Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Rapport om børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner, samt om elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik og en eventuel kommende forældrefinansieret madordning Odder Kommune Maj 2008

Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning af rapporten..2 2. Formål og baggrund.4 3.1 BRUGERUNDERSØGELSENS DESIGN... 5 3.2 METODISKE PROBLEMSTILLINGER... 5 3. Design og afvikling af undersøgelsen.5 4. Undersøgelsens resultater om børns kostvaner i Odder Kommunes skoler og dagtilbud..7 4.1 ELEVERNES MORGENMADSVANER... 7 4.2 FROKOSTVANER... 7 4.3 MELLEMMÅLTIDER, FRUGT OG GRØNT... 8 4.4 VAND OG MÆLK... 9 5. Holdninger til en forældrefinansieret madordning i skoler og daginstitutioner.11 5.1 EFTERSPØRGSEL EFTER EN FORÆLDREFINANSIERET MADORDNING... 11 5.2 HVAD MÅ MADEN KOSTE I EN FORÆLDREFINANSIERET MADORDNING?... 12 5.3 HVAD SKAL DER SERVERES I EN FORÆLDREFINANSIERET MADORDNING?... 12 5.4 HVILKE EGENSKABER VED EN FORÆLDREFINANSIERET MADORDNING ER VIGTIGST?... 12 5.5 EFTERSPØRGSEL EFTER EN FORÆLDREFINANSIERET FRUGTORDNING... 13 6. Holdninger til børns kost i skoler og dagtilbud....14 6.1 HOLDNINGER TIL EN FÆLLES MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK... 14 6.3 SÆRLIGE LEJLIGHEDER... 16 6.4 FORÆLDRENES HOLDNING TIL DRIKKEVARER I SKOLER, DAGINSTITUTIONER OG DAGPLEJEN... 18 6.5 PERSONALETS MEDANSVAR FOR BØRNS KOSTVANER... 18 6.6 RAMMER OMKRING MÅLTIDER...18 6.8 FORÆLDRENES HOLDNING TIL SALG SKOLEBODERNES SALG... 18 1

1. Sammenfatning af rapporten Undersøgelsens formål og design Undersøgelsen skal afdække børns kostvaner, forældres og medarbejderes holdninger til en Madog Måltidspolitik, samt efterspørgslen efter en evt. kommende forældrefinansieret madordning. Undersøgelsen er afviklet i foråret 2008 ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer målrettet henholdsvis personale, forældre, og elever på 5.-10. klassetrin. Plads til forbedringer i børn og unges kostvaner Generelt viser undersøgelsen, at børn og unges kostvaner i Odder Kommune på flere punkter er sunde og gode, men at der er plads til forbedringer. De fleste elever spiser morgenmad De fleste elever på 5.-9. klassetrin spiser morgenmad hver dag inden de går i skole, men hver tiende elev får aldrig eller sjældent morgenmad. De fleste elever har madpakke med men en stor del spiser den ikke En stor del af eleverne har madpakke med hver dag kun hver tiende elev har sjældent madpakke med. Det er dog kun 65 % af eleverne, der faktisk spiser deres medbragte madpakke hver dag. Det er især de ældre elever, der har en tendens til ikke at have madpakke med hver dag og som ikke spiser deres medbragte mad. Eleverne springer mellemmåltider over og føler sig sultne Hver fjerde forælder med barn i skolen angiver, at de aldrig eller kun sjældent giver deres barn mad med til mellemmåltider. Samtidig svarer en stor del af eleverne, at de især føler sig sultne om formiddagen og eftermiddagen. Undersøgelsen viser, at det i højere grad er skolebørn end børn i daginstitution og dagpleje, der springer mellemmåltider over. Meget få elever drikker mælk og vand i skolen Mange elever drikker sjældent vand i skolen. Hver femte får kun sjældent eller aldrig vand, mens de er i skole. Heller ikke mælk er populært blandt eleverne fra 5. til 9. klasse. På trods af mælkeordninger drikker 8 ud af 10 elever drikker aldrig mælk i skolen. Anderledes forholder det sig i daginstitutioner og dagplejen, hvor de fleste børn drikker vand hver dag og ofte mælk. Hver fjerde elev får sjældent frugt og grønt i skolen De fleste børn i daginstitutionerne får frugt og grønt hver dag. I skolerne får mange børn også frugt og grønt hver dag, men samtidig er der en gruppe svarende til 25 % af eleverne, som angiver, at de aldrig eller sjældent får frugt og grønt i skolen. Fødselsdagskage eller slik en gang om ugen 4 ud af 10 elever får kage, slik, sodavand eller saftevand mindst en gang om ugen. Indtaget af sukkerholdige mad- og drikkevarer er noget mindre i daginstitutioner og dagplejen, hvor det tilsvarende tal er 1 ud 10. De søde sager drikkes eller spises hovedsageligt i anledning af forskellige særlige lejligheder. Samtidig mener halvdelen af personalet i skoler og daginstitutioner, at indtaget af sukkerholdig mad og drikkevarer er den største udfordring i forhold til børns kost. Ja tak til en forældrefinansieret madordning bare den er sund! En stor del af forældrene angiver, at de og deres børn ville benytte en forældrefinansieret madordning, hvis den blev oprettet. Hele 6 ud af 10 forældre med børn i daginstitutionerne angiver, at de ville benytte madordningen hver dag, mens det samme kun gælder for 3 ud af 10 forældre med børn i skolen. Hvorvidt forældrene ønsker at benytte en madordning betinges dog i høj grad af, at det er sund mad, der serveres for børnene. 2

