Den ny velfærdsalliance



Relaterede dokumenter
Den ny velfærdsalliance

Kulturen i alliance med danskerne

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Grøn frivillighed i Danmark

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Evalueringsresultater og inspiration

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Folkeoplysningspolitik

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Kan man lede frivillige?

Bibliotekernes krise. -situationen for Rudersdal bibliotek. Ole Münster

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Frivilligrådets mærkesager

Samarbejde med civilsamfundet. Hvordan i praksis?

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Biblioteker og folkeoplysning

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland


københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

ZebraByer i Roskilde Kommune

Kultur- og Fritidspolitik

Borgerinddragelsen øges

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

Handlingsplan for

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Folkeoplysningspolitik

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes politik for medborgerskab og frivillighed(version 3) Dragør Kommune

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Forandringsteori for Frivilligcentre

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Biblioteksleder træf Opgaverne er i skred det kalder på dual ledelse

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Folkeoplysningspolitik

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november Dok. Nr

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Program Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus

Eva Sørensen Roskilde Universitet og NORD Universitet

Nyborg Kulturhåndfæstning En kulturel handleplan

ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

RE-PUBLISHED 2018-strategi

Transkript:

Den ny velfærdsalliance - et åbent vindue for bibliotekerne og bibliotekarerne Ole Münster og Bjørn Engsig

FrivilligDanmark Selvejende, almennyttig organisation. Fremmer det aktive medborgerskab. Ole Münster (25 år som direktør for folkeligt styrede organisationer, Når idealer forenes med forretning ) Bjørn Engsig (Har haft en lang karriere i Finansministeriet med forskellige chefstillinger og har været medlem af direktionen i Økonomistyrelsen i en årrække). Interview med kommunale direktører, centerchefer og bibliotekschefer i 14 kommuner, frivilligcentre og professorer. Kulturen i alliance med danskerne. Rapport for Kulturstyrelsen. Udvikling af Frivilligakademi i en kommune. Organisationsudvikling af at bibliotek.

Dem (kommunen) og os (borgerne) Borgerne er gjort til kritiske forbrugere af offentlig velfærd. Engagementet stopper når vi har betalt vores skat. En rettighedstænkning, der ikke imødekommer borgernes ønsker og behov, og hvor man ikke nyttiggør borgernes ressourcer. Kommunerne er med kommunalreformen blevet meget større. Demokratiet har det svært i kommunerne. Kommunerne har serveretten.

Kommunens selvopfattelse og borgernes opfattelse af kommunen Kommunen omdrejningspunkt

Frivillighed fastholder et dem og et os Frivillige er meget og andet end foreninger. Frivillige er en måde at se på borgerne på (lystbetonet, ulønnet, til gavn for andre end sig selv) Foreninger har deres egne værdier og kultur. Foreninger og kommunen lever i to adskilte verdener.

Aktiv på mange måder Aktiv i sit eget liv. egen familie. nære netværk. egen institution. kommunale institutioner/driftsområder. projekter og events. foreninger.

Hvordan vi skaber et vi Vi borgere skal se os som en del af det samfund, som vi er en del af. Der skal skabes et nyt samspil mellem borgere og kommunen.

Det aktive medborgerskab En gensidig forpligtende dialog mellem kommune og borgerne med det formål at identificere borgernes ønsker og behov - og nyttiggøre borgernes ressourcer i hele velfærdsproduktionen. At borgerne indgår og bidrager i nye fællesskaber til gavn for sig selv og eventuelt andre. At borgerne tager initiativer til gavn for sig selv og eventuelt andre.

Ny kommunal selvopfattelse Borgere Kommunen Virksomheder Foreninger Fællesskaber

En ny velfærdsalliance Hvor alle borgerne tager ansvar for sig selv, og det fællesskab de er en del af. Hvor vi beriger hinanden i livsgivende sociale relationer. Hvor summen af indsatsen bliver større og bedre end den indsats de enkelte parter bringer ind i samarbejdet. Hvor der bliver flere ressourcer til at løfte opgaverne. Hvor kommunernes medarbejdere og borgere arbejder i et fællesskab og kommer på samme hold. I velfærdsalliancen er drivkraften personligt engagement, ansvar og menneskelige relationer.

Nye veje til velfærd Kommunestyret produktion Samproduktion Egenproduktion

Nye veje til velfærd eksempler på kommunestyret produktion Hjælp til selvhjælp hos hjemmehjælpen. Inkluderende praksis i psykiatrien. Empowerment af kontanthjælpsmodtagere. Arbejdssøgende borgere understøttes i den enkeltes individuelle jobsøgningsproces. Borgere udstykker nyt boligområde. Facilitere at forældre understøtter deres børns undervisning. Bibliotekaren lærer borgeren at søge og validere information selv.

Nye veje til velfærd eksempler på samproduktion Besøgsvennetjeneste. Mentorordninger. Brand- og redningsberedskab. Borgernes park. Borgere levendegør museet. Lektiecafeer. Borgere underviser borgere på IT cafe på biblioteket.

Nye veje til velfærd eksempler på egenproduktion Aktiviteter i foreninger. Borgerdrevne kulturhuse. Varmestuer. Herberger. Jobsøgningsnetværk. Affaldssortering. Mødregrupper. Gåbus. Borgernes park og veje. Selvbetjent bibliotek.

