Masterplan for Nyborg Havn A/S

Relaterede dokumenter
Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN

PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN

Projektområde vest for Kolding Storcenter By- og Udviklingsforvaltningen

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA KSC RLHA

Strategi for Horsens Erhvervshavn

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

DB Schenker Rail Scandinavia

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Planstrategi Fredericia Havn. November Rambøll Nyvig 1

Den trafikale vurdering omfatter:

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

NOTAT. Halsnæs Kommune

På baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.

Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

Aarhus Havns bemærkninger til helhedsplan for Tangkrogen. Vurdering af alternative placeringsmuligheder af rensesanlæg.

Notat af 29. januar 2018 vedr. mulighederne for at etablere en ny vejstruktur, som kan aflaste Stilling og Hørning midtbyer

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

Vurdering af kælderparkering ved Sømandshjemmet

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

KATTEGAT- FORBINDELSEN

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Samlet uddrag af trafikanalyser.

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Bagsværd Fælled Trafikanalyse NOTAT 24. april 2013 RAR/tvo

Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/ Trafiktællinger, Hillerød Kommune

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Forslag til opgradering af Langmarksvej

Masnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

indkaldelse af idéer og forslag

LOLLAND ERHVERVSHAVNE

Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25

Redegørelse placering Servicestation Maabjerg

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC

Særtransportruter til vindmølletransporter

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Hoved- og nøgletal. Ledelsesberetning DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. Årets resultat:

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger

11- punktprogram for lokalplan 658

3.5 Havne og søtransport

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse

Baggrund Overenskomst med Banedanmark Økonomi Status Planlægning Fordele og ulemper. Klepholmvej. Møllegårdsvej

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

Sjælland baner vejen frem

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund

Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd.

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

Principskitse. 1 Storegade

Strukturbillede VIBY Sjælland

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012


Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Teknisk notat. Indledning

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Vurdering af konsekvenser for byudvikling og anvendelsesmuligheder på pieren ved etablering af de nye havneområder

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Udbygning af den kollektive trafik i København

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

Trafikplan for Rønne Bilag C: Trafik på havnen

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

10. Udviklingsudvalget Anlæg

FORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Indhold. s. 5. Baggrund. Trafikanalyse. s. 6. Scenarier for ændret trafikafvikling. s. 7. Scenarie 0. s. 8. s. 10. Scenarie 1. Scenarie 2. s.

DB Schenker Rail Scandinavia

Transkript:

Nyborg Havn Masterplan for Nyborg Havn A/S Juni 2008 Rambøll Nyvig 1

Nyborg Havn A/S Juni 2008 2

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Eksisterende havnearealer 6 1.2 Vision for Nyborg Havn 6 2 Området 7 2.1 Tidligere udviklingsplaner for området 8 3 Disponering af arealer 9 3.1 Udviklingsmuligheder 9 3.2 Vejtrafik og stistruktur 10 3.2.1 Den overordnede vejbetjening 10 3.2.2 Trafikstruktur på havneområdet 10 3.2.3 Kirkestien og øvrige stier 11 3.3 Jernbane 11 3.4 Miljø - Den gode nabo 13 3.4.1 Den nordlige grænseflade mellem havn og by - Kirkestien 13 3.4.2 Den vestlige grænseflade mellem havn og by - med rekreativ værdi for naboerne 13 3.4.3 Den østlige grænseflade mellem havn og by - en ny havnepromenade til Nyborg Erhvervspark 14 4 Faseinddeling 15 4.1 Etape 1 15 4.2 Etape 2 15 4.3 Etape 3 15 4.4 Fremtidig udvikling 15 4.5 Økonomi 15 3

