Udredning, diagnostik og opfølgning
|
|
- Pia Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udredning, diagnostik og opfølgning v/ Bente Langdahl Identifikation af personer, der bør undersøges for osteoporose Dansk knoglemedicinsk Selskab anbefaler ikke generel screening af befolkningen eller dele heraf for osteoporose. Undersøgelse for osteoporose bør alene udføres hos personer med øget risiko herfor vurderet ud fra tilstedeværende risikofaktorer. Personer, der har en eller flere af de i tabel 1 anførte risikofaktorer bør som hovedregel undersøges for osteoporose. Lægemiddelstyrelsen angiver ingen anbefalinger vedrørende aldersgrænser for hvornår personer bør undersøges for osteoporose. Med til disse overvejelser bør høre at effekten af de medicinske behandlinger indsætter hurtigt, men at patienten formentlig skal have en forventet restlevetid på 1-2 år for at den frakturforebyggende effekt af den medicinske behandling bliver omkostningseffektiv. I den anden ende af aldersspektrum må overvejelserne gå på om undersøgelsen får behandlings- eller livsstilsmæssige konsekvenser. I de fleste tilfælde vil det derfor anbefales først at undersøge for osteoporose hos kvinder i perimenopause eller derefter og hos mænd efter 50 års alderen. Undtagelser herfra er patienter i længere varende prednisolon behandling eller med betydende lavenergifrakturer. På trods af denne relativ simple allegoritme for hvem, der bør undersøges for osteoporose, er det det generelle indtryk, at for få patienter med tungvejende risikofaktorer, så som lavenergi frakturer, langvarig prednisolon behandling og immobilisation undersøges for osteoporose. Hovedparten af de, der henvises til
2 undersøgelse for osteoporose er yngre postmenopausale kvinder med en enkelt eller få risikofaktorer. Det bør derfor gøres en indsats for at flere patienter med tungtvejende risikofaktorer bliver undersøgt for osteoporose. Man kunne overveje om det skal være befolkningen eller bestemte patientkategorier, der skal være målgruppe for en sådan indsats og dermed lægge mere af ansvaret for iværksættelse af sekundær og tertiær forebyggelse over på patienterne selv? Alternativt kunne man også forestille sig at denne opgave stadig ligger hos læger og andet sundhedspersonale. Dette kunne ske ved at give de praktiserende læger mulighed og honorar for forebyggende samtaler i forhold til de risikofaktorer, der ikke nødvendigvis medfører kontakt til den sekundære sundhedssektor, fx tobaksrygning. Det bør også ske ved at patientforløbsprogrammer for sygdomme, der i sig selv eller på grund af den givne behandling, indebærer risiko for udvikling af osteoporose, indeholder instruktioner vedrørende undersøgelse og behandling for osteoporose. Det kunne fx dreje sig om patienter med colles-, humerus- og hoftefrakturer, patienter i prednisolon behandling for lunge-, hud-, reumalogiske og tarminflammatoriske sygdomme og patienter med neurologiske tilstande, der medfører immobilisation i nogen grad. Der er desværre flest eksempler på at patientsforløbsprogrammer ikke i sig selv ændrer vaner og henvisningsmønstre. Flere studier, har derimod vist at vil man for alvor ændre på disse uhensigtsmæssige forhold, skal man udpege/ansætte dedikerede personer, som også får den nødvendige tid til at iværksætte sådanne programmer (1). En anden gruppe af patienter udgøres af patienter, der af anden grund har fået foretaget røntgenundersøgelser, der også indbefatter columna eller dele heraf, fx røntgenundersøgelse af thorax. Ofte beskrives tilstedeværende vertebrale frakturer ikke
