Kulturen i alliance med danskerne

Transkript

1 Februar 2014 Kulturen i alliance med danskerne Udarbejdet af Ole Münster og Bjørn Engsig FrivilligDanmark for Kulturstyrelsen 1

2 Indhold Opgave og resume... 2 Del 1. Konklusioner og anbefalinger Alle ressourcer i spil et nyt mindset i kommunerne... 3 Et åbent vindue for kulturen... 5 Sådan bringes potentialet i spil... 6 Udviklingsbehov... 7 Konklusion og anbefalinger... 7 Forslag til modelprogram for alliance med danskerne... 8 Formål... 8 Indhold... 8 Opstart af modelprogram Del 2. Analyse og vurderinger Alle ressourcer i spil - et nyt mindset Det aktive medborgerskab favner frivillighed men er andet og mere end det Potentialet. Borgerne vil gerne være aktive Kulturen har en stærk alliance med danskerne Det aktive medborgerskab udfordrer kulturen Kulturen organisatorisk En udfordring at bringe kulturen i spil Foreningerne som organisationsform er udfordret Fælles udviklingsbehov Præcist formuleret DNA Fælles værktøjskasse Beskrivelse af erfaringer m.v. på de forskellige kulturområder Museer Spillesteder Bibliotekerne Folkeoplysningen Bilag 1: Oversigt over interviews Opgave og resume Kulturstyrelsen har ønsket udført følgende opgaver: "Forprojektet skal afdække, på hvilken måde frivillige indgår i det kulturelle liv og foretage en første vurdering af potentialet for kulturfrivillige, samt give grundlag for at udforme et efterfølgende modelprogram, så den enkelte kulturinstitution bedst muligt vil kunne udnytte potentialet." Forprojektet skal omfatte følgende punkter: En interessentanalyse blandt relevante organisationer som f.eks. Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Bibliotekslederforening, Organisationen Danske Museer, Sammenslutningen af 2

3 museumsforeninger i Danmark, Museumsformidlere i Danmark, Dansk Live og Dansk Musikerforbund. En beskrivelse af erfaringerne fra kulturinstitutioner, der er længst fremme med brug af frivillige med særligt fokus på frivillige på museer. En analyse af museer og andre kulturinstitutioner, der har et potentiale for at bruge frivillige. Gennem interviews og research med udvalgte kommuner at afgrænse udfordringer og muligheder for en mere tværgående og helhedsorienteret tilgang til det aktive medborgerskab på kulturområdet, og generere input til mulige "løsningsrum" for hovedaktiviteterne i modelprogrammet. Der er gennemført interviews med 11 kommuner (efter behov med direktion, kulturchef og institutionschef), en række kulturinstitutioner, landsdækkende kulturelle organisationer og professorer inden for fagområdet. Oversigten over interviews findes i bilag 1. Resume: Mange kommuner er ved at udvikle nye veje til velfærd. Fokus er på lokalsamfundet, hvor alle ressourcer bringes i spil. Det medfører nye roller, virkemidler og kompetencer for borgere og kommunen og i det hele taget et nyt mindset. Det er et åbent vindue for kulturen, fordi denne tilgang er dybt forankret i og en central del af kulturens DNA, og fordi så mange borgere møder kulturen. Kulturen og kulturinstitutionerne kan dermed komme med et væsentligt bidrag til at udvikle velfærdssamfundet, og omvendt kan det være med til at styrke og udvikle kulturen. Den ny velfærdsalliance rummer et stort potentiale for kulturens alliance med danskerne ved at være facilitator og formidler i udviklingen af nye fællesskaber. Kulturen skal sættes i spil i forhold til andre sektorers udfordringer, og særligt for museerne er der et stort potentiale i socioøkonomisk virksomhed. En indfrielse af potentialet rejser en række udviklingsbehov, der skal adresseres i modelprogrammets hovedaktiviteter. Potentiale og erfaringer med det aktive medborgerskab varierer afhængig af typen af kulturinstitution og den lokale