Stor opbakning til frugtordning i skoler og daginstitutioner Der er stor opbakning til indførelse af frugtordninger i skoler og daginstitutioner. 8 ud af 10 forældre med børn i skolen og 9 ud af 10 forældre med børn i daginstitutionerne ønsker en frugtordning med omdeling af frugt mindst en gang om dagen. Der skal være retningslinjer for hvad der serveres men ikke grænser for særlige lejligheder? Flertallet af både forældre og personale synes, at der er behov for en fælles Mad- og Måltidspolitik, som sætter rammer for, hvad der må serveres i kommunens institutioner og skoler. Forældre og personale er lidt mere forbeholdne, når det handler om at sætte grænser for, hvad der serveres i forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage. Fødselsdag med frugt og grovboller? Der er større tilslutning blandt forældrene til at fejre fødselsdage med frugt og grønt og lege og fysiske aktiviteter end med kage, slik og saftevand. Derudover tilkendegiver 70 % af forældrene, at der ikke bør serveres sodavand og saftevand for børnene, mens de opholder sig i skolen, dagplejen eller daginstitutionen. Omkring halvdelen af forældrene mener dog, at fødselsdage skal fejres med kage. 3

2. Baggrund og formål I december 2007 vedtog Odder Kommunes Udvalg for Kultur og Undervisning, at kommunen skal have en fælles Mad- og Måltidspolitik, som gælder alle skoler, daginstitutioner og dagplejen. Der blev derefter dannet en TænkeTank med deltagelse af både forældre, medarbejdere og ledere på området. TænkeTanken fik til ansvar at formulere et udkast til politikken. Se www.mmpodder.dk for nærmere oplysninger. Som en del af forarbejdet er der foretaget en brugerundersøgelse. Brugerundersøgelsen har til formål at afdække følgende: Børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner Elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en evt. kommende forældrefinansieret madordning og frugtordning i skoler og daginstitutioner Forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik Brugerundersøgelsens resultater vil indgå i TænkeTankens arbejde med at udforme et udkast til Mad og Måltidspolitik. Derudover skal resultaterne indgå i beslutningsoplæg til den politiske beslutning om, hvorvidt der skal etableres en forældrefinansieret madordning i Odder Kommunes skoler og daginstitutioner. Endelig skal resultaterne indgå i evalueringen af, i hvor høj grad de konkrete mål i Mad- og Måltidspolitikken bliver nået. Dele af brugerundersøgelsen skal derfor gentages på et senere tidspunkt 4

3. Design og afvikling af undersøgelsen 3.1 Brugerundersøgelsens design Brugerundersøgelsen blev gennemført ved hjælp af det internetbaserede spørgeskemaprogram Defgo.net. Undersøgelsen blev afviklet fra den 26. marts 2008 til den 14. april 2008. Linket til det elektroniske spørgeskema fandtes på kommunens hjemmeside www.odder.dk og Mad- og Måltidspolitikkens hjemmeside www.mmp-odder.dk Desuden kunne linket findes på forældreintra og personaleintra på kommunens folkeskoler. Der blev sendt breve ud til daginstitutionerne og dagplejen med information om brugerundersøgelsen. Derudover blev undersøgelsen annonceret i den lokale presse og via opslag på de berørte institutioner. Følgende borgere blev inviteret til at deltage i undersøgelsen: Elever fra 5. 10. klasse på Odder Kommunes folkeskoler Forældre til elever på Odder Kommunes folkeskoler Forældre til børn i Odder Kommunes daginstitutioner og dagpleje Personalet på skoler og i daginstitutioner/dagplejen Alle har haft mulighed for at deltage. Forældrene er blevet opfordret til at svare én gang pr. barn. I en spørgeskemaundersøgelse er det ikke muligt fuldstændigt at afdække de dybere forklaringer, der ligger bag de tendenser, som observeres. Alligevel er forældre, elever og personale i flere tilfælde blevet bedt om at begrunde deres holdninger og svar i spørgeskemaet. Et udvalg af disse svar er citeret i rapporten, for at give et indblik i nogle af de holdninger og bevæggrunde, der ligger bag svarene. 3.2 Metodiske problemstillinger Det er vigtigt at være opmærksom på, at respondenterne i denne undersøgelse ikke er tilfældigt udvalgt. I denne undersøgelse må man formode, at respondenter med en interesse for mad, sundhed og børns kost i højere grad end andre har svaret på undersøgelsen, fordi de har hørt om den og har været motiveret til at deltage. Dette kan påvirke repræsentativiteten i undersøgelsen. 1842 borgere svarede på spørgeskemaet, henholdsvis 1328 forældre, 334 elever og 180 medarbejder. Svarprocenterne fremgår af tabel 1: Tabel 1. Svarprocenter Elever fra 5. til 9. klasse Forældre til børn i dagplejen Forældre til børn i daginstitutionerne Antal mulige respondenter Antal respondenter Svarprocent 1087 334 31 % 914 124 14 % 1738 283 16 % 5

