Nyt fra Undervisningsministe Rektormødet d. 28. november 2014 Indsæt note og Side 1
Regeringens gymnasieudspil Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2
Elementer i regeringens gymnasieudspil Adgangskrav Færre og bedre studieretninger Styrkelse af det faglige niveau via bl.a.: Krav om matematik B Bedre individuel hjælp til de skriftlige opgaver Skoleåret skal bruges bedre, især i læseferierne i 1. og 2.g. Samlet set er ambitionen, at eleverne skal blive endnu dygtigere og bedre rustet til videregående uddannelse Side 3
Rektorernes ledelsesrum Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4
Spørgeskemaet Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcerne fælles forberedelse/udvikling af fælles undervisningsmateriale/videndeling Hvor meget mere tid med en lærer, eleverne tilbydes Afsæt for differentiering af anvendelsen af lærernes arbejdstid: Lærernes kompetencer Lærernes erfaring Elevernes/klassens forudsætninger/behov Flere klasser på samme niveau/samme pensum Krav til tilstedeværelse Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5
Anvendelsen af ledelsesrummet er en udfordring! Modstand/skepsis/træghed fra lærerne! vi gør jo op med traditioner og forlanger nye arbejdsformer der er samarbejdskrav mellem lærerne ikke kun ansvar for eget fag Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 6
Elementer i udviklingsdagsorden Læreren skal i endnu højere grad tage ansvar for at bringe eleven i mål, ikke bare i sine fag, men i den samlede uddannelse Læreren skal kunne se gevinsten ved fælles forberedelse, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisning Læreren har behov for nye kompetencer (som underviser) i forhold til praksisrettet og innovativ undervisning, differentieret undervisning, ny lærerrolle som vejleder, coach m.v., relationskompetence, evalueringskompetence Læreren har behov for nye kompetencer (som medarbejder) i teamarbejde, projektledelse m.v. 7
Anvendelsen af ledelsesrummet er en udfordring! Det er en anderledes opgave for lederen! En ambitiøs dagsorden, der kun kan lykkes gennem: Moderne skoleledelse med vægt på dialog Skoleledelse baseret på indsigt i skolens egne data/resultater Systematisk evaluering af elever, lærere, ledelse Gennemtænkt kompetenceudvikling Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 8
Vi har nogle forventninger til jer Dialog med lærerne men ledelsen afgør, hvilke arbejdsopgaver og omfanget af arbejdsopgaver den enkelte skal løfte inden for normal arbejdstiden Ledelsen prioriterer lærerressourcerne ud fra hvor institutionens behov for kvalitetsløft er størst Ledelsen differentierer ud fra en konkret vurdering f.eks. i forhold til erfaring, kompetencer Ledelsen sikre eleverne mere elevkontakt Ledelsen sikre, at lærerne er til rådighed, når ledelsen finder det nødvendigt Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 9
Vi har nogle forventninger til jer Vi stiller også krav om, at det vurderes at ressourcerne giver den størst mulige læring for den enkelte elev at opgaven er ikke bare at fordele ressourcer og opgaver, men også at vurdere den enkelte lærers indsats i forhold til at løse sin opgave at det vurderes om de metoder, der anvendes giver den bedst mulige læring Det vil sige, at vi stiller krav om på systematisk grundlag at gennemføre pædagogisk udvikling kompetenceudvikling af lærerne Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 10
Hvordan gør man så det? Dialog: Tid til dialog angiver i vidt omfang hvad det staten gerne vil, at I skal gøre god arbejdsgiveradfærd akkorder skal ikke fortsat være grundlaget for at planlægge og fordele arbejdstiden åbenhed om principperne for arbejdstilrettelæggelsen fleksibiliteten skal bruges til prioritering ud fra elevernes behov opgaver fordeles efter den enkelte lærers erfaring og kompetencer løbende dialog Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 11
Hvordan gør man så det? Systematisk grundlag for skolens indsats. Analyse af skolens resultater, som grundlag for udvikling. Ministeriet stiller et datavarehus til rådighed Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 12
