Råderumsforslag Råderumsforslag, Drifts- og Anlægsønsker Budget 2015-2018 NR Pol. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 EBU 1 70 Arbejdsmarked og job Stressbehandling til borgere -800.000-800.000-800.000-800.000 EBU 2 70 Arbejdsmarked og job Hjemtagelse af mentoropgaver -690.000-690.000-690.000-690.000 Råderumsforslag i alt: -1.490.000-1.490.000-1.490.000-1.490.000 Driftsønsker NR Pol. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 EBU 1 79 Erhverv og turisme Udviklingspotentiale i detailhandlen 500.000 0 0 0 EBU 2 70 Erhverv og turisme Etablering af Ungeenhed for ledige unge i alderen 18-30 år 584.000 284.000 284.000 284.000 EBU 3 70 Arbejdsmarked og job Projektforløb med projekt True North omkring ledige unge 400.000 0 0 0 Driftsønsker i alt: 1.484.000 284.000 284.000 284.000
Forslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Ønsket politisk råderum Administrationens råderumsforslag -1,4 mio. kr. -1,5 mio. kr. Råderumsforslag: EBU 1: Stressbehandling til borgere EBU 2: Hjemtagelse af mentoropgave Driftsønsker: EBU 1: Udviklingspotentiale i detailhandlen EBU 2: Etablering af Ungeenhed for ledige unge i alderen 18-30 år EBU 3: Projektforløb med projekt True North omkring ledige unge 1
Råderumsforslag Tema: Stressbehandling til borgere Titel: Stressbehandling til borgere Nærmere beskrivelse af forslaget: Politikområde: 70 Arbejdsmarked og job NR: EBU 1 Ved budgetkonferencen i 2008 blev det vedtaget at afsætte 800.000 kr. til behandling af stress på Stresscentret Kalmia. Formålet med at bruge midler på stressbehandling var at fremskynde en raskmelding og/eller fastholde borgeren på arbejdsmarkedet. I 2009 blev det vedtaget at midlerne kunne bruges mere differentieret til behandling af stress, angst og depression, og til andre leverandører udover Kalmia. Det er Center Arbejdsmarkeds erfaring at knap 50 % af de sygemeldte, er sygemeldte med lidelser som stress, angst og depression. Derfor har det været ønsket, at have mulighed for at kunne tilbyde denne målgruppe relevante indsatser, så der kan arbejdes målrettet med raskmeldinger og tilbagevenden til arbejde. I 2013 er borgere med primært stress, men også angst og depression behandlet på Kalmia, PPClinic og Lehman & Partners. Behandlingsforløbene er forskellige. Kalmia: Her behandles typisk ny sygemeldte borgere med stress symptomer. Det er både Jobcentret selv, samt borgerens læge, der kan henvise til Kalmia. Hvis egen læge henviser borgeren gennem Jobcentret er det kommunen som betaler. Størstedelen af borgerne er dog allerede sygemeldt og har tilknytning til arbejdsmarkedet. o I 2013 er 28 borgere blevet henvist til Kalmia. Heraf er 19 raskmeldt, 4 fortsat syge, 4 er flyttet og 1 er på kontanthjælp. PPClinic: er primært et tilbud til borgere med mere påtrængende symptomer og som har været sygemeldt i længere tid. Det er eksempelvis borgere med depression og angst etc. Henvisningen til PPClinic sker via sygedagpengeteamet i jobcentret til et behandlingsforløb, der inkluderer psykiater. o I 2013 er der henvist til i alt 6 forløb. Heraf er 4 raske og to fortsat sygemeldte. Lehman & Partners: Her behandles en lidt bredere målgruppe. Det er borgere med stress, angst og depression i forskellige sværhedsgrader. Fælles for borgere, der visiteres hertil er at de har brug for en beskæftigelsesrettet hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Udover at håndtere stress symptomer arbejdes der samtidig målrettet med at få lagt planer for tilbagevenden til job eller uddannelse, eksempelvis med etablering af praktik forløb, sideløbende med eller efter et forløb vedr. håndtering af 2
stress. o I 2013 er i alt 18 henvist til Lehmann & Partners. Heraf er 5 forsat sygemeldte og 13 raske. Forudsætninger for realisering af forslaget: Konsekvenser for borgerne: Borgere vil ikke længere kunne henvises til forebyggende eller egentlig behandling for stress i samme grad som nu. Mange af de borgere der i dag henvises har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og får gennem tilbuddet en tidlig indsats der efter Jobcentrets opfattelse, minimerer borgernes sygefravær, og forebygger tilbagefald. En stressforebyggende indsats og behandling har tillige en positiv betydning for kommunens udgifter til forsørgelse (sygedagpenge), der reduceres som følge af en hurtigere tilbagevenden eller fastholdelse til arbejde. Konsekvenser for personale: Netto budgetreduktion (-): Pol. område: -800.000-800.000-800.000-800.000 3
