Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt af nba 1 INDLEDNING Faaborg-Midtfyns Kommune har ved e-mail af 2014.06.02 bedt om Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter NGFD ) bemærkninger til Fjernvarme Fyns projektforslag af maj 2014 + bilag vedrørende udvidelse af forsyningsområdet for fjernvarme i Nr. Broby. NGFD har bedt NIRAS foretage en teknisk og økonomisk gennemgang af projektforslaget. Nærværende notat udgør NIRAS kommentering af projektforslaget. Notatet følger projektforslagets struktur, og fokuserer på teknik, miljø og samfundsøkonomi, idet disse udgør grundlaget for den varmeplanmæssige behandling af projektforslaget. Samfundsøkonomisk udviser projektet i henhold til projektforslaget et overskud i forhold til referencen (fortsat individuel forsyning med naturgas og olie) på 15,5 mio kr. over 20 år. Virksomhedsøkonomisk udviser projektet en positiv nuværdi på 10,7 mio kr, hvilket skal ses i sammenhæng med et virksomhedsøkonomisk underskud på 1,3 mio kr. for forbindelsesledningen. Til projektforslaget bemærkes: 2 RESUME Projektet har til formål at udvide forsyningsområdet for fjernvarme i Nr. Broby og dermed fortrænge naturgas og olie til individuel opvarmning. Projektet forudsætter, at der er etableret en forsyningsledning fra Vejlevej til Nr. Broby varmeværk, således at hovedparten af fjernvarmeforsyningen kan baseres på Fynsværkets produktionsenheder. Forsyningsledningen er behandlet i et særskilt projektforslag. Projektet forudsætter, at 85% af varmen leveres fra Fynsværkets blok 7. Vattenfall har fornylig kundgjort, at blok 7 tages ud af drift i 2016, hvorfor denne forudsætning ikke bør lægges til grund for projektet: http://corporate.vattenfall.dk/nyheder/pressemeddelelser/den-kulfyredeenhed-pa-fynsvarket-tages-ud-af-drift-i-2016/. Hvis blok 7 skal drives videre, NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: 4810 4215 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 M: 4017 2884 3450 Allerød www.niras.dk E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk
kræves væsentlige investeringer i levetidsforlængelse og eventuelt ombygning til biomasse som hoved brændsel. Projektet forudsætter, at varmeproduktion på Fynsværket sker med meget høj varmevirkningsgrad (322 % for Fynsværkets blok 7) og baseret på kul for blok 7s vedkommende. Dette er begrundet i, at el produktionen ellers ville finde sted på kulfyrede kondenselværker i Danmark. Der sker ikke længere elproduktion på rene kondenselværker i Danmark, og Energistyrelsen skønner, at ca. 30% af produktionen på store kraftvarmeværker finder sted i kondensdrift, mens resten er såkaldt modtryksdrift. Der bør derfor forudsættes en væsentlig lavere varmevirkningsgrad for Fynsværkets enheder. Projektforslagets forudsætninger om netto varmebehov og driftsudgifter til naturgasinstallationer er væsentligt højere end de nuværende gaskunders registrerede forbrug (korrigeret for virkningsgrader) og NGFD s erfaringstal for driftsudgifter. Projektforslagets beregnede nettab for det nye distributionsnet er særdeles lavt, under 10%, medmindre der forudsættes lavtemperatursystemer. Projektforslaget forudsætter, at oliefyr som skal udskiftes igennem hele projektperioden erstattes med nye oliefyr. Dette er ikke tilladt fra 2016. NIRAS har ikke haft adgang til Fjernvarme Fyns beregningsmodel, hvorfor vi har analyseret projektet i vores eget modelleringsværktøj. Der er god overensstemmelse mellem NIRAS model og Projektforslagets resultater. På baggrund heraf har vi vurderet effekten af at ændre visse af forudsætningerne i projektforslaget. Væsentlige resultater fra NIRAS beregninger er: Ændres varmevirkningsgraden for Fynsværket til 125%, svarende til grundlaget for energimærkning af el hos Energinet.dk, reduceres projektfordelen med ca. 5,2 mio kr. En reduktion af netto varmebehovet hos nye forbrugere med 20%, så det svarer til middelværdien mellem projektforslagets forudsætning og NGFD s faktiske gassalg til de pågældende kunder, reducerer projektfordelen med ca. 5,6 mio kr. Forudsættes, at oliefyr som udskiftes i projektperioden, erstattes af nye naturgasfyr, reduceres projektfordelen med 2,7 mio kr. Et samlet scenarie med ovenstående gør, at projektfordelen bliver negativ. Det samfundsøkonomiske overskud reduceres fra 15,5 mio. kr. til 3,9 mio. kr. 2
