Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel
Megatrends kan skabe rammerne i fødevaresektoren Sundhed Stigende energibehov Teknologi og viden Demografi Megatrends Miljø og klima Urbanisering Mangel på ressourcer
Den økonomiske krises faser - øget finansieringsomk. Bankerne i problemer Finans Faldende privatforbrug Handelsbalancen Forbrug Realøkonomi Færre indtægter Off. økonomi Stigende skatter og gæld Samfundsøkonomi 2007 2016
Klimaforandringer flytter produktion Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn, 2080 Note: Procentvis ændring i forhold til perioden 1961-90. Kilde: IIASA (2008).
Der bliver flere mennesker i Verden - bare ikke i Europa Flere fattige verdensborgere giver nye udfordringer 6.000.000 5.000.000 1.000 personer + 26 pct. 2010 2050 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 + 93 pct. + 25 pct. - 6 pct. + 43 pct. Afrika Amerika Asien Europa Oceanien Kilde: FAO
Danskerne bliver ældre, men det gør verdens befolkning også - og så bliver de syge.. Forventet udvikling i antallet af danskere over 70 år 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Personer 2011 2014 2017 2020 2023 2026 2029 2032 2035 2038 2041 2044 2047 2050 Kilde: Danmarks Statistik
Eksplosiv vækst i Asiens middelklasse 3,5 mia. mennesker 3,0 2,5 2,0 2030 2020 2009 1,5 1,0 0,5 0,0 Resten af verden Asien 2030 2020 2009 34 pct. 46 pct. 72 pct. 66 pct. 54 pct. 28 pct.
..Det giver flere penge til mad (kød) BNP pr. indbygger vokser i BRIK-landene 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 US$ (faste 2000 USD) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Brasilien Rusland Indien Kina
Stigende urbanisering i Kina og Indien - en udvikling der ser ud til at fortsætte 600 Befolkning i byerne Millioner 500 400 300 200 Kina + 275 mio. Indien + 125 mio. 100 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Kina Indien EU World Bank, 2010
Kinas kommer til at dominere efterspørgsel på næsten alt - Kinas import af sojabønner eksploderer Global sojabønne import mio. tons 120 100 80 60 40 Andre Kina N. Afrika & Mellemøsten Latin Amerika /1 Østasien EU /2 20 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 1) Inklusiv Mexico, 2) Undtaget handel indenfor EU USDA long term projections to 2019
Produktion og miljøbelastning vokser ude i verden, men der findes løsninger.. Dansk landbrugs produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 140 Indeks, 1985=100 120 100 80 60 40 20 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Produktionsværdi Kvælstofoverskud Fosforoverskud
Efterspørgselsudviklingen internationalt Samlet efterspørgselsvækst på korn 2½ - 3½ % p.a. Heraf fødevarer (direkte + foder): Bioenergi: 1½ - 2 % p.a. 1-1½ % p.a. ( traditionel planteforædling bidrager med ca. 1,3 %)
40 pct. af USA s majsproduktion bliver brugt til bioethanol 45 Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2000/01 2002/03 2004/05 2006/07 2008/09 2010/11 Kilde: USDA
Lave lagre øger volatiliteten 150 Dages forbrug på lager Alt korn 130 110 90 70 50 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 Kilde: USDA
Hvedeprisen skifter niveau 200 Kr/hkg Foderhvede - Liffe future 175 150 125 100 75 50 2000 2010 2020 Kilde: Liffe
Udviklingen i udbytterne i verden samt forventningerne de kommende år 160 150 140 130 120 110 100 90 Indeks 1990=100 Majs Hvede 80 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020
Tre politiske fora kan måske ændre de politiske rammer.. WTO G20 EU
Hvorfor ustabile priser fordi; Politiske ændringer (prisbeskyttelse) Stigende efterspørgsel på fødevarer koblet med lav produktivitet Stigende bioethanolproduktion Landbrugsbaserede råvarer korrelerer med oliepriser i stigende grad Små fødevarelagre Klimaforandringer og ekstreme vejrforhold Ressourcepres på vand og jord Ukoordinerede handelsbegrænsende politiske tiltag Manglede Doha-aftale Valutakurser og spekulation i landbrugsbaserede råvarer
Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen 600 Indeks 1950=100 500 400 Handel med landbrugsvarer 300 200 Landbrugsproduktion 100 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 Kilde: WTO
Der er flere behovpyramider Holdninger, oplevelse, historie Økologi dyrevelfærd, genteknologi Fødevaresikkerhed og friskhed Mæthed, ernæringsrigtig kost Overlevelse, næring Den nye middelklasse Den vestlige forbruger
Relativt stor andel af højværdivarer Andel af højværdivarer og værdien heraf for svinekødeksport, 2010 Slovakiet Italien Irland Østrig Ungarn Spanien Danmark Frankrig Tyskland Polen Holland Belgien 1,3 mia. kr. 2,6 mia. kr. 8,4 mia. kr. 1,4 mia. kr. 3,4 mia. kr. 6,4 mia. kr. 8,4 mia. kr. 1,3 mia. kr. 2,2 mia. kr. 0,8 mia. kr. 6,2 mia. kr. 1,7 mia. kr. Højværdivarer - pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 God placering trods eksport til videreforarbejdning i Tyskland og Polen
Fremtidige behov Markant forbedring af produktivitet så konkurrenceevne øges og flere arbejdspladser bevares i Danmark Væsentligt flere differentierede fødevarer med større værdi En globalt aldrende befolkning og flere med livsstilssygdomme betyder nye muligheder for erhvervet Fødevarer af højeste hygiejniske kvalitet vinder på eksportmarkederne Effektive fødevaresikkerhedssystemer vil i endnu højere grad være afgørende Food service vinder frem i den velstillede del af verden. Langt flere måltider indtages uden for hjemmet, og i hjemmene efterspørges produkter, der er lette at tilberede, men stadig med høj kvalitet Krav til bæredygtighed øges Både i forhold til ressourceforbrug og etisk produktion
Kødproduktionen stiger især af det billige kød 140.000 1.000 tons 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Svin Kylling Okse- og kalv 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020
Spørgsmål?
At skabe værdi - Nordjyskes eksempel Produkt Løsning Mening Nytte og fornøje Teknologi Adgang til information Avisen, radio-signalet, mobiltelefonen etc. Trykpresse, micro-processorer
Dansk svineproduktions konkurrenceevne Balassa indeks for svin og svinekød for udvalgte lande 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0 Danmark Frankrig Tyskland Holland Polen Spanien Sverige Storbritannien 90-94 95-00 00-05 06-09 USA Spanien, Polen, Tyskland og USA vinder terræn. Balassa indekset er et udtryk for den enkelte vares andel af den samlede danske eksport i forhold til varens eksport andel af verdens samlede eksport, dvs. eksporterer vi mere af varen end resten af verden, er det et tegn på højere specialisering og komparativ fordele.
Vi er midt i en råvare super cyklus? 8 All commodities (common factor) 5-10 år Tilbage? 6 4 2 0-2 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010-4 -6 Høj inflation Teknologiske fremskridt Råvare super-cyklus 1970s 1980-90s 2000? Kilde: Eviews, Danske Markets. 28