kontekst. Men det er en fælles udfordring for mange kulturinstitutioner, at der er en meget skæv alderssammensætning, at institutionerne skal tænke bredt i forhold til alle ressourcer i lokalsamfundet, og at der mangler fælles værktøjskasser, der kan være afsæt for den enkelte kulturinstitutions inddragelse af aktive borgere. Læsevejledning: Del 1 sammenfatter rapporten med konklusioner og anbefalinger. Del 1 er udfoldet, så denne del kan læses isoleret. Del 2 indeholder analyser og vurderinger, der danner grundlag for del 1. Del 1. Konklusioner og anbefalinger Alle ressourcer i spil et nyt mindset i kommunerne Rigtig mange kommuner har igangsat processer, der skal udvikle et helt nye veje til velfærd. Fokus er nu på lokalsamfundet som et demokratisk ledet fællesskab, hvor alle ressourcer bringes i spil, og det giver et nyt værdigrundlag. Skanderborg kommune har kaldt paradigmet for Kommune Kolding kommune gennemfører det samme type transformation under overskriften: Vi designer 1 Lisbeth Binderup, Skanderborg kommune: Innovation i den offentlige sektor. %20Innovation%20i%20den%20offentlige%20sektor%20af%20Lisbeth%20Binderup.pdf 3

4 livet 2. I Hedensted kommune er det aktivt medborgerskab 3. KL har i begyndelsen af 2014 etableret hjemmesiden: Nye velfærdsalliancer 4. Metoderne og italesættelsen er forskellig fra kommune til kommune, men grundlæggende er sigtet det samme. Velfærd er ikke bare lig de ydelser, der produceres af det offentlige og særligt af kommunerne. Velfærd skabes i fællesskab. For at opretholde og videreudvikle velfærden i Danmark kræver det, at lokalsamfundene finder nye veje til at løse deres opgaver. En af vejene er at nytænke og styrke samspillet mellem det offentlige, borgerne selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Vi skal udvikle det, vi kalder fremtidens velfærdsalliancer. Velfærdsalliancer handler om at bringe alle ressourcer i spil: borgerens, lokalsamfundets, civilsamfundets, erhvervslivets osv., så alle kan bidrage med deres unikke kompetencer og engagement. På den måde bliver summen af indsatsen større og bedre end den, de enkelte parter hver især bringer med sig ind i samarbejdet. Det giver bedre velfærd, bedre lokalsamfund og større livskvalitet for den enkelte. Det betyder, at det aktive medborgerskab kommer i centrum ved: En gensidig forpligtende dialog mellem kommune og borgerne med det formål at identificere borgernes ønsker og behov og nyttiggøre borgernes ressourcer i hele velfærdsproduktionen. At borgerne indgår og bidrager i nye fællesskaber til gavn for sig selv og eventuelt andre. At borgerne tager initiativer selv til gavn for sig selv og eventuelt andre. Der er mange måder at være aktiv på: Man er aktiv i sit eget liv, aktiv i egen familie, aktiv i egen institution, aktiv i nære netværk, aktiv i civilsamfundet, aktiv i kommunalpolitik. Det aktive medborgerskab favner frivillighed, men er meget andet og mere end frivillighed. Velfærdsalliancerne medfører nye måder et producere velfærd på. Det kan være en kommunestyret produktion, hvor det aktive medborgerskab kan bestå i, at den enkelte borger udtrykker sine ønsker og behov og byder ind med de ressourcer man kan. Det kan være samproduktion, hvor det aktive medborgerskab kan bestå i, at borgerne og kommunen indgår i nye fællesskaber, som producerer velfærd. Og endelig kan det være en egenproduktion, hvor borgerne går sammen om produktionen af velfærd, eventuelt faciliteret af kommunen eller ved brug af kommunale anlæg. Der er naturligvis en glidende overgang mellem de forskellige produktionsformer, men opdelingen er afgørende, fordi den skaber et større overblik over de forskellige roller, virkemidler og nødvendige kompetencer. Det illustrerer også de forskellige demokratiske former. Opdelingen er vist i figuren nedenfor sammen med konkrete eksempler. Modellen er udfoldet i analysen

