Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming Gertz, Miljøafd, Planteproduktion
Videncentret for Landbrug 550 medarbejdere Ejet af de danske landmænd via Landbrug Fødevare (hovedorganisation) Dansk Landbrugsrådgivning DLBR Partnerskab med 31 lokale rådgivningscentre 2-delt rådgivningssystem Formål: bringe ny viden til landmand
Myndighedernes organisation i relation til WFD Miljøministeriet ansvarlig 7 lokale enheder under Miljøministeriet: 23 vandplaner (ikke indsendt endnu - 2 år forsinkede) 5 regioner ingen betydning for WFD (sygehuse) 98 kommuner laver handleplaner
Baggrund
Baggrund
Baggrund Iltsvind og døde hummere 1986 - er drivkraft bag restriktioner ikke nitratdirektivet
Baggrund Kvælstofudledning til danske kystvande (Ton N) Vandmiljøplan (VMP) 1, 2 og 3 - og P-reduktion punktkilder: fra 4500 til 750 tons fosfor i dag Vandrammedirektiv og Grøn Vækst
Baggrund Fosforudledning til danske kystvande
Næringsstof regulering af dansk landbrug Year Action plan Main instruments 1985 NPO Max. dyr pr.ha Ingen direkte udledning af gødning til vandmiljø 1987 VMP I Obligatoriske gødningsplaner Gyllebeholdere Vintergrønne marker 1992 Sustainable agriculture Max kvoter for N Minimum udnyttelse of N i husdyrgødning Restriktioner på udbringning om efteråret 1998 VMP II Reduceret N-kvoter til 10 % under optimale rater Obligatoriske efterafgrøder Vådområder (våtmarker) 2003 VMP III Flere obligatoriske efterafgrøder Øget udnyttelse af husdyrgødning 2009 Grøn Vækst
Forbrug af handelsgødning
Maksimum N-kvoter på farm-level N- kvote beregnet for jordtype, afgrøder Fastsatte procenter af N i husdyrgødning N i husdyrgødning er beregnet ud fra standard normer N effekt af efterafgrøder og andre afgrøder medregnet (forfrugts-effekt) N-kvote korrigeret via årlig N-prognose
Maximum livestock units per ha Animal type Dairy cow, Holstein- Frisian Max Lu./ha No. per lu. 1,7 1 cow =1,33 Lu. 1 cow incl. heifers: 1,77 Lu. Pigs for slaughtering 1,4 36 produced pigs 32-107 kg = 1 Lu. Piglets 1,4 200 produced piglets 7,2-32 kg = 1 Lu. Sows 1,4 4,3 sows = 1 Lu. Chicken 1,4 2900 produced, 40 days = 1 Lu. 1 livestock unit (Lu) = 100 kg N ab store for best system
Minimum utilization of nitrogen in manure (pct. of total nitrogen) Type of manure Minimum utilization Slurry, catle 75 Slurry pigs 70 Animal manure (solid) + urine 65 Deep Litter 45 Sludge for municipalities 45 E.g. Wast from potatoes starch production 50
Eksempel Ha Soil ind ex Crop Yield, ton/ ha Quta Kg Next year effec t Quta Total 100 6 Winterwheat 8,0 161 137 13.700 100 6 Winterbarley 7,2 152 152 15.200 100 6 Winteroilsed rape 3,6 183-27 183 18.300 49 6 Spring barley(+grass) 5,7 114 5.586 Total qouta 52.786 - Effect of catch crops (25 kg N per ha: -1.225 148 51.561 Minimum utilization of pigslurrry 140 N X 75 pct. 105 36.645 Rest quta in mineral fertilizer 33 14.916
Kilde: Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007, Virkemidler til realisering af målene i Eu s Vandramme-direktiv
Grøn Vækst Vandplan proces 7 vand- og naturråd Miljøministeriets grupper Informationsmøder Kun få afholdte møder Ingen aktiv involvering Faglige arbejdsgrupper Ålegræs, søer, vandløb og flere Nedsat i høringsperiode Høring 4257 høringssvar Ministeriet tilretter planer i disse dage
Vandplan proces Vandplaner endnu ikke færdige forventet dec. 2011 2 år forsinkede (försenad)! Endnu er handleplaner ikke lavet Grøn Vækst beslutning i 2009 implementeres i vandplaner
Grøn Vækst Vandmiljø Natur Økologi Pesticider Biogas Drivhusgasser Planlov Landbrugslov Miljøgodkendelse Akvakultur Grønne teknologier Forskning
Grøn Vækst Reduktion: Kvælstof 19.000 ton (30%) og 210 ton P 10 meters randzoner langs alle vandløb og søer, (50.000 ha.) 10.000 ha vådområder 3.000 ha fosfor-ådale Yderligere efterafgrøder 140.000 ha Ikke mulighed for vintergrønne marker i stedet for efterafgrøder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Kun pløjning af græsmarker om foråret Mindske skæring af planter (väkster) på visse vandløb Forbedret rensning af regnvand og spildevand Konvertering til N-kvoter i 2012 som kan handles (kanske)
Grøn Vækst Vandmiljø Kvælstof 19.000 ton (og 210 ton P) Mål 2027 Havområder Mål 2015
Grøn Vækst Vandmiljø Kvælstof 19.000 ton - Beregnet via relation mellem ålegræs og kvælstof - Kritik af metode - Arbejdsgruppe nedsat vinter 2010/11. Konkluderer: - usikkerhed betydelig - Anbefales at der udvikles andet beregningsværktøj - Mere fokus på aktiv reetablering
Grøn Vækst Vandmiljø Ålegræs relation +
Grøn Vækst Vandmiljø Ålegræs retablering Ref: Mogens Flindt, Syddansk Universitet
Grøn Vækst Vandløb Afvanding af marker contra nedsat vandløbs vedligeholdelse
Grøn Vækst Vandløb Udpegning af stærkt modificerede vandløb er problematisk
Grøn Vækst Vandløb Udpegning af stærkt modificerede vandløb er problematisk
Grøn Vækst Vandløb Udpegning af stærkt modificerede vandløb er problematisk
Sammenfatning Dansk succes med N- regulering: Mindre brug af handelsgødning og mindre N-tab til vandmiljø Men også tab på udbytte Dansk tradition for generel regulering - Ingen aktiv involvering i WFD 9000 ton N-reduktion vedtaget og gennemføres nu 10.000 ton N-reduktion udsat til 2027 Store faglige problemer med målsætninger Sammenhæng mellem N og ålegræs skal forbedres Målsætning på vandløb problematisk Landbruget har ikke været inddraget ingen dialog Mange protester 4257 høringssvar Vi håber på mere åben proces og aktiv involvering i fremtiden