Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?



Relaterede dokumenter
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Rehabilitering dansk definition:

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Rehabilitering i Odense Kommune

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Projektbeskrivelse light

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Sundhedssamtaler på tværs

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Opbygning af sundhedsaftalen

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

- Hvad, hvorfor og hvordan?

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

National klinisk retningslinje

Fagprofil - sygeplejerske.

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Strandgårdens værdier

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Recovery og rehabilitering:

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VELKOMMEN TIL SESSION 3

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG

Transkript:

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det?

Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed eller duelighed RE- habilitering: at give anseelse, ære og position tilbage Kilde: Gyldendals fremmedordbog, 2013

Historisk udvikling og feltet i dag

Rehabilitering på følgende måder i forhold til indsatsen-(erne) : Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbogen (2004) Rehabilitering : Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Sundhedsstyrelsen def. 2012 Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. WHO

Hvordan skal rehabilitering opleves? At komme tilbage til det liv, der er mit eller At kunne fungere i det liv, der er mit eller At få hjælp med at genskabe et godt og sammenhængende hverdagsliv på trods af funktionsnedsættelse eller

og hvad har det så at gøre med mit arbejde som sygeplejerske? - begrebet rehabilitering optræder (når det optræder) diffust og selvfølgeligt i stort set al sygeplejelitteratur

Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje og viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen» Virginia Henderson,1939

hvorfor er jeg som sygeplejerske vigtig i den rehabiliterende proces???? For at skabe højere livskvalitet for borgeren ved at være med til at koordinere en tværfaglig og sammenhængende indsats For at give borgerne mere af det, de har brug for og styrke muligheden for at leve det liv de ønsker For at forebygge uhensigtsmæssige genindlæggelser Kilde:, 2012

Genindlæggelser i Aarhus, Silkeborg og Københavns kommuner: Aarhus: Silkeborg København Slagtilfælde 16,9 17,0 14,0 Dehydrering 19,0 27,9 29,7 Forstoppelse 26,2 37,0 31,4 Lungebetændelse 27,2 19,4 27,5 Blærebetændelse 19,6 23,7 20,7 KOL 27,1 22,4 34,8 Knoglebrud 9,7 6,1 13,9 Underernæret 18,5 26,5 44,4 % 4 timer 30 dage. Over 67 årige Uanset årsag til tidligere indlæggelse Tal fra sundhedsstyrelsen/ Danmarks statistik 2012

Og fordi. Det meningsfulde i at træne og øve forsvinder, når trætheden overstiger kræfterne, især hvis årsagen findes i ikke erkendte tilstande som eks. smerter, depression eller underernæring Sygeplejen må derfor tilrettelægges i forhold til de grundlæggende behov, for at rehabilitering kan finde sted på en meningsfuld måde» Kilde:, 2011

Kilde: Socialstyrelsen,. Social fokus april 2011

Sygeplejersker bliver nødt til at forstå sig selv som væsentlige bidragsydere i det tværfaglige samarbejde der handler om rehabilitering. Flere undersøgelser peger på, at sygeplejersker har tendens til at se terapeuter som eksperter og der med anse egen praksis som mindre central i den rehabiliterende proces. Kilde: Long et al. 2012 The role of the nurse within the multiprofessional rehabilitation team Det på trods af, at det er JERES kliniske kompetencer der i den grad gør det muligt at handle til patientens bedste. Og JERES kompetencer i forhold til professionel omsorg, kommunikation, nærværd, forståelse, opmærksomhed og engagement, der gør det muligt at se det hele menneske!

Udfordringen er, at få synliggjort sygeplejerskens arbejde i den rehabiliterende proces Udfordring med at dokumentere (effekten af) jeres arbejde Jeres rolle er vagt defineret i sammenligning med fys. og ergoterapeuter Der foreligger masser af manualer, som detaljeret beskriver test og træningsmetoder med henvisning til evidensbaseret viden MEN Indhold og metode i somatisk overblik, patientundervisning, kommunikation eller at måle effekten af at et andet menneske føler sig set, hørt og forstået, er kun løseligt beskrevet. Kilde: Matthew David Byrne, Norma M Lang, (2013) Examination of nursing data elements from evidence-based recommendations for clinical decision support, CIN: Computers, Informatics, Nursing.

