Arbejdslivs Nyhedsbrev Februar 2011 Velfærdsteknologiske hjælpemidler skal lette arbejdet ikke ende i kosteskabet Velfærdsteknologi er et ord, som man hører mere og mere. Nogle taler om det som kandidat til at blive Danmarks nye vindmølleeventyr, og der er ingen tvivl om, at det er et område, der rummer enorme muligheder. Muligheder for effektivisering i sundheds- og plejesektoren samt vækst i samfundet generelt. Men uden mennesker der kan og vil bruge teknologierne ude i virkeligheden på sygehuse og plejecentre kommer vi ingen vegne. Selve teknologien er ikke den store barriere for succes, det er implementeringen, det hele står og falder med. Teknologierne, hvad end der er tale om telemedicin eller et japansk vaske- og tørretoilet, kan ganske enkelt ikke stå for sig selv. Der skal kompetente og velvillige hoveder og hænder til at betjene teknologierne, og borgerne skal se mulighederne, ellers opnår vi ikke den effekt, som vi ønsker. Til gavn for velfærden, sundheden og væksten i samfundet. Succesfuld implementering af ny teknologi sker ikke af sig selv. Den pågældende teknologi skal selvfølgelig være gennemarbejdet og brugervenlig, men det vigtigste er, at medarbejderne tager den, og de forandringerne i arbejdslivet som følger med, til sig. I Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut har vi i vores dialog med arbejdspladser desværre alt for mange gange set ny teknologi samle støv i et kosteskab, fordi implementeringen har slået fejl. Det er vigtigt med en ledelse, som forbereder arbejdspladsen på forandringerne og tager medarbejderne med på råd. Medarbejderne skal kunne udvikle deres kompetencer i takt med, at løsningen af deres arbejdsopgaver ændrer sig og støttes i denne udvikling. Vores klare erfaringer fra praksis er, at succesen afhænger af ledelsens evne til at skabe forandring, medarbejdernes kompetencer og teknologiens brugervenlighed. Medarbejdere i sundheds- og plejesektoren er typisk ikke vant til at arbejde med teknologi i løsningen af deres arbejdsopgaver. De har valgt at arbejde med mennesker og har ikke nødvendigvis lyst og interesse for teknologien. Samtidig kan det være svært at slippe gamle vaner. Derfor skal medarbejderne med indførelsen af velfærdsteknologi opnå nye kompetencer og udfylde nye funktioner og roller. Og med en aktiv støtte til implementering oplever vi i vores projektarbejde, at medarbejderne endda føler større arbejdsglæde og engagement. Et eksempel 1
fra vores arbejde med implementering af bl.a. en sengevagt, i form af en lyssensor, der kan registrere, om en ældre på et plejecenter er på vej ud af sengen, og sende besked til den ansvarlige medarbejder, viser, at medarbejderne bedre kan være der for borgeren, når behovet er der, og ikke forstyrrer unødigt med kontrolbesøg. Medarbejderinvolvering er med til at skabe ejerskab og fortrolighed med de teknologiske hjælpemidler og de nye arbejdsprocesser og ledelsen skal give tid og rum til dette. Resultaterne fra velimplementeret velfærdsteknologi er ikke til at tage fejl af: Bedre medarbejdertrivsel, større effektivitet på arbejdspladserne og øget vækst i samfundet generelt. Henriette Hall-Andersen Telefon: +45 72 20 22 41 hha@teknologisk.dk Velfærdens Innovationsdag Mandag Morgen har for nyligt afholdt Danmarks største konference inden for velfærdsteknologi Velfærdens Innovationsdag 2011. Center for Arbejdsliv var med på konferencen, hvor der blev formidlet projektresultater og fundet nye samarbejdspartnere. Se filmen fra konferencen her Charlotte Lotz Telefon: +45 72 20 26 54 chl@teknologisk.dk 2
