Arbejdspapir til etablering af visitationsgrundlag i Syddjurs kommune 1. Sammenhængende børnepolitik i Syddjurs kommune 17. september 2007 Jjp/visgrundsyd Børn og unge i Syddjurs Kommune skal leve deres liv under sunde, trygge og udviklende forhold. Det er vigtigt at respektere barndommens og ungdommens egenart en selvstændig og vigtig livsperiode. Opvæksten skal ruste børn og unge til en selvstændig og perspektivrig tilværelse med aktiv deltagelse i samfundslivet. Fællesskab, venskab, ansvarsfølelse og tro på eget og andres værd er forudsætninger for, at der skabes forståelse og tolerance for forskelligheder hos mennesker. Uddannelse, sundhed, kulturliv og sociale fællesskaber spiller en afgørende rolle for det gode liv og skal medvirke aktivt til at give både børn og forældre selvværd og livsglæde. Ansvaret for børn og unge er først og fremmest forældrenes. De kommunale tilbud for børn, unge og familier skal understøtte forældreopgaven og sikre børnene en god opvækst. Når børn og unge får mulighed for at udfolde sig kreativt, engagere sig og tage aktiv del i kultur-livet, skabes fundamentet for deres selvværd og mod på at tage beslutninger, for at klare sig i modgang og for at tage ansvar for egne handlinger. Børn og unge skal møde anerkendelse og respekt. De skal ses, høres og inddrages i hverdagslivet. De har ret til at møde kompetente voksne, der kan tage vare om disse rettigheder, så de opdrages til de demokratiske værdier. Forældre og professionelle voksne er rollemodeller for børn og unge. Mål for den sammenhængende børnepolitik Målet for den sammenhængende børnepolitik i Syddjurs kommune er at leve op til intentionerne i anbringelsesreformen. Sigtet med anbringelsesreformen er, at børn og unge med særlige behov skal have samme muligheder for familieliv, uddannelse og arbejde som andre børn og unge. For at nå disse mål er følgende hovedtemaer grundlæggende for den sammenhængende børnepo-litik i Syddjurs i de kommende år: Ansvar at forældrene og Syddjurs Kommune er fælles om ansvaret for at sikre et godt liv for alle børn og unge og for at hjælpe og støtte udsatte og truede børn og unge. Forebyggelse at der arbejdes forebyggende for at undgå at problemer opstår. Tidlig indsats at indsatsen ydes tidligt i forløbet for at modvirke at problemer fastlåses. Tværfagligt samarbejde at Syddjurs Kommune udvikler et velfungerende tværfagligt samarbejde for at kunne yde en kvalificeret indsats. Helhed og sammenhæng at Syddjurs Kommune sikrer helhed og sammenhæng i børn og unges liv. Nærhedsprincippet at hjælpen til børn og unge ydes så tæt på hjemmet som muligt via inddragelse af ressourcer i lokalområdet. Af Syddjurs kommunes sammenhængende børnepolitik fremgår således, at kommunens tilbud skal ses som dele af en helhed, hvor det overordnede fællesmål er at skabe rammerne for et godt liv for børn og unge i kommunen. Der lægges vægt på forebyggelse og, at børnenes og de unges udviklings- og undervisnings- behov søges tilgodeset efter et nærhedsprincip
Forældrene ses som en vigtig samarbejdspartner i alle forhold og beslutninger vedrørende deres barn. 2. Visitationens værdigrundlag Visitationen skal være støttende for udvikling af læringstilbud så tæt på det lokale miljø og normalområdet som muligt og derfor målrettet børn og unge, der ikke med tilstrækkeligt udbytte kan være tilknyttet hjem- klassen, skolen eller institutionen med udvidet differentiering eller med tildelt intern støtte. Hvilket tilbud, som skønnes at være det bedste for barnet, afgøres i et aktivt samarbejde med forældrene. Der tages udgangspunkt i en grundig og helhedsorienteret beskrivelse og vurdering af barnets behov. Barnets trivsel, udviklingspotentialer og muligheder for at udvikle sig personligt, fagligt og i værdige relationer er overordnede synspunkter i enhver visitation til specialpædagogisk bistand. Under ét betyder det, at man i visitationen skal vurdere den enkelte foranstaltnings muligheder og rammer for at tilgodese opfyldelse af barnets behov for: Forbundethed, det vil sige oplevelsen af at tilhøre et socialt fællesskab på værdige vilkår. Anerkendelse, det vil sige, at barnet bliver set og mødt på sine egne præmisser. Bevægelse, det vil sige, at barnet kan opleve at have handlemuligheder sammenhængen. Kontrol, det vil sige, at barnet kan overskue situationen.