Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1
Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige medarbejdere, arbejder med: Universitetspædagogik Naturfagsdidaktik Udvikling og evaluering af undervisning på alle niveauer Fagdidaktik = Undervisningsvidenskab i bestemte fag. Eklektisk: Anvender metoder og viden fra sociologi, antropologi, psykologi, pædagogik, filosofi, ledelse og organisationsudvikling o.s.v. Dias 2
Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Dias 3
Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Dias 4
Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Dias 5
Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Hvilke faglige ambitioner er det operationaliserede talentbegreb et udtryk for? Dias 6
Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Hvilke faglige ambitioner er det operationaliserede talentbegreb et udtryk for? Projektet handler om at få adgang til de faglige værdisæt og normer som underviserne læner sig op ad, når de forsøger at påvirke og styre de studerendes studieadfærd. Projektet handler om at blive bedre til at påvirke de studerendes studieadfærd. Dias 7
Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? Dias 8
Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Dias 9
Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Dias 10
Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Det er en gymnasieelev hvis forældre ikke har gået I gymnasiet som måske tilhører et etnisk mindretal Dias 11
Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Det er en gymnasieelev hvis forældre ikke har gået I gymnasiet som måske tilhører et etnisk mindretal som er talentfuld Dias 12
Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? Dias 13
Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? En elev der har: særlige forudsætninger lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive en af de bedste Dias 14
Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? En elev der har: særlige forudsætninger lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive en af de bedste En elev som: understimuleres i skolen gives for få udfordringer. Dias 15
Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? Dias 16
Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning Dias 17
Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning udleve sin lyst og vilje til at yde en særlig indsats blive blandt de bedste Dias 18
Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning udleve sin lyst og vilje til at yde en særlig indsats blive blandt de bedste Konkret: En elev der er i fare for at fravælge en videregående uddannelse, men som gør det, fordi vedkommendes talent anderkendes og udvikles. Dias 19
Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Dias 20
Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Dias 21
Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Flere elever fra flere sociale lag skal deltage i ScienceTalenters camps Flere elever fra flere sociale lag skal vælge videregående uddannelser indenfor de naturvidenskabelige områder Dias 22
Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Flere elever fra flere sociale lag skal deltage i ScienceTalenters camps Flere elever fra flere sociale lag skal vælge videregående uddannelser indenfor de naturvidenskabelige områder Projektets hypotese: På gymnasiet er der et mønster. En gruppe elevers talent overses systematisk, fordi de er gymnasiefremmede. Det kan brydes! Dias 23
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 24
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 25
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 26
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 27
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Dias 28
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Har svært ved at forholde sig til at karakterafgivelse har dårlig reliabilitet -> Vilkårlighed, uklarhed: Føler sig udsatte for uretfærdig behandling. Dias 29
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Har svært ved at forholde sig til at karakterafgivelse har dårlig reliabilitet -> Vilkårlighed, uklarhed: Føler sig udsatte for uretfærdig behandling. Følelse af nyttesløshed. Dias 30
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 31
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 32
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Deres forældre kan støtte, men ikke hjælpe med at identificere relevans. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 33
Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Deres forældre kan støtte, men ikke hjælpe med at identificere relevans. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. De oplever en stor sproglig afstand mellem skole- og hjemmemiljø. De har svært ved at besvare spørgsmål fordi de ikke forstår dem snarere end fordi de ikke har forberedt sig Dias 34
Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase B. Ebbensgaard, Birgitte Simonsen www.ind.ku.dk/skriftserie Dias 35
Mønsterbrydertalent? Dias 36 Gagné, 2005
Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Dias 37
Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Næste 10 minutter - > Hvordan genkender I den gymnasiefremmedes begavelse? Hvilke tegn findes? Hvordan adskiller de begavedes adfærd sig fra de øvrige? Dias 38
Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Næste 10 minutter - > Hvordan genkender I den gymnasiefremmedes begavelse? Hvilke tegn findes? Hvordan adskiller de begavedes adfærd sig fra de øvrige? Næste 5 minutter - > Hvordan er indsatsen overfor de gymnasiefremmede forskellig fra den indsats de begavede gymnasiefremmede har behov for? Dias 39