1000 indbyggere. Hospital: Antal genoptræningsplaner per 1000 udskrivelser inden for samme diagnosegruppe jf. ovenstående gruppering. Genoptræningsplaner registreres i øjeblikket i Landspatientregisteret, men et igangværende udviklingsarbejde vil formentlig resultere i ændringer i registreringspraksis og opgørelsesmetode. Registreringen vil formentlig fremover ske på it-kommunikationsplatformen MedCom. Data opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. 3.12 Fordeling af almene og specialiserede genoptræningsplaner Kommunerne har myndighedsansvaret, herunder finansieringsansvaret, for al genoptræning efter patienternes udskrivelse fra hospitalet. Intentionen med lovgivningen er, at hovedparten af den ambulante genoptræning skal foregå i kommunerne. Indikatoren angiver fordelingen af almene og specialiserede genoptræningsplaner. Genoptræningsplaner registreres i øjeblikket i Landspatientregisteret, men et igangværende udviklingsarbejde vil formentlig resultere i ændringer i registreringspraksis og opgørelsesmetode. Registreringen vil formentlig fremover ske på it-kommunikationsplatformen MedCom. Data opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 14
3.13 Ventetid til genoptræning Det må i udgangspunktet formodes, at jo tidligere borgeren kan påbegynde sin genoptræning desto hurtigere vil borgeren kunne genvinde sit funktionsniveau. Derfor er det vigtigt, at ventetiden fra genoptræningsplanen er fremsendt fra hospitalet til kommunen og til, at planen effektueres i kommunalt regi er så kort som mulig. Indikatoren angiver ventetiden (i antal dage) til almen ambulant genoptræning. Indikatoren angiver dels det gennemsnitlige antal dage for ventetiden og dels medianværdien. Ventetiden refererer til perioden mellem dato for genoptræningsplan (GOP) registreret i Landspatientregisteret og dato for første genoptræningsydelse. De to kontakter kobles med hinanden via CPR-nummer og type af GOP/ydelse (almen eller specialiseret). Genoptræningsplaner registreres i øjeblikket i Landspatientregisteret, men et igangværende udviklingsarbejde vil formentlig resultere i ændringer i registreringspraksis og opgørelsesmetode. Registreringen vil formentlig fremover ske på IT-kommunikationsplatformen MedCom. Data opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 15
4 Ikke anvendte indikatorer Arbejdsgruppen havde oprindeligt foreslået flere end de 13 indikatorer, som endte med at blive udvalgt og som er blevet præsenteret ovenfor. Nogle indikatorer faldt på, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer egnede data på området. Andre indikatorer faldt på, at de ikke levede op til de kriterier, der på forhånd var opstillet. Indikatorerne skulle være nationale, tværsektorielle, basere sig på allerede eksisterende data, kunne monitoreres over tid, samt falde indenfor et af sundhedsaftalernes seks obligatoriske indsatsområder. Nedenfor præsenteres en liste over de indikatorer, der ikke kunne finde anvendelse i den videre monitorering af sundhedsaftalerne. Se også bilag 2 for en mere udførlig beskrivelse af de ikke anvendte indikatorer. Håbet er, at listen over de ikke anvendte indikatorer kan inspirere kommuner og regioner i det lokale indikatorarbejde. De indikatorer, som ikke kunne finde anvendelse præsenteres i tilfældig rækkefølge nedenfor. De er: Rettidig fremsendelse af udskrivelsesadvis til kommunen (Indikatoren kan ikke anvendes grundet mangel på egnede nationale data. Afventer data i MedCom) Kommunal finansiering og medfinansiering. (Indikatoren kan ikke anvendes, da den primært er forankret i kommunalt regi) Henvisning fra almen praksis til kommunale forebyggelses- /rehabiliteringstilbud i henhold til forløbsprogrammerne. (Indikatoren kan ikke anvendes, da indsamlingen af data skønnes at være for ressourcekrævende) Etablerede forebyggelses- og rehabiliteringstilbud i kommuner i henhold til forløbsprogrammer for hjertekarsygdom/kol/type 2 diabetes og muskelskeletsygdomme (Indikatoren kan ikke anvendes, da