Der er behov for at tydeliggøre og redefinere sygeplejen Sygeplejerskens kerneidentitet, som traditionelt er karakteriseret ved tæt patient/ borger kontakt er truet i sin nuværende form Fortsat specialisering af sygeplejerskens arbejde udfordre traditionelle opfattelser og kvaliteter ved sygeplejerske faget og sygeplejerske rollen. Kilde: Niels Sandhold, phd. Sygepleje mellem pakker og personer en mikrosociologisk undersøgelse, januar 2010

Sygeplejerskens rolle i den rehabiliterende proces, kan med fordel have mere fokus på: At være konsulenter/tovholdere i forhold til at få koordineret realiseringen af borgerens mål og udarbejdelse af en plan for rehabilitering Koordinering (tværfagligt) vil være måske den vigtigste indsats hos borger/ patient i fremtiden Kilde: Klinisk Sygepleje, 27.årgang, 2013 Rehabilitering som begreb og fænomen

Der efterspørges allerede: Målrettede koordinerende tværfaglige specialistteams Koordinering er en central kilde til indflydelse, derfor må det forventes at andre faggrupper også vil gøre krav på området Sygeplejersker må derfor forberede sig på at skulle samarbejde (mere?) flerfagligt/ tværfagligt om dette område hvilket sandsynligvis vil kunne styrke sygeplejerskens position i det sundhedsfaglige arbejde i forhold til den rehabiliterende proces Udfordringer til rehabilitering, 2011 s. 35ff

Litteraturen (den meget begrænsede) fremhæver følgende sygeplejefaglige indsatser i den rehabiliterende proces: At sikre borgeren meningsfuldhed i hverdagslivet At medvirke til borgerens bevarelse af kropsligt velvære med særlig opmærksomhed på forandrede kropsoplevelser At involvere pårørende At stå for koordinering og organisering af rehabilitering At være tilgængelig 24 timer i døgnet Kilde: Dolmer I, Delmar C, Rasmussen B. Rehabiliteringsbegrebet i sygeplejelitteraturen. Sygeplejersken (Videnskab & Sygepleje). Submitted november 2006 samt Rehablitering for sundhedsprofessionelle, 2012

Helt centralt skal I være med til at sikre. Koordination Kommunikation Kontinuitet

- er nøgleordet, i indsatsen til vore borgere/ patienter hvor fysioterapeuten og ergoterapeuten varetager rehabilitering gennem fysisk aktivitet, og sygeplejersker (måske) vinder fodfæste i varetagelse af arbejdsopgaver knyttet til koordinering og det store overblik.. Kilde:, 2012

Hvorledes sikres det sygeplejefaglige bidrag i den rehabiliterende proces? Systematisk vurdering af borgerens behov og ressourcer i lyset af teorier om behov, omsorg og egenomsorg, så borgeren og det tværfaglige team opnår en realistisk indsigt i den aktuelle mulighed for at genetablere hverdagsliv ved at erkende og samtidig udnytte de måske begrænsede færdigheder optimalt Anvendelse af sygeplejeproces til systematisk og målrettet arbejde med hverdagslivets behov Anvendelse af narrativ metode til afdækning af livshistorie, og hverdagslivsforståelse Vurdering af velvære Vurdering af livskvalitet Pædagogisk tilgang med fokus på nærmeste udviklingszone Samtalen som værkstøj med fokus på anerkendende kommunikation og motivation Indsatstrappen DOKUMENTATION AF DET HELE

Elementer der karakteriserer rehabilitering Vidensbaseret indsats Borgerens deltagelse Individuelt/ fleksibelt koordinering Rehabilitering Helhedsorienteret Flerfagligt/ tværsektorielt Målorienteret Kilde: Socialstyrelsens vidensdeling

Identifikation af rehabiliterende behov Tværfagligt team Ny vurdering Målsætning Tiltag /innovation Den rehabiliterende indsats Kilde: Servicestyrelsen, 2013 Evaluering Afslutning

Udfordringerne Illusion at tro at behandling alene løser problemet for borgeren Der skal fokuseres på at arbejde med borgernes mestringsevne i forhold til alle aspekter af (hverdags)livet Der skal arbejdes med kommunikationen, da vi ofte kommunikerer monofagligt selvom vi tror vi kommunikerer tvær- flerfagligt! Der savnes klare interdisciplinære og tværsektorielle beskrevne arbejdsgange og strukturer, der kan sikre optimale informationsveje samt fora for dialog» Kilde: Udfordringer til rehabilitering i Danmark s. 107

Drøftelse af begrebet rehabilitering mhp. at udvikle en rehabiliterende praksis for sygeplejersker Hvordan definerer I jer selv i forhold til den rehabiliterende proces? Hvordan kan I få skabt en mere tydelig sygeplejefaglig tilgang til rehabilitering - synliggjort vigtigheden af jeres arbejde som sygeplejersker (gjort jer uundværlige)? Hvad skal evt. tænkes anderledes, i forhold til jeres traditionelle kerneydelser som sygeplejersker, hvis I skal markere jer i den rehabiliterende proces? Hvad er sygeplejerskens særlige fokus når der skal rehabiliteres? Hvordan kan jeres faglige bidrag spille sammen med andre faggruppers bidrag i den samlede rehabiliterende proces? Hvis svaret er rehabilitering hvad er så spørgsmålet?

Første skridt?...

Dorthe Brænder Lilliendal Sundhedsfaglig konsulent dobli@fmk.dk Mobil:7253 5070 Tak for opmærksomheden