Transfusionsmedicin 6. semester 4 lektioner Generelt om transfusion Klar indikation bør foreligge. Komplikationer ved blodtransfusion << 1%. Faktorer som påvirker hyppigheden af komplikationer: Kendskab til symptomerne: Kan være svære at adskille fra anden sygdom. Kronisk transfusionsbehov: Øget risiko for immunisering og dannelse af alloautoantistoffer. Blodproduktets sammensætning: SAG-M er renset for leukocytter og plasma, hvilket nedsætter risikoen. Administrative rutiner: Sikring af forlig/type ved mærkning af blodprøver, indklæbning af erytrocyttypesvar i journal, identitetskontrol mellem patient og blodportion. 1
Sikkerhedsrutiner Almene regler Der må ikke laves type og forlig/bas på samme blodprøve. Blodprøverne skal mærkes (CPR, navn) Patientens identitet kontrolleres. Hos bevidstløse skal armbånd kontrolleres. Uidentificerede bevidstløse patienter med behov for akut transfusion tildeles et identifikationsnummer. Sygeplejeopgaver: Sikkerhedsforanstaltningerne overholdes. Observation under/efter transfusion. Tilkaldelse af læge ved komplikationer. Prøver/undersøgelser efter transfusion. 2
Transfusionskomplikationer 1. Øjeblikkelige reaktioner i tilslutningen til transfusionen eller i op til 8 timer efter transfusionens afslutning. 2. Forsinkede reaktioner, som optræder dage, uger eller måneder efter transfusionen. Immunologisk betingede Immunologiske reaktioner imod erytrocytter, leukocytter, trombocytter, plasma og evt. andre stoffer. Ikke immunologisk betingede Omfatter overførelse af sygdomme med donorblod, fysisk beskadigelse af donorblod under opbevaring, forkert infusionsteknik mm. Transfusionskomplikationer 3
Umiddelbare komplikationer (immunologisk betingede) Febril reaktion Årsag: Leukocyt uforlig evt. pga. multiple transfusioner. Symptomer: Efter 5-10 min. rødmen og varmefølelse. Efter 1-2 timer kulderystelser. Utilpashed ved stigning mere end 1 grad. Ofte kort varighed (under 1-2 timer). Hurtig transfusion giver værre symptomer (kvalme, opkastninger). Feber også ved f.eks. ABO-uforlig (akut hæmolytisk reaktion) og bakteriel kontaminering. Profylakse: Ved tidligere febril reaktion bør gives leukocytdepleteret blod eller vasket og filtreret erytrocytprodukt. Umiddelbare komplikationer (immunologisk betingede) Allergiske reaktioner Årsag: Antistoffer imod serumproteiner i donorplasma. Symptomer: Nældefeber, kløe, lokaliseret rødmen. Anafylaktisk reaktion. Hyppigere ved fuldblod eller FFP. Behandling: Lette former: Transfusionen afbrydes og antihistamin gives. Svære/gentagne reaktioner: Transfusionen afbrydes og der gives vasket erytrocytsuspension. 4
Umiddelbare komplikationer (immunologisk betingede) Anafylaktisk shock Årsag: Patienter som selektivt mangler IgA. Hyppighed: 1:600-1:1000. Symptomer: Reaktion mellem IgA i transfunderede blodprodukter og pt. s anti-iga. Øjeblikkelig voldsdom anafylaktisk reaktion med blodtryksfald og dyspnø. Få ml. nødvendigt. Behandling: Videre transfusion kun mulig med: Eget blod, Blod fra donorer, der mangler IgA eller Vasket erytrocytsuspension. Dextran: Tidligere tilsat til donorblod og brugt ved celleseparator. Patienter med antistoffer imod Dextran kan få anafylaktisk reaktion. Forebygges ved brug af Promiten eller Dextran 1. Umiddelbare komplikationer (immunologisk betingede) Transfusions Relateret Akut Lunge Skade (TRALS) = ARDS Årsag: Kraftigt leukocytantistof i donor plasma, der reagerer med pt. s leukocytter, der fanges i lungernes mikrocirkulation. Symptomer: Kulderystelser, feber, dyspnø, cyanose og hypertension. Diagnose: Rtg. af thorax med lungeødem og hvide vatagtige infiltrater. Behandling: Assisteret ventilation. Store doser steroid intravenøst. 5
Umiddelbare komplikationer (immunologisk betingede) Øjeblikkelig hæmolytisk reaktion Årsag: Symptomer: Indgift af erytrocyt-uforligeligt blod oftest ABO. Sværhedsgrad afhængigt af antistof-styrken i pt. Smerter ved infusionssted. Blussende rødmen i ansigt og på overkrop. Svimmelhed, kulderystelser, feber, brystsmerter, dyspnø, hypotension, lændesmerter. Hæmoglobinuri, oligo- og anuri. Behandling: Transfusionen afbrydes, blodprøver, forcerede diureser. Coomb s test 6