1 Indledning Når bruttonationalproduktet i Danmark stiger med en faktor 1, stiger mængden af transporterede varer typisk med faktor 2,5 3. Analyser fra bl.a. Transportministeriet viser, at mængden af gods til og fra Danmark vil fordobles over de næste 20 år. Folketinget erkender, at udviklingen rummer både udfordringer og muligheder for Danmark. Udviklingen skal primært ses i lyset af globaliseringen og den stigende internationale udveksling af varer. For Danmark er udviklingen af særlig interesse med naboskabet til Baltikum, som regnes for et af fremtidens vækstcentre. Udfordringen vil være at håndtere og afvikle de stigende godsmængder på en effektiv måde. Infrastrukturkommissionen fremlagde i januar 2008 sin rapport, hvor den fastslog, at der er en sammenhæng mellem økonomisk velstand og et højeffektivt transportsystem. Havnene benævnes Danmarks porte, og de skal være en central del af et effektivt transportnetværk. Det indebærer en prioritering af adgangen til de vigtigste havne og en målsætning om, at gods på sø og bane skal styrkes for at aflaste vejnettet. Rapporten kommer også til den erkendelse, at Danmarks porte er pladskrævende. Ifølge Transportministeriet vil størstedelen af Danmarks internationale samhandel fortsat foregå på skibe. Det forudsætter, at havnene i deres planlægning optimerer infrastrukturen på både vand- og landsiden, således at der kan tilbydes multimodale transportløsninger. Transportministeriets Nationale Godsstrategi skal også ses i lyset af, at det danske transporterhverv i betydeligt omfang bidrager til samfundets udvikling og til at styrke Danmarks position i den globale økonomi. Selvom Nyborgs historie går tilbage til senmiddelalderen, og byen og havnen i mange år har været centrum for færger, tog- og biltrafikken mellem landsdelene, kan Nyborg Havn med rette betegnes som en ny havn. I forbindelse med byggeriet af Storebæltsforbindelsen så man langsigtet muligheden for at flytte trafikhavnen fra bymidten til det østlige industriområde udenfor byen. Der blev anlagt en anlægshavn, som efterfølgende blev omdannet til en kommerciel trafikhavn. Den gamle byhavn anvendes nu til bymæssige formål. Nyborg Havn ejes af Associated Danish Ports A/S ADP. Trafikhavnen har gennem de seneste år opnået en markant fremgang. Havnens kvaliteter: - Vanddybde 11 meter med mulighed for uddybning til 12 meter. 9 sømil til den internationale dybvandsrute i Storebælt. - Placering under 1 kilometer fra motorvej E20. Direkte adgang fra motorvej E20 uden passage af bymæssige bebyggelse. - Placering tæt på jernbanen med mulighed for at etablere jernbaneforbindelse til havnen. - Placeret udenfor bymæssig bebyggelse. Forudsætningen for, at Nyborg Havn fortsat kan få succes på et marked i konstant udvikling og med stor indbyrdes konkurrence imellem havnene, er en effektiv drift af havnen. En effektiv drift af havnen kræver: - harmoni med omgivelserne - effektiv infrastruktur - optimal udnyttelse af arealer - omstillingsevne og fleksibilitet En altafgørende faktor for Nyborg Havns fortsatte succes er evnen til at tiltrække nye virksomheder og aktiviteter. 4

Delfinvej Fyn/Jylland Sjælland Vesthavn Pier 3 Centerhavn Vægt Værftshavn Kastelshavn 5m Skanseodde Havn Pier 2 5,5m Møllebugthavn 25 Pier 1 Bygninger 11m 6m 22 Støjvold 20 10m Kajnummer Vanddybde Bom, automatisk NYBORG 8,5m 20 Lindholm Havnevej Bom, manuel Associated Danish Ports A/S 21 Mål 1 : 4600 100 200 300 m 5m 5

