Årsnyt er produceret i Kommunikation

M E D R E G N S K A B F O R 2 0 0 5 ÅRSNYT2006

2 0 0 6 Årsnyt er produceret i Kommunikation Redaktion Informationschef Marianne Purup (ansvarshavende) Troels Grønbæk Thyge Hansen Dorthe Lerche Grafisk tilrettelæggelse Vagn Brostrup Poul Mathiasen Foto Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Gert Skærlund Andersen Dansk Landbrugsrådgivning Tryk Scanprint A/S, Viby J. Redaktionen sluttet 20. april 2006.

F r a d i r e k t i o n e n 2 R e s u l t a t o p g ø r e l s e 2 0 0 5 4 Ø k o n o m i i 2 0 0 5 5 F o l k e v a l g t l e d e l s e 6 B e s t y r e l s e 7 L e d e l s e o g o r g a n i s a t i o n 8 P e r s o n a l e 9 L a n d s c e n t r e t s a r b e j d s o p g a v e r 1 0 P l a n t e a v l 1 2 D a n s k K v æ g 1 8 S v i n e p r o d u k t i o n 2 4 Ø k o n o m i o g J u r a 3 0 B y g g e r i o g T e k n i k 3 6 H e s t e 4 0 F j e r k r æ 4 2 P e l s d y r 4 4 I n t e r n a t i o n a l 4 6 U d v i k l i n g o g C e n t e r s e r v i c e 4 8 K o m m u n i k a t i o n o g I T 5 2 F r u g t o g G r ø n t R å d g i v n i n g e n 5 4 D E G G r e e n T e a m 5 6 Ø k o l o g i 5 8 L a n d b r u g s u d d a n n e l s e r o g - s k o l e r 5 9 4 H o g L a n d b o U n g d o m 6 0

En innovativ og attraktiv rådgivning Af adm. direktør Frank Bennetzen Et landbrug er i 2006 en virksomhed med store krav til landmanden som leder, håndværker, naturforvalter, arbejdsgiver etc. Det kræver, at han er både veluddannet og højt motiveret hvad danske landmænd er. Derudover afhænger landmandens konkurrenceevne især af, hvordan han formår at udnytte ny viden, teknologi og innovation. Opgaverne er vidt forskellige og komplekse. Derfor er det naturligt, at mange landmænd i stigende grad køber rådgivning og service fra Dansk Landbrugsrådgivning. På trods af stadig færre landbrug er der nemlig ikke nedgang i efterspørgslen efter vores rådgivning og service. På nogle områder tværtimod. Det hænger blandt andet sammen med, at den traditionelle rådgivning i stigende grad bliver suppleret med rådgivning om ledelse, strategisk udvikling, processer på bedriften og meget andet. Ydelser som Dansk Landbrugsrådgivning kan levere innovativt og attraktivt. En ny kurs For første gang er der nu lagt en fælles kurs for de 50 landbrugscentre og Landscentret. Kursen er formuleret i Strategi 2009, og 2006 er første år i udmøntning af den. Strategien indeholder en stærkere kundeorientering med fokus på, hvordan vi skaber størst nytteværdi for landmanden. Rollefordelingen er fortsat, at landmændene køber størstedelen af deres rådgivning og service fra land- brugscentrene, mens Landscentret er videns- og udviklingscenter og fagligt bagland for centrenes arbejde. Strategien indebærer, at vi skal optræde som en enhed, der samlet tilbyder landmændene rådgivning af højeste kvalitet og samtidig optimerer ressourceindsatsen. På innovationens top 10 Dansk Landbrugsrådgivning skal være en inspirerende drivkraft for landbruget, vi skal offensivt omsætte viden og teknologi til værdi og forretning. Det er innovation. Og vi har defineret begrebet som noget, der er nyt, nyttigt og implementerbart. I strategien kalder vi os videnaccelerator for landbruget. Heri ligger, at en vigtig opgave for os er 2

at indsamle eller oparbejde viden og hurtigst muligt få den i arbejde i mark og stald. For at teste Landscentrets evne til innovation har vi deltaget i en konkurrence om virksomheders innovative evne. Vi fik en fin placering i top 10 ud af cirka 50 deltagende virksomheder i den midtjyske region. Det ser vi som en anerkendelse af, at vi forstår at arbejde med innovation og dermed gøre nye ideer til forretning. Uddannelsesakademi for alle medarbejdere For at være innovativ, attraktiv og dermed konkurrencedygtig er det nødvendigt at tiltrække, fastholde og udvikle de dygtigste medarbejdere. Derfor skal Dansk Landbrugsrådgivning være en attraktiv arbejdsplads, som sørger for at udvikle medarbejdernes kompetencer. Derfor etablerer vi i 2006 et uddannelsesakademi for henholdsvis ledere, rådgivere og assistenter. Samtidig laver vi en ny karrierestart for nyansatte. Forskning, forsøg og test Forskning, forsøg og test er en del af videngrundlaget for rådgivningen. Resultaterne danner beslutningsgrundlag for landmænds indkøb af teknologi og hjælpemidler til produktionen. Landsforsøgene på planteområdet og FarmTest inden for byggeri og teknik er gode eksempler på disse aktiviteter. På det seneste har vi desuden i samarbejde med forskere indledt forsøg med ammoniakfordampning og lugt for at fjerne nogle barrierer for udvikling af husdyrproduktionen. Bedriften i hånden Den nyeste teknologi inden for styring og registrering på bedriften er håndholdt. Derfor har vi på Landscentret udviklet en række løsninger til pda er ( lommecomputere ). Minigrisen gør det muligt for svineproducenter at foretage de daglige registreringer elektronisk, at opsætte styringslister, holde styr på medicinskabet og sundheden m.m. Kvikkoen har gjort sit indtog i kvægstalden. Her kan landmanden med sin pda eksempelvis hente oplysninger om, hvilke køer der er insemineret, ligesom han kan indberette nyindkøb direkte til Kvægdatabasen. Informationssøgning og registrering er hermed flyttet ud i stalden. Kvikkoen fik Agromekprisen 2006 for nyheder til kvægbrug. Nye kunder i Dansk Landbrugsrådgivning Langt de fleste af Danmarks knap 50.000 landmænd er kunder hos Dansk Landbrugsrådgivning. Herudover betjener vi andre kunder enten med tilknytning til landbruget eller i landdistrikterne. 1. januar 2006 overtog Dansk Landbrugsrådgivning rådgivningen af væksthusgartnere og planteskoleejere. Den stod Dansk Erhvervsgartnerforening tidligere for. Foreningen har ved samme lejlighed ændret navn til Dansk Gartneri. Den nye rådgivning er placeret på Landscentret, og vi ser frem til at udnytte mulighederne for synergi mellem gartneri- og landbrugsrådgivning. Spørg Århus Landscentrets opgave er først og sidst det landsdækkende og supportfunktionen i forhold til landbrugscentrene. Der udveksles en stadig stigende strøm af spørgsmål og svar mellem landbrugscentrene og Landscentret. Ideen er, at eksperten på Landscentret skal arbejde med viden inden for et smalt fagområde for at kunne være rådgiver for rådgiveren. Derfor giver det god mening at beskrive vores aktivitet med en betegnelse, som engang var navnet på en tv-udsendelse, nemlig Spørg Århus. 3