Ferieønskerne blev opfyldt med hjælp fra nyt system til vagtplanlægning Mange arbejdspladser kæmper med at planlægge bemandingen i ferier og især i jule- og nytårsferien kan det være svært at få puslespillet til at gå op. Især hvis man også vil gøre medarbejderne tilfredse. Men på Plejecenter Kirke Stillinge gik 98 % af medarbejdernes juleferieønsker i opfyldelse - en tidlig julegave med stor betydning og alt sammen løst af medarbejderne selv. Løsningen har været implementeringen af et nyt og fleksibelt vagtplanlægningssystem på nettet, Time Care, hvor medarbejderne selv i højere grad kan bestemme længden og fordelingen af deres arbejdsdage. Plejecenter Kirke Stillinge deltager i projektet TRISA (Trivsel Via Selvvalgt Arbejdstid), hvor denne nye metode til at vagtplanlægge mere fleksibelt indføres. Siden september 2010 har fire ældre- og plejecentre i Slagelse Kommune deltaget i projektet, der er støttet af Forebyggelsesfonden. Vagtplanlægningen fungerer meget bedre med det nye system. Det er blevet lettere, og samtidig oplever vi bedre samarbejde og trivsel, som oveni fører til bedre pleje for de ældre siger Gitte Clausen, Centerleder på Plejecenter Kirke Stillinge. Systemet bygger på, at den enkelte arbejdsplads definerer ønskerne til, hvornår de forskellige typer af opgaver skal udføres. På baggrund af dette kan medarbejderne ønske, hvornår de vil lægge deres arbejdstid. Den enkelte bestemmer selv længden af sin arbejdstid og fordelingen af dage. Og så er det jo en god julebonus, at vi nærmest kan gøre alle medarbejderne glade ved at indfri deres ønsker i juleferien, siger Gitte Clausen. Arbejdsmiljøforskning har gennem flere undersøgelser dokumenteret, at det giver en større jobtilfredshed og bedre trivsel, når mennesker selv har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid. Konsulenter fra Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut arbejder med at opnå en tilfredsstillende implementering af systemet i medarbejdernes hverdag. Det webbaserede planlægningssystem Time Care leveres og serviceres af firmaet Time Advice. Indførelsen af Time Care handler om mere end bare at bruge et computerprogram. For at høste fordelene kræver det en helt ny måde at tænke arbejdstid og -planlægning på hos medarbejderne. 3
De skal derfor være åbne over for den fleksibilitet, som systemet kan tilbyde, og ikke fastlåse sig i gamle vaner. Derfor er det også meget vigtigt at tage implementeringen seriøst og skabe mulighed for, at medarbejderne kan lære programmet og dets fordele ordentligt at kende og når det virker, er man i en situation, hvor medarbejderne f.eks. ikke skal spørge chefen om fri, men beder om fri ved kollegerne gennem programmet. På den måde opnår de større selvbestemmelse og fleksibilitet i fællesskab via planlægningen af deres arbejdstid., siger projektleder Claus Müller fra Center for Arbejdsliv. Time Care systemet Det webbaserede vagtplanlægningssystem Time Care fungerer ved, at den enkelte arbejdsplads definerer ønskerne til, hvornår opgaverne skal udføres. På baggrund af dette kan den enkelte medarbejder ønske, hvornår han eller hun vil lægge sin arbejdstid. Den enkelte bestemmer således selv længden af sin arbejdstid og fordelingen af dage. I fællesskab pusles en sammenhængende plan på plads. Claus Müller Telefon: +45 72 20 14 34 cum@teknologisk.dk Glade medarbejdere er effektive medarbejdere Arbejdsglæde var temaet for årsafslutningen i Netværk Storkøbenhavn i VINSA VirksomhedsNetværk for Socialt Ansvar, der arbejder med at øge virksomheders sociale engagement både i forhold til trivsel på arbejdspladsen og i et bredere samfundsperspektiv. Årets sidste møde i netværket blev for nyligt afholdt på Teknologisk Institut i Høje Taastrup Ved årsafslutningen blev der blandt andet set tilbage på et år, hvor arbejdsglæde har været hovedtemaet for VINSA, og det er der mange gode grunde til ifølge netværkschef Kurt Holm Nielsen: "Glade medarbejdere er også effektive medarbejdere, hvilket påvirker virksomheden på mange måder blandt andet kan det ses på bundlinjen, hvilket er VINSA s overordnede arbejdstema for 2011, siger han. 4