resultatet skønnes at gå mere på output end på effekt) Etablerede rehabiliteringstilbud på hospitaler i henhold til forløbsprogrammer for hjertekarsygdom/kol/type 2 diabetes og muskel-skeletsygdom (Indikatoren kan ikke anvendes, da resultatet skønnes at gå mere på output end på effekt) Henvisning fra hospital til kommunale forebyggelses-/rehabiliteringstilbud til borgere/patienter med kronisk sygdom i henhold til forløbsprogrammerne (Indikatoren afventer videre udvikling på området) Andel af patienter som er henvist til et rehabiliteringsforløb på hospital i regi af forløbsprogrammer, som har gennemført tilbuddet. (Indikatoren kan ikke anvendes, da den kræver nye registreringer) Monitorering af sundhedsaftalerne 16
Ventetid på behandling i børne- og ungepsykiatrien (Indikatoren kan ikke anvendes, da det ikke er muligt med nuværende data at skelne mellem udredning og behandling) Ventetid på behandling i voksenpsykiatrien (Indikatoren kan ikke anvendes, da det ikke er muligt med nuværende data at skelne mellem udredning og behandling) Liggetid for udskrevne patienter indenfor psykiatrien (Indikatoren erstattes af indikatoren færdigbehandlede psykiatriske patienter). Dødelighed for patienter med depression (Indikatoren opgøres i NIP kun på hospitalsniveau og ikke på kommunalt niveau). Antal udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien. (Indikatoren kan ikke anvendes, da resultatet skønnes at gå mere på output end på effekt) Antal afviste henvisninger indenfor psykiatrien (Indikatoren kan ikke anvendes grundet mangel på egnede nationale data) Utilsigtede hændelser - tværsektorielle rapporter. (Indikatoren kan ikke anvendes grundet mangel på egnede nationale data. Afventer udviklingen af DPSD 2). Monitorering af sundhedsaftalerne 17
5 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Udvalgte indikatorer. Monitorering af sundhedsaftalerne, december 2011. Bilag 2: Ikke anvendte indikatorer. Monitorering af sundhedsaftalerne, december 2011 Monitorering af sundhedsaftalerne 18
Bilag 1 - Udvalgte indikatorer Monitorering af sundhedsaftalerne, december 2011. 1. Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og kommune ved udskrivelse. Indsatsområde Indlæggelses- og udskrivningsforløb Definition af indikator Andelen af patienter, der svarer Virkelig godt eller Godt på følgende spørgsmål i de Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) set i forhold til det samlede antal besvarelser. Hvordan vurderer du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje har samarbejdet om din udskrivelse? Begrundelse for valg af indikator Det er velkendt, at patienter lægger stor vægt på koordination i patientforløbet. Indikatoren udtrykker patienternes oplevelse af denne koordination eller mangel på samme. Indikatoren er valgt ud fra et ønske om at prioritere indikatorer, der knytter sig til den patientoplevede kvalitet. Indikatoren er desuden identisk med indikator 3 for DDKM-standard 2.17.3 vedr. overdragelse: Information til kommune ved udskrivelse af patient fra institution. Inklusionskriterier Alle indlagte og ambulante patienter, der har besvaret et spørgeskema i Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) Datakilde Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) Metodologiske forbehold Kvaliteten af LUP data anses generelt for høj. De metodologiske forbehold gælder derfor spørgeskemaundersøgelser i det hele taget. De svageste, mindst ressourcestærke patienter besvarer ikke spørgeskemaer, ligesom de mest utilfredse patienter ofte heller ikke besvarer henvendelser. Hertil kommer metodologiske udfordringer med patienter, der har nedsat kognitiv funktion, begrænset eller ingen læse- og skrivefærdigheder. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 19
2. Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og almen praksis ved udskrivelsen Indsatsområde Indlæggelses- og udskrivningsforløb Definition af indikator Andelen af patienter, der svarer Virkelig godt eller Godt på følgende spørgsmål i de Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) set i forhold til det samlede antal besvarelser. Hvordan vurderer du, at afdelingen har orienteret din praktiserende læge om dit behandlingsforløb? Begrundelse for valg af indikator Det er velkendt, at patienter lægger stor vægt på koordination i patientforløbet. Indikatoren udtrykker patienternes oplevelse af denne koordination eller mangel på samme. Indikatoren er valgt ud fra et ønske om at prioritere indikatorer, der knytter sig til den patientoplevede kvalitet. Inklusionskriterier Alle indlagte og ambulante patienter, der har besvaret et spørgeskema i Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) Datakilde Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) Metodologiske forbehold Kvaliteten af LUP data anses generelt for højt. De metodologiske forbehold gælder derfor spørgeskemaundersøgelser i det hele taget. De svageste, mindst ressourcestærke patienter besvarer ikke spørgeskemaer, ligesom de mest utilfredse patienter ofte heller ikke besvarer henvendelser. Hertil kommer metodologiske udfordringer med patienter, der har nedsat kognitiv funktion, begrænset eller ingen læse- og skrivefærdigheder. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 20
3. Rettidig fremsendelse af epikriser til praksissektor Indsatsområde Indlæggelses- og udskrivningsforløb Definition af indikator Andelen af fremsendte epikriser, der er afsendt senest tre hverdage efter udskrivning af patient fra hospital til praksis sektoren (egen læge eller henvisende læge). Set i forhold til det samlede antal fremsendte epikriser. Begrundelse for valg af indikator Understøtter en styrket, rettidig og sammenhængende kommunikation på tværs af sektorer. Herunder fremmer forløbstanken for kronikere, særligt udsatte patientgrupper og øger patientsikkerheden særligt i det tværsektorielle samarbejde. Indikatoren bidrager til at identificere uhensigtsmæssige arbejdsgange og registreringspraksisser. Inklusionskriterier Alle patienter, som er udskrevet fra et hospital efter et endt indlæggelsesforløb. Datakilde Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en samlet opgørelse af andelen af rettidigt fremsendte epikriser på landsplan. Oplysningerne opgøres nationalt, hvilket sker ved at indhente og koble patientadministrative data (udskrivningstidspunktet) og VAN data (edi-forsendelse) for hver enkelt region. Metodologiske forbehold Det er kun epikriser i forhold til udskrivninger af indlagte, der skal måles på. Dette skyldes, at der ikke er regionale regler for, hvornår/hvorvidt der skal udarbejdes epikriser på ambulante behandlinger. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 21
4. Implementering af MedComs 7 hospital-kommune standarder Indsatsområde Indlæggelses- og udskrivningsforløb Træningsområdet Definition af indikator Antallet af og udviklingen i antallet kommuner og hospitaler, som har implementeret MedComs 7 elektroniske beskeder (hospital-kommune). De 7 elektroniske beskeder er: - Indlæggelsesrapporter - Plejeforløbsplaner - Melding om færdigbehandling - Udskrivningsrapporter - Fødselsanmeldelser - Digitale genoptræningsplaner (DGOP) - Korrespondancemeddelelser Hospital-kommune standarderne Indlæggelsesadvis og Udskrivningsadvis er mere eller mindre automatiske beskeder sendt fra hospitalet til kommunen og implementeringen heraf vurderes ikke umiddelbart relevante at måle på i alle regioner. Derfor er det valgt ikke at inkludere disse i opgørelsen. Begrundelse for valg af indikator En af de vigtigste forudsætninger for sammenhængende patientforløb er, at kommunikationen er effektiv. Implementeringen af MedComs hospital-kommune standarder er en forudsætning for at sikre en effektiv kommunikation i de tilfælde, hvor en skriftlighed er hensigtsmæssig. Hvilket typisk er ved indlæggelsesforløb over 24 timer, hvor patienten inden indlæggelsen var aktiv i kommunens omsorgssystem eller i de tilfælde, hvor patienten efter indlæggelsen forventes at have behov for en kommunal