Tema: Hjemtagelse af mentoropgaver Titel: Hjemtagelse af mentoropgaver Nærmere beskrivelse af forslaget: Politikområde: 70 Arbejdsmarked og job NR: EBU 2 Gennem de seneste år har Beskæftigelsesministeren tilskyndet kommunerne til at anvende mentorer i beskæftigelsesindsatsen, blandt andet ved at kommunerne frem til slutningen af 2013 har kunnet afholde udgifter til mentorer udenfor gældende loft for hjemtagelse af statsrefusion vedrørende aktiveringsudgifter. I forbindelse med den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft 1. januar 2014, skal alle uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet som aktivitetsparate, have en mentor såfremt de ikke er i anden aktivitet. Der er således et stort ønske og tilskyndelse fra bl.a. Beskæftigelsesministeriet angående et øget brug af mentorer. Mentorer bruges eksempelvis til at sikre at borgeren møder op hos arbejdsgiver i forbindelse med praktikforløb mm., og til at fastholde borgere i deres uddannelsesforløb etc. gennem en personlig og intensiveret kontakt. På baggrund af ovenstående har Center Arbejdsmarked et større forbrug af mentorer samtidig med, at der fremadrettet forventes at skulle bruges flere mentorer i beskæftigelsesindsatsen. Set i det lys ønsker Center Arbejdsmarked at hjemtage en del af mentorfunktionen, der i dag købes eksternt (anden aktør). Det vil ikke være hele mentorområdet der med fordel kan hjemtages, da der stadigvæk vil være brug for specialiserede mentorer med særlige kompetencer. Men Center Arbejdsmarked vurderer, at en hjemtagelse af en del af mentoropgaverne vil kunne medføre en besparelse, da de almindelige mentoropgaver vil kunne varetages af mentorer, som kan ansættes under Center Arbejdsmarked til en billigere timepris. Samtidig vil en hjemtagelse også medføre at mentorfunktionen kan styrkes gennem udvikling af et internt mentorkorps, og et tættere samspil med jobcentrets sagsbehandlere, ligesom en systematisk forankring i jobcentret giver mulighed for delvis at inkludere aktivt medborgerskab i mentorfunktionen, det vil sige inddrage frivillig arbejdskraft når kompetencerne kan matches med den lediges behov og der dermed kan sikres det rigtige match mellem den frivillige og den ledige borger. Forudsætninger for realisering af forslaget: Der hjemtages udvalgte eksterne mentoropgaver, og ansættes i stedet 3 mentorer. Udgifterne hertil afholdes ad konto 5, og belaster dermed ikke kommunens serviceloft. 4
Konsekvenser for borgerne: Konsekvenser for personale: Netto budgetreduktion (-): -690.000-690.000-690.000-690.000 Nedenstående grå felter udfyldes kun, hvis råderummet skal fremkomme ved hjælp af at investere. Eventuel investering (+):* +1.276.000 +1.276.000 +1.276.000 +1.276.000 **3 medarbejdere ansættes som mentorer. Gennemsnitlig timepris er 221 kr. i timen. Medarbejderne ansættes i 37 timer pr. uge, men arbejder som mentorer i 25 timer pr uge, resten af tiden går til koordinerende aktiviteter, journalisering, afrapportering, fagmøder etc. Brutto budgetreduktion (-):** -1.966.000-1.966.000-1.966.000-1.966.000 **75 mentortimer trækkes hjem om ugen. Den gennemsnitlige timepris er aktuelt 504 kr. 5
Driftsønsker: Tema: Erhvervsfremme Titel: Udviklingspotentiale i detailhandlen Nærmere beskrivelse af forslaget: Politikområde: 79 Erhverv og turisme NR: EBU 1 Hørsholm Handelsforening har i flere møder fremsat ønske om, at Hørsholm Kommune deltager i udarbejdelsen af en analyse af kvaliteten i Hørsholm Kommunes handelsliv. Formålet er at skabe et grundlag for at fastholde og udvikle Hørsholm som en attraktiv handelsby, der kan tiltrække borgere og ansatte i det samlede erhvervsliv. Analysen skal afdække, hvorledes borgerne i kommunen oplever og bruger de tilbud der findes indenfor detailhandelen. Analysen skal