5 Kommunestyret produktion (Længst mulig i eget hjem) Samproduktion (IT cafe på bibliotekerne og borgernes park ) Egenproduktion (mødregrupper) Et åbent vindue for kulturen Tankegangen om at skabe lokalsamfundet som et demokratisk fællesskab er dybt forankret i kulturlivet, og det ligger derfor lige for, at kulturen spiller markant ind i udviklingen af det nye mindset. Det ny paradigme kalder på kulturens og kulturinstitutionernes DNA, værdier og kompetencer, for kulturen har allerede en stærk alliance med danskerne. Først og fremmest møder kulturen borgerne. Der kommer f.eks. 35 mill. mennesker på bibliotekerne og 11 mill. på museer, og kulturen er dermed en direkte adgang til borgerne. En meget stor del af kulturinstitutionerne udspringer af et folkeligt engagement. I tidernes morgen har ildsjælene ikke set sig selv som frivillige, men har været drevet af et dybfølt engagement. Der var ingen frivilligpolitik eller frivilligkoordinatorer for frivillige, men man tog sagen i egen hånd, når man etablerede museet, det lokale spillested eller overtog driften af den lokale biograf. I 2012 havde 5 % af befolkningen eller ca udført frivilligt arbejde inden for det seneste år inden for kulturområdet, og det er inden for kulturområdet der er næst flest frivillige 5. Særligt bibliotekerne og folkeoplysningen har et DNA, der direkte understøtter den demokratiske udvikling og understøtte borgernes engagement. Bibliotekerne er: Til for enhver og åben for nye typer af fællesskaber. Et uformelt, åbent lærings-, inspirations- og mødested, der motiverer borgerne til personlig udvikling og samfundsmæssigt engagement. En grundlæggende infrastruktur i lokalområdet. Kommunal institution, ofte en kommunal portal, men opleves neutral. Bidrager til et lokalt, kulturelt fællesskab. 5 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Udviklingen i det frivillige arbejde Foreløbige analyser. (2013), SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 5

6 Folkeoplysningen oplyser alle borgere, så de kan blive en vidende og aktiv deltager i samfundet. Folkeoplysningen tilbyder mulighed for fordybelse og udvikling af kompetencer, der ikke nødvendigvis tilgodeses i det formelle uddannelsessystem. Mange museer og spillesteder udspringer af et stort folkeligt engagement og har dermed et godt fundament for at videreudvikle det aktive medborgerskab. Museernes DNA og museernes fysiske omgivelser giver nogle særlige muligheder for at blive en aktiv del af lokalsamfundet f.eks. gennem events, men også gennem socioøkonomisk virksomhed. Sådan bringes potentialet i spil Den ny velfærdsalliance er et godt udgangspunkt for at udvikle kulturinstitutionerne. For bibliotekerne og folkeoplysningen giver det mulighed for at vende back to basic, så de understøtter den nye demokratiske udvikling, og det handler om at udvikle bibliotekernes og folkeoplysningens kerneydelse i en ny kontekst. Med afsæt i den enkelte kulturinstitutions DNA giver samproduktionen og egenproduktionen mulighed for at folde kulturinstitutionens kerneydelse eller fortælling ud. På den ene side bliver institutionens arbejde mere fokuseret, og på den anden side får aktiviteterne større bredde. De enkelte kulturområder er udviklet meget forskelligt, og der vil derfor skulle arbejdes med kulturens alliance med danskerne: Der er er et betydeligt potentiale for museerne for at inddrage lokalsamfundets ressourcer, og at museerne har et godt afsæt med en stærk forankring i befolkningen. En klar forudsætning er en stor bevidsthed om det enkelte museums DNA, for det giver mulighed for både at fokusere og