3 og patienten mister derved muligheden for at bliver undersøgt og behandlet for en eksistende om end tilfældig opdaget osteoporose. Diagnostiske procedurer Det vil i snarlig fremtid anbefales at undersøgelse for osteoporose kun udføres i henhold til Dansk Knoglemedicinsk Selskabs standarder både hvad angår udstyr og det udførende personales kvalifikationer. Disse standarder er under udarbejdelse, men forventes at indebære bl.a. standardisering af referencemateriale, kvalitetskontrol og svarafgivelse. Herudover skal involveret personale efteruddannes og certificeres efter internationale standarder. DXA foretages af ryg og hofte og primært af regioner med mindst mulig variation. Det vil i praksis betyde at for hoftens vedkommende anvendes total hip. For DXA maskiner, som ikke kan måle total hip, anvendes i stedet femoral neck. For ryggens vedkommende undersøges L1-L4 eller subsidiært L2-L4. Undersøgelser for eksisterende vertebrale frakturer foretages efter individuel vurdering. Kliniske forhold, der øger risikoen for tilstedeværelse af vertebrale frakturer fremgår af tabel 2 (Ref fra EVOS). Tabel 2 Højdetab > 7 cm Betydende rygsmerter i mere 14 dage? Øget thorakal kyfose Prednison behandling og alder > 60 år? Costa-crista afstand < 1 fingersbredde
4 Selve undersøgelsen kan enten bestå i røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis eller Vertebral Fracture Assessment (VFA) en facilitet, der findes på nyere DXA maskiner. Ved røntgenundersøgelser er det vigtigt at evt. frakturer bliver rapporteret og udmålt korrekt og at det vurderes om frakturerne kunne være opstået på baggrund af malign sygdom. Som omtalt i kapitlet om undersøgelsesmetoder er VFA ikke helt så god som røntgenundersøgelse til at detektere vertebrale frakturer specielt i thorakale columna. Fordelene ved VFA er at patienten undgår den røntgenbetingede strålebelastning og at undersøgelsen kan foregå sammen med DXA undersøgelsen og patienten derfor ikke behøver at skulle af sted til undersøgelser flere gange. I særlige tilfælde kan det billeddiagnostiske undersøgelsesprogram også omfatte yderligere undersøgelser. CTeller MR scanning af ryggen kan være indiceret ved neurologiske symptomer, symptomer på spinal stenose eller vedvarende svære smerter. Biokemisk udredning tilrådes hos patienter, der får påvist osteoporose, for at udelukke andre sygdomme end osteoporose som årsag til det nedsatte knoglemineralindhold (tabel 3) Tabel 3 Analyse s-hgb, s-leukocytter, s-trombocytter, SR/CRP s-elektrolytter s-creatinin Formål Malignitets mistanke Binyre sygdom Nyrefunktion
5 s-calcium, s-pth, s-25-oh-vitamin D3 s-basisk fosfatase s-alat s-tsh s-testosteron (mænd) Hypo- eller hyperparathyroidisme Øget knogleomsætning/leverlidelse Leverlidelse Stofskiftesygdom Hypogonadisme Ved tilstedeværende vertebrale frakturer desuden s-m-komponent Myelomatose Udvidet biokemisk og klinisk udredning kan være indiceret ved klinisk mistanke om andre sygdomme eller tilstande, fx osteogenesis imperfecta (gentest eller collagen bestemmelse, evt. cornea tykkelse og hørefunktionsundersøgelse), Turners eller Klinefelters syndrom eller cøliaki. Biokemiske markører for knogleomsætning og knoglebiopsi fra crista iliaca indgår ikke i rutine udredningsprogram for osteoporose. Samlet vurdering af undersøgelser og behandlingsindikation (se ISCD) Der bør foretages en samlet vurdering af patientens diagnose og risiko for frakturer ud fra henvisning, evt. oplysningsskema om sygdomme, risikofaktorer og medicin udfyldt af patienten og DXA undersøgelsen. Den samlede vurdering og evt. anbefaling af yderligere undersøgelser og behandling bør tilgå den henvisende læge og evt. til patienten i en letforståelig version. DXA undersøgelsen vurderes med henblik på evt. abnormiteter som fx mistanke om vertebrale frakturer. Dette bør kommenteres i svaret til henvisende læge.