identificere styrker og svagheder samt kortlægge hvor der er udviklingspotentiale. Analysen kan bestå at 3 dataindsamlingsmetoder, som tilsammen giver et grundlag for konkrete anbefalinger. Analysen skal ligeledes indbefatte såvel face-toface interviews, kortlægning af butikssammensætningen samt en undersøgelse af, hvorfor kunder agerer som de gør i butiksmiljøet, hvad de laver netop der, og hvad deres ærinde er. Prisniveauet for en sådan analyse er ca. 500.000 kr. Forudsætninger for realisering af forslaget: Med udgangspunkt i drøftelsen med Handelsforeningen er det en forudsætning for realiseringen af forslaget, at foreningen skal være med til at finansiere analysen. De budgetmæssige konsekvenser afhænger af, hvor stor en del af analysen kommunen skal finansiere. De 500.000 kr. indsat nedenfor som et max. beløb. Konsekvenser for borgerne: Udvikling af handels- og byliv er et element i tiltrækning af borgere samt ansatte i erhvervslivets øvrige brancher Konsekvenser for personale: Budgetmæssige konsekvenser: 500.000 kr. 0 0 0 6
Tema: Ledige unge i alderen 18-30 år Titel: Etablering af Ungeenhed for ledige unge i alderen 18-30 år. Politikområde: 70 Arbejdsmarked og job NR: EBU 2 Nærmere beskrivelse af forslaget: Der er stor fokus på ledige unge fra Beskæftigelsesministeriet, da ungdomsarbejdsløsheden blandt andet medfører at der tabes en del unge på gulvet. En undersøgelse fra Beskæftigelsesregionen viser eksempelvis, at hvis en ung er på kontanthjælp som 18-årig så er 44% af disse borgere også på offentlig forsørgelse når de er 23 år. Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, er der kommet ekstra fokus på unge. Unge der ikke har en uddannelse skal tage en uddannelse, og hvis de ikke er klar til at tage en uddannelses skal de gøres parate til det. Begrebet kontanthjælp er helt afskaffet for unge under 30 år, der ikke har en uddannelse. I stedet er kontanthjælpen erstattet af uddannelseshjælp. Det fremgår endvidere af forligsteksten at forligsparterne bag reformen har et ønske om, og en forventning til, at kommunerne fremover møder de unge udenfor rådhuset i etablerede ungeenheder. Center Arbejdsmarked arbejder derfor på at etablere en ungeenhed udenfor rådhuset for unge i alderen 18-30 år. Der udestår fortsat en nærmere afdækning af muligheder, som forventes kvalificeret i løbet af budgetprocessen. For at gøre noget nyskabende ønsker Center Arbejdsmarked at så mange af jobcentrets målgrupper i alderen 18-30 år (ex. Kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, forsikrede ledige etc.) skal modtages og have kontaktforløbet i Ungeenheden. Samtidig ønsker Center Arbejdsmarked også at der i ungeenheden skal være mulighed for at etablere indsatser som Jobcentret ikke har i dag, eksempelvis: Temaundervisning med både fagligt og personligt indhold (eksempelvis økonomi, personlig udvikling etc.) (kræver hjemtagelse af forløb) Udvikling af forløb sammen med UU der skal sikre at de unge bliver klar til uddannelse Uddannelses- og jobcafe Jobsøgningsforløb (er eksterne forløb i dag) Tæt kontakt med sagsbehandler/rådgiver Hyppigere samtaler for de unge der har behov 7
Let adgang til mentorer (kræver hjemtagelse af mentoropgaver) Forløbene og indsatserne målrettes den enkelte unge og deres behov. Det kan eksempelvis være at Jobcentret selv står for en række af de forløb der købes hos eksterne aktører, at der ansættes mentorer i Ungehuset (ex. Ved at hjemtage nogle mentorfunktioner), at UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) bliver en del af ungeenheden etc. Formålet med at etablere en ekstern ungeenhed er tydeligt at signalere at uddannelse er i fokus, og at unge ikke indgår på rådhuset og dermed bliver en del af det sædvanlige kommunale system, samt at få fysiske muligheder for at etablere nogle indsatser som får de unge i uddannelse/arbejde. Oversigt over udgifter: Etableringsomkostninger 300.000 0 0 0 Driftsomkostninger 284.000 284.000 284.000 284.000 Udgifter i alt 584.000 284.000 284.000 284.000 Forudsætninger for realisering af forslaget: Der skal findes et sted at etablere en ungeenhed. Konsekvenser for borgerne: Styrket fokus på unge ledige borgere. Konsekvenser for personale: Budgetmæssige konsekvenser: Husleje og forbrugsudgifter er ikke indregnet i driftsomkostningerne da det forudsættes at Ungeenheden kan etableres i en kommunal bygning. Kan dette ikke lade sig gøre skal udgifter til husleje og forbrug tillægges nedenstående beregninger. Budgetønske: 584.000 284.000 284.000 284.000 8