Overlevelse af donorerythrocytter Ikke immunologisk betingede komplikationer Kontamineret donorblod: Bakteriel forurening af donorblod. Endotoksin shock: BT-fald, feber, blussende, muskelsmerter, diaré, DIC. Forebyggelse ved steril teknik ved tapning. Overfyldning af recipientens kredsløb: For hurtig/stor infusion af væske i insuffient kredsløb. Symptomer: Trykken, hoste, dyspnø, angst, HVS. Behandling: Insufficiensbehandling. Kuldepåvirkning af hjertet: Store infusioner af koldt blod (> 4-5 portioner/time). Forebyggelse ved opvarming af blodportionerne. Kaliumintoksikation: SAG-M afgiver kalium til suspensionen i løbet af opbevaringstiden. 7
Forsinkede komplikationer (immunologisk betingede) Forsinket hæmolytisk reaktion: Årsag: Irrregulære erytrocytantistoffer. Symptomer: Ingen. Ellers diskret subfebrilia, hb-fald, ikterus, hæmoglobinuri indenfor dag 3-20. Behandling: Ingen. Forebyggelse: Undersøgelse for irregulære antistoffer. Post transfusions purpura: Årsag: Trombocyttype uforlig (HPA-1a-negative). Symptomer: Pludselig udtalt trombocytopeni ca. 1 uge efter transfusion. Behandling: Radikal plasmaudskiftning, i.v. Immunoglobulin. Graft-versus-Host sygdom: Årsag: Donorblodets lymfocytter reagerer på recipienten. Symptomer: Dermatitis, svær diaré, lymafdenopati, hepato-/splenomegali, anæmi, pancytopeni, død. Forebyggelse: Bestråling af donorblod, leukocytdepleteret blodkomponenter. Forsinket hæmolytisk transfusionsreaktion 8
Blodtyper og transfussionsreaktion Posttransfusion thrombocytopenisk purpura 9
GVH reaktion Overførsel af smitsomme sygdomme Strategi til undgående af smitteoverførsel: National selvforsyning. Udvægelse af bloddonorer. Obligatorisk screening af tappet donorblod. Virusinaktiverende behandling af blodderivater. Transfusionsoverførte sygdomme: Hepatitis: HBV, HCV. Andre: Cytomegalovirus, Epstein-Barr virus HIV: Screening. Syfilis: Dyr test ej brugt. Malaria: Eneste screening er blodudstryg. Transfusionsbetinget hæmochromatose: Årsag: Gentagne transfusion øger indhold af jern, som aflejres i lever, milt, hjerte og binyrer. Forebyggelse: Øget jernudskillelse (desferrioxamin). 10
Sikring af blodprodukter Serokonvertering ved HIV 11
EIA påvisning af anti-hiv-antistof Transfusionsmanual 12
Læsevejledning 13
14
15
16
17
18
19
Intravenøs væsketerapi og ernæring Infusioner Indikation: Behov for væsketerapi uden mulighed/ønske om sonde ernæring/terapi. Medikamenter intravenøst: Indikationer: Manglende GI-optagelse, first pass metabolisme, usikker optagelse, sygdom, kontrolleret effekt ønskes, manglende kooperation, behov for kontinuerlig infusion. Kontraindikationer: Risiko for bakteriel kontaminering, trombophlebitis, risiko for overdosering. Adgangsmuligheder: Vener: OE, UE, kraniet, navlevener, større halsvener. Intraøssøst: Tibia. Subcutant: Lår, maveskind. PVK: OE vener. CVK: v. cephalica/basilica, v. jugularis eksterna/interna, v. subclaivia, v. femoralis. Permanent central venøs adgang: Hickmann, Broviac, Port-a-kath. Venefremlægning: v. saphena magna, v. cephalica/basilica. 20
OE vener Halsvener 21
CVK med Seldinger Permanent CVK 22
Infusionsudstyr Beholdere: Plastbeholdere: Blød plast. Lukket med gummimembran. Klapper sammen Glasinfusionsflaske: Lukket med gummiprop og metalkapsel. Kræver udluftningsslange. Infusionssæt: Dråbekammer, klemhane, 3-vejs hane. Specielt sæt til blod. Andet udstyr: Trykposer. Elektrisk drevet infusionspumpe: Væske, blod. Infusionsstativer. Trykpose 23
Elektrisk pumpe Glasinfusionsflaske 24