* 3. Visitationsudvalg, sammensætning og opgaver Der etableres visitationsudvalg indenfor områderne: Småbørn, skole og social anbringelse. Visitationsudvalgene består af repræsentanter for den bevilgende myndighed (special- og småbørnskonsulenter), samt ledende psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Visitationsprocedurerne evalueres løbende både for at sikre, (1) at disse afspejler en tværfaglig indsats i sagsgange og (2) med henblik på at udvikle såvel de specialpædagogiske tilbud som de almene skole- og institutionsformers rummelighed. Evalueringen foretages fælles for visitationsudvalgene og med chef deltagelse. Alle indstillinger til ekstern specialpædagogisk bistand samt alle støtteformer, som ikke kan etableres indenfor institutionens egne midler skal behandles af visitationsudvalget, inden iværksættelse af tilbuddet finder sted. I forbindelse med visitering til skoleforanstaltning skal der tages stilling til fritidsdelen. 4. Visitationsprocedure Barnet/den unge henvises af daginstitution, skole eller forældre til PPR med henblik på undersøgelse, vurdering og forslag til foranstaltning. PPR indhenter i god tid forinden eventuel indstilling til visitation yderligere information, rådgivning og afklaring i barnets netværk, det vil sige hos barnets/den unges forældre, pædagoger, lærere, o.a. Eventuelt kontaktes eksterne rådgivningsinstanser. PPR udarbejder en skriftlig undersøgelsesrapport, som indeholder en samlet vurdering og foranstaltningsforslag. Skolelederen beslutter om sagen skal fortsætte i distriktsskolen eller, om der skal indstilles til visitation til mere vidtgående specialpædagogisk bistand. Visitationsprocessen tilrettelægges, således at den er enkel og tydelig for forældrene. Under hele forløbet vil der blive lagt vægt på et tæt og fleksibelt samarbejde med forældrene med hensyn til en klar og grundig orientering om PPR medarbejderens undersøgelsesresultater og forslag til foranstaltning. I dette samarbejde vil der i videst mulige omfang blive taget
hensyn til forældreønsker og accept, således at PPR og forældrene i fællesskab kan nå frem til det mest optimale specialpædagogiske tilbud til barnet/den unge. Der kan herunder blive tale om, at forældrene eventuelt besøger mulige specialpædagogiske tilbud. Dette sker i givet fald altid efter henvendelse til eller på foranledning af PPR. Indstilling til visitation udformes skriftligt, og indeholder følgende oplysninger: a. Stamoplysninger med indstilling og påtegning af skoleleder. b. Pædagogisk Psykologisk vurdering og foranstaltningsforslag c. Bilag: Psykologisk udredning. d.? e.? etc.? Når visitationen er afsluttet med valg af foranstaltning, orienteres forældrene, skolen, daginstitutionen, og der aftales afholdelse af indslusningsmøde med deltagelse af afgivende og modtagende institution/skole samt PPR. 5. Revisitation Alle visiteringer til specialpædagogiske tilbud skal løbende evalueres med henblik på, at barnet/den unge modtager det mest optimale tilbud, herunder med vurdering af om barnet/den unge eventuelt kan profitere af at blive tilbageført til hjeminstitutionen, hjem skolen eller til anden distriktsinstitution indenfor normalområdet. I henhold til folkeskoleloven skal der som minimum foretages en sådan evaluering én gang om året. Alle specialpædagogiske tilbud etablerer procedurer for evaluering og revisitation i samarbejde med PPR. 6. Beskrivelse af specialpædagogiske tilbud Målgruppe: Placering: Støttepædagog Enkeltintegration Specialklasser Heldagsskoler Ungdomsskole. Akut henvisning til midlertidig undervisning i ungdomsskoleregi kan foretages af skolelederen. Ved længerevarende undervisningsforløb (f.eks. udover skoleåret), skal der foretages en pædagogisk psykologisk vurdering og indstilling til visitation? Døgnistitutioner med intern skole Specialskoler Taleinstitut Synscentral Høreinstitut Bilag:
* Begreberne forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol fremgår af en stor OECD undersøgelse om skolebørns trivsel fra 1997. I visitationsøjemed kan begreberne indgå i en samlet vurdering af, om hvilket tilbud, som må skønnes at være det bedste for barnets oplevelse af at være inkluderet. (Se også note om integration) Forbundethed angår oplevelsen af at høre til i en social sammenhæng og at være værdsat som et medlem af samme. Når barnet udtrykker, at dette er min skole og der går min lærer. Her er min klasse og det kan gøre dette i sikker forvisning om, at dets klassekammerater og lærere modsvarer dette med en ligeså klar opfattelse af, at netop dette barn er en del af vores sammenhæng, så kan barnet opleve, at dets behov for forbundethed bliver opfyldt. Dette betyder også, at der f.eks. er nogle, der lægger mærke til, at jeg er til stede og som savner mig, når jeg er væk: Godt du kommer tilbage Har du det bedre? - Jeg hørte at din farfar er syg. Hvordan har han det? Etc. Anerkendelse handler i den meget korte version om at blive set som den man er. Dette betyder, at barnet bliver mødt af sine lærere og kammerater på sine egne præmisser. Oplevelsen af, at have identitet og betydning (for andre) har rod i den måde, hvorpå omgivelserne spejler barnets udtryk og meninger tilbage til barnet. Et barn der oplever sig anerkendt kan trygt indgå i det sociale med andre i sikkerhed for, at dets integritet respekteres og værdsættes og har gyldighed som betydningsfuld i sammenhængen. Det barnet siger og gør har betydning og omgivelserne er interesserede i at kende denne betydning og forholde sig til den. Bevægelse har at gøre med handlemuligheder fysisk og psykisk. Oplevelsen af at få opfyldt sit behov for bevægelse angår derfor barnets faktiske muligheder for at deltage i sammenhængen og udfolde sig i denne. I denne udlægning kommer bevægelse til at hænge stærkt sammen med behovet for kontrol, der handler om at have overblik. Kontrol ses således som et samspil mellem en ydre og indre proces, der sætter barnet i stand til at afgøre om det, det gør, er i overensstemmelse med dels det, som det har sat sig for og dels det, som omverden forventer af det. I sammenhæng handler kontrol og bevægelse derfor om at kunne overskue situationen og handle ind i den. Note om integration Socialisering. Med dette begreb betegnes den proces, hvorigennem et individ internaliserer de vurderinger og adfærdsmønstre, der er gældende i samfundet. Begrebet har især
gyldighed for de unge, der endnu ikke er blevet en del af samfundet, og dem der ved på en eller anden måde at bryde med en gældende norm har anbragt sig uden for samfundet og derfor må anses for at have behov for re-socialisering. Integration. Rent etymologisk stammer begrebet integration fra det negerende præfiks på latin in og verbet tango, der betyder (be)-røre, som fx i udtrykket noli me tangere, der betyder rør mig ikke. Underforstået: for ikke at krænke eller ødelægge. At integrere vil altså sige at bevare intakt, i sin oprindelige form, som en ubrudt helhed. Begrebets ene side peger i retning af den sociale struktur. Det indebærer da, at den sociale struktur skal bevares som en ukrænkelig helhed, også når nye elementer, eller individer, optages i den. Begrebets anden side peger mod individet. Den latinske sprogstamme danner også udgangspunkt for begrebet integritet. Integritet kan dels betegne noget, som en person kan besidde som en egenskab: i så fald betegner det noget i retning af en ubrydelig styrke til at modstå uvedkommende påvirkninger således at personen i den forstand forbliver hel og uberørt. Men integritet er også noget, en person kan have ret til: retten til at forblive ukrænket, uberørt også når den pågældende fx er barn eller indgår som et led i det sociale fællesskab. En forudsætning for, at en person skal kunne føle sig integreret er, at personen kan genkende sig selv i den sociale helhed, vedkommende indgår i, og at personen accepteres som den, han eller hun er, i sit livsmiljø, i samfundet ellers kan personen heller ikke opleve dette samfund som sit. Inspiration fra Lars Dencik: Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. 1999.