Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Indledende tekst: I valgkampen florerer der mange og ofte helt forkerte tal for jobskabelse, nedlæggelse af job og personaleomsætning. Ved Center for Corporate Performance har vi arbejdet med bevægelserne ud og ind af virksomheder. I det følgende har vi forsøgt at sætte lidt styr på sammenhængene med et lønligt håb om, at det også vil bidrage til en mere fornuftig debat om jobskabelsen i samfundet. I denne valgkamps indledende faser er der opstået en voldsom debat om hvem, der er bedst til at skabe job og midt i det hele har flere virksomheder meddelt, at de vil lukke arbejdspladser. Samtidig breder en frygt sig for at alle job forsvinder ud til Fjernøsten. Der har været nævnt mange tal i debatten. Talgrundlaget er imidlertid meget vanskeligt at få hånd om fra den offentliggjorte statistik. Det er imidlertid godt, at der er kommet interesse om jobskabelsen, for når alt kommer til stykket, er det den, der siger noget om økonomiens evne til at forny sig og skabe økonomisk vækst. Jobnedlæggelserne kan man i virkeligheden gøre meget mindre ved. Selv om det ser meget dramatisk ud med store overskrifter om, at så og så mange job nedlægges ved en virksomhedslukning eller indskrænkning, oprettes der til stadighed mange nye job. Hvis den evne holder op, ja så er der for alvor fare på fære. Oftest er det en samfundsøkonomisk fordel, hvis der nedlægges job, som kan erstattes af andre job, som er mere produktive. Det giver vækst i den samlede produktion og større værdiskabelse. Væksten kommer frem ved, at de job, der nedlægges er mindre produktive end de job, der oprettes. Risikoen er, at de job, der skabes ikke er højproduktive og i virkeligheden ikke giver en ordentlig løn. Det er noget man har set i USA, hvor nedlæggelse af job i bilindustrien i nogle områder erstattes af lavt betalte job i serviceindustrien. Den risiko er meget mindre i Danmark af flere grunde. Dels har vi en de facto minimumsløn, der hindrer, at den slags job kan opstå og dels er arbejdsmarkedet meget mindre geografisk set, så vi slet ikke de afstande USA har mellem områder med forskellige vækstcentre. Ved CCP har vi forsket i en del af disse problemstillinger i de senere år og navnlig set på hvad der sker inden for de private virksomheder. (Offentlige virksomheder er af besynderlige grunde meget svære at få overblik over) Lad os først se på den samlede jobskabelse og nedlæggelse. Der skabes i Danmark omkring 125.000 nye job årligt i den private sektor, samtidig nedlægges der lidt færre. Dette sker ved, at virksomheder udvider antallet af arbejdspladser, og ved at nye virksomheder oprettes. Det interessante er, at 1/3 af alle nye job skabes af arbejdspladser, der er nydannede eller op til 2 år gamle. Nettojobvæksten kommer ved, at man lægger to relativt store bruttotal sammen. Figur 1. Jobskabelse og nedlæggelser fra 1980-2001.
Antal job 150000 100000 50000 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001-50000 -100000-150000 Nedgang Lukket Tilgang Ny Jobskabelse i alt Hvornår skaber en virksomhed så job? Og hvornår nedlægger den job? I hovedsagen må vi regne med, at arbejdsgiverne ser på, om det kan betale sig eller ej. Forudsat at der et marked for produkterne skal der være økonomi i at udvide antallet af arbejdspladser. Den offentlige sektor er ikke begrænset af den slags betragtninger om, at der skal være et afkast af at ansætte flere eller færre. Her kan politikerne selv vælge omfanget af den offentlige beskæftigelse. Men også det er der grænser for, fordi regningen skal betales i form af højere skatter og skatterne begrænser i sig selv den private sektors jobvækst. Outsourcing. Igennem lang tid har vi vænnet os til, at job flyttes til udlandet, fordi det er billigere at producere der. Det er sket med tekstil- og beklædningsindustrien, hvor der blev tabt 80% af beskæftigelsen på 30 år og det sker i øjeblikket i mindre målestok med maskinindustrien. Så længe der kan skabes nye job i Danmark, er det klart en fordel for landet at erstatte rutineprægede job med en relativ lav fortjeneste med job med en højere fortjeneste. Betingelsen er imidlertid, at der er uddannet arbejdskraft til rådighed, og at der er nogen, der har udviklet ideer til de nye produkter. Forudsætninger for jobskabelse Konkret, hvad kan man så gøre for at hjælpe med at skabe flere job? (Læs, hvad kan politikerne gøre?) Konjunkturerne skal være gode. I figuren kan man se, at der i slutningen af 80 erne blev nedlagt mange flere job, end der blev oprettet. Resultatet var naturligvis, at arbejdsløsheden steg, fordi folk ikke havde noget sted at gå hen. I begyndelsen af 80 erne ser man, at der skabes ganske mange nye job, mens der ikke nedlægges så mange. Det skete netop, fordi der dengang var en del arbejdsløse at tage af. Det skete igen fra opsvinget i 1993. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad der sker, hvis der skabes for mange nye job i forhold til det antal ledige, der er.
