OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose...
Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital
HVAD ER OSTEOPOROSE
HVAD SKER DER I KNOGLERNE, NÅR MAN FÅR KNOGLESKØRHED
OSTEOBLASTER OG OSTEOCLASTER
Lændehvirvel fra 30-årig kvinde Lændehvirvel fra 71-årig kvinde Osteoclasterne har gnavet løs Til sidst mistes forbindelsen helt
KNOGLEMASSEN IGENNEM LIVET Peak bone mass
HVAD ER KONSEKVENSEN AF OSTEOPOROSE
DE 3 HYPPIGSTE FRAKTURER
RISIKO FOR BRUD STIGER MED ALDEREN BÅDE HOS KVINDER OG MÆND Kvinder Mænd Ryg Hofte Håndled alder alder
Tab af livskvalitet ved rygsammenfald 100 Brud og dødelighed Smerter Bivirkninger til smertebehandling Nedsat mobilitet Kan ikke løfte børnebørn Kan ikke passe haven/huset Kan ikke klare personlig hygiejne 10 1 2.2 n.s. hoftebrud rygbrud 6.7 8.6 0,1 Cauley et al Osteoporosis Int 2000 Risiko for nyt rygsammenfald Første behandlingsår Pct. med ny vertebral fraktur 14 12 10 8 6 4 2 0 0 1 >1 Antal ryg brud ved start Lindsay et al JAMA 2001
HVORDAN UDREDER MAN FOR KNOGLESKØRHED HVEM SKAL UNDERSØGES
HVORDAN FORUDSES RISIKO FOR KNOGLEBRUD?
FORTOLKNING AF KNOGLEMINERALMÅLING
HVAD BETYDER T-SCORE? 0-1.0-2.5-3.5 normal Osteopeni = forstadie Osteoporose (+ fraktur) Svær osteoporose
RISIKOFAKTORER TIL OSTEOPOROSE Flg. faktorerberettiger til enkteltilskud til antiresorptiv osteoporosebehandling* Arvelig disposition i lige linje for osteoporose Alder > 80 år Kvinder med lav legemsvægt (BMI < 19 kg/m 2 ) Tidligere lavenergifraktur Osteogenesis imperfecta Abnormt tidlig menopause (< 45 år) Systemisk glukokortikoidbehandling Rygning Stort alkoholforbrug Ældre med øget faldtendens Sygdomme og medicinske behandlinger, som er associeret med osteoporose, fx: Anorexia nervosa Malabsorption (herunder tidl. gastrectomi) Primær hyperparathyroidisme Hypertyroidisme Organtransplantation Kronisk nyreinsufficiens Langvarig immobilisation Mb. Cushing Mastocytose Reumatoid artritis Myelomatose Mb. Bechterew Behandling med aromatasehæmmere Behandling med antiandrogener mod prostatacancer Svær KOL
FRAKTURRISIKO Antal hoftefrakturer (1000 kvindeår) 30 20 10 0 Lavest 1/3 middel 1/3 Højest Knogledensitet 1/3 0-2 3-4 5 Antal risikofaktorer Cummings et al. NEJM 332,767-773, 1995
UDREDNING
HVAD KAN PT. GØRE SELV
KNOGLESUND LIVSSTIL TILSTRÆKKELIGT MED KALK OG VITAMIN D UNDGÅRYGNING OG ALKOHOL OVERFORBRUG REGELMÆSSIG MOTION
Ikke- medicinsk behandling
OPTIMALT KALK INDTAG > 1500 MG 1200 MG < 1000 MG
Et regneeksempel kunne se således ud, men prøv at sætte dine egne tal ind: Basisindtag: 300 mg 2 dl letmælk: 240 mg 2 dl yoghurt: 240 mg 1 skive ost: 120 mg I alt: 900 mg
Kalk: mælk m eller kosttilskud?
HVILKE KALKTABLETTER ER BEDST?
Hvorfor nu D?
Y Y VITAMIN D OMSÆTNING Lever 7-dehydrocholesterol Prævitamin D UV B 290-315 nm 25-hydroxycholecalciferol u varme cholecalciferol 1-α-hydroxylase -DBP 1,25-dihydroxycholecalciferol Y Stimulerer Differentiering & Proliferation Hæmmer Neoangiogenese Apoptose
VITAMIN D OG SOLSKIN UV-indeks er et mål for intensiteten af den (hud-) skadelige UV-stråling. I middagssolen kan det ved Ækvator højst blive ca. 15, og i Danmark højst ca. 7 i sommermånederne.
Gavnlig virkning på: cancer risiko immunforsvar hjerte-kar sygdom diabetes sclerose leddegigt muskelstyrke osteoporose Hvad betyder D vitamin for helbredet?
FAKTORER DER PÅVIRKER VITAMIN D NIVEAU
D-vitamin: hvilken dosis? Raske personer, som ikke er i stand til at leve op til råd om at spise fisk og opholde sig i solen i tilstrækkeligt omfang, har behov for tilskud af D-vitamin, 20-50 µg dagligt, med stigende behov med stigende alder. Det er sjældent nødvendigt at måle D-vitamin på denne gruppe. D vitamin behovet er størst i vinterhalvåret. Derfor kan det tilrådes at der tages dobbelt dosis i vinterhalvåret eller halv dosis i sommerhalvåret. Anbefaling (mikrog per dag): yngre ældre sommer 10 35 vinter 20 50
Medicinsk behandling
HVORDAN VIRKER BEHANDLINGERNE PÅ MINERALINDHOLDET? Knoglemineraltæthed (BMD) i ryggen (g/cm 2 ) 1.2 1.1 1.0 0.9-1 0 1 2 3 4 År Anabole farmaka Antiresorptive farmaka Placebo PTH Hormon Bisfosfonat SERM Strontium
BEHANDLINGSEFFEKTER VERTEBRALE FRAKTURRISIKO
OPFØLGNING KOMPLIENCE BIVIRKNINGER KONTROL DXA BEHANDLINGSPAUSE