udbrede museets fortælling. Det skaber identitet, som gør museet mere attraktivt for borgerne at være aktivt på. I lyset af museumsfusionerne er det vigtigt fortsat at fastholde den lokale identitet, så den enkelte aktive borger ikke oplever den store forskel af fusionen, men at det enkelte fysiske museum blot bliver en del af noget større med de faglige og økonomiske fordele det indebærer. Det er endvidere vigtigt at museet har en klar kommunikation om sine værdier. Spillesteder er længst fremme med at bruge aktive borgere, der indgår direkte i kernefunktioner, som f.eks. at lægge repertoire, og i det hele taget drive spillestederne. På nogle spillesteder er der tale om en egentlig egenproduktion. Nogle spillesteder har således en meget veludviklet værktøjskasse. Spillestederne danner et fint forbillede for, hvordan frivillige inddrages i kulturen. Bibliotekerne skal spille aktivt ind i forhold til det enkelte lokalsamfund, og bibliotekerne skal udvikle kompetence til at understøtte og facilitere aktive borgere. Potentialet er meget stort, for bibliotekerne har en relativ kort periode arbejdet med at inddrage aktive borgere, og der er derfor i dag relativt få aktive borgere på biblioteket. Folkeoplysningen skal tænke sig i andre sektorområder og arbejder målrettet med kortlægning af kompetencebehov og udvikler uddannelsesaktiviteter, der passer ind i den ny kommunale virkelighed. Pointen er også, at folkeoplysningen i højere grad tænker systematisk i at understøtte og facilitere, at de aktive borgere selv organiserer deres egen folkeoplysning. Folkeoplysningspolitikken skal understøtte kompetenceudviklingen i forhold til det aktive medborgerskab. Dermed rummer den nye velfærdsalliance i sig selv store udviklingsmuligheder for den enkelte kulturinstitution. Men det går den også den anden vej. 6

7 For den nye udvikling giver kulturen en enestående mulighed for at sætte sit præg på udviklingen i lokalsamfundene og bidrage til at løse en række samfundsmæssige udfordringer, som f.eks. sociale problemer i et boligområde, spille en rolle i bosætningen og trække borgere til lokalsamfundet og give et konstruktivt bidrag til virkeliggørelsen af folkeskolereformen. Museerne har et stort potentiale ved at række ud til samfundet og bidrage til at løse andre samfundsmæssige udfordringer inden for f.eks. social-, uddannelse og beskæftigelsesområdet gennem etablering af socioøkonomiske virksomheder inden for de af museet fastsatte rammer. Kulturen skal dermed kunne bidrage som facilitator og formidler i udviklingen af nye fællesskaber, og kulturen skal naturligt tænke sig selv ind som en del af de kommunale sektorstrategier. Den kommunale kulturpolitik skal også ses i denne sammenhæng. Det kræver, at de forskellige kulturområder i højere grad arbejder sammen om at bringe alle lokalområdets ressourcer i spil. Sammen vil kulturinstitutionerne give en endnu stærkere alliance med danskerne. Udviklingsbehov En sådan udvikling vil stille store krav til kulturinstitutionerne og de kulturelle foreninger: Det kræver en stor bevidsthed om den enkelte kulturinstitutions DNA. Der skal gennemføres processer om at fastlægge DNA et, så det aktive medborgerskab får retning. Kulturinstitutionerne skal aktivt og systematisk bringe sit mindset i spil i forhold til lokalsamfundets ressourcer. Kulturen og kulturinstitutionerne skal bringer sig i spil i forhold til andre sektorers udfordringer, og særligt for museerne udvikle socioøkonomiske virksomheder. Der skal udvikles nye organisationsformer inden for den kommunestyrede produktion, samproduktion og egenproduktion, hvor man fastlægger roller og virkemidler. Der skal udvikles kompetence (både ansatte og aktive borgere) til at understøtte og