Resultatopgørelse 2005 Indtægter Mio.kr. 2005 Mio.kr. 2004 Dansk Landbrug 13,7 13,7 Promilleafgiftsfonden 92,3 88,5 Projektmidler 79,7 65,9 Brugerbetaling og salg 225,9 221,2 Ekstraordinær indtægt 8,5 0 I alt indtægter 420,1 389,3 Udgifter Mio.kr. 2005 Mio.kr. 2004 Gager og pensionsbidrag 206,8 193,3 Personale- og kontorudgifter 27,8 23,3 Aktivitetsudgifter 179,2 171,1 I alt udgifter 413,8 387,7 Resultat 6,3 1,6 Balance pr. 31.12. Aktiver Mio.kr. 2005 Mio.kr. 2004 Anlægsaktiver 114,1 112,0 Tilgodehavender 144,5 111,9 Andre omsætningsaktiver 5,3 5,5 Omsætningsaktiver i alt 149,8 117,4 Passiver Mio.kr. 2005 Mio.kr. 2004 Egenkapital 48,8 42,5 Langfristet gæld 82,2 81,2 Kortfristet gæld 132,9 105,7 Gæld i alt 215,1 186,9 Aktiver i alt 263,9 229,4 Passiver i alt 263,9 229,4 Foranstående regnskab er et sammendrag af Landscentrets årsregnskab, som er revideret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionsselskab ved Karsten Mumm og Jørgen Jørgensen, og forsynet med revisionspåtegning uden forbehold. Udvikling i nøgletal 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Omsætn., mio. kr. 284,8 312,4 350,1 377,9 382,8 421,3 438,0 389,3 420,1 Resultat, mio. kr. -2,2-6,1-3,8 1,9 3,9 7,8 2,7 1,6 6,3 Antal ansatte 387 411 429 468 467 482 475 455 481 4

Økonomi i 2005 Omsætningen blev i 2005 411 mio. kr. og resultat 6,4 mio. kr. I resultatet indgår en ekstraordinær indtægt på 8,5 mio. kr., som er en kapitaloverførsel fra Dansk Erhvervsgartnerforening, nu Dansk Gartneri. Denne overførsel fandt sted, da Landscentret overtog rådgivning og bladvirksomhed fra Dansk Erhvervsgartnerforning. Aftalen om at overdrage rådgivning m.m. fra gartnerierhvervet til Landscentret blev indgået ved udgangen af 2005. Kapitalen skal bruges til at videreudvikle rådgivningen til gavn for gartnerierhvervet. Den ordinære drift har i 2005 givet et mindre underskud. En af årsagerne til det er, at der er blevet sat udviklingsaktiviteter i gang, uden at priserne blev hævet. En anden årsag er, at der på nogle områder har været en minusafgivelse i forhold til budgettet. Landscentrets økonomi planlægges hvert forår ud fra balance mellem indtægter og omkostninger, eller et mindre overskud. Overskud og rationaliseringer giver mulighed for flere udviklings- og forskningsaktiviteter. Samtidig kan vi holde priserne nede på områder, hvor vi ikke opererer med markedsbestemte priser. Indtjening: 75 procent Landscentrets omsætning er sammensat af 75 procent indtjening og 25 procent bevillinger til forskning, forsøg og udvikling. Af indtjeningen kommer størstedelen fra brugerbetaling og salg. Men en betydelig del kommer fra projektmidler til opgaver, vi har opnået i licitation, eller opgaver hvor vi søger midler til en bestemt aktivitet for begge typers vedkommende både herhjemme og i EU. Af den samlede indtægt fra brugerbetaling og salg kommer cirka 74 mio. kr. fra landbrugscentrenes køb af ydelser: efteruddannelse, konsulenttimer, it-programmer og opgaver på fagkontoret Økonomi og Jura. Omvendt køber Landscentret ydelser fra landbrugscentrene for cirka 38 mio. kr. om året: konsulenttimer i udviklingsprojekter, indberetning til databaser, deltagelse i forsøgsarbejde m.m. Nettobetalingen fra landbrugscentrene til Landscentret var således 36 mio. kr. i 2005. Bevillinger sikrer kvalitet Bevillingerne til Landscentrets forskning, forsøg og udvikling stammer fra Dansk Landbrug og Promilleafgiftsfonden. Bevillingerne fra Promilleafgiftsfonden er øremærket til projekter inden for forskning, forsøg, udvikling, uddannelse og information. Projekterne skal enten være til gavn for en hel produktionsgren eller for alle landmænd. Fondens midler stammer fra pesticidafgifter, som på den måde føres tilbage til landbruget. Promilleafgiftsfonden har desuden givet bevilling til, at Landscentret kan fastholde et videnberedskab og videreudvikle en aktuel videnbase. Denne viden skal sikre maksimal kvalitet i den samlede rådgivning og forsyne landmændene med det bedst mulige beslutningsgrundlag, inklusive forhold som økonomi, produktionsbetingelser, produktionsdyr, omgivelser og miljø. En del af beslutningsgrundlaget skabes ved, at Dansk Landbrugsrådgivning med midlerne fra Promilleafgiftsfonden kan gennemføre en række forsøg og analyser. Det gælder blandt andet i FarmTest, Landsforsøgene, Studielandbrug og Kvægdatabasen. Indtægtsfordeling Dansk Landbrug 3% 22% Promilleafgiftsfonden Brugerbetaling og salg 56% 19% Projektmidler 5