6 Tolkning af DXA fremgår af T-scores for de undersøgte regioner. Dette bør fremgå tydeligt af svaret til henvisende læge. Det bør undgås at bedømmelse af DXA undersøgelsen alene foreligger som en DXA software genereret konklusion. Den samlede vurdering skal foreligge som Diagnose Forslag til evt. yderligere udredning Behandlingsindikation Forslag til behandling Forslag til opfølgning Hvis DXA-undersøgelsen ikke har vist osteoporose, anbefales opfølgning som anført: Osteopeni (-1<T-score > -2,5) T-score: -2 T-score: -1 til -2 Ny DXA efter 2 år Kvinde < 5 år postmenopausal: Ny DXA efter 2 år Mand eller kvinde 5 år postmenopausal eller mand: Ny DXA efter 5 år Normal (T-score -1) Alder 75 år: Ingen ny DXA Alder < 75 år: Ny DXA efter 5 år Ovenstående under forudsætning af at der ikke tilkommer nye risikofaktorer
7 Udredningens logistik 1. trin DXA undersøgelse Røntgen/VFA, hvis patienten har høj risiko for vertebrale frakturer eller symptomer eller objektive fund, der giver mistanke herom (tabel 2) 2. trin, hvis 1. trin har vist osteoporose Biokemisk screening for sekundær osteoporose og andre sygdomme Evt. udvidet udredning afhængig af biokemiske og kliniske fund 3. trin Hvis patienten har fået påvist osteoporose, stillingtagen til behandlingsindikation udfra 1. og 2. trin og anamnese (risikofaktorer og medicin indtagelse) Hvis anden sygdom, stillingtagen til behandling og evt. knoglemæssig opfølgning Kontrol af behandling Næst efter identifikation af personer, der bør undersøges og evt. behandles for osteoporose, er den største udfordring at øge patienternes compliance. Mange studier har vist at compliance langt fra er optimal ved osteoporose i lighed med forholdene ved behandling af hypertension, hypercholesterolæmi og type 2 diabetes. Dette forhold er en stor udfordring, da undersøgelser har vist at effekten af behandlingen i form af suppression af knogle turnover, stigning i BMD og reduktion i forekomst af frakturer er mindsket hos patienter med reduceret compliance, defineret som indtagelse af mindre end 80% af behandlingen (2;3). Det er også studier, der har vist at compliance øges hos patienter, der er velimformerede om sygdommens natur og behandlingens virkningsmekanisme (4). På den baggrund foreslås at compliance søges styrket ved god
8 kontakt mellem patient og behandlerteam. Kontakten kunne være i form af konsultationer, telefonkonsultationer, osteoporoseskole, autotelekontakt, , sms mm. Kontakten kunne blandt meget andet indeholde følgende elementer: Information om sygdommens natur og mulige progression, information om behandlingens virkningsmekanisme, information om betydningen af god compliance, information om mulighed for skift til anden behandling. Det er også velkendt at patienter, der tilbydes regelmæssig DXA undersøgelse, har højere compliance. På den baggrund foreslås at patienter i behandling tilbydes DXA undersøgelse 2 år efter opstart af behandling og derefter hver år. Opfølgende DXA undersøgelser bør generelt vurderes efter samme retningslinier som overfor anført i forbindelse med diagnostik. Ved opfølgende DXA undersøgelser vil det være muligt at vurdere ændringer i BMD over tid. Da det er tale om små ændringer (0-5 %) vil det i praksis være umuligt sikkert at vurdere ændringer, hvis patienten ikke er undersøgt på samme DXA maskine, hvorfor dette anbefales. Selv når undersøgelsen udføres på samme DXA maskine, må der ved vurdering af resultatet, tages hensyn til usikkerheden på undersøgelsen. Variationskoefficienten er ca. 1 % i columna og ca. 1,7 % i hoften. På den baggrund kan udregnes den mindste ændring, der kan anses for signifikant (least significant change LSC) = LSC: 22 x CV %: LSC i columna lumbalis: 2,8 % LSC i total hip: 4,8 % Hvis patienten har haft et større tab i enten columna eller hofte end de anførte LSC bør følgende mulige årsager overvejes: Compliance (adherence og persistence): Tager patienten fortsat den antiosteoporotiske behandling og indtages den som foreskrevet? Udvikling af anden sygdom eller opstart af anden behandling, der påvirker knoglevævet.
9 Der kan være behov for at gentage den biokemiske og kliniske udredning som er anført ovenfor. Hvis ikke der kan identificeres nogen sandsynlig og korrigerbar årsag til det faldende BMD anbefales skift til anden behandling, evt. intravenøs administreret behandling. Sidstnævnte er en veldokumenteret mulighed for at øge compliance til 100 %. Reference List 1. McLellan AR, Gallacher SJ, Fraser M, McQuillian C. The fracture liaison service: success of a program for the evaluation and management of patients with osteoporotic fracture. Osteoporos Int 2003; 14(12): Eastell R, Barton I, Hannon RA, Chines A, Garnero P, Delmas PD. Relationship of early changes in bone resorption to the reduction in fracture risk with risedronate. J Bone Miner Res 2003; 18(6): Siris ES, Harris ST, Rosen CJ et al. Adherence to bisphosphonate therapy and fracture rates in osteoporotic women: relationship to vertebral and nonvertebral fractures from 2 US claims databases. Mayo Clin Proc 2006; 81(8): Ryg J, Nissen N, Nielsen D, Brixen KT. Patients' and population's knowledge of osteoporosis. Ugeskr Laeger 2005; 167(3):
