Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet

Transkript

1 Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet VUC Årsmøde 2014 i Nyborg Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Side 1

2 Disposition 1) Udviklingen i ungdomsuddannelserne og avu i lyset af en EUD-reform Forventninger til fremtidigt udbud af to årigt hf og avu på VUC 2) Styrket fokus på voksenuddannelse I lyset af PIAAC-resultaterne, reformerne på beskæftigelsesområdet mv. 3) OK13 Status ift. implementering og fokus på styrket kvalitet i uddannelserne og evt 4) UVMs styringsmodel Styringseffekt, -paradigme og -model. Side 2

3 EUD og de gymnasiale uddannelser Politisk ønske om færre til de gymnasiale uddannelser og flere til EUD Dette års tilmeldinger: færre til stx markant færre til hf2 (det endelige tal for hf2 kan ændre sig indtil skoleårets start) Lille stigning til de erhvervsgymnasiale uddannelser Stigning til EUD Side 3

4 EUD-Reformens hovedelementer Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Enklere og mere overskuelig struktur Bedre videreuddannelsesmuligheder Ny attraktiv vej fra ufaglært til faglært for voksne på 25 år og derover Klare adgangskrav Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10) Mere og bedre undervisning, herunder kompetenceløft Styrket uddannelsesgaranti En kombineret ungdomsuddannelse Fokusering af vejledningsindsatsen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4

5 Eud s ændrede rolle Erhvervsuddannelserne for dem, der kan og vil: Adgangskrav Stopprøver fra grundforløb til hovedforløb Faste moduler à 20 uger meget begrænset fleksibilitet Øget fokus på faglige niveauer, talentspor mv. Flere timer Og et helt særligt fokus på de unge fra folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

6 EUD og avu Flere unge (og voksne) vil have behov for opkvalificering i dansk og matematik for at honorere optagelseskravet Adgangskrav til erhvervsuddannelserne vil give flere kursister til avu [evt. behov for komprimerede forløb] De kommende forsøg med eud-tonede forløb kan bidrage med en smidigere overgang til eud. Side 6

7 EUD og avu Flere kursister skal fortsætte i uddannelse eller beskæftigelse efter avu især flere til EUD Der er brug for det! Uddannelserne bliver mere attraktive Der bliver en nyt voksenforløb (EUV) EUD er det naturlige valg for de fleste avu-kursister Side 7

8 Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover (euv) Side 8

9 EUD og de gymnasiale uddannelser Forventninger til ungdomsuddannelserne på VUC: Færre til toårigt hf dels på grund af det lavere antal unge i de kommende år dels forventning om, at flere unge søger ind på en EUD; også unge, der tidligere har søgt VUC Men modgående tendens det 2 årige hg nedlægges og ny merkantil EUD model Side 9

10 EUD og de gymnasiale uddannelser Udbud af toårigt hf på VUC Ingen ansøgere fra sektoren til UVM i øjeblikket Nogle ansøgere om hf2 har fået afslag begrundet i : en vurdering af kapacitetssituationen uddannelsespolitisk vurdering er et hf2 udbud det rette, eller er der snarere behov for fx eud Forventer ikke mange flere ansøgere fremover, da antallet af unge er dalende i de kommende år. Side 10

11 Kombineret Ungdomsuddannelse 2-årig uddannelse til unge, der ikke har tilstrækkelige kompetencer for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial ungdomsuddannelse Beskæftigelsesrettet Mulighed for at anvende uddannelsen som trædesten til fortsat uddannelse Toårig med på- og afstigningsmulighed Niveau 3 på NQF SU-berettiget Jobtitel: Erhvervsassistent indenfor et beskæftigelsesområde Giver ikke dimittendrettigheder Side 11

12 Kombineret Ungdomsuddannelse Indhold: Realkompetencevurdering Forløbs- og uddannelsesplan (kontaktperson/vejleder) Særlige kuu-fag udviklet til uddannelsen lokalt indenfor en fastsat ramme Erhvervstræning Fag fra anden uddannelseslovgivning: eud, fvu, avu, hf-enkeltfag Mindst 1 henholdsvis 2 fag på D-niveau Individuelle forløb, fx på højskole Organisering i en række beskæftigelsestemaer Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 12

13 Kombineret Ungdomsuddannelse Pædagogik: Klasse-og holdfællesskab Fag og læring i centrum Teori og praksis i anvendelsesorienteret undervisning Projekt- og værkstedskultur Undervisningsdifferentiering Kontinuitet i voksenrelationen: kontaktperson og vejleder Fast geografisk forankring Kompetence-/uddannelsesbevis Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 13

14 Kombineret Ungdomsuddannelse Organisering og udbud: Bredt sammensat institutionssamarbejde indenfor et geografisk afgrænset område (15-20 udbudsområder) Tovholderinstitution Samarbejde med private og offentlige virksomheder, organisationer, foreninger mv. Vægt på bredt sammensatte tilbud, samarbejde med det lokale arbejdsmarked og erfaring med institutionssamarbejde (fx garantiskolesamarbejde) Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 14