Udluftningsslange Infusions komplikationer Infektion: Inddeling: Lokaliseret/generaliseret. Årsager: Staphylokokker, Enterokokker, Pseudomonas, Candida. Undersøgelse: Bloddyrkning, blodprøver, CVK-spids til D+R. Behandling: Fjernelse af kateter, antibiotika. Forebyggelse: Afspritning (hænder, katetre, membraner), gennemskylning, skift af infusionssæt, hyppig skift af PVK (3-4 dage). Kemisk flebitis: Årsag: Irritation af venevæggen pga. væske eller placering af kateter. Trombose: Årsag: Kemiskt flebitis. Forebyggelse: Heparinisering af CVK. 25
Infusions komplikationer Luftemboli: Årsag: Ved anlæggelse af CVK, injektionsfejl manuelt eller mekanisk. Risici: Åbentstående foramen ovale med embolier til systemiske kredsløb. Større emboli i hø. ventrikel (25-30 ml). Behandling: Sidelejring med højre side op. CVK aspiration. Væskeoverfyldning: Årsag: For hurtig/stor infusion af væsker. Behandling: Diuretika, hjerteinsufficiensbehandling. Forebyggelse: 1 liter infunderes over 4 timer. Nøje observation. Infusions komplikationer Overdosering af elektrolytter, medicamina og næringstoffer: Kalium: Årsager: Forstyrrelse i impulsdannelse og overledning, bradyarytmi, hjertestop. Behandling: Diuretika, glukose-insulin infusion, resonium. Medikamenter: Forebyggelse: Kontrol med korrekt medicinering og infusionshastighed. Glukose: Årsager: Glukosuri, osmotisk diurese, væsketab, hypovolæmi. Fedtemulsioner: Årsager: Fedtembolier. Paravenøs/subkutan infusion årsagende nekroser. 26
Kontrol af infusionsbehandling Væskeskema Dagens ordinerede infusioner. Væskeregnskab. Væskeindgift: Infusioner + p.o. indtag. Væsketab: Urin, opkastninger, aspirater, fisteltab, diaré, perspiratio. Væskebalance: Over- eller underskud. Infusionsvæsker Plasmaekspanderende væsker: Indeholder højmolekylære stoffer (kolloid-osmotisk effekt). Typer: Blod og blodprodukter (SAG-M, albumin, plasma). Syntetiske opløsninger (Haes, Voluven, Macrodex). Opløsninger til korrektion af væske-elektrolytbalancen: Glukose (isotonisk-5%, 10%): Dehydratio. Obs alkolikere. Natrium-klorid (isotonisk-0,9%): Væsketab bl.a. sved. 154 mmol Na. Kalium-holdige: Kalium-natrium (51 mmol K/103 mmol Na), kalium-natriumglukose (20 mmol K/40 mmol Na), kalium-glukose (51 mmol K) til brug ved behov for kaliumtilskud. Ringers laktat: Store iso-osmotiske væsketab. 130 mmol Na og 4 mmol K. Natrium-bicarbonat: Syre-base forstyrrelser. 27
Tilsætning af medikamenter til infusionsvæsker Infusionskoncentrater til opblanding i basisvæsker. 4 basisvæsker til opblanding: Isotonisk NaK, isotonisk glukose, isotonisk NaKGlukose, hypertonisk NaKGlukose. Infusionsmåder: Bolus. Kontinuerlig infusion. Dokumentation: Hvilket medikament, hvilken mængde, dato, tidspunkt, initialer, patient navn+cpr. Problemer med tilsætningen af medikamenter: Udfældning: Hvis ph afviger meget sker udfældning som salt. Oxidation og hydrolyse: Kan ske ved udsættelse for lys. Parenteral ernæring Indikation: Naturlig fødetilførsel ikke mulig, ønskelig eller tilstrækkelig. Indhold: Energi: Kulhydrat og/eller fedtemulsioner. Protein: Aminosyreopløsninger 50-100 g/døgn, dog det dobbelte hos svært katabole. Essentielle fedtsyrer: Fedtemulsioner 2 g fedt/kg/døgn. 40-50% af energibehov. Vitaminer og mineraltilskud. Indgift = basisbehov + opbygning. Sammensætning pr. døgn f.eks.: Aminosyrer 1-2 g/kg Glukose 75-125 KJ/kg Fedt 50-75 KJ/kg Standardblandinger: Kabiven, Nutriflex, Oliclinomel m.fl. 28
Parenteral ernæring Komplikationer: Kateter-relaterede: Anlæggelsen. Trombosering af kateteret. Central venetrombose. Lungeemboli. Luftemboly. Infektion: stafylokokker, enterokokker, pseudomonas, candida. Metaboliske: Hyperglykæmi. Hypoglykæmi. Hypomagnesiæmi: Opkastning, VT, paræstesier. Hypofosfatæmi: Muskelsvækkelse, nedsat immunforsvar, kramper, coma, anæmi, hjertesvigt, refleksforstyrrelser. Zinkmangel: Dermatitis, apati, diaré, nedsat sårheling. Leverpåvirkning: Steatose. Elektrolytforstyrrelser. Litteraturliste: Jersild C, Sloth H, Dragsted L Transfussionsmedicin og intravenøs væsketerapi 2. udg. (1998). Roitt, Brostoff, Male Immunology 5. ed. (1998). 29
www.carranza.dk 30