Forældre til børn i skolerne Ansatte på skolerne (folkeskolelærer og skoleledere) Ansatte i daginstitutionerne Ansatte i dagplejen 5485 852 16 % 258 74 29 % 268 44 16 % 128 29 23 % Generelt er svarprocenterne høje set i lyset af, at undersøgelsen er foretaget elektronisk. Det er blandt eleverne, at svarprocenten er højst. Dog er det kun meget få af de ældre elever, der har svaret, og der var ingen besvarelser fra elever i 10. klasse. Den lave svarprocent blandt de ældste elever er problematisk, da disse elevers kostvaner og efterspørgsel efter en madordning kan afvige fra de yngste elevers. Det billede, der tegnes i undersøgelsen, er derfor dækkende for de yngste elever og kun i begrænset omfang for eleverne i 8. og 9. klasse, og slet ikke for elever i 10. klasse. Det er langt overvejende kvinder, der har deltaget i undersøgelsen. Dette er væsentligt at tage i betragtning i forhold til undersøgelsens resultater. Blandt eleverne afspejler fordelingen blandt drenge og piger den faktiske kønsfordeling. Elevernes kostvaner på 5. til 9. klassetrin afdækkes via eleverne egne svar, mens kostvanerne for eleverne på 0. 4. klassetrin og børnene i daginstitutioner/dagpleje afdækkes gennem forældrenes svar. Det er ikke sikkert, at forældrene har en præcis viden om, hvad deres børn spiser i skolen eller daginstitutionen/dagplejen. Undersøgelsens resultater omkring de yngre børns kostvaner er derfor behæftet med en vis usikkerhed. 6

4. Undersøgelsens resultater om børns kostvaner i skoler og dagtilbud 4.1 Elevernes morgenmadsvaner 8 ud af 10 elever fra 5.-9. klasse spiser morgenmad hver dag, mens omkring hvert tiende barn aldrig eller sjældent får morgenmad. Se figur 1. Figur 1. Elevernes morgenmadsvaner Hvor ofte spiser du morgenmad, inden du går i skole? 100% Andel af samlede besvarelser i procent 80% 60% 40% 20% 0% 80% Hver dag 9% 3-4 dage om ugen 2% 1-2 dage om ugen 7% Sjældent 1% Aldrig Hyppighed Den typiske morgenmad består af havregryn og cornflakes, men hvidt brød og frugtyoghurt er også populært. Kun en tiendedel af eleverne får pålægschokolade og Nutella til morgenmad. Der drikkes ofte mælk, juice og vand til morgenmaden. 4.2 Frokostvaner Omkring frokostvaner i skolen svarer 8 ud af 10 elever, at de har madpakke med hver dag eller 3-4 gange om ugen. Undersøgelsen viser dog også, at hver tiende elev sjældent eller aldrig har madpakke med. Dette stemmer godt overens med forældrenes besvarelse. 9 ud af 10 forældre svarer således, at de giver deres barn madpakke med hver dag eller 3-4 gange om ugen, mens 6 % svarer, at de kun sjældent eller aldrig giver deres barn madpakke med. Både elevernes og forældrenes besvarelser tyder på, at jo højere klassetrin eleverne befinder sig på, jo mindre er tendensen til at have madpakke med hver dag. Undersøgelsen viser overraskende, at kun 65 % af eleverne fra 5. til 9. klasse spiser deres medbragte madpakke hver dag. Mere end hver tiende elev spiser kun madpakken 1-2 gange om ugen eller sjældent. Se figur 2. 7