15 Styrket fokus på voksenuddannelserne I lyset af PIAAC, reformer på beskæftigelsesområdet m.v. For de 16 til 65 årige: Piaac: 16,1 procent har behov for læsekursus Piaac: 14,6 procent har behov for regnekursus Piaac: 28,4 procent har behov for it-kursus Stort sammenfald i de tre grupper Side 15

16 Styrket fokus på voksenuddannelserne FVU aktiviteten steg med 11 procent fra 11/12 til 12/13 FVU har nu enkeltdeltagere per år Halvdelen har en to-sprogsbaggrund 50 procent af deltagerne er mellem 30 og 49 år Side 16

17 Styrket fokus på voksenuddannelserne Behov for at styrke FVU-indsatsen yderligere VEU-rådet følger FVU tæt Arbejdsmarkedets parter har stigende interesse for FVU Voksende interesse for FVU hos erhvervsskolerne Side 17

18 Styrket fokus på voksenuddannelserne VEU-centrene står centralt i indsatsen Kontanthjælpsreformen sikrer tilbud til unge under 30 Forsøg med FVU for tosprogede pr. 1. august 2014 FVU medtænkt i de nye overenskomster på det private område Side 18

19 OK 13 og kvalitetsløft Veje til kvalitetsløft eksempler: Lærere og elever skal have mere tid sammen til undervisning og andre læringsaktiviteter Flere og bedre undervisningstimer Mere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning Mere praksisrettet, anvendelsesorienteret undervisning kobling teori-praksis Skriftligt arbejde med tilstedeværelse af lærer Mere lektiehjælp Styrket strategisk skoleledelse - resultatlønskontrakter Styrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og lærere Side 19

20 OK 13 og kvalitetsløft Mest mulig læring for pengene Væk fra klassisk tænkning: én lærer, én klasse, én time Kollegial sparring, tolærersystem mv. Fokus på hvad virker/giver bedst læring God ressourceprioritering = bedst mulig læring Lærerteam med fokus på undervisning og læring Moderne skoleledelse med vægt på dialog Gennemtænkt kompetenceudvikling Systematisk evaluering af elever, lærere, ledelse Systematisk skoleudvikling Side 20

21 OK 13 og kvalitetsløft Forventninger til ledelsen Dialog med lærerne - men ledelsen afgør hvilke arbejdsopgaver og omfanget af arbejdsopgaver den enkelte lærer skal løfte inden for normalarbejdstiden Ledelserne anvender ledelsesværktøjet differentierer i forhold til f.eks. nyansatte differentierer i forhold til lokale udviklingsbehov sikrer eleverne mere lærerkontakt sikrer mulighed for, at lærerne er til rådighed for deres arbejdsplads, når ledelsen finder det nødvendigt Side 21

22 OK 13 og kvalitetsløft Kapacitetsopbygning på institutionerne Ledelsesudvikling pædagogisk ledelse faciliterende og superviserende ledelse UVM i dialog med lederforeningerne Skoleudvikling I Praksis Temakurser for ledere og lærere, udviklet af UVM i dialog med lederforeninger og GL. kvalitetsudvikling elevers læring og udbytte ny skolehverdag/ny organisering af undervisning faglig synergi/den samarbejdende skole Side 22

23 Kvalitetsstyringsmodel 4.Monitorering, måling og op- følgning 1. Mål og Rammer 3. Påvirkning af 2. Viden som praksisudvikling grundlag for praksisudvikling Side 23

24 Mål og rammer Ministeriet sætter mål og skaber rammer for institutionerne gennem lovgivning udvikling af mål vejledninger eksamener og prøver standarder for kvalitet kriterier for forsøgs- og udviklingsarbejde krav til lærernes kompetencer Side 24

25 Mål og rammer Klare mål skal være relevante, utvetydige og gennemskuelige der skal være sammenhæng og konsistens ikke for overordnede og med kvalitetsindikatorer konsensus om målene i sektoren Side 25

26 Viden som grundlag for praksisudvikling Udvikling af viden om hvad der virker Systematisk opsamling af viden gennem forskning og forsøgsarbejde Formidling af viden ind i lærernes undervisningspraksis Udviklingskonsulenter på skolerne Side 26

27 Påvirkning af praksisudvikling Ministeriet skal understøtte det lokale arbejde med at udvikle kvaliteten og fokusere på lokal kapacitetsopbygning: Forsøgs- og udviklingsarbejde Udadgående aktiviteter i forhold til institutionerne, fx Skoleudvikling i Praksis og gymnasiale læringskonsulenter Lederudvikling Kompetenceudvikling hos lærerne Side 27

28 Monitorering, måling og opfølgning Målbare indikatorer med fokus på kvalitet og resultater: gennemførelse prøve- og eksamensresultater løfteevne overgang til uddannelse eller beskæftigelse Side 28

29 Monitorering, måling og opfølgning Opfølgning i indhold Centralt: nationalt og på sektorniveau Decentralt: på institutionsniveau dårligst performende skoler bedst performende skoler inspiration/erfaringsudveksling Side 29