Osteoporose Opsporing, Diagnostik og Behandling
Osteoporose Opsporing, Diagnostik og Behandling Pernille Hermann Overlæge, PhD Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Osteoporose Osteoporose er en af de 8 folkesygdomme Osteoporose rammer
Læs mereOsteoporose. Overlæge dr.med. Bente Langdahl. Medicinsk Endokrinologisk afd. Århus Sygehus THG
Osteoporose Overlæge dr.med. Bente Langdahl Medicinsk Endokrinologisk afd. Århus Sygehus THG Osteoporose Osteoporose er en af de 8 folkesygdomme Osteoporose rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50
Læs mereOsteoporose PIAEIKEN OVERLÆGE, PH.D NOH HILLERØD
Osteoporose PIAEIKEN OVERLÆGE, PH.D NOH HILLERØD Agenda Definition af osteoporose, symptomer og risikofaktorer Hvornår starter vi behandling? Cases Varighed/pause af behandlingen? Definition Osteo = knogle
Læs mereUndersøgelsesmetoder
v/jens-erik Beck Jensen og Lars Hyldstrup Undersøgelsesmetoder Indledning DXA-skanning og røntgen af columna thorako-lumbalis regnes fortsat for guld standarder ved undersøgelse for osteoporose. Nye metoder
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereOsteoporose. Professor PhD dr.med. Bente Langdahl. Medicinsk Endokrinologisk afd. THG. Aarhus Universitetshospital
Osteoporose Professor PhD dr.med. Bente Langdahl Medicinsk Endokrinologisk afd. THG Aarhus Universitetshospital Osteoporose Osteoporose er en af de 8 folkesygdomme Osteoporose rammer hver 3. kvinde og
Læs mereMette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital
OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,
Læs mereBMD Bone mineral density. Farmakologisk behandling af osteoporose. Diagnostik. Ryg & hofte
Definition af osteoporose Farmakologisk behandling af osteoporose Lars Rejnmark Bente Langdahl Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), THG Aarhus Universitetshospital Osteoporose (jf WHO): en systemisk
Læs mereOsteoporose behandling eller ikke. Ole Rintek Madsen
Osteoporose behandling eller ikke Ole Rintek Madsen Osteoporose behandling eller ikke? Hvordan stilles diagnosen? Hvilke risikofaktorer skal man være opmærksom på? Hvilken risiko har patienter med RA og
Læs mereDefinition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper
Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper En tilstand, hvor knoglemasse/styrke er nedsat i en sådan grad, at der kan opstå brud ved lettere belastning
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereOsteoporose. Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endorinologisk afdeling Hvidovre hospital
Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endorinologisk afdeling Hvidovre hospital Osteoporose Definition Osteoporose er karakteriseret af nedsat knoglemasse og forringet mikroarkitektur, førende til
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereHvordan kommer vi videre?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereQuiz om osteoporose. 2 Kan man afgøre hvad risikoen for et osteoporotisk brud er? 3 Hvad kan man selv gøre for at nedsætte risikoen?
Quiz om osteoporose 1 Hvornår har man osteoporose? 2 Kan man afgøre hvad risikoen for et osteoporotisk brud er? 3 Hvad kan man selv gøre for at nedsætte risikoen? 4 Hvad er en risiko faktor? 5 Har danskere
Læs mereM05 Midler mod knoglesygdomme
M05 Midler mod knoglesygdomme Rekommandation Bisfosfonater Alendronat, risedronat og zoledronsyre er rekommanderet frem for de øvrige bisfosfonater pga. bedre dokumentation på risikoreduktion for nonvertebrale
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereKonklusion. Osteoporose er en folkesygdom. U-kursus i gynækologi: OSTEOPOROSE. Osteoporose Er en folkesygdom Underdiagnostiseres Underbehandles
U-kursus i gynækologi: OSTEOPOROSE Kim Brixen Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Januar 28 Konklusion Osteoporose Er en folkesygdom Underdiagnostiseres Underbehandles Diagnostik er
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereRøntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle
Røntgenhenvisningen 1 Røntgenhenvisningen Hvilke hensyn skal man tage, når man bestiller en billeddiagnostisk undersøgelse? 2 Fire vigtige hensyn Strålebeskyttelse Godt samarbejde med røntgenafdelingen
Læs mereKomplians ved behandling af osteoporose
- 1 - Komplians ved behandling af osteoporose Bente L Langdahl og Dorthe S Nielsen Som ved andre kroniske sygdomme med vekslende grad af symptomer er komplians ved medicinsk behandling af osteoporose ikke
Læs mereVejledning til udredning og behandling af Osteoporose
Vejledning til udredning og behandling af Osteoporose Dansk Knoglemedicinsk Selskab 2009, revideret 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 5 FORMÅL... 5 EVIDENSNIVEAU OG ANBEFALINGERNES
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs merewww.dkms.dk OVejledning til udredning og behandling af steoporose
www.dkms.dk OVejledning til udredning og behandling af steoporose Dansk Knoglemedicinsk Selskab 2009 Indholdsfortegnelse 1. Definition... 4 2. Ætiologi og patofysiologi... 4 2.1. Knoglevævets omsætning...