Figur 2. Elevernes frokostvaner i skolen Hvor ofte spiser du din madpakke? 80% Andel af samlede besvarelser i procent 60% 40% 20% 0% 65% Hver dag 22% 3-4 gange om ugen 6% 6% 1-2 gange om ugen Sjældent 0% Aldrig Hyppighed Det typiske indhold i madpakken er - både i skoler og daginstitutioner - rugbrød med pålæg, samt frugt og grønt. Også groft brød, pizza og sandwich er populært. Specielt middagsretter og fiskepålæg er populært i daginstitutionerne. Det fremgår af elevernes besvarelser, at kun hver tiende elev køber mad og drikke i skoleboden enten hver dag eller 3-4 gange om ugen, mens knap 6 ud af 10 elever sjældent eller aldrig køber mad og drikke i skolens bod. Elevernes køber typisk pølsehorn og pizza samt hvidt og groft brød i skoleboden. Frugt og grønt købes af hver femte elev. 4.3 Mellemmåltider, frugt og grønt Forældrene er blevet spurgt, hvor ofte de giver deres børn mad med til mellemmåltider. 5 ud af 10 forældre svarer, at de giver deres barn ekstra mad med udover madpakken, mens knap 3 ud af 10 forældre til eleverne svarer, at det kun sker sjældent eller aldrig. Hver 3 ud af 10 forældre til børn i daginstitutionerne giver ikke deres barn mellemmåltid med af den grund, at daginstitutionen serverer maden. Frugt og grønt samt groft brød og knækbrød er det mest almindelige mellemmåltid både i skolerne og daginstitutionerne. Eleverne blev også spurgt til, om der er tidspunkter i skoletiden, hvor de føler sig sultne. Besvarelserne viser, at hver femte elev føler sig sulten om formiddagen, og hver tredje føler sig sulten i de sidste timer i skolen. Eleverne er dog mest sultne lige før frokost. Dette gælder omtrent halvdelen. Generelt får en stor del af eleverne ofte frugt og grønt i skolen. Således svarer 6 ud af 10 elever, at de får frugt og grønt hver dag i skolen. Af besvarelserne fremgår det dog også, at hvert fjerde barn fra 5.-9. klasse kun sjældent eller aldrig får frugt i skolen. Ifølge de 8 kostråd bør børn over 10 år spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens børn under 4 år bør spise 300-500 gram frugt og grønt om dagen. 8

Til gengæld har forældrene kendskab til deres børns indtag af frugt og grønt i daginstitutionerne og dagplejen. Hele 95 % af forældrene mener, at deres børn får frugt hver dag i daginstitutionerne eller dagplejen. Dette er bemærkelsesværdigt højt niveau, som til dels kan skyldes, at mange daginstitutioner har en frugtordning. 4.4 Vand og mælk Ifølge de 8 kostråd bør børn drikke ½ liter mælk om dagen og generelt slukke tørsten i vand. Besvarelserne viser overraskende, at kun 45 % af eleverne fra 5.- 9. klasse drikker vand i skolen hver dag. Omtrent 2 ud af 10 drikker kun sjældent eller aldrig får vand i skolen. Se figur 3. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange skolebørn i undersøgelsen siger, at de aldrig drikker vand i skolen. Det belyses ikke i undersøgelsen, hvorfor dette er tilfældet, men en mulighed er, at der ikke er tilstrækkeligt adgang til koldt vand på skolerne. Undersøgelsen viser også, at hele 8 ud af 10 elever aldrig drikker mælk i skolen. Det er derfor tvivlsomt, om de får nok mælk i løbet af dagen. Alle skoler i Odder Kommune har mælkeordninger, så muligheden for, at børn kan få mælk i løbet af skoledagen, er der, men det ser ikke ud til, at eleverne faktisk benytter mælkeordningerne. Figur 3. Elevernes indtag af vand i skolen Hvor ofte drikker du vand i skolen? Andel af samlede besvarelser i procent 60% 40% 20% 0% 45% Hver dag 19% 3-4 dage om ugen 13% 13% 1-2 dage om ugen Sjældent 9% Jeg drikker aldrig vand i skolen Hyppighed I daginstitutionerne og dagplejen er det ifølge forældrenes svar 9 ud af 10 børn, der får vand hver dag. Med hensyn til mælk er det 4 ud af 10, der får mælk hver dag men en stor andel af forældrene har ikke kendskab til deres børns indtag af mælk i institutionerne, hvorfor det er svært at give et samlet billede af forbruget. 9