Nye roller Borgere Produktionsform Kommunen Borgerne kommer med forslag til, hvad de kan gøre selv. Borger hjælper borger. Kommunestyret produktion Hjælper borgerne til at kunne selv. Faciliterer at borgere bringes i et fællesskab, der bringer nye ressourcer i spil. Bidrager til velfærdsproduktionen til gavn for sig selv og eventuelt andre. Samproduktion Faciliterer og understøtter, at borgerne indgår direkte i produktionen. Varetager selv produktionen af velfærdsydelser til gavn for sig selv eller en gruppe af borgere. Egenproduktion Kommunen kan efter behov bidrage til at understøtte og facilitere borgerne i en opstartsfase.

Nye virkemidler Borgere Produktionsform Kommunen Sætter sine egne ressourcer i spil og er kreativ om, hvordan man selv kan bidrage. Kan få lov at give. Kommunestyret produktion Fokus på oplevet velfærd. Åben for nye løsninger. DemocraCity Være villig til at indgå i nye fællesskaber primært sat i scene af kommunen. Komme med ideer til udvikling af velfærdsproduktionen. Samproduktion Tager initiativ til samproduktion. Stiller ledelse og produktionen til rådighed for samproduktion. Tager initiativer. Danner fællesskaber. Bidrager med egen økonomi. Egenproduktion Borgerbudgetter. Stiller fysiske rammer til rådighed. Bidrager med facilitator til opstart.

Nye kompetencer Borgere Produktionsform Kommunen Åbne. Være samarbejdsvillige. Kommunestyret produktion Dialog og formidling. Kunne udøve skøn/fokus på løsninger og effekt. Fra processtyring (lean) til oplevet velfærd. Lære borgerne at kunne selv. Bringe fagligheden i spil på nye måder. Tillidsbaseret ledelse. Samarbejdsevner. Kommunikative evner. Nødvendig faglig indsigt. Netværkskompetencer. Samproduktion Initierer og faciliterer. Stærke kommunikative kompetencer og samarbejdsevner. Netværkskompetencer. Bringe faglighed i spil på nye måder. Tillidsbaseret ledelse. Organiserer og driver. Netværkskompetencer. Egenproduktion Initierer og inspirerer. Faciliterer.

Ny velfærdsalliance - et åbent vindue for biblioteket Biblioteket møder borgerne. Borgerne er glade for at komme der. Biblioteket har en meget stærk infrastruktur. 5 % af befolkningen frivillig inden for kulturområdet (dog ikke tradition på biblioteket). Bibliotekets og folkeoplysningens grundlæggende DNA.

Definere bibliotekets DNA i en ny kontekst Biblioteket er et uformelt, åbent lærings-, inspirations- og mødested, der motiverer borgerne til personlig udvikling og engagement i lokalsamfundet (back to basic i en ny udgave). Biblioteket understøtter fællesskaber til gavn for den enkelte og for lokalsamfundet. Kommunens kompetencecenter for både borgere og kommunens medarbejdere. Kommunens center for det aktive medborgerskab.

Det aktive medborgerskab udvikler de eksisterende opgaver Samlingspunkt for de lokale fællesskaber (udvikle rummet fra lager til også at have indbydende mødestedsfaciliteter). Systematisk og strategisk samarbejde med partnere (f.eks. til foredrag). Facilitere etablering af fællesskaber (læsegrupper). Facilitere at borgerne oplyser borgere (IT cafeer). I samarbejde med folkeoplysningen give borgerne læring i at kunne selv (f.eks. i søgning og validering af oplysninger).

Biblioteket i en ny rolle (back to basic) Fra selvstændig institution til aktiv spiller i forhold til den kommunale udvikling Det aktive medborgerskab. Andre kulturinstitutioner. Andre sektorer. Fra låner til bruger (gæst) til medskaber af biblioteket. Fra serviceorganisation til facilitator.

Bibliotekarens nye rolle I forhold til borgerne Fra altvidende til uddannende (kommunestyret produktion). Fra organisator til facilitator (samproduktion). Fra udførende til rådgiver (egenproduktion). Fra skrivebord til initiativtager. I forhold til kommunen Tænke sig selv ind som en del af de kommunale udvikling. Undervisning i andre sektorer.

Bibliotekarens nye kompetencer - eksempler Projektledelse. Projektdeltagelse. Proceskonsulent. Undervisning (uformel læring). Nye kommunikationsopgaver. Nye samarbejdsegenskaber.

Bibliotekets snubletråde Bibliotekarer ser for snævert på frivillighed og giver diskussionen en forkert rammesætning. Bibliotekerne anbringer sig selv i en negativ nedadgående skrue. Vanskelighederne ved at skabe sig et klart rum mellem folkeoplysningen og uddannelsesinstitutioner (som grundlag for samarbejde). Har bibliotekerne den nødvendige ledelseskapacitet? Kamp om det fysiske rum. Det sociale område vil stå stadigt stærkere i kommunerne og meget stærkere end kulturområdet.

Samlet pointe Hele ideen er at introducere den nye kommunale tænkning og sætte nuværende gode initiativer (best practise) ind i den nye strategiske retning. Her har bibliotekerne en særlig styrke og et åbent vindue grib muligheden.