1.1 Eksisterende havnearealer Med denne Masterplan fokuseres på havneområdet Lindholm, i det følgende kaldet Nyborg Havn. Dette havneområde har kun en begrænset udnyttelsesgrad i dag og en forholdsvis lille bygningsmasse. Havnen har en stor mængde arealer, der kan udvikles. Nyborg Havn bruges i dag bl.a. til at samle og udskibe havvindmøller, losning af stålcolis samt råstoffer til bygge- og anlægssektoren. Flere virksomheder er placeret i tilknytning til havneområdet, men er ikke en del af Nyborg Havn. Den største af disse er Kommune Kemi. 1.2 Vision for Nyborg Havn Nyborg Havn ønskes udviklet til en dynamisk havn, der indgår som et aktivt element i Nyborg. En effektiv havn kan tiltrække industrivirksomheder, hvilket giver Nyborg en mulighed for en diversitet i udbuddet af arbejdspladser, der ellers i flere byer går mod en ensformighed af videnstunge job. Visionen er at udvikle havneområderne med respekt for de omkringliggende by- og skovområder. Havnens bynære position kræver, at havnens aktiviteter i randområderne planlægges nøje. Masterplanen skal danne grundlag for, at havnens infrastruktur og kajanlæg udvikles, så havnen forbliver konkurrencedygtig, samtidig med at havnens randområder sikrer, at havnen er den gode nabo. Vision for havnens udvikling: At drive, videreudvikle og udvide en effektiv og fleksibel havnevirksomhed At skabe god og attraktiv infrastruktur til og på tværs af havnen for alle kunder i dag og i fremtiden både til land og vand At skabe øget harmoni mellem havnen og dens omgivelser med en øget rekreativ værdi. I udviklingen af havnen indgår en vision om, at områderne mod vest og øst skal beskyttes mod gener fra havneaktiviteter. Målsætninger: Øge udnyttelsesgraden på Nyborg Havn Øge omsætningen på havnedriften på Nyborg Havn Øge havnens tilgængelighed fra vandsiden Øge den årlige godsomsætning og mængde af anløbne skibe 6

2 Området Det nuværende område dækkes af lokalplanområde 83. Området afgrænses af følgende naboområder: Mod nordvest er placeret et boligområde. En jordhøj virker som støjvold mellem boligområdet og havnen Lokalområde 84 er placeret nord for havnen. Området er industriområde Kommune Kemi er placeret nord for havnen Mod øst er fredede skovarealer 7

2.1 Områdets potentiale I første omgang ønskes det at udvikle de eksisterende havnearealer. En succesfuld havn giver ofte en synergieffekt, der tiltrækker endnu flere virksomheder. For at større virksomheder vil satse på Nyborg Havn, skal der derfor være et potentiale for udvidelsesmuligheder. Aktiviteterne på Nyborg Havn kan fortættes, udvikles mod syd ud i havnen eller mod nord op gennem de eksisterende industriområder. En stor udvikling ud i havnen kan være til gene for det æstetiske miljø i Nyborg Havn og fortætning på de eksisterende arealer kan kun give en begrænset merkapacitet. I forbindelse med langtidsplanlægningen af områderne mod nord bør disse områder derfor primært forbeholdes havneaktiviteter, hvis nuværende virksomheders aktiviteter ophører på området. 8

3 Disponering af arealer 3.1 Udviklingsmuligheder Nyborg Havns A/S ejer i dag et areal på 300.000 m². Af hensyn til fleksibiliteten af kajanlæggene i havnen ønsker Nyborg Havn A/S at optimere de nuværende kajanlæg. Denne første fase er et vigtigt element i at gøre havnen konkurrencedygtig i forhold til muligheden for at tiltrække skibsaktiviteter og betjene de anløbende skibe hensigtsmæssigt. Som det fremgår af illustrationen med udvidelsesmuligheder giver udviklingsplanerne kajanlæg, der er mere regulære og retlinede. På længere sigt fokuserer Masterplanen på udviklingen mod nord. Disse områder rummer et stort potentiale rent størrelsesmæssigt. Hvis dele af disse arealer på sigt kan inddrages til havneområde, kan der være potentiale for at fordoble havneområdet. Det skal understreges, at Nyborg Havn A/S ikke ejer arealerne nord for havnen. Det findes hensigtsmæssigt, at der foretages opkøb af arealer nord for de eksisterende havneområder, såfremt det viser sig muligt. m 2 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Eksisterende havnearealer Kajudvidelser Muligheder på sigt 9