4.5 Sukkerholdige mad- og drikkevarer 4 ud af 10 elever fra 5.- 9. klasse får slik/kage, sodavand og saftevand mindst en gang om ugen i skolen. Dette skyldes ifølge undersøgelsen hovedsagligt uddeling af slik og lignende i forbindelse med fødselsdage og andre festlige lejligheder. 6 ud af 10 elever får kun sjældent eller aldrig slik/kage og sodavand i skolen. 6 ud af 10 børn i daginstitutioner og dagplejen kun sjældent eller aldrig får slik/kage, sodavand og saftevand, mens hvert fjerde barn ifølge forældrene får det en gang om måneden i institutionen/ dagplejen. 1 ud af hvert 10. barn får slik/kage, sodavand og saftevand 1-2 gange om ugen i daginstitutionen eller dagplejen. Ifølge de 8 kostråd bør børn spare på sukkeret, og sukker må maksimalt udgøre 10 % af kroppens daglige energi. Det er ikke i sig selv noget problem, at børn får sukkerholdig mad og drikke i skolen/daginstitutionen - problemet opstår, når børns sukkerindtag i løbet af dagen overstiger den anbefalede mængde. Denne undersøgelse omfatter kun børns kostvaner, mens de opholder sig i skolen og daginstitutionen men generelt kan man sige, at jo mere sukker børn får i skoler eller daginstitutioner, desto mindre sukker kan de få i hjemmet og andre steder. 10

5. Holdninger til en forældrefinansieret madordning i skoler og daginstitutioner 5.1 Efterspørgsel efter en forældrefinansieret madordning Brugerundersøgelsen viser en stor efterspørgsel efter en forældrefinansieret madordning blandt de adspurgte forældre og elever, især blandt forældre med børn i daginstitutionen. Hvor hyppigt de enkelte grupper vil benytte en madordning varierer dog, som det fremgår af figur 4. Figur 4. Efterspørgsel efter forældrefinansieret madordning Hvis der blev oprettet en forældrefinansieret madordning på skolen eller i daginstitutionen, hvor ofte vil du/dit barn benytte ordningen? Andel af samlede besvarelser i procent 80% 60% 40% 20% 0% 65% 34% 17% 24% 21% 10% 37% 28% 8% 21% 14% 5% 3% 1% 2% 10% Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældent Aldrig Ved ikke Hyppighed Elever fra 5.- 9. klasse Forældre med børn i skolerne Forældre med børn i daginstitutionerne 8 ud af 10 forældre med børn i daginstitutionerne angiver, at deres børn vil benytte en forældrefinansieret madordning mindst en gang om ugen. Hele 6 ud af 10 af forældrene angiver, at deres børn vil benytte ordningen hver dag. Omkring hver tiende forælder vil kun sjældent eller aldrig benytte en madordning. Forældre med børn i daginstitutionerne er dermed de mest positivt indstillede. 8 ud af 10 forældre med børn i skolen angiver, at deres børn vil benytte en forældrefinansieret madordning mindst en gang om ugen. Omkring 3 ud 10 angiver, at deres børn vil benytte ordningen hver dag. Knap hver femte tilkendegiver, at deres børn kun sjældent eller aldrig vil deltage i en madordning. Knap 8 ud af 10 elever fra 5. til 9. klasse tilkendegiver, at de vil benytte en forældrefinansieret madordning mindst en gang om ugen. Knap en femtedel af eleverne angiver, at de vil benytte ordningen hver dag. 2 ud af 10 elever vil sjældent eller aldrig bruge en madordning. Elevgruppen er dermed den meste skeptiske af de tre nævnte grupper. 11

5.2 Hvad må maden koste i en forældrefinansieret madordning? Halvdelen af forældrene mener, at et måltid mad, som deres børn kan blive mætte af uden drikkevarer maksimalt må koste 15-20 kr., mens en tredjedel af forældrene mener, at et måltid maksimalt må koste 10-15 kr. Kun meget få forældre angiver, at de ikke vil betale for at være med i en forældrefinansieret madordning. Der er ingen betydelig forskel i holdningen til prisen mellem forældre, der har børn i skolen eller daginstitutionen/dagplejen. 5.3 Hvad skal der serveres i en forældrefinansieret madordning? Forældre og elever blev spurgt om, hvilken mad der skal indgå i madordningen. De kunne vælge mellem: varme middagsretter, supper, små lune retter f.eks. frikadeller, sandwich, kolde retter f.eks. pastasalat, grovboller og minirugbrød, mælk og juice. I tabel 2 gengives de mest populære retter og drikkevarer. En stor andel af forældrene tilkendegav også i de frie kommentarfelter, at rugbrød med pålæg burde indgå i madordningen. Det er bemærkelsesværdigt, at forældre ikke umiddelbart ønsker varme middagsretter i madordningen, mens dette dog fremgår som ét af ønskerne fra eleverne. Tabel 2. De fem mest populære retter/drikkevarer Elever Forældre med børn i skolen Forældre med børn i daginstitutionen Elevers og forældres holdning til hvilken mad, der skal serveres i en forældrefinansieret madordning - Varme middagsretter - Sandwich - Frugt og grønt - Pizzastykker* - Grovboller og minirugbrød - Frugt og grønt - Små lune retter fx frikadeller - Frugt og grønt - Grovboller og minirugbrød - Små lune retter fx frikadeller - Kolde retter fx pastasalat - Kold retter fx pastasalat - Kold retter fx pastasalat - Sandwich - Sandwich * Pizzastykker har ikke været en valgmulighed i forældrenes spørgeskema. 5.4 Hvilke egenskaber ved en forældrefinansieret madordning er vigtigst? Den vigtigste egenskab ved en madordning er ifølge forældrene, at maden er sund. Hele 99 % af forældre med børn i daginstitutionerne/dagplejen, og 96 % af forældrene med børn i skolen, mener, at sund mad i madordningen har meget stor betydning/stor betydning for, hvorvidt deres børn skal deltage i ordningen. Om maden er økologisk, at der ikke kun serveres kold mad, at maden er billig eller om forældrene har indflydelse på, hvad der serveres for børnene, har langt mindre betydning. 12