Introduktion af biomasse som primært brændsel på Fynsværket vil være i tråd med den forventede udvikling på andre centrale kraftvarmeværker. Forudsættes tillige en forøgelse af nettabet til ca. 15%, bliver referencen godt 3 mio. kr. mere fordelagtig end projektet. Forudsættes, at halvdelen af kulforbruget i projektperioden konverteres til træflis reduceres projektfordelen med 7,1 mio kr. På denne baggrund vurderes, at projektforslaget ikke er robust i forhold til de samfundsøkonomiske forudsætninger. Der bør især ske en afklaring af, hvorledes forsyningen indrettes fremover i lyset af usikkerheden om fremtiden for Fynsværkets blok 7. Til de virksomhedsøkonomiske beregninger bemærkes, at der skal indregnes kompensation til NGFD for frakoblede kunder. Effekten heraf vurderes at være en reduktion af den virksomhedsøkonomiske nuværdi af projektet med 0,9 mio kr. Nedenfor gennemgås projektforslaget i detaljer. 3 TEKNISKE ANLÆG (AFSNIT 7) 3.1 Varmebehov I punkt 7.2.1 fastslås et nettovarmebehov for Naturgas til 4.965 MWh/år. Data fra NGFD angiver et gennemsnitligt nettovarmebehov for de sidste 4 sæsoner på 3.351 MWh/år for samtlige naturgaskunder i projektområdet. Ved at benytte et gennemsnit af årets graddage for 2010-2013 sammenlignet med normalgraddage tal for Region Syddanmark, vil en graddagekorrektion vise et nettovarmebehov på 3.584 MWh/år, idet GAF/GUF forholdet sættes til 65/35. Projektforslaget vurderer således naturgaskundernes netto varmebehov ca. 38% over det faktiske forbrug. Det anbefales, at det faktiske varmegrundlag benyttes i projektet. 3.2 Antagelser omkring oliefyr I bilag E observeres en stigning i olie forbruget fra 3.207 GJ i 2014 til 6.053 GJ i 2033. Stigningen sker på trods af at man i punkt 7.2.1 forudsiger en reduktion på 1% i varmeforbruget. Det må betyde, at der sker en stigning i antallet af boliger som forbruger olie til varme. Dette er ikke realistisk. Fra 2016 er det ikke tilladt at installere nye oliefyr i eksisterende byggeri, og i og med at oliefyr må forventes at blive udskiftet løbende i konsekvens af forudsætningen om 20 års levetid, bør der være et fald i olieforbruget fra 2014-2033. Det bør forudsættes i referencen, at de borgere som udskifter deres oliefyr vælger naturgasfyr, hvilket vil reducere omkostninger og emissioner i referencen. 3
3.3 Energibesparelser Fjernvarme Fyn har forudsat, at der sker energibesparelser svarende til 1% af nettovarmebehovet hvert år i projektperioden. Aftalen mellem landets net selskaber og Energiministeren, om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne, er blevet genforhandlet i november 2012, og den reviderede aftale trådte i kraft pr. 1. januar 2013. I denne aftale har energiselskaberne forpligtet sig til at realisere meget store energibesparelser, og målet er hævet med 75 % i 2013 2014 (svarende til 3,06 % af den distribuerede energimængde), og herefter bliver det hævet med 100 % i forhold til målet i 2012, svarende til 3,49 %. Det må således forventes, at energiforbruget hos slutforbrugerne falder markant i de kommende år. Det anbefales derfor at belyse et scenarie med større besparelser. Energistyrelsen har iværksat en række initiativer for at fremme energibesparelser i bygninger, senest i en strategi for energirenovering af bygninger http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/byggeri/strategi-for-energirenovering-afbygninger/strategi-for-energirenovering-af-bygninger-web-050514.pdf som må forventes at medføre en indsats for at øge besparelser i eksisterende bygninger. I lyset heraf anbefales at belyse et scenarie, hvor besparelser øges til 2% om året. 4 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE (AFSNIT 10) 4.1 Varmetab i fjernvarmenet I punkt 10.2.2.1 angives et samlet varmetab i de nye fjernvarmeledninger til 630 MWh/år (410 MWh i hovedledninger og 220 MWh i stikledninger), svarende til et varmetab i det fuldt udbyggede scenarie på 11% (2034). I projektforslaget er detaljerne omkring de nye fjernvarmeledninger begrænsede. Der nævnes kun længder samt at diameteren for hovedledningerne er på mellem 20 og 100 cm. Ved modellering af en standard ledning i Logstor calculator fås et varmetab på mellem 470 MWh/år (DN20) og 790 MWh/år (DN100) for hovedledningerne alene, altså mellem 14 % og 93 % mere end i projektforslaget. Der bør fremlægges yderligere oplysninger om fjernvarmenettet for at underbygge forudsætningerne om varmetab og investeringer. 