1 Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne med 2 voksne i de blå galakser December 2016 Aldersblanding Aldersblanding fremhæves generelt som en vigtigt og positiv præmis for børnesynet og undervisning/læring. Aldersblanding er dog ikke et mål, men et middel, som gør det både muligt og påkrævet at se på det enkelte barns behov og potentialer. Der bliver støre fokus på den enkeltes behov og progression, og ikke på hvad man skal kunne på et givent alderstrin. Aldersspredningen er derfor også med til at skabe mere dynamiske læringsfællesskaber, hvor børnene bliver rummelige overfor forskellighed i behov og niveau og hvor de voksne ikke er så optaget af om det enkelte barn følger sin egen årgang., men om der er progression. Samtidig kan såvel store og små lære af hinanden. Det bliver påpeget at aldersblanding er en positiv udfordring for de voksne, fordi de skal kunne undervisningsdifferentiere og holde overblik over en stor gruppe af børn. Særligt som lærer kræver det og, at man opbygger en ressource af opgaver/opgaveformer, der lægger op til at kunne løses forskelligt og på forskellige niveauer. Gennemgående vurderes det dog som en positiv udfordring og udvikling., Men at det også kan være en stor spredning at gabe over. Det fremhæves at aldersblandingen er med til at gøre at det kræver stort fagligt overblik at løse opgaven og at det derfor kan være (for) udfordrende, hvis man ikke er en erfaren lærer/pædagog. Ved spørgsmålet om den samme differentiering kunne have fundet sted uden aldersblanding, fremgår det at det ikke ville have givet den samme mulighed hvis man "holddannede" mellem fx 3 3. årgangsklasser. Det er aldersblandingen der udgør forudsætningen for differentieringen. Der er dog delte meninger om, hvorvidt galakser med 2. Eller 3. Årgange er det bedste. Gennemgående er der bekymring for det sociale/trivsel i galaksen, når der bliver for stor spredning i modenhed/ udvikling, så børnene ikke har noget at mødes om. De voksne er mindre bekymrede for den faglige spredning på 3. Årgange.. Der er uenighed om, hvorvidt det giver mere ro/uro at de store i mindre grad spiller op til hinanden, når de mindre er med. I de to "store" galakser udtrykkes der bekymring for de ældste børn, om aldersblandingen matcher deres behov. Som en fordel med 3. Årgange fremhæves det, at læringsfællesskabet bliver mere dynamisk og aldersspredningen kan bruges mere målrettet pædagogisk når spredningen er større. Holddannelse Alle nævner at det er meget vigtigt at have mulighed for skiftende holddannelse efter forskellige kriterier (motivation/arbejdsstrategier/køn/alder/niveau) og er med til at give fleksible muligheder for at imødekomme de enkelte børns og gruppers forskellige behov. En udfordring kan være for mange skiftende i børnegrupper og voksne over en dag eller en uge. Det har fået nogle af galakserne til at holde fast i de samme hold over en længere periode. Det er også forskelligt, hvor meget der undervises i hjemgrupper, hold eller årgange. Men generelt undervises der 1
2 mere i årgange i galakser med 3 årgange fordi der er flere årgangsopdelinger pga. fag. Det betyder at der er mindre mulighed for holddeling. Mange skemabindinger hæmmer holddannelse. Holddelinger kan være ud fra mange forskellige kriterier: Modenhed, socialt, fagligt m.m. Temaundervisning / fagundervisning Temaundervisningen står også ret centralt i galakserne. Man fremhæver at temaundervisningen er med til at skabe sammenhæng, motivation og engagement. Det er forskelligt, hvordan der er arbejdet med projektarbejdsformen i galaksen og hvor gode de synes børnene er til at arbejde selvstændigt og bruge tiden konstruktivt med egne projekter galakserne mener, at børnene har lært at arbejde projektorienteret så de kan bruge tiden konstruktivt i temaundervising, der lægger op til at arbejde med egne projekter. Her er Virgo og Andromeda meget positive, mens Mælkevejen påpeger at det er en udfordring for deres børn. Alle galakser oplever, at forskellige fagkrav til forskellige årgange skaber mange ukonstruktive bindinger, både for fleksibilitet i holddannelse, skemalægning og temaundervisning. Det betyder at den årgangsopdelte undervisning kommer til at styre for meget i forhold til f.eks. at kunne lave fleksible hold. Der bliver også talt om, at der bliver mere faglig stress med voksende krav og fornemmelsen af øgede faglige krav/flere faglige mål. Det skaber også en tendens til mere fagundervisning og mere årgangsopdeling. Galaksefællesskab Ang. Størrelsen på galakser (50 / 2 gange / 75 / 3 årgange) mener alle blå, at det kan være en udfordring at galaksen bliver stå stor, at man ikke kan få den til at fungere som et fællesskab med voksne og børn. Nogle af de voksne er også bekymrede for at det bliver sværere for de vokse at få relationer til alle børn og holde det faglige overblik. Det er dog ikke alle voksne, der har den bekymring. Hjemgrupperne ses den trygge, sociale base. Samtidig taler alle fire galakser om, at hjemgrupperne er blevet mindre vigtige, fordi man har haft en galaksefællesskab i hele galaksen med 50 børn og alle de voksne. De bruger også mindre tid i hjemgrupperne end før det er primært til fødselsdage, børnemøder, spisning og evt. Individuel tid. I Mælkevejen er det også temaundervisningen, der i hjemgrupperne. Teamsamarbejde Alle næver også det tætte teamsamarbejde som noget positivt og velfungerende. Det er godt at dele ansvaret om børnene, om undervisningen, om faglighed og trivsel. Teamet gør stærkt men det er også sårbart, hvis det ikke fungerer. Det giver også godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. 2