Citater fra forældre om vigtige egenskaber ved en forældrefinansieret madordning Jeg foretrækker, at mine børn spiser kold mad til middag, da familien altid mødes til den varme mad om aftenen Forælder til barn i skolen. Det er vigtigt for mig, at det er en varieret, sund og indbydende kost, der tilbydes i en eventuel madordning. Forælder til barn i skolen. God ide med en madordning, så længe den varieres og holdes i et prisleje, som er acceptabelt sammenlignet med, hvad det koster at lave en madpakke selv. Forælder til barn i daginstitution. Sund men sjov kost uden for mange dikkedarer, det skal være ligetil og nemt. Forælder til barn i daginstitution. 5.5 Efterspørgsel efter en forældrefinansieret frugtordning Brugerundersøgelsen kortlagde også efterspørgslen efter en forældrefinansieret frugtordning. Besvarelserne viser, at der er en stor opbakning blandt forældrene til etablering af en forældrefinansieret frugtordning på de skoler og daginstitutioner, hvor der ikke allerede findes en ordning. Samlet set ønsker 9 ud 10 forældre med børn i daginstitutionerne/dagplejen en frugtordning, mens 8 ud af 10 forældre med børn i skolen ønsker en frugtordning. Som det også fremgår af figur 5, ønsker de fleste forældre med børn i daginstitutioner en ordning med uddeling af frugt flere gange hver dag, mens der blandt forældre med børn i skolen er flertal for en ordning med uddeling en gang hver dag. Figur 5. Holdninger til en forældrefinansieret frugtordning Synes du, at der skal oprettes en fælles frugt- og grøntordning i dit barns daginstitution eller skole? Andel af samlede besvarelser i procent 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 61% 33% Ja, med uddeling af frugt flere gange om dagen 29% 51% Ja, med uddeling af frugt en gang om dagen 11% Nej 16% Hyppighed Forældre med børn i daginstitutionerne Forældre med børn i skolerne Hovedparten af forældrene er villige til at betale op til 50 kr. om måneden, for at deres børn får frugt en gang hver dag i skolen eller daginstitutionen. Kun meget få forældre er ikke villige til at betale for at deltage i en frugtordning. 13

6. Holdninger til børns kost i skoler og dagtilbud Elever, personale og forældre har tilkendegivet deres holdninger til børns kost i Odder Kommunes skoler, daginstitutioner og dagpleje. I det følgende gengives resultaterne. 6.1 Holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik Undersøgelsen viser, at der er en god opbakning til en Mad- og Måltidspolitik fælles for alle børn og unge i Odder Kommunes skoler, daginstitutioner og dagpleje. Således mener 7 ud af 10 forældre til børn i daginstitutionerne og dagplejen samt personalet, hvis institutioner ikke i forvejen har en mad- og måltidspolitik, at der skal sættes rammer for, hvad der må indtages i kommunens institutioner. Besvarelsernes fordeling fremgår af figur 6. Figur 6. Holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik Synes du, at der er behov for en mad- og måltidspolitik, der sætter rammer for, hvad der må indtages i dit barns daginstitution/dagpleje eller skole? Andel af samlede besvarelser i procent 80% 60% 40% 20% 0% 73% 70% 56% 28% 21% 16% 15% 11% Ja Nej Ved ikke 9% Holdning til mad- og måltidspolitik Forældre med børn i daginstitutionerne/dagplejen Personalet i skolerne/daginstitutionerne/dagplejen Forældre med børn i skolerne Blandt forældre med børn i skolen er tilslutningen lidt mindre. Her mener et flertal på 6 ud af 10, at der er behov for en Mad- og Måltidspolitik, der sætter rammer for hvad der må indtages. Hver fjerde forælder ønsker ikke et sådant tiltag. 6.2 Holdninger til elementer i den kommende Mad- og Måltidspolitik Af de forældre og ansatte, der ønsker en Mad- og Måltidspolitik, synes knap 8 ud af 10 forældre og 9 ud af 10 ansatte, at politikken skal indeholde retningslinjer for, hvilke mad- og drikkevarer, der må serveres i skolerne og på daginstitutionernes eller dagplejens område. Retningslinjer i institutionerne i forbindelse med mad- og drikkevarer er dermed det vigtigste element i en kommende politik ifølge respondenterne. Se figur 7. 14