Folkevalgt ledelse Dansk Landbrug, som er danske landmænds hovedorganisation, ejer og driver Landscentret. Landmændene er derfor centralt placeret i Landscentrets bestyrelse, i landsudvalgene og i den folkevalgte ledelse i øvrigt. Landmænd og ansatte ledere på landbrugscentrene er med til at lægge strategien for udvikling af Landscentret. Ligeledes er det landmænd der prioriterer, hvilke opgaver der skal løses for de tilskud og bevillinger, Landscentret får til sit arbejde. Som figuren viser, er der et landsudvalg eller et andet folkevalgt organ for hvert af Landscentrets ni fagkontorer. Medlemmerne af landsudvalgene er repræsentanter fra lokale og regionale foreninger, Dansk Landbrug, brancheorganisationerne og i enkelte tilfælde andre foreninger. Medlemmerne af den folkevalgte ledelse for det enkelte fagkontor har en række opgaver. De er brugernes repræsentanter ved valg af strategi og indsatsområder. De diskuterer og fastlægger produktionsforhold og fagpolitiske emner. Og for Dansk Kvægs vedkommende har de også ansvar for økonomiske og politiske forhold omkring kvægproduktion. Formændene for landsudvalgene og de to specialudvalg for henholdsvis økologi og ungdomsarbejde samt næstformændene for de produktionsrettede fagudvalg for planteavl, kvæg og svineproduktion samles to gange om året i Fælles Fagligt Forum. Dette organ rådgiver Landscentrets bestyrelse. På møderne diskuteres prioritering og koordinering af opgaverne, så muligheder for tværfagligt samarbejde bliver udnyttet med fokus på landmændenes krav, samtidig med at dobbeltarbejde undgås. Linjerne for udvikling af samarbejdet mellem Landscentret og landbrugscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning lægges i Partnerrådet. Dette råd består af otte centerledere og direktører samt Landscentrets administrerende direktør og vicedirektør. Herudover har formand og næstformand i Landscentrets bestyrelse møderet i rådet. Ideen med den folkevalgte ledelse, bestående af ejere og brugere, er at gøre Landscentret som en integreret del af Dansk Landbrugsrådgivning så markeds- og kundeorienteret som muligt. Udvalg og råd diskuterer og beslutter, hvilke opgaver der er størst behov for at få løst. Desuden tager de stilling til prioritering og finansiering af opgaverne. Bestyrelsen for Landscentret Formand, gdr. Jens Ejner Christensen Næstformand, hmd. Sven-Aage Steenholdt Fælles Fagligt Forum Dansk Kvæg Formand Peder Philipp Næstformand Kaj Ole Pedersen Dansk Svineproduktion Formand Lindhart B. Nielsen Næstformand Hans Peter Steffensen Landsudvalget for Driftsøkonomi Formand Gert Karkov Næstformand Henrik Bertelsen Landsudvalget for Planteavl Formand Henrik Høegh Næstformand Sven-Aage Stenholdt DEG Green Team brugerudvalg Formand Kaj Jørgensen Landsudvalget for Byggeri og Teknik Formand Hans Pedersen Schmidt Næstformand Sven-Aage Steenholdt Landsudvalget for Pelsdyrrådgivning Formand Tage Pedersen Det Danske Fjerkræraad Brugerudvalget for Fjerkrærådgivning Formand Jens Peter Rønholt Landsudvalget for Heste Formand Hans Marius Jørgensen Specialudvalget for Økologi Formand Gert Holst Hansen Partnerrådet Består af 8 lokale direktører og centerledere samt Frank Bennetzen (fmd.) og Leif Herløv Samarbejdsudvalg for LandboUngdom og 4H Formand Steffen Husted Damsgaard 6

Bestyrelse Formand Jens Ejner Christensen Dansk Landbrug Næstformand Gårdejer Sven-Aage Steenholdt Landsudvalget for Planteavl Henrik Høeg Landsudvalget for Planteavl Gårdejer Lindhart Nielsen Dansk Svineproduktion Gårdejer Gert Karkov Landsudvalget for Driftsøkonomi Gårdejer Jens Peter Rønholt Det Danske Fjerkræraad Gårdejer Peder Philipp Dansk Kvæg Adm. direktør Carl Aage Dahl Dansk Landbrug Jens Kristoffersen Dansk Landbrug Familielandbrugssektionen og Dansk Kvæg Direktør Per Grønbæk Dansk Landbrugsrådgivning Partnerrådet Husmand Henrik Bertelsen Dansk Landbrug Familielandbrugssektionen Centerleder Niels Kjeldsen Dansk Landbrugsrådgivning Partnerrådet Efteruddannelseskonsulent Thomas Abildgaard Rasmussen Medarbejderrepræsentant Specialkonsulent Gitte Due Medarbejderrepræsentant 7

Daglig ledelse og organisation Direktion og Centerledelse Adm. direktør Frank Bennetzen Vicedirektør Leif Herløv Administration og direktionssekretariat Kommunikation og IT Dansk Kvæg Direktør Preben Mikkelsen Rådgivningschef Henrik Nygaard Svineproduktion Direktør Orla Grøn Pedersen Chefkonsulent Niels Ove Nielsen Økonomi og Jura Chefkonsulent Niels Peter Skrubbeltrang Byggeri og Teknik Chefkonsulent Ivar Ravn Udvikling og Centerservice Udviklingsdirektør Hans Peter Bay Fra tanke til skøde Økologi Landbrugsuddannelser og -skoler LandboUngdom og 4H Frugt og Grøntrådgivningen Planteavl Chefkonsulent Carl Åge Pedersen DEG Green Team Direktør Henrik Danielsen Fjerkræ Chefkonsulent Martin William Behbahani Pelsdyr Chefkonsulent Hans Henrik Møller Heste Chefkonsulent Jørgen Kold International Afdelingschef Torben Huus-Bruun Koldkærgård Konferencecenter Direktør Steen Birling Landscentrets daglige ledelse varetages af administrerende direktør Frank Bennetzen i snævert samarbejde med vicedirektøren og kredsen af direktører og chefkonsulenter for fagkontorerne. Centerledelsen består af Frank Bennetzen, Leif Herløv og cheferne for Planteavl, Dansk Kvæg, Svineproduktion, Økonomi og jura, Byggeri og Teknik samt Udvikling og Centerservice. Under Administration og direktionssekretariat findes følgende funktioner: Økonomiafdeling ved økonomichef Peter Bay Personaleafdeling ved personalechef Niels-Henrik Buch Direktionssekretariat og ejendom ved sekretariatschef/direktionssekretær Jytte Lauridsen og chefsekretær Hanne Smedegaard Under Kommunikation og IT er kommunikationsafdeling og it-afdelinger ledet af vicedirektør Leif Herløv Konferencecenter som division Koldkærgård Konferencecenter drives som en division under Landscentret, og Landscentret har altså bestyrelsesansvaret for konferencecentret. Koldkærgård konferencecenter drives på markedsvilkår og betjener både Dansk Landbrugsrådgivning og andre kunder i forskellige brancher. Rådgivning til gartnerier Dansk Erhvervsgartnerforening har ved udgangen af 2005 delt sine aktiviteter. De politiske aktiviteter videreføres under navnet Dansk Gartneri. Rådgivning, bladvirksomhed og andre faglige aktiviteter er overdraget til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Aktiviteter, som retter sig mod gartnere og planteskoleejere udføres fra en selvstændig afdeling, der ledes i tilknytning til Landscentret, Planteavl plus Frugt og Grønt Rådgivningen for at opnå mest mulig synergi. 8

Produkterne er medarbejdernes viden Landscentret er en vidensvirksomhed, der primært har medarbejdernes viden som produkter. Derfor har vi stærkt fokus på medarbejdernes kompetencer og på medarbejderudvikling. Det er en af grundene til, at vi i løbet af 2006 etablerer et uddannelsesakademi for medarbejdere i hele Dansk Landbrugsrådgivning. Uddannelserne i akademiet vil blive gennemført i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Landscentrets medarbejdere er i øvrigt stærkt specialiserede har generelt et højt uddannelsesniveau. Godt 300 af medarbejderne har en uddannelse fra et universitet eller tilsvarende. I alt var der i 2005 481 fultidsansatte på Landscentret. Hertil kommer 10 freelance medarbejdere som for størstedelens vedkommende har arbejde i udlandet. Medarbejdernes gennemsnitsalder var i 2005 43,3 år, og den gennemsnitlige anciennitet 9,3 år. 45 procent af Landscentrets medarbejdere er kvinder. Personale Medarbejdere 2005 Medarbejdere 2004 Planteavl 66 64 Frugt og Grønt Rådgivningen 16 16 Dansk Kvæg 88 77 Svineproduktion 15 15 Heste 14 14 Fjerkræ 17 18 Pelsdyr 10 10 Byggeri og Teknik 33 27 Økonomi og Jura 71 68 Udvikling og Centerservice 34 32 Kommunikation og IT, Økologi og Landbrugsskoler 65 61 International 8 11 Fællesfunktioner 36 33 LandboUngdom og 4H 8 9 Landscentret ialt 481 455 Freelancemedarbejdere omregnet til fuld tid 10 10 9