Datavarehusprojektet Mål og succeskriterier Gøre det nemmere at anvende data i en moderne brugergrænseflade. Ledelsesinformation og KPI er på et mere dynamisk grundlag Fleksibelt datagrundlag, der ikke baserer sig på indsamling af indikatorer. Hurtigere data og på enkelte områder flere data, der mindsker behovet for adhoc undersøgelser Fælles datagrundlag til styring og statistik Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 13
Datavarehuset Datavarehuset understøtter det lokale ansvar hos institutionerne ved: At anvende data fra de lokale studieadministrative systemer og centrale fagsystemer. At stille data til rådighed for institutionerne til benchmarking og effektivisering. At give adgang til data og centralt beregnede nøgletal til institutionernes ledelsesrapportering og benchmark. At give adgang til data på institutionsniveau på tværs af de forskellige studieadministrative systemer Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 14
Datavarehuset Datavarehuset understøtter det centrale behov Data overføres fra kildesystemerne så detaljeret, at det kan imødekomme skiftende politiske behov. Samme datagrundlag skal kunne bruges fleksibelt i flere sammenhænge, som fx politikudvikling, analyser, tilsyn m.m. Dataindsamling og anvendelse tænkes på tværs i UVMs koncern mhp at undgå dobbeltindberetninger og øge analysemulighederne. Mere gennemsigtighed om ressourceanvendelse og kvalitet i uddannelsessystemet. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 15
Hvordan gør man så det? Systematisk evaluering af elever, lærere og ledelse Det er vi ikke specielt gode til! Eleverne: summativ og formativ evaluering solid evidens for den formative evaluerings fortrin kræver udvikling af sprog og teknik! Tiltag: Omlagt skriftlighed udvikling af den formative evaluering Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 16
Hvordan gør man så det? Lærerne og lederne Talis resultaterne Tiltag: Synlig læring : evalueringsredskab grundlag for en professionel og kvalificeret lokal dialog afsæt for udvikling af praksis Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 17
Hvordan gør man så det? Andre tiltag fra UVM: Forsøg og udvikling læringskonsulenterne tilsynet Brug jeres bestyrelse Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 18
Bestyrelsens opgave Stærkt fokus på kerneopgaven, undervisningen og eleverne. Tættere på kerneydelsen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 19
Bestyrelsens inddragelse Bestyrelsen bør stille spørgsmålet: Hvordan løfter skolen sin uddannelsespolitiske opgave Bestyrelsen kan bede om en orientering drøfte ledelsens planer vurdere skolens resultater Bestyrelsen skal give jer et grundlag og bakke op
LOKALE LØSNINGER!! - som svar på kombinationen af centrale fordringer og meget forskellige lokale udfordringer mht. elever/kursister, geografi, kulturer, lærere etc. I Side 21
Elementer i regeringens gymnasieudspil Adgangskrav Færre og bedre studieretninger Styrkelse af det faglige niveau via bl.a.: Krav om matematik B Bedre individuel hjælp til de skriftlige opgaver Skoleåret skal bruges bedre, især i læseferierne i 1. og 2.g. Samlet set er ambitionen, at eleverne skal blive endnu dygtigere og bedre rustet til videregående uddannelse Side 22
Indikatorer for lærernes tid med elever på det gymnasiale område Formål med indikatorer for lærernes tid med elever Opfølgning på virkeliggørelsen af de nye arbejdstidsaftaler Formål med pilotprojekt og proces Skrive vejledning for dataindberetning til skolerne Omfattende inddragelse af pilotskolerne i projektet Status Pilotskoler har afgivet bemærkninger til udkast til vejledningen Vejledningen færdiggøres og udsendes (december 2014 eller januar 2015) Igangsættelse af fase 2 øvrige ungdoms- og voksenuddannelser Side 23
MÅLEPUNKTER Key Performance Indicators (KPI er) som indikatorer på skolens succes. Indikerer i hvilket omfang, der sker en reel implementering af de opstillede uddannelsesmål. Dokumentation på indikatorniveau, fx løfteevne/de socioøkonomiske baggrundsvariable frafald karaktergennemsnit elevtrivsel overgang til beskæftigelse eller videregående uddannelse etc. I Side 24