ydelse efter sundheds- eller serviceloven. Inklusionskriterier (evt. ICD-10 koder) Alle kommuner og hospitaler. Datakilde Data kan hentes fra MedComs monitorering af området. Metodologiske forbehold Fejlkilden er den kvalitetsmæssige optimering af beskederne - herunder specielt indlæggelsesrapporten og plejeforløbsplanen. Opfølgningen på kvaliteten af beskederne forudsætter et kvalitativt undersøgelsesdesign som f.eks. audit a la Region Syddanmarks audit vedrørende netop indlæggelsesrapporten og plejeforløbsplanen. Det vil på sigt være relevant ikke kun at opgøre antallet elektroniske beskeder, men også tilføje tidspunkt for afsendelse af beskeden. På den måde kan tidsdimensionen introduceres i indikatoren. Monitorering af sundhedsaftalerne 22
Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. MedCom-kommunikationsplatformen er først veludviklet i 2012, hvorfor det anses for relevant at vente med at publicere data denne indikator til medio 2012. Monitorering af sundhedsaftalerne 23
5. Forebyggelige indlæggelser Indsatsområde Indlæggelses- og udskrivningsforløb Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Definition af indikator Andelen af borgere på 65 år eller derover, som indlægges med en af følgende ni aktionsdiagnosegrupper: - Dehydrering - Forstoppelse - Nedre luftvejssygdom - Blærebetændelse - Gastroenteritis (mave/tarm lidelser) - Brud (diverse) - Ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) - Sociale og plejemæssige forhold - Tryksår Borgerne skal enten have tilknytning til plejebolig eller hjemmepleje. Afgrænsningen baseres på Finansministeriets, Indenrigs- og Sundhedsministeriets og KLs, publikation Reduktion af forebyggelige indlæggelser, 2010. I denne publikation findes de relevante ICD-10 koder. Begrundelse for valg af indikator Opgørelsen på hospital og kommuneniveau af forebyggelige indlæggelser er helt afgørende for at kunne adressere de aktører, der har mulighed for at påvirke og handle med henblik på at forebygge indlæggelser. De ni aktionsdiagnosegrupper retter fokus mod de typer af indlæggelser, som vurderes at kunne forebygges. Datakilde Landspatientregisteret, Kommunal Økomomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) og Danmarks Statistik. Inklusionskriterier Borger på 65 år eller derover, som indlægges med en af ni aktionsdiagnosegrupper ved første afdelingskontakt (se aktionsdiagnosegrupper ovenfor). Metodologiske forbehold Det er vigtigt, at det er aktionsdiagnosen ved første afdelingskontakt, der måles på og ikke på en senere afdelingskontakt. Monitorering af sundhedsaftalerne 24
Er patienten fx behandlet for urinvejsinfektion ved første afdelingskontakt, så er det sandsynligvis en urinvejsinfektion, som patienten har pådraget sig før ankomsten til hospitalet. Er urinvejsinfektion derimod diagnosticeret ved tredje og sidste afdelingskontakt, så er urinvejsinfektionen formentlig opstået på hospitalet. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt indlæggelsen egentlig kunne forebygges. Selv indenfor de nævnte aktionsdiagnosegrupper. Eksempelvis kan brud som indlæggelsesårsag være begrundet i mange andre relevante forhold end et mangelfuldt samarbejde på tværs af sektorgrænserne. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 25
6. Forebyggelige genindlæggelser Indsatsområde Indlæggelses- og udskrivningsforløb Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Definition af indikator Andelen af udskrevne patienter, der bliver genindlagt i tidsrummet mellem 4 timer og henholdsvis 3 og 30 dage efter udskrivelsestidspunktet - set i forhold til det samlede antal udskrivelser indenfor den definerede population. Populationen afgrænses til patienter indenfor det somatiske område, som er fyldt 67 år og som udskrives fra hospitalet med en diagnose indenfor en af følgende 13 udvalgte aktionsdiagnosegrupper: - Hjerneblødning (DI61, DI63, DI64) - Dehydrering (DE869) - Forstoppelse (DK590) - Lungebetændelse (DJ12-18) - Blærebetændelse (DN30; eksklusiv