Landscentrets opgaver Rådgivningen af danske landmænd er styrket med etableringen af det udvidede samarbejde i Dansk Landbrugsrådgivning. Heri er Landscentret vidensog udviklingscenter. Modellen bygger på, at en række opgaver med fordel kan løses i fællesskab på Landscentret, samtidig med at rådgivningen udføres decentralt og tæt på kunden. Sagt med andre ord fungerer Landscentret som grossist i viden og udvikling, mens de cirka 50 landbrugscentre er detailforretninger, hvor landmændene køber deres ydelser. Landscentrets hovedopgave er altså at servicere og rådgive landbrugscentrene, samtidig med at førstnævnte tager sig af en række opgaver, som løses mest rationelt på landsplan. Samarbejdet i Dansk Landbrugsrådgivning indebærer, at Landscentrets strategi er en del af den samlede strategi for Dansk Landbrugsrådgivning. Og der vil så vidt muligt blive sat fælles, overordnede mål for rådgivningen som helhed. samspil mellem Landscentret, landbrugscentrene, virksomhedene og landmændene. Landbrugsskolerne er ligeledes vigtige samarbejdspartnere. Her stiller vi faglig viden til rådighed for uddannelsen af kommende landmænd. Bedrifterne i sigte Når vi beslutter, hvilke opgaver Landscentret skal løse sammen med landbrugscentrene, går sigtelinjerne ud til landbrugsbedriften. Målet for løsningerne er overalt det samme: at skabe størst mulig værdi på bedrifterne. Stigende kompleksitet og små marginaler for indtjening udgør sammen med et stort antal regler og krav en kæmpe udfordring for landmændene. Denne udfordring er lige så stor for rådgivningen, fordi den kræver en meget høj grad af specialisering. Samtidig kræves der sammenhæng for at give helhed i landmandens beslutningsgrundlag. Eksterne samarbejder Ud over samarbejdet internt i Dansk Landbrugsrådgivning har landbrugscentrene og Landscentret samarbejde med en række eksterne parter. Det gælder uddannelses- og forskningsinstitutioner som for eksempel Landbohøjskolen og Danmarks Jordbrugs- Forskning. Samarbejdet omfatter også en række organisationer og virksomheder, herunder Danish Crown og Arla Foods om kvalitetskontrol i produktionen på landbrugsbedrifterne. Opgaverne løses i et tæt Aktiviteter i seks kategorier De opgaver, Landscentret som helhed løser, falder i seks kategorier. De samlede omkostninger inden for disse og for det enkelte fagkontor fremgår af figuren overfor. De seks aktivitetskategorier er: Specialrådgivning og rådgivning. Opgaverne her er den egentlige baggrund for rådgivningens struktur. Landskonsulenterne og specialisterne på Landscentret har et snævert fagområde i forhold til landbrugscentrenes rådgivere, så de kan 10

være rådgiver for rådgiveren. Hvis den lokalt ansatte rådgiver møder et specielt spørgsmål eller problem hos en landmand, skal han/hun hurtigt kunne besvare det i samarbejde med en af Landscentrets specialister. Videnformidling. Opgaverne består i at gøre viden tilgængelig for både rådgivere og landmænd, så den hurtigst muligt kan komme i arbejde på bedriften. Landscentret bygger bro mellem forskningen, landbrugscentrenes rådgivere og dermed ud til landmændene ved at finde den relevante del af ny viden og gøre den brugbar. Den meste viden formidles i dag via LandbrugsInfo på internettet. Udvikling. Den indsats som kræver flest ressourcer på Landscentret er udvikling. Udviklingsopgaverne omfatter blandt andet it-programmer og andre værktøjer til støtte for beslutningsprocesser. Til denne kategori hører også avlsudvikling på kvægområdet i samarbejde med forskere. Endnu et eksempel er udvikling af et koncept til kvalitetsstyring og dokumentation af råvarekvalitet på bedrifterne. Forsøg og undersøgelser. Inden for alle fagområder gennemfører vi forsøg og undersøgelser, ofte sammen med forskningsinstitutioner. Det gælder for eksempel planteavlsforsøg, der gennemføres i tæt samarbejde med landbrugscentrene med det formål at skabe beslutningsgrundlag for rådgivning. Et andet eksempel er FarmTest til afprøvning af ny teknik på markedet, både udstyr og metoder. Endnu et eksempel er Studielandbrug et navn der dækker over en række landbrugsbedrifter, hvor der gennemføres registrering og undersøgelser, navnlig inden for kvægsektoren. Uddannelse og efteruddannelse. Vi arbejder med at udvikle og koordinere landbrugsuddannelsen, ligesom vi udgiver lærebøger til denne uddannelse. Derudover planlægger og gennemfører vi efteruddannelse af både rådgivere, landbrugslærere og landmænd. Drifts- og serviceopgaver. Vi løser en række opgaver, som mest rationelt løses på landsplan for både landmand, rådgiver og andre. Som eksempler kan nævnes dyreregistrering og ydelseskontrol. Sidstnævnte er nu flyttet til en erhvervsdrivende fond kaldet RYK (Registrering og Ydelses- Kontrol). Derudover udarbejder vi gødnings- og fodernormer, indsamler data og står for drift af databaser. Endelig administrerer vi Risikofonden, som dækker rådgivningsansvar for rådgiverne. På mindre produktionsområder rådgiver vi producenter og landmænd direkte fra Landscentret. Det gælder fjerkræ, pelsdyr, heste, gartneri plus frugt og grønt-området. Desuden gennemføres rådgivning på smalle fagområder uden kundeunderlag nok til det enkelte landbrugscenter af landsdækkende rådgivere. De er forankret på Landscentret, men de involverede rådgivere arbejder i mange tilfælde ud fra et landbrugscenter. Omkostningsfordeling i procent pr. fagkontor 2005 Videnformidling Specialrådgivning Udvikling Forsøg Uddannelse Drift og service Planteavl 12 16 26 36 6 4 Dansk Kvæg 13 8 46 16 3 14 Svineproduktion 21 15 47 7 4 6 Heste 19 12 12 4 6 47 Fjerkræ 31 17 8 32 2 10 Pelsdyr 28 11 6 3 1 51 Byggeri og Teknik 17 19 15 24 8 17 Økonomi og Jura 18 16 45 12 8 1 Udvikling og Centerservice 10 8 39 0 29 14 Kommunikation og IT, Landbrugsudd. og -skoler 8 24 32 2 1 33 Økologi 23 21 7 31 18 0 Gennemsnit for Landscentret 14 13 35 16 9 13 11