Forældre og personale blev også bedt om at tage stilling til, om en fælles mad- og måltidspolitik skal sætte grænser for, hvad der må serveres til fødselsdage og andre mærkedage. Her var respondenterne generelt mere forbeholdne. Personalet i skolerne og dagplejen er dem, der er mest skeptiske overfor grænser i forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage end forældrene. Under 3 ud af 10 ansatte i skolerne og dagplejen kan tilslutte sig grænser, mens det for ansatte i daginstitutionerne gælder 6 ud af 10. Det kunne tyde på, at faggrupperne har en forskellig opfattelse af, hvorvidt grænser for servering i forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage skal være en del af en mad- og måltidspolitik Blandt de forældre, der går ind for en fælles politik, kan omkring halvdelen tilslutte sig, at politikken også sætter grænser for, hvad der må serveres ved festlige lejligheder i kommunens institutioner. Forældrenes holdninger til, hvorvidt en fælles mad- og måltidspolitik skal indeholde henstillinger og anbefalinger til sammensætningen af medbragt mad, er delte. Cirka halvdelen af forældrene mener, at dette burde være et element i politikken. Som det fremgår af figur 8 har personalet en lignende holdning. En stor del af forældrene tilslutter sig dog, at politikken bør sætte begrænsninger for elevernes adgang til at købe mad og drikke uden for skolens område, når de er i skole. Dette fremgår af figur 7. For personalets vedkommende er tilslutningen mindre. Her er godt 5 ud af 10 ansatte tilhænger af sådanne restriktioner. Figur 7. Holdninger til elementer i Mad- og Måltidspolitikken Hvilke elementer skal en samlet mad- og måltidspolitik indeholde Andel samlede besvarelser i procent 100% 80% 60% 40% 20% 0% 85% 77% Retningslinjer for hvilke mad- og drikkevarer, der må serveres på skolens område 36% 56% Grænser for hvad der må serveres i forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage 48% 51% Henstillinger og anbefalinger til sammensætning af medbragt mad 71% Begrænsninger i børnenes adgang til at købe mad og drikke uden for skolens område (når de er i skole) Politikelementer Forældre med børn i skolerne Forældre med børn i daginstitutionerne/dagplejen 15

Citater fra forældre og personale om indhold i Mad- og Måltidspolitikken Jeg vil rigtig gerne, at der er retningslinjer for, hvad der må serveres til andres børn, så jeg kan sikre mig at min søns sukkerindtag ikke tager overhånd. Forælder til barn i skolen. Grænser er svære at blive enige om men appellér til forældres sunde fornuft. Forælder til barn i skolen. Godt oplysningsarbejde, så børnene forstår, hvorfor det er vigtigt, at kroppen får det den har brug for. Forælder til barn i skolen. Der skal blot være retningslinjer og ikke hvad man må og ikke må. Vi ved vel efterhånden alle godt, hvad der er bedst for vores børn!. Forælder til barn i daginstitution. Hvis det er forældrene, som leverer madpakken, kan der kun gives positive henstillinger. Retningslinjer skal være præcise og i samarbejde med forældre for at opnå et godt resultat!. Forælder til barn i daginstitution. Lokal stillingtagen på institutionerne, med evt. vejledning. Dialog om kostpolitik med pædagoger, forældre og institutionsbestyrelse. Synlig stillingtagen. Ansat i en daginstitution. 6.3 Særlige lejligheder Forældrene og personalet blev i undersøgelsen spurgt om, hvordan de synes, at særlige lejligheder skal fejres i skoler, daginstitutioner og dagplejen. Respondenterne kunne i besvarelsen vælge flere måder, som de synes særlige lejligheder skal fejres på. Som det fremgår af figur 9, mener flertallet af forældre til børn i daginstitutionerne og dagplejen samt personalet, at særlige lejligheder skal fejres med frugt og grønt samt lege og fysisk aktivitet. Omtrent halvdelen af forældrene og personalet er dog også tilhængere af kage og lignende i forbindelse med særlige lejligheder. Samtidig angiver halvdelen af personalet, at de anser indtag af sukkerholdig mad og drikke, som den største udfordring i forhold til børns kost i skoler/daginstitutioner og dagplejen. Blandt forældre til børn i skolen er der højere accept af, at markere fødselsdage og lignende med uddeling af kage/is/slik/flødeboller end blandt forældre til børn i daginstitutionerne. Samtidig viser undersøgelsen dog, at forældre til børn i skolen har stor tilslutning til at fejre særlige mærkedage med lege og anden fysisk aktivitet, som med kage og lignende. Undersøgelsen viser, at forældre og personalet er lige skeptisk overfor servering af sodavand og saftevand i forbindelse med særlige lejligheder. 16