I praksis viser situationen sig ved, at nye arbejdsgivere og andre, der mangler medarbejdere, er villige til at betale dem mere, end de får hos deres nuværende arbejdsgiver. Kan den nuværende arbejdsgiver ikke følge med op på lønnen, fordi hans produktion ikke er så lønsom, ja så flytter arbejdskraften over til den arbejdsgiver, der er villig til at betale mest. På den måde betyder lønkonkurrencen, at arbejdskraften kun anvendes der, hvor den er mest effektiv. I gamle dage med centrale overenskomster havde den slags lønpres det med at brede sig og skabe løninflation. Med en mere decentral lønfastsættelse er denne tendens nok lidt mindre. Et godt erhvervsklima er karakteriseret ved, at tilstrækkelig mange har lyst til at oprette nye virksomheder og udvide bestående. Det kræver ikke bare gode ideer, men også, at der ikke er usikkerhed omkring virksomhedsbeskatning, løn- og omkostningsudvikling, fordi betingelsen for at en arbejdsgiver træffer beslutning om at udvide arbejdsstyrken bygger på en investeringskalkule, hvor arbejdsgiveren skal afveje om en investering i en arbejdsplads mere kan betales tilbage på en rimelig tid. Usikkerhed er gift i denne proces. Jo mere usikkerhed, jo mindre tilbøjelighed har den enkelte arbejdsgiver til at foretage en investering i arbejdspladser. Der skal være uddannet arbejdskraft til rådighed. Dette kræver selvsagt, at der er nok personer, der er villige og kan arbejde. Dette er et spørgsmål om den overordnede socialog arbejdsmarkedspolitik giver tilstrækkelige incitamenter til at arbejde. Desuden kræver det, at de er tilstrækkeligt uddannede. Spørgsmålet er så, om vi er særligt godt rustede på dette felt i forhold til de lande vi konkurrerer med. I mange år har vi nydt godt af at have mange med en erhvervsuddannelse. Vi er ikke i tvivl om, at dette har været en helt afgørende forudsætning for, at Danmark har klaret sig så godt over de seneste 100 år, og at vi altid har været blandt de lande med det højeste bruttonationalprodukt. Men spørgsmålet er naturligvis, om det er nok i fremtiden. Ser man på den danske uddannelsesfordeling, må man konstatere, at befolkningen ikke har fået meget mere uddannelse i de seneste mange år. Og her mener vi ikke langvarigt uddannede, nej vi tænker blot på videregående uddannelser, som bygger ovenpå det basale skoleniveau. Andre lande har forbedret uddannelsessituationen i de år, hvor vi har stået stille. Dette er meget betænkeligt og lover ikke godt for fremtiden. I figur 2 får man et klart indtryk af, at uddannelsesniveauet spiller en væsentlig rolle i jobskabelsen, idet vi finder at uddannelsesniveauet i lukkende virksomheder er lavere end i nye virksomheder. Da uddannelsesfordelingen i den private sektor ikke har ændret sig voldsomt er dette ikke bare en generationseffekt. Kampen om den gode arbejdskraft kan selvsagt være en begrænsning for virksomhedernes jobvækst. Det er således ikke ualmindeligt, at man hører om, at nedlæggelse af en virksomhed kan føre til, at andre virksomheder, der kan anvende den frisatte arbejdskraft nu endelig får mulighed for at udvide. Det var vel derfor, at det lykkedes at nedlægge de fleste skibsværfter uden, at det kom til massiv arbejdsløshed. Set i dette lys er det naturligvis en fordel at nedlægge arbejdspladser, som ikke længere er rentable og at føre arbejdskraften over i bedre anvendelser. Processen er af økonomen Schumpeter blevet kaldt creative destruction.