facilitere nye fællesskaber i en samproduktion. Der skal udvikles kompetence (både ansatte og aktive borgere) til at understøtte og facilitere nye fællesskaber i borgernes egenproduktion. Der skal udvikles en værktøjskasse, der skal sikre kvalitet i opgaveløsningen i samarbejdet mellem de ansatte og de aktive borgere med bl.a. ledelsesredskaber i en kommunestyret produktion, i en samproduktion og i en egenproduktion. Værktøjskassen skal endvidere adressere den skæve alderssammensætning, der er blandt de nuværende aktive borgere på kulturområdet, ved at tiltrække yngre generationer. Udviklingen af de den fælles paraply for det aktive medborgerskab skal ske på en måde så det ikke lægger begrænsninger på den enkelte institution. Konklusion og anbefalinger Mange kommuner er ved at udvikle nye veje til velfærd. Fokus er på lokalsamfundet, hvor alle ressourcer bringes i spil. Det medfører nye roller, virkemidler og kompetencer for borgere og kommunen og i det hele taget et nyt mindset. Det er et åbent vindue for kulturen, fordi denne tilgang er dybt forankret i og en central del af kulturens DNA, og fordi så mange borgere møder kulturen. Kulturen og kulturinstitutionerne kan dermed komme med et væsentligt bidrag til at udvikle velfærdssamfundet, og omvendt kan det være med til at styrke og udvikle kulturen. Den ny velfærdsalliance rummer et stort potentiale for kulturens alliance 7

8 med danskerne ved at være facilitator og formidler i udviklingen af nye fællesskaber. Kulturen skal sættes i spil i forhold til andre sektorers udfordringer, og særligt for museerne er der et stort potentiale i socioøkonomisk virksomhed. En indfrielse af potentialet rejser en række udviklingsbehov, der skal adresseres i modelprogrammets hovedaktiviteter. Potentiale og erfaringer med det aktive medborgerskab varierer afhængig af typen af kulturinstitution og den lokale kontekst. Men det er en fælles udfordring for mange kulturinstitutioner, at der er en meget skæv alderssammensætning, at institutionerne skal tænke bredt i forhold til alle ressourcer i lokalsamfundet, og at der mangler fælles værktøjskasser, der kan være afsæt for den enkelte kulturinstitutions inddragelse af aktive borgere. Anbefaling: Under Kulturstyrelsens strategiske indsatsområde: Alliance med danskere iværksættes et modelprogram, der virkeliggør kulturens potentiale, og som adresserer udviklingsbehovene. Anbefaling: Kulturstyrelsen indarbejder Alliance med danskerne i forbindelse med revisionen af kulturregionsaftalerne. Anbefaling: Kulturstyrelsens udviklingsmidler fokuseres, så de i højere grad understøtter kulturens alliance med danskerne. Anbefaling: Kulturstyrelsen styrker opbygningen af et netværk med de kommunale chefer, der har kulturen som ansvarsområde og i højere grad understøtter en systematisk vidensdeling. Forslag til modelprogram for alliance med danskerne Formål Modelprogrammets overordnede formål er, at kulturen spiller markant ind i udviklingen af det nye mindset, hvor alle ressourcer bringes i spil, og derigennem udvikler både kulturen selv og bringer kulturen i spil og udvikler de øvrige sektorer i samfundet. Mere konkret har modelprogrammet til formål at: Øge borgernes engagement i kulturen gennem aktiv deltagelse. Skabe overblik, identificere cases og formidle inspiration til udvikling af kulturens rolle som facilitator og formidler i et lokalsamfund, hvor alle ressourcer bringes i spil. Udvikle og formidle eksempler på, hvordan kulturens mindset og kompetencer kan bringes i spil i de kommunale sektorstrategier fx i form af kulturpolitikker, politikker for folkeoplysning mv., der understøtter udviklingen af nye fællesskaber. Udvikle og formidle eksempler på, hvordan de enkelte kulturinstitutioner (særligt biblioteker, museer og folkeoplysningen) - med udgangspunkt i deres DNA - kan styrke deres alliance med danskerne og understøtter udviklingen af nye fællesskaber. Indhold Modelprogrammet er baseret på de aktive borgere, deres ønsker og behov og deres ressourcer. Modelprogrammet skal derfor designes, så det i høj grad giver rammer, og metoder til at udfolde 8