Arbejdspladsens sociale ansvar I Center for Arbejdsliv arbejdes på en række projekter på forskellige arbejdspladser med fokus på arbejdsglæde og mere generelt på virksomhedernes sociale engagement ofte kaldet CSR (Corporate Social Responsibility). Solvej Hune, seniorkonsulent ved Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut, deltog på VINSAkonferencen som repræsentant for Center for Arbejdsliv, der er medlem af netværket og lagde hus til dagens arrangement på Teknologisk Institut. I Center for Arbejdsliv arbejder vi bredt med CSR i flere af vores virksomhedsprojekter. Kun ved at bibeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer og engagement bliver virksomheden i stand til at opnå sine mål for en egentlig CSR politik. Derfor har vi valgt at deltage aktivt i VINSA-netværket og bidrage til de aktiviteter, som foregår her. Det sociale engagement er utroligt vigtigt for en virksomheds omdømme, siger Solvej Hune. Jon Kjær Nielsen fra konsulentfirmaet Projekt Arbejdsglæde var desuden mødt op som oplægsholder i Høje Taastrup for at vise de deltagende virksomheder, hvordan man med ganske få virkemidler kan sprede mere arbejdsglæde på sin arbejdsplads og blandt sine kolleger. Med højt humør og små øvelser fik han stemningen og energiniveauet helt til tops med indlagte budskaber som: Arbejdsglæde er ikke rocket science og Arbejdsglæde er rigtig god business. Årsafslutningen bød således på en god blanding af påfyldning af viden og informationer samt indslag i den mere sjove ende. Hvad er VINSA VirksomhedsNetværk for Socialt Ansvar? VINSA består af syv netværk, som dækker hele landet. Virksomhedernes sociale engagement er i fokus med arbejde inden for forebyggelse, fastholdelse, integration, kompetenceudvikling, værdibaseret ledelse og samarbejde med frivillige organisationer. Målet er at inspirere virksomhederne til at udvikle og forøge deres sociale engagement og VINSA skaber her rammerne for erfaringsudveksling og et tillidsskabende samarbejde mellem virksomhederne. Medlemmerne er virksomheder, som deltager på frivillig basis, og netværkene er organiseret på en enkelt og ubureaukratisk måde. Det er gratis at være medlem af netværket. Hvis du vil vide mere om VINSA, kan du gå ind på deres nye hjemmeside www.vinsa.dk eller kontakte Netværkschef Kurt Holm Nielsen på e-mail khn@vinsa.dk og telefon 56 95 17 88 eller mobil 40 21 17 88. 5
Corporate Social responsibility (CSR) defineres ofte som social ansvarlighed, der ligger ud over national lovgivning og internationale konventioner. Etik er en vigtig del af CSR- begrebet og anses for at have stor betydning for en bæredygtig udvikling. Følgende temaer indgår som en del af CSR: Menneskerettigheder: Børnearbejde, tvangs-arbejde, diskrimination, frihed til at forhandle. Ansættelses-forhold: Kontraktforhold, arbejdstid, frihed, løn, overarbejde og betaling, arbejdsmiljø, fysiske, kemiske stoffer, støj, indeklima, sikkerhed og sundhed. Ydre miljøforhold: Udledning af vand, damp, røg og håndtering af affald, korruption, forhold til lokalsamfundet, levevilkår hvis de ansatte fx bor på sovesale. Seks guldkorn, der gavner det psykiske arbejdsmiljø: Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linier. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige 6
tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal altså hverken være for svært eller for let. Måske lidt for svært er det bedste. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. For de fem første guldkorn gælder det, at man ikke kan få nok af dem. Det er altså gavnligt med høj indflydelse, meget meningsfyldt arbejde, stor forudsigelighed, god social støtte og en retfærdig belønning for det udførte arbejde. Hvad det sjette guldkorn angår krav i arbejdet forholder det sig anderledes. Kravene skal hverken være for høje eller for lave. Her gælder det altså om at finde det niveau, der er passende for den enkelte. Solvej Hune Telefon: +45 72 20 26026 soh@teknologisk.dk 7