4.2 Generelt om de samfundsøkonomiske beregninger Overordnet set stemmer NIRAS modellering overens med tallene fra Fjernvarme Fyn. Dog er der en større afvigelse på afgiftsforvridningseffekt for investeringen, hvor NIRAS genberegninger viser et lavere afgiftsforvridningstab for projektet. Sættes afgiftsforvridningstabet i NIRAS genberegning lig afgiftsforvridningstabet 4
i Fjernvarme Fyns beregning reduceres forskellen i projektfordelen mellem de to beregninger til -1 pct. 4.3 Følsomhedsberegninger I de følgende følsomhedsberegninger tages derfor udgangspunkt i den beregnede afgiftsforvridningseffekt fra Fjernvarme Fyn. 4.3.1 Ændret varmevirkningsgrad for Fynsværket I Fjernvarme Fyns beregning er anvendt en varmevirkningsgrad for kul på Fynsværket på 322 %. I det følgende ses på konsekvensen af at varmevirkningsgraden ændres til 125 %. En lavere varmevirkningsgrad fordobler nettoomkostningen til brændsel (kul). Samlet set øges nuværdien af nettoomkostningen over 20 år med ca. 7 mio. kr., idet der udover omkostninger til brændsel også pålægges yderligere omkostninger ved den øgede udledning af emissioner. 4.3.2 Lavere varmeforbrug Såfremt netto varmebehovet mindskes med 20 pct. mindskes projektets fordel mht brændselsbesparelse ifht. referencen. Projektfordelen reduceres med omkring 5,6 mio.kr., svarende til 36 pct. 4.3.3 Træflis Såfremt Fynsværket i projektperioden konverteres helt eller delvist til biomasse, påvirkes brændselsudgifterne i projektet. Effekten heraf er beregnet for hhv. 322% varmevirkningsgrad og 125% varmevirkningsgrad. Ved førstnævnte sker der samlet set ikke en ændring af resultatet, idet den øgede brændselsomkostning opvejes af reducerede omkostninger til emissioner. Ved en varmevirkningsgrad på 125% sker der derimod næsten en halvering af resultatet. 4.3.4 Oversigt I nedenstående tabel er resultaterne af følsomhedsberegningerne opsummeret. Resultat Fjernvarme Fyn Resultat NIRAS Resultat med nye forudsætninger %-afvigelse Kul, varmevirkningsgrad 322 % Kul, varmevirkningsgrad 125 % 20 % lavere energibehov 15.525 15.403-1 15.403 10.250-33 15.403 9.812-36 5
Resultat Fjernvarme Fyn Resultat NIRAS Resultat med nye forudsætninger %-afvigelse 50 % større nettab 15.403 14.754-4 Oliefyr skifter til gas over 20 år 15.403 12.642-18 NIRAS scenarium 15.403 (3.888) -125 Træflis, varmevirkningsgrad 322 % Træflis, varmevirkningsgrad 125 % 15.403 15.046-2 15.403 8.296-46 Anm. Idet der er store afvigelser mellem NIRAS og Fjernvarme Fyns beregnede afgiftsforvridningstab, er ovennævnte resultater baseret på Fjernvarme Fyns afgiftsforvridningstab. 4.4 Virksomhedsøkonomi I punkt 10.2.2.2 nævnes at der skal indregnes udgifter til afbrydelse af naturgasstik eller sløjfning af olietank. I betragtningen glemmer projektforslaget dog at naturgasselskabet ligeledes skal have en kompensation pga. ændring af forsyningsform. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 374 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget antager at der vil være en sluttilslutningsgrad efter 10 år på 90 % for boligejendomme og 60 % for erhvervsejendomme. Data fra NGFD angiver at Fjernvarme Fyn skal kompensere NGFD for 101 boligejendomme og 14 erhvervsejendomme. Ligeledes baseret på data fra NGFD har hver boligejendom et gennemsnits gasforbrug på 5.152 m 3 og hver erhvervsejendom et gennemsnits gasforbrug på 6.273 m 3. Ved at benytte kompensationsbeløbene fremlagt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 374 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, mangler projektforslaget at tillægge ca.1 mio kr. i udgifter til de virksomhedsøkonomiske beregninger, svarende til en forringelse af nuværdien med ca. 0,9 mio kr. Anna Szeler 6