3 Oversigt i skematisk oversigt Aldersblanding - Hvad muliggør aldersblandingen (børnesyn og organisering) - Hvad kræver den? Hvad giver det? - Hvor stor spredning kan man rumme årgangsmæssigt Aldersblanding - At møde og udfordre det enkelte barn, der hvor det er på forskellige parametre (fagligt/socialt/trivsel/ - At have fokus på det enkelte barns læring og progression, ikke hvor det skal være i forhold til sin alder/standpunkt -læring er ikke aldersbestemt - Børnene bliver vant til forskellighed Udvikling af inkluderende fællesskaber pga. stor forskellighed - Primært fokus på sociale udfordringer ved spredningen på alder - - De store gider ikke lege med de små v. 3. Årgange - At rumme et stort fagligt spænd - Det kan være svært at differentiere -børnene lærer at se ud fra hinandens kompetencer - Børn kan være på forskellige niveauer og hold uden de selv eller andre synes det er mærkeligt/ eller en opdeling i gode og dårlige - Aldersblandingen er ikke et mål, men et middel til at skabe og fastholde fokus på det enkelte barn og lave hold og undervisning, der tilgodeser dette - De små kan lære af de små/udfordrer de små og de små kan udfordre de store, f.eks. med nysgerrighed, spørgsmål - De store bliver rollemodeller og holdene bliver mere dynamiske, så de stor ikke skal spille op til hinanden - Aldersblanding og 2 eller 3 årgange 3
4 - med 3 årgange er der store forskel på store og små så de store kan undervise de små og være rollemodeller - en større aldersspredning giver (endnu) større diversitet/forskellighed som giver mere dynamik på hold - mere dynamiske læringsfællesskaber fordi de store og små lærer forskelligt - for stor spredning, primært socialt/modenhedsmæssigt men til dels også fagligt - de store gider ikke de små - de store kommer til at mangle alderssvarende at spejle sig i - et større antal børn (fra 5 til 75) gør det sværere at for de voksne at have relationer til alle børn - det er sværere at opbygge et galaksefællesskab mellem alle børn og voksne, når galaksen er på 75 børn. - Det er sværere at have fagligt overblik over de enkelte barns læring i fag Holddannelse: - og udfordringer: - Fag / tema - Holddeling / årgangsopdeling Holddannelse - skiftende eller mere faste hold, som tilgodeser børnenes forskellige behov - holddeling efter forskellige parametre, som afspejler børnenes/børnegruppens aktuelle behov: undervisningsformer, køn; alder; niveau etc. - det er med til at give fleksibilitet - nogle galakser taler om, at der kan være for mange skift, på en dag/en uge og for mange forskellige konstellationer af børn og voksne. Det kan skabe uro, manglende tryghed og kan gøre det svært at koncentrere sig - forskellige fag på forskellige årgange giver mange bindinger på holddannelse og skema Temabaseret undervisning: - Det dannelsesmæssige - Samspillet mellem tema og fag/fagligheder Temabaseret undervisning 4
5 - det skaber sammenhæng i undervisningen - det skaber motivation, engagement og aktiverer børnene i deres egne projekter/egen læring - giver mulighed for undervisningsdifferentiering og at løse opgaver på forskellig måde og forskelligt niveau - gør fagundervisning/færdighedstræning mere meningsfuld, fordi det indgår i en sammenhæng - flere læringsmål og fagkrav skaber fagligt stress og større fokus på fag/kursusundervisning og årgangsopdeling - Forskellige fagkrav til forskellige årgange udfordrer temaundervisningen pga. mere årgangsopdelt og fagopdelt undervisning - Faglokaler og skemaer udfordrer temaundervisning og fordybelse/fleksibilitet - det er lettere at skabe sammenhæng til hvad læring kan/skal bruges til ude i veren Galaksen: - Forholdet mellem hjemgruppe og galakse - Børnefællesskaber - Størrelse - Børn- voksen relationer Galakse og relationer - Med en galakse på 50 børn kan man have et galaksefællesskab i hele galaksen med både børn og voksne - for flere slags hold med 75 børn - flere voksne om børnene - hjemgruppen er tryghedsrummet, rammen for venskaber, fødselsdage, men bliver og mindre vigtig som ramme for det sociale i små galakser - Med en galakse på 75 børn er det svært for de voksne at have relationer og overblik over hele børnegruppen - integration af de nye/yngste årgange i det sociale liv med de ældre årgange - at få de store til at tage de små med i sociale relationer - ønske om at voksne ruller med op så der er voksne som kender børnene og som børnene kender. Teamsamarbejdets betydning: - Størrelse på team Team 5
6 - stærkt forpligtende teamsamarbejde, hvor de voksne er fælles om børn og undervisning - godt samarbejde mellem lærere, pædagoger og medhjælpere - man er fælles om alt - medbestemmelse - stor afhængighed af hinanden. Hvis teamet ikke fungerer, fungerer intet. -man skal kunne lide at arbejde sammen og se værdien i det - med små team er man afhængig af alles kompetencer og at alle løfter med /byder in - at dække alle fag 6