En af fagkontoret Planteavls vigtigste opgaver er at holde landbrugscentrenes konsulenter ajour med dels den nyeste plantefaglige viden, dels de love og regler, der udgør rammebetingelserne for at dyrke landbrugsjorden. Indsatsen omfatter: at frembringe ny og opdateret viden gennem forsøg og samspil med forskningen at formidle denne viden, primært gennem LandbrugsInfo og Landmand.dk at udvikle og tilbyde it-løsninger til datahåndtering og optimering af landbrugsbedrifter at yde specialrådgivning til dansk landbrug, primært via landbrugscentrenes konsulenter En stor del af aktiviteterne på fagkontoret er koordineret med aktiviteter på andre fagkontorer på Landscentret og med landbrugscentrene over hele landet. Målet hermed er et resultat, der er helhedsorienteret og orienteret mod kunderne. Den store udfordring for rådgivningen i 2006 er at styrke den bedriftsrettede og helhedsorienterede rådgivning. Denne rådgivning skal sikre landmanden det bedst mulige økonomiske resultat af bedriften i almindelighed og markbruget i særdeleshed. Samtidig skal rådgiverne bistå landmændene med at leve op til de miljøkrav, de er underlagt og at få udarbejdet fejlfrie ansøgninger om støtte fra EUs landbrugsordninger. Som noget nyt skal vi desuden bruge mange ressourcer på den såkaldte bedriftsrådgivning, der skal sikre krydsoverensstemmelse. Hvis ikke der er krydsoverensstemmelse på en ejendom, bliver landmanden trukket i støtten fra EU. Fokusområder Højere udbytte bedre økonomi Grovfoderkæden Bedre udnyttelse af næringsstoffer i sædskifter baseret på vintersæd Markbrug Mod nye Mål Miljø- og naturrådgivningskoncept Internationalt forsøgsarbejde Chefkonsulent Carl Åge Pedersen Organisering Chefkonsulent og faglige projekter Salgsafgrøder og planteavlsøkonomi Græsmarksdyrkning og grovfoderproduktion Økologisk planteavl Frugt og Grønt Gødskning, kulturteknik mv. Plantebeskyttelse Miljø, natur- og arealforvaltning Forsøg og statistik Information og efteruddannelse Planteavls-it Indtægtsfordeling i 2005 Dansk Landbrug 35% Promilleafgiftsfonden 4% 39% 22% Europæisk økologiinformation TOPPS et EU-projekt om korrekt håndtering af pesticider Optimeret anvendelse af pesticider It i markbruget med Dansk Markdatabase som omdrejningspunkt Indslusning af nye medarbejdere Forskningskoordinering og -strategi på markområdet Forskning og udvikling som opfølgning på Vandmiljøplan III Plantekongres Udbringning af husdyrgødning stor virkning, små lugtgener Fødevaresikkerhed Brugerbetaling Projektmidler 12

Fyrtårnsprojekter skal forbedre foderproduktionen Landscentret Planteavl To projekter skal give landmænd ny viden om dyrkning af foder til kvæg, svin og fjerkræ. Øgede udbytter i marken, forbedret foderkvalitet og et bedre samlet økonomisk resultat for landmanden. Det er målene for to fyrtårnsprojekter, som vi har kaldt Grovfoderkæden: produktion af foder til malkekøer Højere udbytte bedre økonomi: produktion af foder til svin og fjerkræ Fyrtårnsprojekterne rummer en række forsknings- og udviklingsprojekter, som udføres hos Danmarks JordbrugsForskning, KVL og Dansk Landbrugsrådgivning. Grovfoderkæden I Grovfoderkæden vil vi blandt andet udvikle et værktøj, som landmanden kan bruge til at vælge det optimale tidspunkt for slæt i græsmarken og undersøge, hvordan nye arter som rajsvingel, rødkløver og lucerne skal dyrkes for at give høje, stabile udbytter. Til majsavlerne vil vi udvikle værktøjer, som ud fra blandt andet klimadata kan bruges til at vælge de rigtige sorter til bedriften og forudsige det optimale høsttidspunkt i forskellige majssorter. Vi vil også lede efter nye metoder til at sikre majsen tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer, uden at overskuddet af fosfor bliver for stort. Vi vil ydermere reducere svindet fra ensilage-lageret. Det skal ske ved at udvikle en metode til at måle, om pakningen af ensilagen er tilfredsstillende, mens den bliver lagt ind. Endelig vil vi udvikle et system, som gør det muligt at overvåge kvaliteten på lageret. Højere udbytte bedre økonomi I dette fyrtårnsprojekt afprøver vi blandt andet dyrkningskoncepter for vinterhvede, vinterbyg, vårbyg og vinterraps. Formålet er at vise, hvordan vi kan opnå et højt udbytte og det bedst mulige økonomiske resultat. Vi vil blandt andet analysere en række sorter af vinterhvede, vårbyg og vinterbyg for at beskrive forskelle i foderværdi og modtagelighed for fusarium. Som led i projektet vil vi desuden udarbejde dyrkningsstrategier for sædskifter med vintersæd. Hensigten er at minimere tabet af kvælstof, samtidig med at udbyttet opretholdes eller endog øges. Endvidere vil vi undersøge, hvordan såtidspunkt, jordbearbejdning og nedmuldning af halm påvirker afgrødens kvælstofforsyning det kommende år. Læs mere om fyrtårnsprojekterne og de mange delprojekter på www.landscentret.dk/fyrtaarnsprojekter. Fyrtårnsprojekterne sætter fokus på at øge udbytterne i marken, forbedre foderkvaliteten og optimere landmandens samlede økonomi. 13

Landscentret Planteavl Tjen 500 kroner mere pr. hektar Interessen er stor for kampagnen Markbrug Mod nye Mål, som skal øge landmændenes indtjening i marken. 500 kr. mere pr. hektar. Det er det ambitiøse mål for kampagnen Markbrug Mod nye Mål, som i 2006 skal udfoldes helt. Og analyser viser, at målet sagtens kan nås på langt de fleste bedrifter. I kampagnen som startede i 2005, er der registreret betydelige forskelle på de økonomiske resultater mellem ejendomme med de samme naturgivne forudsætninger. Det viser, at driftsleder og rådgiver har afgørende indflydelse på det økonomiske resultat i markbruget. I markkampagnen arbejder landmænd og rådgivere derfor systematisk med at forbedre resultaterne i marken, og de forpligter gensidigt hinanden til at følge op på trufne beslutninger. Mål skaber motivation I mange år har der været en tendens til at overse den økonomiske betydning af markbruget. Markbruget kommer ofte i anden række, og mange gange bliver der gået på kompromis med rettidigheden. Sætter landmanden og hans rådgiver imidlertid mål for produktionen i marken, skaber det motivation for at udføre et godt håndværk og forbedre resultaterne. Øget fokus på markbruget er i sig selv med til at øge fortjenesten. For at blive bedre må man imidlertid kende sit udgangspunkt. Og her viser det sig ofte, at udbyttet i marken er noget lavere, end landmanden troede. Det går altså ikke altid så godt, som han selv går og tror. Dermed er der også gode muligheder for forbedringer. Når landmand og konsulent kender nøgletallene, kan de sætte nye mål og planlægge, hvor de skal sætte ind for at nå dem. Kampagnen stiller især skarpt på: Højere udbytter Større rettidighed i markarbejdet En mere rationel arbejdsindsats Højere grad af mekanisering og maskinudnyttelse Bedre kvalitet og større gevinst ved handel Optimeret anvendelse af planteværn og gødning I 2006 forventes 80 procent af landbrugscentrene at deltage i Markbrug Mod nye Mål. 14