Tema: Ungeindsatsen Titel: Projektforløb med projekt True North omkring ledige unge Politikområde: 70 Arbejdsmarked og job NR: EBU 3 Nærmere beskrivelse af forslaget: I forbindelse med kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 er der kommet ekstra stort fokus på unge og uddannelse. Hvis en ung under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver ledig, modtager de ikke længere kontanthjælp, men i stedet uddannelseshjælp, kommunens indsats skal derfor omhandle at få gjort de unge uddannelsesparate. Mange af disse unge har afsluttet skolegangen tidligt, eller haft et svært skoleforløb. Andre unge mangler motivation for at indgå i et uddannelsesforløb af andre årsager. har drøftet hvilke andre aktiviteter, der kan igangsættes og understøtte, at flere unge kommer ud af ledighed og i gang med en uddannelse, og bad herunder administrationen om nærmere at undersøge, om True North i den sammenhæng med fordel vil kunne anvendes som aktør. True North fokusere på at udvikle unge både fagligt og personligt gennem nye indlæringsmåder og ved at tage udgangspunkt i den enkelte unge. True North ejes og ledes af Nicolai Moltke-Leth, og har, med et erfarent undervisningsteam, i mange år gennemført campforløb for unge i alderen op til 18 år, og blandt andet stået bag Drengeakademiet med stor succes. Det påtænkte True North projekt skal målrettes unge uddannelsesparate ledige i alderen 18-30 år, samt de unge der ligger på kanten til at være uddannelsesparate. Når en ung vurderes til uddannelsesparat betyder det at de forventes at kunne blive klar til at tage en uddannelse inden for et år, hvilket forudsætter at de bliver hjulpet til at opnå de kompetencer der kræves for at kunne påbegynde en uddannelse. Forløbet fokuserer på at afdække og udvikle de unges faglige kompetencer indenfor skrivning/læsning og regning, samt udvikle de unges personlige kompetencer. Efter forløbet skal der være en plan for den unge, som den unge efterfølgende indgår i. True North har et stort netværk til uddannelsesinstitutionerne herunder blandt andet Nordsjællands Erhvervsskole og til Københavns Tekniske Skole. Et forløb med True North afholdes som en 4 ugers intensiv læringscamp, hvor der er fokus på at de unge får en erfaringsbaseret oplevelse og erkendelse af: 9
At deres styrkesider kommer aktivt i spil. At læring på måder, der passer til den enkelte unges individuelle læringsmåde, kan gøre en forskel for dem. Undervisningen på læringscampen fokuserer på: faglig undervisning i læsning dansk og matematik udvikling af sociale og personlige kompetencer o sociale, fysiske og kreative aktiviteter o trygheds- og trivselsskabende aktiviteter o konflikthåndtering o kommunikationskompetencer Dette skaber et læringsmiljø, hvor der bliver taget udgangspunkt i det niveau de unge har og et læringsmiljø hvor der arbejdes med nye metoder, der i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte unge. Det er Center Arbejdsmarkeds og True Norths mål, at deres metoder og læringsmiljøer bliver en integreret del af en nyetableret ungeenhed. Gennem samarbejdet med True North vil medarbejderne i Ungeenheden og faglærere opnå en række af de kompetencer som True North besidder, og vil, efter True North har afholdt et forløb i 2015, selv kunne varetage undervisningen for unge der fremover tilgår Ungeenheden og som vurderes at kunne profilere af dette særlig tilrettelagte forløb. Forudsætninger for realisering af forslaget: Konsekvenser for borgerne: De unge opnår kompetencer, der er nødvendige for at de kan indgå i et fremtidigt uddannelsesforløb (ordinær uddannelse). Konsekvenser for personale: Kompetenceudvikling af 1-2 medarbejdere (teach-the-teacher) Budgetmæssige konsekvenser: 400.000 0 0 0 10