3.2 Vejtrafik og stistruktur Nyborg Havn har en fordelagtig placering i forhold til det overordnede vejnet. Den tætte beliggenhed på motorvejsnettet giver god adgang fra både Øst- og Vestdanmark. Det skal sikres, at der er en god trafikbetjening fra havnen til det overordnede vejnet samt internt på havneområdet. 3.2.1 Den overordnede vejbetjening Havnen forventes vejbetjent via tre eksisterende vejtilslutninger til Slipshavnsvej. Disse tre veje, Lindholmvej, Delfinvej og Lindholm Havnevej, giver en jævn fordeling af adgangsmulighederne til havneområdet. Slipshavnsvej er tilsluttet det overordnede trafiksystem i Nyborg via det vigepligtsregulerede kryds ved Storebæltsvej. Herfra er der kort afstand til tilslutningsanlægget ved motorvej E20. Vindmølletransporter kan ikke anvende dette tilslutningsanlæg på grund af for store behov til manøvreareal. Vindmølletransporter anvender i stedet tilslutningsanlæg 46 nordvest for Nyborg. Transporterne kører herfra gennem Nyborg by til havneområdet. Ud fra foreliggende trafiktællinger og den forventede mertrafik til havnen, er der foretaget en kapacitetsanalyse af krydset Storebæltsvej/ Slipshavnsvej. Grundet datagrundlaget er analysen påhæftet en vis usikkerhed. Særlig den eksisterende trafik til og fra Slipshavnsvej ved Storebæltsvej er et groft skøn. Krydset Storebæltsvej/Slipshavnsvejs kapacitet i 2018 er vurderet. I spidstimen er det vurderet, at der teoretisk set kan afvikles op til 800 personbilsenheder i spidstimen i år 2018 fra Slipshavnsvej ud fra den forventede trafik på Storebæltsvej og den eksisterende krydsudformning. Spidstimetrafikken fra Slipshavnsvej i 2018 er ud fra tællinger i området og oplysninger fra Nyborg Havn A/S skønnet til at være halvdelen af spidstimekapaciteten i krydset (400 udkørende fra Slipshavnsvej). Det vurderes således, at den eksisterende krydsudformning kan afvikle den fremtidige trafik i krydset. Nyborg Havn A/S har vurderet, at der dagligt vil være ca. 215 fyldte lastbiltransporter i forbindelse med aktiviteter på havnen (herunder Kommune Kemi og Daloon). Der er således ca. 430 lastbilture til og fra området samt personbiltransport med ansatte og mødeaktiviteter. Når denne trafik udjævnes over dagen, bliver spidstimetrafikken fra havneaktiviteter lav i forhold til krydsets kapacitet. Ud fra en kapacitetsmæssig vurdering er der ikke behov for ændringer i krydset med de nuværende forudsætninger. Fremtidig udvikling på havnen eller udvikling i Nyborgs østlige bydel kan skabe behov for en revurdering af kapacitetsforholdene. Nyborg Havn kan i dag betjene alle tilladte køretøjstyper. Vejnettet til havnen bør også i fremtiden kunne betjene alle transportformer såsom lange laster, tunge laster og projektlaster. Store mængder lastbiltransport er uhensigtsmæssig i byområder. Det kan derfor overvejes, at Nyborg Kommune på sigt etablerer en tvangsrute for lastbiler til havnen via tilslutningsanlæg 44, TSA 44, ved Knudshoved. TSA 44 har en meget lav belastning og en meget begrænset mængde lette trafikanter. Trafikken kan her fra ledes via Slipshavnsvej til havnen. Lange transporter fra øst og vest og mod vest kan også anvende denne vej, hvorved denne generende trafik gennem byen undgås. De snævre forhold mellem motorvejen og jernbanen ved TSA 44 medfører, at ekstrem lange transporter ikke kan ankomme fra øst. Adgangsforhold til havnen ønskes nærmere undersøgt i samarbejde med Nyborg Kommune og Vejdirektoratet. 3.2.2 Trafikstruktur på havneområdet Havnen indhegnes af sikringsmæssige (ISPS) årsager. Ved hver af de tre vejadgange til havneområdet etableres en port. På havneområdet etableres vejsystemet som en kamstruktur. Dette giver den bedst mulige betjening af havnens arealer med mindst mulig omvejskørsel. Kamstrukturen anlægges med en stamvej i den nordlige del af havneområdet. Fra denne går veje mod kajområdet. 10