Et skridt foran Vandrammedirektivet Med LIFE-projektet AGWAPLAN undersøger vi, hvordan landbruget kan opfylde kravene i EUs vandrammedirektiv og samtidig tjene penge. Landscentret Planteavl Kan miljø og landbrug gå op i en højere enhed, når EU s vandrammedirektiv skal føres ud i livet fra 2009? Svaret på det spørgsmål er selvsagt af vital interesse for landmænd. Vandrammedirektivet er krumtappen i EUs miljøpolitik i det næste årti, hvor det udgør den overordnede ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Direktivet er en kæmpe udfordring til landbruget overalt i medlemslandene. Endnu bedre landmandskab Dansk Landbrugsrådgivning er koordinator for LIFEprojektet AGWAPLAN, som skal give konkrete bud på, hvordan landbruget kan opfylde kravene i Vandrammedirektivet. EU har bevilget knap 7,5 mio. kr. til projektet, som udføres i tæt samarbejde mellem landmænd, forskere fra Danmarks JordbrugsForskning, miljømyndigheder i Århus Amt og Dansk Landbrugsrådgivning. Den fælles udfordring er at bringe landbrugets påvirkning af drikkevand og vandmiljø i overensstemmelse med direktivets krav, samtidig med at landmændene fortsat kan drive deres erhverv og tjene penge på det. AGWAPLAN vil løse opgaven ved at udvikle metoder, der kan reducere landbrugets påvirkning af miljøet med kvælstof og fosfor. Det indebærer rådgivning om videreudvikling af det gode landmandskab, så næringsstofferne udnyttes endnu bedre, end det sker i dag. Landmændenes egne mål Til at demonstrere dette er der udpeget tre områder i Østjylland, nemlig arealer omkring Norsminde Fjord, omkring Ravn Sø og oplandet til Hinnerup vandværk. Alle tre steder deltager landmænd, der ønsker indflydelse på, hvordan Vandrammedirektivet skal virkeliggøres på deres bedrift. Landmændene modtager rådgivning, og samtidig er det målet at udvikle et nyt værktøj, som kan give dem samlet overblik over driftsmuligheder og miljøbegrænsninger. Landmændene vil således frivilligt nå nogle mål, som de ellers ville blive pålagt senere. Projektet begyndte i november 2005 og løber over tre år. Resultaterne vil være klar 1. november 2008 lige inden Vandrammedirektivet implementeres i stor målestok. Vandrammedirektivet skal regulere alt vand, både over og under jorden. 15

Landscentret Planteavl Plantekongressen solidt plantet og i vækst 2006-udgaven af kongressen satte besøgsrekord. I januar 2006 var cirka 1600 landmænd, forskere, rådgivere og studerende samlet til den tredje plantekongres i Herning Kongrescenter. Besøgstallet var ny rekord, og dermed er kongressen blevet et fast punkt i kalenderen hos rigtig mange med interesse for planteavl. Kongressen bød i år på cirka 225 indlæg, og som noget nyt var der et engelsksproget spor. Vi overvejer at udbygge kongressen med flere internationale spor, så deltagerne kan hente endnu mere specifik inspiration, samtidig med at kongressen kan tiltrække flere gæster fra udlandet. Ambitionen er at udvikle kongressen ved at vægte de ikke strengt planteavlsfaglige emner højere og byde på nye, spændende foredragsholdere. Tankerne om fremtidens kongres går også i retning af flere debatskabende temaer. Vi arrangerer plantekongres i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning. Plantekongressen er blevet et must for alle med interesse for planteavl. Økologisk grøngødning til biogas Fokus på de økonomiske og økologiske konsekvenser ved at levere økologisk kløvergræs til biogasanlæg. På økologiske ejendomme er energiafgrøder blevet relevante. Således kan kløvergræs høstes og bruges som råmateriale i biogasanlæg. På den måde kan græsset komme til at spille en mere direkte økonomisk rolle på økologiske ejendomme med planteavl. Kløvergræs burde allerede spille en vigtig rolle som grøngødning i planteavlssædskifter. Afgrøden er med til at sikre en frugtbar jord og et stabilt udbytte i hele sædskiftet, blandt andet ved at være omdrejningspunkt for bekæmpelse af rodukrudt. Det økonomiske bidrag fra kløvergræs alene til grøngødning er imidlertid for beskedent, og derfor er kun få økologer interesserede i det. I 2006 stiller vi skarpt på, hvordan økologiske landmænd kan komme til at afsætte økologisk kløvergræs til biogasanlæg. I den forbindelse ser vi navnlig på de økonomiske og økologiske gevinster for landmændene herunder også mulighederne for at få næringsstofferne tilbage fra biogasanlægget og for at investere i egne gårdanlæg. 16

Internet og sms til markdriften Programmerne er der. De er internetbaserede, brugervenlige og giver overblik over markdriften. Nu skal de for alvor ud at arbejde. Landscentret Planteavl Mange landmænd vil gerne have bedre styr på noterne og et klarere overblik over indsats/udbytte i hver enkelt mark. Med en række nye markprogrammer er det en overkommelig opgave. Nemt at registrere Mere end 30.000 landmænd får lavet mark- og gødningsplan i BEDRIFTSLØSNING hos deres planteavlskonsulent. De har nu adgang til at se deres markplaner direkte på internettet. Det internetbaserede Markjournal Online viser nemlig hele markplanen med marknumre, areal, forfrugt, afgrøde og sort. Klikker landmanden på den enkelte mark, vises dyrkningsplanen med forslag til jordbearbejdning, sort, udsædsmængde, gødskning og planteværn. Han kan desuden løbende registrere, hvad han udfører i marken. Det gør han ved at skrive direkte ind i Markjournal Online på computeren derhjemme eller på en lille håndholdt computer (pda), som han kan have med overalt. Når landmanden og planteavlskonsulenten skal lave ny mark- og gødningsplan, hentes alle de registreringer, som landmanden har udført i Markjournal Online, automatisk over på konsulentens pc. Markkort ud fra luftfotos Alle data, som landmanden skriver ind i Markjournal Online, bliver lagret i Dansk Markdatabase, et internetbaseret lagerhotel med daglig backup. Databasen indeholder pt. data fra omkring 10.000 landbrugsejendomme. Dansk Markdatabase kan også håndtere geografiske data såsom markkort, udbyttedata fra mejetærskeren, GPS-jordprøvedata og meget mere. De geografiske data viser landmandens marker i form af kort med stednavne eller på grundlag af luftfoto. Landmanden kan herudfra få udskrevet kort med sine marker og tilhørende dyrkningsoplysninger. Sms er til landmænd I 2006 vil vi koncentrere indsatsen om at tilpasse programmerne, så de i endnu højere grad passer til arbejdssituationen på centrene og ude hos landmanden. Mange centre efterspørger således muligheden for at sende beskeder i form af sms-beskeder til landmænd med bestemte afgrøder eller sorter. Varslinger om angreb af skadedyr og sygdomme hører til de allerede eksisterende muligheder for sms-kommunikation og flere vil følge. 17