Figur 2. Uddannelsesindholdet i lukkede og nye virksomheder, 1980-2001 Gennemsnitligt udannelsesniveau i år 11.4 11.2 11 10.8 10.6 10.4 10.2 10 9.8 9.6 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 Ny Lukket Virksomhedslukninger Når det så sker, at en virksomhed lukker af den ene eller anden grund, hvad sker der med de ansatte? Er de dårligere stillet end andre, der mister deres job? Også det ved vi faktisk noget om. For den enkelte, der bliver ramt af en virksomhedslukning, er det naturligvis yderst ubehageligt og kan give problemer i lang tid, men det kan også være en fordel. Vi har kunnet sammenligne alle dem, der har mistet et job siden 1980, og finder her, at de, der kommer ud for en virksomhedslukning faktisk er stillet bedre end dem, der, forlader en virksomhed drypvis. Det samme finder man nogle få andre steder, hvor man har data for det. Årsagen er givetvis, at en virksomhedslukning sender alle ud at søge job, både dem, der er meget værd for en arbejdsgiver og dem, der ikke bidrager så meget i forhold til den løn, de modtager. Nye arbejdsgivere er derfor ikke så forsigtige med at ansætte dem, selv om de har mistet deres tidligere job som de ville have været, hvis ansøgeren havde været alene om at søge job. Jobskifte I hele taget flytter folk i Danmark meget mellem forskellige job, og mange af disse flytninger sker helt uden, at virksomheden ændrer på den totale mængde af job. Vi har gjort op, at danskerne flytter lidt mere end dobbelt så meget mellem job som jobnedlæggelser og jobskabelse nødvendiggør. Den store mobilitet, der er på arbejdsmarkedet er medvirkende til at gøre arbejdsmarkedet fleksibelt.
I gennemsnit forlader over 341.000 personer deres job hvert år, og af disse skifter 235.000 til et andet job, mens 58.000 bliver arbejdsløse og 47.000 forlader arbejdsstyrken for at gå på pension, i uddannelse eller på orlov. Antallet af personer, der forlader et job stiger i perioden, ligesom det stiger specielt i opgangskonjunkturer, hvilket er illustreret i figur 3, og ligeledes stiger antallet af personer, som flytter til et andet job. Derimod falder antallet af personer, som bliver arbejdsløse, mens antallet, som forlader arbejdstyrken stiger meget svagt. Denne stigning skyldes, at flere forlader deres job for at gå i uddannelse. Figur 3. Årlig fordeling af antal personer, der forlader et job Antal personer 450000 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 Antal personer, som forlader et job Til andet job Ud af arbejdsstyrken Til arbejdsløshed Vi har noget nær verdensrekord i at skifte job. I et andet forskningsprojekt har vi vist, at danskerne faktisk ikke lægger særligt stor vægt på ansættelsessikkerhed, men meget mere vægt på jobindholdet sammenlignet med englænderne (Kristensen og Westergård- Nielsen, 2003) En af grundene til, at jobsikkerhed spiller en mindre rolle i Danmark er, at arbejdsløshedsunderstøttelsen er forholdsvis høj i Danmark sammenlignet med UK. Danske tal Vi har i denne kronik kunnet jonglere med tal, som ikke findes i særligt mange lande, og som heller ikke i Danmark offentliggøres i denne form. I USA er der meget interesse omkring jobskabelse, så meget at det i en periode så ud som om det kunne have ændret det netop overståede præsidentvalg. Men de amerikanske data er konstrueret på et relativt svagt fundament. I Danmark er vi på frontlinien mht data omkring virksomheder og beskæftigelse, og vi er klart et foregangsland på grund af Danmarks Statistiks anvendelse af registre til at lave statistik. Ved CCP i Århus har vi kunnet behandle data og taget alle de tilfælde, hvor der ikke klart er tale om en jobskabelse fra. En del af disse, er hvor en arbejdsgiver ansætter en heltidsstuderende. Der har vi valgt at sige, at der ikke er tale om en egentlig jobskabelse; andre er hvor der er tale om virksomhedssammenlægninger og situationer, hvor en virksomhed laver en filial. Vi har her set bort fra, hvordan det påvirker moderfirmaet, som jo kunne blive udsat for en nedgang i antallet af job.
Medtager vi alle disse tilfælde, er den gennemsnitlige jobskabelse omkring 193.000 sammenlignet med 125.000 når vi kun medregner den reelle jobskabelse. Tilsvarende stiger antallet af jobnedlæggelser fra omkring 117.000 til 183.000. Som en konsekvens af den måde, vi har adgang til data og Danmarks Statistiks måde at indhente data, kan vi desværre ikke føre tallene helt op til 2004. Vi håber dog, at læseren kan se, at jobskabelsesdata er interessante som en indikator for, hvordan det går økonomien og ikke bare er interessante i en valgkamp. Konklusion Jobskabelse er en meget vigtig successindikator for økonomien, navnlig i en periode, hvor der sker nedlæggelse af job på grund af outsourcing og teknologiske årsager. Det sidste kan og bør vi ikke gøre så meget ved, men vi kan skabe gode betingelser for jobskabelsen, og vi kan forsøge at måle den konsekvent. Litt: Rikke Ibsen og Niels Westergaard-Nielsen: Job Creation and Destruction over the Business Cycle and the Impact on Individual Job Flows, CCP, WP, Dep of Economics, Aarhus School of Business, 2005. www.ccp.asb.dk Kristensen og Westergård-Nielsen, Does Low Job Satisfaction Lead to Job Mobility?, IZA Discussion paper, 1026, 2004, www.ccp.asb.dk