Lindholm Havnevej giver adgang til Nyborg Erhvervspark og vil desuden give offentligheden adgang til havneområdet. 3.2.3 Kirkestien og øvrige stier Kirkestien lægges i det nordlige skel mellem havnen og industriområdet. En eventuel udvidelse af havneområdet mod nord vil medføre, at stien flyttes tilsvarende mod nord. Kirkestien vil krydse de tre veje, der betjener havneområdet. Med de angivne lave trafikmængder til havneområdet vurderes dette som forholdsvis uproblematisk, hvis der etableres sikre stikrydsninger på de pågældende lokaliteter. Lav hastighed på vejen og brede midterheller kunne være en mulig løsning på udformningen af krydsningspunkterne. En ændring i aktiviteterne på havnen kan medføre behov for at revurdere krydsningspunkterne mellem Kirkestien og de tre trafikveje. Nyborg Havn A/S ønsker at bibeholde borgernes adgang via stier til havet og udkigspunkter mod øst og vest. Dette behandles senere i masterplanen. 11

3.3 Jernbane En vigtig parameter for en velfungerende havn er en effektiv jernbanedækning. Ifølge Infrastrukturkommisionens rapport (jan. 2008) er det vigtigt at fokusere på godstransportens knudepunkter med et godt sammenspil mellem transportformerne lastbil, skib og tog. Den rette infrastruktur giver mulighed for at anvende den rigtige transportform i dag og i fremtiden. En model for den fremtidige jernbanedækning bygger på at anlægge spor i 2 etaper. I etape 1 anlægges spor, så behovene langs kajanlægget dækkes. I etape 2 etableres spor, så der dannes en løkke på havneområdet. En etape 2 må afvente, hvis der på sigt bliver mulighed for at inddrage areal fra Kommune Kemi til havneareal. Linieføringen for jernbanesporet vil medføre en ny krydsning af Slipshavnsvej vest for den eksisterende krydsning. Kommune Kemi anvender dog næsten ikke sit jernbanespor og overvejer derfor at nedlægge dette. Jernbanesporet vil desuden krydse Kirkestien. Linieføringen er valgt for, at jernbanesporet kan ledes ned mod havnen mod vest og herfra trækkes parallelt med havnen. Jernbanespor stiller høje krav til minimums radier, hvorfor jernbanesporenes linieføring er forholdsvist fastlåst ud fra de til rådighed værende arealer. 12

3.4 Miljø Den gode nabo Et vigtigt mål med Masterplanen er at respektere grænsefladerne mod by og skov. Dette betyder, at den fremtidige disponering af havnens arealer skal ske under hensyntagen til den miljømæssige belastning. Jo tættere arealerne ligger på følsomme randområder jo mindre miljømæssig belastning. Miljøbelastende aktiviteter planlægges derfor etableret centralt på havnen og afgrænset/afskærmet af aktiviteter med mindre miljømæssig belastning. Havnens randområder skal til enhver tid overholde de gældende grænseværdier for miljøbelastning. Hvis der for eksempel placeres støjende aktiviteter, vil der blive placeret støjdæmpende foranstaltninger, så grænseværdien ved følsomme randområder overholdes. Dette princip er skitseret i diagrammet nedenfor. 3.4.1 Den nordlige grænseflade mellem havn og by Kirkestien Kirkestien opretholdes i alle udviklingsscenarier af havnen. Der vil blive fokuseret på trafiksikkerheden, fremkommeligheden og oplevelsesværdien langs stien. Rejsehastigheden for trafikanter på stien skal være høj. Det vurderes dog, at stikrydsninger ude af niveau på nuværende tidspunkt vil give større gener for trafikafviklingen på stinettet end fordele, da barriereeffekten af vejen til havnen er lav på grund af den begrænsede trafikmængde. Havnen kan give en oplevelsesværdi fra Kirkestien ved for eksempel at skabe interessante kig ind på den aktive havn. 3.4.2 Den vestlige grænseflade mellem havn og by med rekreativ værdi for naboerne Pier 3 giver i dag offentligheden adgang til havet og havnen. Støjvolden nord for pier 3 giver borgerne et flot udkigspunkt over Nyborg og Nyborg Havn. Borgerne bør have adgang til pier 3, så længe sikringssituationen ikke tilsiger andet. Udsigtspunkt og bænke på toppen af den 12 m høje jordvold bibeholdes eller genplaceres på en tilsvarende lokalitet. Støjdæmpende tiltag By Trafikhavn Skov Vest Gældende grænseværdier Øst 13