I 2005 etablerede Dansk Kvæg og Mejeriforeningen Fællesadministrationen for kvæg og mælk. Formålet er dels en bedre udnyttelse af viden og ressourcer, dels en fælles prioritering af indsatsen. Medarbejderne er fortsat ansat på henholdsvis Landscentret og i Mejeriforeningen, men de udgør nu en enhed med afdelinger, der går på tværs af de to adresser. Kødbranchens Fællesråd er med i Dansk Kvæg som hidtil, selv om organisationen i mellemtiden er gået sammen med Danske Slagterier og Fjerkrærådet i Dansk Kød. Ny organisering Direktør Preben Mikkelsen Organisering Indtægtsfordeling i 2005 Rådgivningschef Henrik Nygaard Ledelse og sekretariat Afdeling for Rådgivning landsdækkende rådgivningstilbud rådgivningsprodukter kvægbyg ledelse og management bedriftsøkonomi IT-hotline Afdeling for Specialviden produktion af ny viden avlssystemer foderproduktion og ernæring sundhed Afdeling for Datamanagement udvikling og drift af databaser. Fokusområder Tværfaglig, offensiv rådgivning Implementering af EU-reformen Dansk Landbrug 67% 2% 19% Dansk Kvæg har ændret organisationen, så afdelingerne ikke længere er opdelt efter fagdisciplin. I stedet er de sammensat ud fra deres rolle i udvikling og igangsætning af nye rådgivningstiltag. Rådgivningsområdet udgøres i dag af tre omtrent lige store afdelinger: Datamanagement, Specialviden og Rådgivning. Afdeling for Datamanagement tager sig af udvikling og drift af Kvægdatabasen og de it-værktøjer, der leverer til eller bygger på data fra Kvægdatabasen. Det seneste eksempel er KvikKoen. Afdeling for Specialviden samler vores specialister inden for faglige discipliner fra fodermiddelvurdering til genetik. Gennem tæt kontakt til kvægforskere og deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter har afdelingen ansvaret for at samle og levere specialistviden på højeste niveau. Afdeling for Rådgivning er vores mest udadvendte afdeling. Den har tæt kontakt til brugerne og følger rådgivningsprodukterne helt til dørs. Det er derfor også her, de landsdækkende rådgivningstilbud for slagtekalve, får og geder samt KvægByg hører til. Parallelt hermed har vi Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, der med udgangspunkt i Mejeriforeningen blandt andet tager sig af overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer samt kvalitetsrådgivningen. Promilleafgiftsfonden 12% Produktivitet og produktionsøkonomi Kommunikation Brugerbetaling Projektmidler Nordisk samarbejde om foder- og avlsværdivurdering Ledelse og styring af kvægbedrifter Praktisk anvendelse af ny teknologi 18

Bedre styr på malkerobotten Rådgivere fra Landscentret har sammen med kolleger fra landbrugscentre stillet skarpt på, hvordan mælkeproducenter forbedrer deres resultater med AMS, automatiske malkesystemer. Landscentret Dansk Kvæg Analyser af 2004-regnskaberne fra 126 besætninger med AMS har vist store forskelle på driftsresultaterne. Gennemsnittet ligger på 71.335 kr. Men den ringeste femtedel har et driftsresultat på minus 495.839 kr., mens den bedste femtedel har et driftsresultat på 597.873 kr. Der er ikke nogen entydig forklaring på den store variation, men tallene viser, at en AMS-besætning kan opnå gode resultater. Det ændrer dog ikke ved, at der findes besætninger, som ikke opnår tilfredsstillende økonomiske resultater. Dansk Kvæg har sammen med Dansk Landbrugsrådgivning som helhed sat fokus på AMS. I første omgang er arbejdet lagt i hænderne på en mindre gruppe rådgivere fra landbrugscentrene og Landscentret. Resultatet af gruppens arbejde i 2005 kan ses på www.landbrugsinfo.dk/ams. Automatisk malkning vinder frem. Ved udgangen af 2005 var der i Danmark 416 besætninger med AMS. Ny indsats mod paratuberkulose Alle mælkeproducenter inviteres til at deltage i det frivillige saneringsprogram Operation paratuberkulose. I februar 2006 satte Dansk Kvæg en storstilet indsats i gang over for paratuberkulose. Samtlige mælkeproducenter modtog et brev fra Dansk Kvæg med tilbud om hjælp til at sanere for paratuberkulose. Sygdommen forårsager store tab i mange malkekvægsbesætninger, og Dansk Kvæg har gennem de senere år mærket en stigende efterspørgsel fra mælkeproducenterne om hjælp til sanering. Flere års forskning har givet meget ny viden om paratuberkulose, og det betyder at vi nu kan gennemføre et effektivt saneringsprogram. Det program vi tilbyder, er frivilligt. Det omfatter undersøgelser, der fastslår smitteniveauet i besætningen og smitteniveauet hos enkeltdyr. Hertil kommer hjælp til at begynde sanering og til at lægge en langsigtet strategi. Vanskelig at håndtere Paratuberkulose er en vanskelig sygdom at håndtere, fordi den er kronisk smitsom og ikke kan behandles. Derfor kræver sanering en langsigtet strategi, som godt kan strække sig over seks til otte år. At sanere sin besætning for paratuberkulose kræver både tålmodighed og vedholdenhed. Dansk Kvæg er imidlertid parat til at støtte mælkeproducenten hele vejen igennem. Det kan vi med Operation paratuberkulose. 19