Figur 9. Holdninger til markering af særlige lejligheder Hvordan skal særlige lejligheder fejres? Andel af samlede besvarelser i procent 100% 80% 60% 40% 20% 0% 54% 67% 45% Med kage/flødeboller/slik/is 23% 12% 12% Med sodavand/saftevand 81% 81% 77% 57% Med frugt, grønt, grovboller eller ligende 65% 65% Med lege og andre fysiske aktiviteter Forældre med børn i daginstitutionerne/dagplejen Personalet i skolerne og daginstitutionerne/dagplejen Forældre med børn i skolerne Forældre og medarbejdere er blevet spurgt om, ved hvilke lejligheder, de synes, at der skal serveres kage og slik. Ud af valgmulighederne fødselsdage, hyggetime, når lærere eller børn stopper og sidste dag inden ferien, mener hovedparten af forældre og personale, at der skal serveres kage ved fødselsdage. Hver femte forældre med børn i skolen, synes ikke at der skal serveres kage og andre søde sager på noget tidspunkt i skolen. Citater om holdninger til hvornår der må serveres søde sager 3-4 gange om året ved fastlagte arrangementer vedtaget i samråd mellem forældre og daginstitution!. Forælder til barn i daginstitution. Der skal findes alternative måder at fejre mærkedage og højtider, således at søde sager ikke nødvendigvis er ensbetydende med hygge eller fødselsdag. Forælder til barn i daginstitution. Jeg synes, det er ok at servere lidt sødt til festlige lejligheder, men ikke til hverdag. Forælder til barn i skolen. Jeg synes, at der er i orden at afkrydsede dage bliver fejret, men uden at det hver gang udvikler sig til et kæmpeorgie. Forælder til barn i skolen. Hvis eleverne generelt spiser sundt og ernæringsrigtigt i hverdagen, er det ok at spise lidt sødt ved særlige lejligheder. Den vigtigste indsats handler om at give børn og unge mulighed for at spise sundt og ernæringsrigtigt mad hver dag. Ansat på en skole. Man skal ikke umyndiggøre de forældre, der kan finde ud af det alt med måde. Ansat i en daginstitution. 17

6.4 Forældrenes holdning til drikkevarer i skoler, daginstitutioner og dagplejen 3 ud af 4 forældre synes ikke, at børn må drikke sodavand og saftevand, mens de opholder sig i skolen, daginstitutionen eller dagplejen. 16 % af forældrene synes, at børn må drikke sodavand og saftevand i kommunens institutioner. Se figur 10. Figur 10. Holdninger til sukkerholdige drikkevarer i skoler og institutioner Synes du, at børn må drikke sodavand/saftevand, mens de opholder sig i skolen, daginsitutionen eller dagplejen? 7% 16% Ja Nej Ved ikke 77% 6.5 Personalets medansvar for børns kostvaner 8 ud af 10 forældre til børn i daginstitutionerne/dagplejen og personalet i skoler, daginstitutioner og dagplejen mener, at personalet i kommunens institutioner har et medansvar for børns kostvaner. Holdningen hos forældre til børn i skolerne adskiller sig fra dette. Her synes knap 5 ud af 10 forældre, at personalet har et medansvar for børnenes kostvaner. 6.6 Rammer omkring måltider Størstedelen af forældrene til børn i skolen, daginstitutionerne og dagplejen synes det er vigtigt, at børnene har god tid til at spise, og at børnenes madpakker kan bliver opbevaret på køl. Mange forældre synes også, at det er vigtigt, at der er en lærer tilstede under måltidet, mens færre forældre synes, det er vigtigt, at børnene spiser et andet sted end i klasseværelset, eller at der indrettes cafémilijøer, hvor børnene kan spise. 6.8 Forældrenes holdning til salg skolebodernes salg Blandt forældrene er der enighed om, at der skal sælges groft brød, grovboller, rugbrød og frugt og grønt i skoleboden. Næsten ingen forældre synes, at der skal sælges sodavand, saftevand, kakaomælk, kager, slik og chips i skoleboden. 18