DN304) - Astma/bronkitis (KOL) (DJ40-47) - Hjertesvigt (DI20-25) - Gastroenteritis (DA09) - Brud (skulder, arm, hånd, ryg, hofte, ben, ankel) (DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, - DS72, DS82, DS92) - Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) (DD50-53) - Gigt (DM05-07, DM10-13, DM15-19) - Sociale og plejemæssige forhold (DL89) - Tryksår (DZ59, DZ74-75) Indikatoren er uspecifik, idet alle akutte genindlæggelser medtages i opgørelsen, uanset diagnose. Se dog undtagelser i afsnit om inklusionskriterier. Publikation for 2008 findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for de øverste 11 diagnoseområder. Ligeledes kan data findes på Danmarks Statistiks hjemmeside. Begrundelse for valg af indikator En række genindlæggelser vurderes at være forebyggelige. Opgørelsen på hospitalsniveau og kommuneniveau af genindlæggelser indenfor 30 dage er helt afgørende for at kunne adressere de aktører, der har mulighed for at påvirke og handle med henblik på at forebygge genindlæggelser. Det er relevant i relation til sundhedsaftalerne at opgøre andelen af genindlæggelser indenfor 3 dage efter udskrivelse, idet genindlæggelse så hurtigt efter udskrivelse kan skyldes problemer ved overgangen fra hospital til hjem eller problemer ved den Monitorering af sundhedsaftalerne 26
initiale behandling i hjemmet. Datakilde Landspatientregisteret Inklusionskriterier Patienter indenfor det somatiske område, som er fyldt 67 år, og som udskrives fra hospitalet med en diagnose indenfor en af de tidligere omtalte 13 aktionsdiagnosegrupper. I dataopgørelserne ekskluderes en række primære indlæggelsesforløb, såfremt et af følgende kriterier er opfyldt: - Ugyldige CPR-numre - Patienter, der dør under primære kontakt - Forløb uden genindlæggelser, hvor patienter dør inden 30 dage efter udskrivelse - Genindlæggelser efter ulykker (international konvention) - Patienter med kræft med følgende aktionsdiagnosekoder: DC (kræft) DD00-09 og DD37-48 DS-DT (undtaget DT36-50 og DT80-89) DX-DZ (undtaget DZ03, DZ42, DZ47-48, DZ54 og DZ74-75) Metodologiske forbehold Generelt skal opgørelser over genindlæggelser fortolkes med varsomhed som følge af de mange forskellige forhold, som kan være årsag til genindlæggelse og de metodemæssige svagheder der kan være ved indikatoren. Som følge af de tolkningsmæssige begrænsninger ved genindlæggelsesopgørelser, fokuseres almindeligvis på variationen mellem sammenlignelige enheder, frem for det absolutte niveau på den enkelte enhed. Særlig varsomhed bør udvises ved genindlæggelsesopgørelser, hvor der ikke er taget højde for, at risikoen for genindlæggelse generelt er nøje relateret til patientens underliggende sygdom. Som følge heraf er det almindelig konvention i videnskabelige publikationer, at genindlæggelser opgøres separat for velafgrænsede sygdomsgrupper, for hermed at sikre sammenlignelighed mellem behandlingssteder. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 27
7. Færdigbehandlede somatiske patienter Indsatsområde Indlæggelses- og udskrivningsforløb Definition af indikator Antallet af færdigbehandlingsdage og færdigbehandlede patienter indenfor det somatiske område opgjort på bopælskommune (per 1.000 indbyggere) og hospital (per 1.000 indlagte). Begrundelse for valg af indikator Én færdigbehandlingsdag er et udtryk for, at borgeren/patienten ligger en dag for meget på en hospitalsafdeling hvor lægens vurdering er, at det havde været i patientens interesse, at blive udskrevet til eget hjem eller kommunalt tilbud én dag tidligere. Jo færre færdigbehandlingsdage jo bedre (alt andet lige). Af hensyn til patienten er det således målet, at udskrivning efter endt hospitalsbehandling kan ske tidligst muligt under hensyntagen til patientens sikkerhed og kvalitet i patientforløbet. For at dette kan opnås, skal planlægningen af udskrivningen i forbindelse med planlagte indlæggelser begynde allerede ved forundersøgelse og indlæggelse. Planlægningen skal bl.a. sikre, at kommunen hurtigst muligt