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereSamarbejdsaftale om demens
Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereKapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?
Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en
Læs mereAudit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland
Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereEpidemiologi. DKMS baggrundsartikel dec. 2009. v/bo Abrahamsen & Peter Vestergaard
Epidemiologi v/bo Abrahamsen & Peter Vestergaard FOREKOMST kan defineres ved tilstedeværelsen af en lavenergifraktur eller BMD T- score lavere end -2.5. Forekomsten af knoglebrud er stærkt afhængig af
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereOsteoporose i Klinisk Praksis
Osteoporose i Klinisk Praksis Pernille Hermann, SpecialeAnsvarlig Overlæge, Ph.D Endokrinologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pernille Hermann TAKE HOME MESSAGE Rygsammenfald er alvorlig tilstand
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereKnogledensitometri (Dual-energy X-ray Absorptiometry, DXA)
Sundhedsfagligt Råd i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin RegionH Basisundersøgelser i klinisk fysiologi og nuklearmedicin Knogledensitometri (Dual-energy X-ray Absorptiometry, DXA) v/lotte Lindberg, læge,
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereMetaboliske og endokrine knoglesygdomme
Metaboliske og endokrine knoglesygdomme Metaboliske og endokrine knoglesygdomme Osteoporose: Genetiske årsager Ernæringsmæssige årsager Endokrine årsager Biokemiske årsager osteoporose som en tilstand,»...karakteriseret
Læs mereHenvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis:
Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Kiropraktor Carsten Hviid Banegårdsplads 4 8000 Århus C Danmark 10-05-2012 E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mereFraktur efter brystkræft
DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereV E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G
OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I
Læs mereSundhedsfagligt Råd Klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Temadag
Billeddiagnostisk Afdeling Hillerød - Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afsnit Sundhedsfagligt Råd Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Temadag 19-10-2015 1 Billeddiagnostisk Afdeling Hillerød - Klinisk
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mere2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs merePatient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund
Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereInformation, til læger og andet sundhedspersonale
Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data
Læs mereStandard 2.3 Parakliniske undersøgelser. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser Ved parakliniske undersøgelser forstås billeddiagnostiske undersøgelser og undersøgelse af biologisk materiale udtaget fra
Læs merePROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereKnogleskørhed og prostatakræft
Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereBisfosfonater. Struktur og virkningsmekanisme. DKMS-baggrundsartikel-bisphosphonat-2011. v/ Kim Brixen
DKMS-baggrundsartikel-bisphosphonat-2011 Bisfosfonater v/ Kim Brixen Bisfosfonater er syntetiske pyrofosfat-analoger (Figur 1), som dels har stor affinitet til knoglevævet, dels er stabile molekyler, der
Læs mereLivet med osteoporose - en kohorte og kvalitativ undersøgelse
Livet med osteoporose - en kohorte og kvalitativ undersøgelse Osteonet 23. oktober 204, Kolding Carrinna Hansen, ph.d., forskningssygeplejerske, Anæstesiologisk afdeling Y, Glostrup Hospital 2 Kohorte
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereFornuft til de skøre knogler Praksis personale. Nordjysk Praksisdag 2016
Fornuft til de skøre knogler Praksis personale Nordjysk Praksisdag 2016 Introduktion Andreas Kakulidis Toft Juni 2015 Cand. Med. Aarhus Universitet September 2015 Ortopædkirurgisk afdeling Aalborg Marts
Læs mereInformation til operationspatienter og pårørerende
Rev. april 2013 LFA/IM/KØ Information til operationspatienter og pårørerende I dette materiale har vi samlet en række generelle informationer omkring operationer på Nordsjællands Hospital. Operationsdato
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereDiagnosticeringsfejl-undersøgelsen
Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Patientsikkerhedskonferencen 8. april 2019 Et fælles projekt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen #patient19 Diagnosefejl et stort og overset
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereOsteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer
Osteoporoseforeningen Kendskab til sygdom og risikofaktorer Jobnr. DK2002-043 April 2002 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller (indholdsfortegnelse til tabeller er placeret under dette afsnit)
Læs mere14/06/15. Journaler i praksis? Overgang studie til erhvervsaktiv. Autorisationsloven
Journaler i praksis? Tandlæge Ole Marker, MPA Kandidatkursus 2015 Overgang studie til erhvervsaktiv 2 Autorisationsloven Kapitel 5 Pligter m.v. Omhu og samvittighedsfuldhed 17. En autoriseret sundhedsperson
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mere