3.4.3 Den østlige grænseflade mellem havn og by en ny havnepromenade til Nyborg Erhvervspark De rekreative strand- og skovområder mod øst skal ikke påvirkes negativt af aktiviteter på havnen. Nyborg Havn A/S har et ønske om, at flere får glæde af naturværdierne i dette område. Evt. støjende aktiviteter på havnen vil blive afskærmet af bygninger eller særlige støjdæmpende tiltag. Ved at etablere mere kontorerhverv i Nyborg Erhvervspark kan flere få glæde af naturværdierne i området. Nyborg Erhvervspark ønskes udbygget med respekt for naturområderne. En havnepromenade langs vandet ved Nyborg Erhvervspark vil forbedre borgernes adgang til vand og skov. En ny adgangsvej til Nyborg Erhvervspark langs havnepromenaden mod øst vil skabe øget rekreativ værdi. Mindre pladsdannelse eller park med offentlig adgang kan evt. tænkes ind i en ny bebyggelse på havnens areal, desuden ønskes evt. erhvervsbyggeri langs havnen, mens der skal etableres lagerbygninger som afgrænsning mod havnen. 14

4 Faseinddeling og økonomi Udviklingen af havneaktiviteterne på Nyborg Havn vil foregå i etaper. Udvidelsesbehov og tempoet af udvidelser afhænger af den succes, havnen opnår. En præcis etapeinddeling er derfor svær at fastlægge. I det følgende gives et scenarium for udviklingen af Nyborg Havn. 4.1 Etape 1 I etape 1 udvides den østlige del af kaj 25. Kajanlægget forbedres, og infrastrukturen på land udbygges efter kamstrukturen. Planlægningen af etape 1 er langt fremme. 4.4 Fremtidig udvikling Havnens udvikling mod nord afhænger af efterspørgslen efter havnefaciliteter og muligheden for at erhverve arealer mod nord. Erhvervelse af dele af de nuværende arealer mod nord er under forudsætning af, at områder frigøres på sigt og kan overgå til havnerelateret drift. Etableringen af jernbanen som et sløjfesystem kan for eksempel ikke ske, før der er indgået aftale med Kommune Kemi. 4.5 Økonomi 4.2 Etape 2 I etape 2 udvides den vestlige del af kaj 25. I etape 2 udbygges infrastrukturen på land som ved etape 1. Delfinvej ønskes forlænget, så den kan trafikbetjene aktiviteter i den vestlige del af havnen. Der etableres en port ved adgangen til havnen. Hvor Kirkestien krydser Delfinvej, etableres en sikker krydsningsmulighed. Udgifterne til udviklingen af havnen afhænger af hvilke kunder Nyborg Havn kan tiltrække. I det følgende listes prisoverslag på realistiske udvidelsesscenarier. (Prisniveau feb./mar. 2008) Udvidelser af kajanlæg: Etape 1 29. mio. kr. Etape 2 50. mio. kr. Etape 3 35. mio. kr. Inddrages i havneområdet hvis muligheden byder sig 4.3 Etape 3 I etape 3 udvides det østlige kajanlæg. Vejstrukturen følger som udgangspunkt kamstrukturen, men enkeltvirksomheders behov kan betyde ændringer. Forøgelse af vanddybde i havn og i sejlrende: Vanddybde -12 m 35. mio. kr. Vanddybde -14 m 153. mio. kr. Nye vejanlæg 7,5-15 mio. kr. Ny besporing 18-20 mio. kr. Etape 2 Kaj 25 Etape 1 Erhvervelse af del af det nuværende erhvervsområde mod nord er baseret på, at området kan frigøres på sigt, og at det kan overgå til havnerelateret aktivitet. Etape 3 15

Nyborg Havn A/S Juni 2008 16