informeres om de krav det enkelte forløb vil stille til den kommende kommunale indsats efter udskrivningen. En vellykket planlægning forudsætter kommunikation om den enkelte patient og koordination af kapaciteten. Den effektive kommunikationsform varierer alt efter patientforløbet. Eksempelvis kan den telefoniske kommunikation være særlig hensigtsmæssig i forbindelse med udskrivning af akutte korttidsindlagte patienter (typisk patienter med mindre eller uændret behov for kommunal hjælp). Omvendt kan den elektroniske kommunikation være særlig hensigtsmæssig i forbindelse med udskrivning af indlagte patienter, hvor der er større ændringer i behovet for den kommunale hjælp. De forskellige kommunikationsformer vil dog altid skulle fungere i et effektivt samspil. En anden forudsætning for at skabe sammenhæng i indsatsen er, at der løbende foregår en koordinering af kapaciteten. Hvis der ikke eksisterer en tilstrækkelig koordination af kapaciteten vil dette også kunne give sig udslag i flere færdigbehandlingsdage. Inklusionskriterier Alle somatiske patienter, som er udskrevet og registreringsmæssigt afsluttede i regi af hospitalet inkluderes. Datakilde Monitorering af sundhedsaftalerne 28
Landspatientregisteret. Metodologiske forbehold Færdigbehandlingsbegrebet er forholdsvist overordnet defineret i Sundhedsstyrelsens registreringsvejledning fra december 2009. Dette giver et vist rum for fortolkning i forhold til hvornår patientens indlæggelse ikke er nødvendig for den videre behandling. Der kan derfor være forskellige fortolkninger mellem de enkelte læger, mellem de enkelte specialer/afdelinger, hospitaler og regioner. Alene af denne grund vil antallet af færdigbehandlingsdage variere. En forudsætning for at kunne sammenligne tallene på tværs af kommuner og hospitaler i Danmark nogenlunde validt er derfor, at den nationale definition bliver præciseret og løbende opdateret, og at der regionalt arbejdes på at sikre ensartet registreringspraksis. For at undgå, at demografiske forskelligheder giver en afsmittende effekt på tallene, bør tallene for de somatiske patienter være aldersstandardiserede. Dette ud fra en erkendelse af, at de fleste indlæggelser omhandler den ældre medicinske patient. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 29
8. Ventetid til udredning indenfor børne- og ungepsykiatrien Indsatsområde Indsatsen for mennesker med sindslidelse Definition af indikator Indikatoren angiver andelen af børn og unge til og med 18 år, som maksimalt venter to måneder fra henvisningen er modtaget på centeret/afdelingen til at udredningen påbegyndes (første kontakt til psykiatrisk afdeling). Opgøres i forhold til det samlede antal udredninger indenfor børne- og ungepsykiatrien. Begrundelse for valg af indikator For at sikre, at børn og unge inden for psykiatrien bliver udredt og får behandling hurtigst muligt, samt at der er den nødvendige kapacitet hertil, er det vigtig at følge op på ventetider til udredning (første kontakt til psykiatrisk afdeling). Inklusionskriterier (evt. ICD-10 koder) Indikatorerne gælder kun for børne- og ungepsykiatrien. (til og med 18 år). Datakilde Data hentes fra Landspatientregistret. Metodologiske forbehold Ventetiden omfatter kun aktiv ventetid. Altså indgår ventetid på oplysninger fra eksterne samarbejdsparter, fx skole og praktiserende læge ikke. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 30
9. Genindlæggelse inden for psykiatrien Indsatsområde Indsatsen for mennesker med sindslidelse Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Definition af indikator Andelen af udskrevne psykiatriske patienter, der bliver genindlagt i tidsrummet fra 4 timer til henholdsvis 7 og 30 dage efter udskrivelsestidspunktet - set i forhold til det samlede antal udskrevne psykiatriske patienter. Begrundelse for valg af indikator Det antages, at årsagen til en genindlæggelse kan være en af følgende: 1) utilstrækkelig behandling ved første indlæggelse 2) utilstrækkelig opfølgning efter udskrivning af