Sygefraværet falder, når trivslen stiger Hør, hvordan der er blevet skabt nærvær og trivsel på 18 regionale arbejdspladser gennem projekt Nærvær i Arbejdet. Projektet holder afslutningskonference med blandt andre regionrådsformand Bent Hansen og formand for FOA, Dennis Kristensen. Adam Price slutter dagen af med at forene det sunde med det søde. Tilmeld dig konferencen 'Nærvær Nu' her Birgit Lübker Telefon: +45 72 20 26 58 bilr@teknologisk.dk Et godt arbejdsmiljø i byggeriet Lean Construction og arbejdsmiljø Lean Construction-DK inviterer til årsmøde 2011 Fredag den 18. marts 2011, kl. 9.00 14.30 Teknologisk Institut, Taastrup, Indgang 1, Konferencesalen Det har i lang tid været antydet, at arbejdet med Lean Construction har en overordentlig positiv effekt på arbejdsmiljøet i byggeriet. På Lean Construction-DK s årsmøde den 18. marts stiller vi skarpt på synergien mellem Lean Construction og et godt arbejdsmiljø. Vi sætter fokus på de nyeste erfaringer og debatterer, hvordan vi kan opnå endnu bedre resultater ved at koble arbejdsmiljø med en trimmet byggeproces. Vi hører om de gode resultater gennem oplæg, erfaringsudveksling samt debatter og finder frem til hvilke opmærksomhedspunkter, der skal arbejdes videre med. Til at sætte diskussionen i gang har vi fundet tre stærke indlæg: Kirsten Jørgensen fra DTU Management har været med til at udgive Arbejdsmiljø i Byggeprocessens Designfase, om hvordan arbejdsmiljø tænkes ind allerede i projekteringen i en trimmet byggeproces. Marianne Forman fra SBi har gennem de seneste år stået i spidsen for projektet På tværs af nye samarbejdskoncepter udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser. Projektet har undersøgt sammenhænge mellem nye samarbejdsformer og arbejdsmiljø i byggeriet, og på mødet præsenteres resultaterne fra projektet og det tilhørende idékatalog. 8
Hoffmann modtog 2010 Arbejdsmiljørådets pris for projektet Arbejdsglæde betaler sig, hvor deres arbejde med metoder og værktøjer til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø har vist en tydelig sammenhæng mellem arbejdsmiljø og effektivitet. Et mere detaljeret program vil kunne ses på vores hjemmeside inden længe. Deltagelse på årsmødet er åbent for alle og gratis, men kræver tilmelding senest den 16. marts. Du kan allerede nu tilmelde dig på vores hjemmeside www.leanconstruction.dk/30077. Mette Henriks Telefon: +45 72 20 24 48 mehs@teknologisk.dk Energizer: Billy-Billy-Bob Energizers er korte og enkle øvelser og lege, der kan bruges som kickstarter til møder, konferencer og kurser. Denne måneds energizer kan bruges til at vågne op, skærpe koncentrationen og grine sammen. Formål: Vågne op Skærpe koncentrationen Grine samme Tid: Ca. 5 minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse: 5-12 Beskrivelse: Stil jer i en rundkreds om facilitatoren, som står i midten. Facilitatoren peger på en tilfældig og siger Billy-Billy-Bob. Den, der peges på, skal nå at sige Bob, inden facilitatoren har afsluttet Billy-Billy-Bob Når hun ikke dét, skal hun stå i midten Personen i midten kan også sige Bob til den, der peges på, men til dette skal der ikke svares. Sker det alligevel, skal den, der peges på, ind i midten. Fif: Sæt farten op i takt med at I bliver bedre. Personen i midten kan også pege på én og sige Bang. Personen, der peges på, skal dukke sig, 9
og de to på siderne skal skyde hinanden med fingeren som pistol og sige Bang. Den, der skyder langsomst, kommer ind i midten. Malene Kjærsgaard Telefon: +45 72 20 30 02 mch@teknologisk.dk 10