Landscentret Dansk Kvæg Røntgenøjne på fodringsmanagement Indeks for fodringsmanagement løfter sløret for, hvor i fodringen landmanden kan opnå forbedringer. Mange kvægbrugere oplever, at køerne ikke producerer den forventede mængde mælk, at der er for mange køer med sygdomme forårsaget af foderet, eller at fodereffektiviteten er for lav. I nogle situationer kan en rådgiver uden videre pege på, hvor skoen trykker, men i mange tilfælde bliver konklusionen, at problemet skyldes noget med management. For at afhjælpe sådanne situationer har Dansk Kvæg i samarbejde med rådgivere i landbrugscentrene udviklet Indeks for fodringsmanagement. Dette værktøj giver mulighed for at komme til bunds i, hvorfor en foderplan ikke virker som forventet. Rundt om foderplanen Fodringsmanagement dækker over alt det der ligger rundt om foderplanen måden tingene gøres på og de betingelser, køerne har at producere under. Værktøjet er et regneark, bygget op af en hel række meget præcise spørgsmål. De besvares hovedsageligt ved at tælle, måle og veje. For hvert spørgsmål er defineret, hvad der skal til for at få topscore og hvad der kan udløse 0 point. Hvor kvægbrugeren ligger mellem disse to yderpunkter er op til en faglig vurdering fra rådgiverens side. Når rådgiver og kvægbruger i fællesskab har gået tallene for de enkelte delområder igennem, tegner der sig et billede af, hvad landmanden er god til og hvor der er ting, han kan gøre bedre. Ud fra diskussionen heraf udvælges et eller to indsatsområder, hvor de to parter laver en handlingsplan og aftaler opfølgning. Forbinder forskning og rådgivning Kvægproduktion 2010 skaber ny viden og nye rådgivningskoncepter, der giver effekt på landmandens bundlinje. Overblik over udviklingen på bedriften er et hovedtema i projektet Kvægproduktion 2010. Siden 2003 har Landscentret, Danmarks Jordbrugs- Forskning og Fødevareøkonomisk Institut arbejdet sammen om forskellige projekter, der skal binde forskning sammen med rådgivning på en måde, så effekten kan måles ude på bedrifterne. Samlebetegnelsen for disse bestræbelser er Kvægproduktion 2010. Blandt delprojekterne kan nævnes Rådgivning med Fremdrift og Balanced Scorecard på kvægbedrifter. Udviklingen er sket i tæt samarbejde med en række landbrugscentre, som har gennemført de enkelte projekter på tilknyttede Studielandbrug. I Kvægproduktion 2010 arbejder vi med forskellige nøgletal. Overblik over udviklingen på bedriften har været hovedtemaet i efteråret 2005, hvor vi har udsendt en kvartalsrapport, kaldet Temperaturmåler på bedriften. Dette arbejde vil vi fortsætte i 2006, blandt andet ved hjælp af evaluering fra de deltagende landmænd. 20

Bedre kommunikation i kostalden Med KvikKoen installeret på sin pda kan kvægbrugeren tage sit kontor med ud i stalden. Landscentret Dansk Kvæg Programmet KvikKoen sikrer, at en lang række data om en kvægbesætning bliver nemmere at kommunikere direkte fra stalden til Den Centrale Kvægdatabase og omvendt. Med et enkelt tryk på sin pda kan landmanden således stå ude i stalden og hente oplysninger fra kvægdatabasen om, for eksempel hvilke køer der er insemineret. Eller han kan selv sende data om eksempelvis en indkøbt ko. Hidtil har Dyreregistrering og Webdyr givet adgang til Kvægdatabasen via pc og faste internetforbindelser. Med KvikKoen flyttes arbejdet med informationssøgning og registreringer ud på staldgangen. Det effektiviserer kvægbrugerens management: Han sparer tid og undgår dobbeltregistrering med papirnoter, som bagefter skal føres ind på pc. Udpeger problemkøer KvikKoen kan også bidrage til en mere effektiv overvågning af besætningen. Den gør det muligt både at lave opslag på enkeltdyr og at få alarmlister på besætningsniveau. Programmet udpeger eventuelle problemkøer, og der kan hurtigt træffes beslutninger om det enkelte dyr på staldgangen. KviKoen er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning og Kvægavlsforeningen Dansire. Programmet modtog Agromek-prisen 2006 i kategorien nyheder til kvægbrug. Kommunikation med Kvægdatabasen kan foregå direkte fra stalden. Vurdering af bevægelse kan forebygge sygdom Bevægelse vurderes nu på samme måde som de øvrige eksteriøregenskaber i forbindelse med kåringer. Siden august 2004 har Dansk Kvægs afkomsinspektører som forsøg bedømt bevægelse hos cirka 35.000 køer. Bevægelsen bliver bedømt på en skala fra 1 til 9, eller med ord: fra halt til perfekt bevægelse. Dermed bliver bevægelse udtrykt på samme skala som eksteriøregenskaberne brystdybde, overlinje, lårbredde, knoglebygning mm. Vurdering af en kos bevægelse kan være med til at forebygge sygdom. Tidlig behandling på grund af dårlig bevægelse kan komme alvorlige klov- og lemmelidelser i forkøbet. Også managementværktøj Bevægelse kan også bruges som managementværktøj i besætningen på lige fod med ydelse. Dels kan landmanden få en fornemmelse af, hvor besætningen står sammenlignet med landets gennemsnit. Dels kan han give dyrenes bevægelse bedre betingelser, for eksempel ved at forebygge klovsygdomme, holde gulvet tørt og rent eller bruge klovbadet regelmæssigt. Endelig kan avlsmæssig forbedring være en mulighed. 21

Landscentret Dansk Kvæg Branchekode kvalitetssikrer Branchekoden for God Produktionspraksis ser omfangsrig ud, men letter kvægbrugeren for et stort stykke arbejde. Den 1. januar 2006 trådte EUs foderhygiejneforordning i kraft. Det overordnede formål er at forbedre fødevaresikkerheden. Den begynder ved foderet til de dyr, der enten producerer eller bliver til fødevarer. Dansk Landbrugsrådgivning og Dansk Kvæg har været med i det arbejde, som udmønter den nye forordning i praksis. Resultatet heraf er Branchekoden for God Produktionspraksis, som gør tolkningen af forordningen så let at håndtere som muligt. Langt det meste af det, der står i foderhygiejneforordningen, gør landmanden i forvejen. Det nye er, at han over for plantedirektoratet skal kunne beskrive, hvordan han lever op til kravene. I stedet for at alle landmænd skal læse og tolke forordningen, har de altså nu branchekoden, som passer til de fleste bedrifter, og som er godkendt af plantedirektoratet. Forpligtende rådgivning et løft til produktionen Dit kvægbrug Dine mål har skabt håndgribelige resultater på bedrifterne, både biologisk, teknisk og økonomisk. Kampagnen Dit kvægbrug Dine mål arbejder fortsat på at understøtte kvægbrugerne i at optimere deres bedrifter. Dansk Landbrugsrådgivning i skikkelse af landbrugscentrene og Landscentret, herunder Dansk Kvæg bruger kræfter på at udvikle rådgivningen i samarbejde med en række landmænd. Og resultatet udebliver ikke. Forpligtende rådgivning som vi kalder det, består i, at et rådgiverteam sammen med landmanden finder områder i produktionen med mulighed for forbedringer. Sammen lægger parterne en handlingsplan med klare aftaler om, hvem der gør hvad og hvornår. Vi ser nu resultaterne heraf på bedrifterne og følgevirkninger på rådgivningscentrene. På bedrifterne har vi set et løft i de biologiske og tekniske forhold i produktionen, ligesom vi har set en iøjnefaldende forbedret økonomi. Det rygtes Stigende efterspørgsel Får Derfor oplever landbrugscentrene stigende efterspørgsel efter forpligtende rådgivning til kvægproducenter. Og mange steder kniber det med at kunne levere denne rådgivning til alle. Det er en udfordring, vi vil gøre noget ved. I sommeren 2006 stopper Dit Kvægbrug Dine mål som kampagne. Men erfaringerne fra den vil indgå i det fortsatte arbejde i Dansk Kvæg og på centrene i Dansk Landsbrugsrådgivning. Der er bud efter konsulenterne: Nu vil landmændene bare have forpligtende rådgivning. 22