patienterne til kommunerne 3) utilstrækkelig overgang fra hospitalet til kommunen i forhold til samarbejdet Der er dog også klinisk relevante årsager til genindlæggelser, som ikke kan henføres til en af de tre ovenstående årsager. Inklusionskriterier (evt. ICD-10 koder) Patienter udskrevet fra et psykiatrisk hospital. Datakilde Landspatientregisteret. Metodologiske forbehold Der er valgt følgende kriterier for udtrækket for genindlæggelser: - kun akutte indlæggelser - genindlæggelsen henføres til det psykiatriske hospital, som har primærindlæggelsen - genindlæggelserne er uspecifikke. Der tages således ikke højde for om genindlæggelsesdiagnosen er den samme som den diagnose, den psykiatriske patient oprindeligt blev indlagt med. Nogle patienter går i livslange forløb, hvor de gang på gang ryger ind og ud af hospitalet. Det skyldes ikke nødvendigvis dårligt samarbejde mellem kommune og hospitalet, men i højere grad patientens diagnose. Derfor bør man i opgørelsen af indikatoren se på fordelingen af patientdiagnoser på det enkelte psykiatriske hospital. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 31
10. Færdigbehandlede psykiatriske patienter Indsatsområde Indsatsen for mennesker med sindslidelse Definition af indikator Antallet af færdigbehandlingsdage og færdigbehandlede psykiatriske patienter opgjort på bopælskommune (per 1.000 indbyggere) og hospital (per 1.000 indlagte psykiatriske patienter). Begrundelse for valg af indikator Én færdigbehandlingsdag er et udtryk for, at den psykiatriske patient ligger en dag for meget på hospitalsafdelingen. Af hensyn til patienten er målet, at udskrivning efter endt behandlingsforløb kan ske tidligst muligt under hensyntagen til patientens sikkerhed og kvalitet i patientforløbet. Inklusionskriterier (evt. ICD-10 koder) Samtlige indlagte patienter indenfor psykiatrien. Datakilde Landspatientregistret. Metodologiske forbehold Der skal korrigeres for, at man af hensyn til afregning med kommunerne fiktivt udskriver patienter ved årsskiftet. Publicering Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt, kommunalt og på hospitalsniveau. Monitorering af sundhedsaftalerne 32
11. Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital Indsatsområde Træningsområdet Definition af indikator Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital. Diagnose: Diagnoserne aggregeres på et ICD-10 niveau, således at 90 % af patienterne kan rummes inden for 10-20 diagnoser eller grupperinger af diagnoser. Eksempel 1: Alle patienter med cerebrovaskulære sygdomme, herunder fx patienter med apopleksi, aggregeres på niveauet I60-I69 Cerebrovaskular diseases. Eksempel 2: Alle patienter med respiratoriske sygdomme, herunder fx patienter med KOL, aggregeres på niveauet J00-J99 Diseases of the respiratory system. Kommune: Opgøres per 1000 indbyggere. Patientens folkeregisteradresse afgør, hvilken bopælskommune patienten tilhører. Kommunens befolkningstal opgøres efter Sundhedsøkonomisk Center i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tal for kommunernes befolkning. Hospital: Et hospitals optageområde kan ikke defineres entydigt, hvilket betyder, at indikatoren ikke kan opgøres per 1000 indbygger på hospitalsniveau. Eksempel Alle børn, som er født med en klumpfod i Region Syddanmark behandles på OUH. Derfor er hele Regionen OUH s optageområde i forhold til denne diagnose. Alternativt foreslås, at tallet opgøres som antal GOP pr. 1000 udskrivelser inden for samme diagnosegruppe jf. ovenstående gruppering. Begrundelse for valg af indikator Informationer om antal genoptræningsplaner kan anvendes af kommunerne i forbindelse med prioritering af kompetenceudvikling og til styring af kommunens kapacitet indenfor de enkelte diagnosegrupper, fx i forhold til årstidsvariationer. Informationerne kan desuden bruges i forbindelse med regionernes drøftelse af harmonisering mellem hospitalsenheder. Inklusionskriterier (evt. ICD-10 koder) Se ovenstående. Datakilde Monitorering af sundhedsaftalerne 33