9 borgernes engagement. Princippet kan udtrykkes ved at vi bygger vejen mens vi går. En afgørende forudsætning for modelprogrammets succes er, at kulturinstitutionerne har en meget stor bevidsthed om sit eget DNA, for ellers er der en risiko for, at det aktive medborgerskab ikke skaber merværdi. Med denne tilgang vil modelprogrammets forventede resultater blive: Kulturen og kulturinstitutioner vil få en meget væsentlig samfundsmæssig rolle som facilitator og formidler i lokalsamfundet. Kulturen vil nå ud til nye målgrupper, som vil blive en aktiv del af kulturen. Kulturinstitutionerne vil komme til at arbejde mere fokuseret, og de vil kunne folde sine aktiviteter bredere ud. Befolkningen og medarbejdere vil få et kompetencemæssigt løft. Der bliver en systematisk og struktureret tilgang til det aktive medborgerskab med en national vidensdeling på tværs af kommuner, kulturregioner og kulturinstitutioner. Modelprogrammet indledes med en systematisk kortlægning af det igangværende aktive medborgerskab i de udvalgte lokalområder med særligt fokus på at bringe kulturen og kulturinstitutionerne i spil og fastlægge næste udviklingskridt. Konkret betyder det: At kulturpolitikken, folkeoplysningspolitik og andre relevante politikker holdes op imod visionen for det aktive medborgerskab med henblik på o At bringe kulturen i spil i forhold til lokalområdets forskellige dagsordener og kulturen på plads. o At folkeoplysningen får fokus på, hvordan den kan understøtte det aktive medborgerskab. o Kulturinstitutionerne bliver omdrejningspunkt og mødested for det aktive medborgerskab. At den enkelte kulturinstitution fastlægger sit DNA. Med afsæt i DNA et gennemfører kulturinstitutionen en udviklingsproces, der udfolder o Velfærdsproduktionsmodellen. o Afklarer roller, virkemidler og kompetencer i de forskellige produktionsformer. o De konkrete initiativer og tiltag til udvikling af det aktive medborgerskab. At der bliver en samlet national opsamling bl.a. med henblik af fælles initiativer og vidensdeling. Kortlægningen vil også afdække behovet for fælles redskaber f.eks. fælles kompetenceudvikling i form af et akademi for aktivt medborgerskab, og fælles ledelsesredskaber der forener de aktive borgere med de ansattes faglighed. Der skal udvikles kompetence til at understøtte og facilitere nye fællesskaber i en samproduktion og nye fællesskaber drevet af borgerne. Samlet handler det om at udvikle et nyt mindset, der konsekvent tager udgangspunkt i lokalsamfundets ressourcer, og i nye roller. Kortlægningen vil også afdække behovet for at udvikle nye organisationsformer, der afspejler borgernes behov og ønsker, og som tiltrækker yngre borgere. Modelprogrammet vil teste disse nye organisationsformer. Modelprogrammets tilgang er, at måden at organisere sig på vil være kontekstafhængig, men ved at samle viden om måden at organisere sig på, er der mulighed for at skabe gensidig inspiration. 9

10 Modelprogrammet vil have en fælles gennemgående forløb, der følger et holdningsspor (mindsettet) og et handlingsspor (de konkrete initiativer). Der ligger en meget væsentlig national og lokal opgave i at omsætte det nye mindset til handling. I modelprogrammet afvikles på det nationale niveau en konference (der samler kommunale direktører og kulturchefer, og som sætter kulturen ind i den nye dagsorden), en særligt kulturhjemmeside med gode eksempler fra alle dele af kulturen og et rejsehold, der kan inspirere og indsamle ideer. Dermed vil formidlingen i sig selv være med til at skabe retning for den nye udvikling. Og ikke mindst give ideer til at igangsætte nye initiativer og sprede ideer til hele landet. Programmet baseres på tre modelkommuner. Kommunerne/lokalsamfundene repræsenterer forskellige måder at arbejde med ovennævnte paradigmeskifte. Via bredde i kommunevalget både geografisk og i kommunestørrelse, et mix af forskellige typer af kulturinstitutioner og forskellige erfaringer og udfordringer i forandringen sikres en god validitet. Modelprogrammet skal virke som katalysator for landets øvrige kommuner og nationale interessenter som f.eks. KL, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Bibliotekslederforening, Bibliotekarforbundet, HK, Organisationen Danske Museer, Sammenslutningen af museumsforeninger i Danmark, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Kulturelle Samråd i Danmark, Dansk Live og andre landsdækkende kulturforeninger vil løbende blive inddraget bl.a. gennem konferencer. Opstart af modelprogram Et vellykket modelprogram vil forudsætte et ejerskab forankret i den øverste kommunale ledelse og øverste ledelse af kulturinstitutionerne. Det handler om at vælge de rigtige kommuner og kulturinstitutioner og give dem mulighed for at indpasse modelprogrammet i en lokal kontekst. Modelprogrammet indledes med udvælgelse og aftaleindgåelse med 3 kommuner og en række kulturinstitutioner og en proces, hvor de udvalgte kommuner og kulturinstitutioner får mulighed for at påvirke udformningen af modelprogrammet. Opstarten af modelprogrammet vil også give mulighed for at undersøge finansieringsmuligheder, herunder eventuelt forhandling med fonde. Det vil formentlig også give yderligere input til modelprogrammets fokus. Det indebærer følgende opgaver Dialog og forhandling med et antal kommuner og indgåelse af aftaler med 3 kommuner. Dialog og forhandling med et antal kulturinstitutioner og indgåelse af aftaler kulturinstitutioner i de valgte lokalområder. Dialog med kommende landsdækkende samarbejdspartnere. Afklaring af bl.a. fondes medfinansiering. Udarbejde et endeligt modelprogram, herunder modelprogrammets endelig økonomiske ramme og finansieringsmuligheder, organisering, fastlæggelse af milepæle osv. Aktiviteten forventes gennemført på 3 måneder. Modelprogrammet forventes at være 3-årigt med opstart i efteråret 2014 med annoncering på Kulturstyrelsens årsmøde. 10

11 Del 2. Analyse og vurderinger Alle ressourcer i spil - et nyt mindset Kommunernes nye veje til velfærd indebærer, at man er sammen om at producere lokalsamfundets velfærd. Det indebærer, at der tages udgangspunkt i borgernes ønsker og behov, og at man nyttiggør alle lokalsamfundets ressourcer. Det bringer det aktive medborgerskab i spil. Det aktive medborgerskab er: En gensidig forpligtende dialog mellem kommune og borgerne med det formål at identificere borgernes ønsker og behov og nyttiggøre borgernes ressourcer i hele velfærdsproduktionen. At borgerne indgår og bidrager i nye fællesskaber til gavn for sig selv og eventuelt andre. At borgerne tager initiativer selv til gavn for sig selv og eventuelt andre. Der er mange måder at være aktiv på: Man er aktiv i sit eget liv, aktiv i egen familie, aktiv i egen institution, aktiv i nære netværk, aktiv i civilsamfundet, aktiv i kommunens ledelse. Der bliver dermed nye måder et producere velfærd på, som illustreret i nedenstående figur: Figur. Det aktive medborgerskab udfolder sig i alle produktionsformer Kommunestyret produktion (Længst mulig i eget hjem) Samproduktion (IT cafe på bibliotekerne og borgernes park ) Egenproduktion (mødregrupper) Figuren illustrerer, at der bliver et nyt samspil mellem borger og kommune, og at det aktive medborgerskab vil udfolde sig på forskellige måder. I en kommunestyret produktion er kommunen først og fremmest myndighed, men det vil hele tiden være at tage udgangspunkt i borgernes ønsker og behov og deres ressourcer. I Kolding kommune skulle man f.eks. udstykke et nyt område til boliger, og det gjorde man ved at efterlyse borgerne, der havde lyst til at bosætte sig i området, og disse borgere formulerede retningslinjerne for udstykningen. Dermed fik man et mere attraktivt boligområde, og borgerne havde den fordel, at de allerede kendte deres nabo inden de overhovedet var begyndt at bygge. Et andet eksempel er fra Fredericia der gennemførte projektet Længst mulig i eget liv, der havde det sigte at hjælpe de ældre borgere til at kunne selv. Et tredje eksempel er et mentorprogram, hvor ressourcestærke borgere er mentorer for udsatte borgere. På kulturområdet kan det f.eks. være en bibliotekar, der lærer borgeren at søge efter det ønskede materiale selv. (Brugeren/låneren bliver til borger). 11

12 I samproduktionen producerer borgere og kommune velfærd i fællesskab. Det kan f.eks. være borgere, der delvist overtager udviklingen og plejen af den offentlige park, og gør kommunens park til borgernes park. Det kan være borgere, der indgår i en IT-cafe med det formål at lære borgerne hvordan man bruger IT. I Ballerup udarbejdede en gruppe borgere f.eks. en omfattende IT manual og organiserede selv en IT cafe. Et andet eksempel er aktive borgere, der hjælper ældre borgere på et plejehjem. Et tredje eksempel er på et museum, hvor aktive borgere levendegør museets formidling. I egenproduktionen er velfærdsproduktionen styret af borgerne selv, og kommunen kan være igangsættende eller skaber de fysiske rammer for, at egenproduktionen kan udfolde sig. Et klassisk eksempel er mødregrupper, hvor kommunen bringer nybagte mødre sammen, og herefter er det op til den enkelte mødregruppe at fastlægge indholdet i det nye fællesskab. Et andet eksempel er en svømmeklub, der overtager driften af en svømmehal i ydertimerne, og dermed gør det muligt at holde svømmehallen længere åbent. Et tredje eksempel er gåbussen 6, hvor ældre elever går med yngre elever, gåbussen, til skole. Det skaber fysisk aktivitet, giver de ældre elever ansvar samtidig med, at man løser et trafiksikkerhedsproblem. På kulturområdet kan det være jazzklubben, der arrangerer koncerter. Der vil selvfølgelig være en glidende overgang fra kommunestyret produktion til samproduktion og egenproduktion. Pointen er, at det aktive medborgerskab kan komme til udtryk på rigtig mange måder, og i mange situationer vil kommunen have en relativ lille rolle. Det aktive medborgerskab medfører således nye roller, hvor kommunen f.eks. i højere grad ser på de mulige ressourcer i lokalsamfundet og skaber et nyt samspil med borgerne indbyrdes med en mere understøttende og faciliterende rolle. I det hele taget hjælper kommunen borgerne til at kunne selv, og borgerne får i større udstrækning mulighed for at bringe sine egne ressourcer i spil. I nedenstående tabel er mere systematisk vist, hvilke roller borgerne henholdsvis kommunerne får i en kommunestyret produktion, i en samproduktion og i en egenproduktion. Helt grundlæggende får kommunen en anden tilgang til borgerne, fordi kommunen som udgangspunkt tager afsæt i borgernes ønsker og behov og i en dialog finder frem til, hvordan man kan nyttiggøre borgernes ressourcer

13 Roller i det aktive medborgerskab Borgerne Produktionsform Kommunen/institutionen Modtager velfærdsydelser fra kommunen. Borgerne kommer med forslag til, hvad de kan gøre selv. Borger til borger. Bidrager til velfærdsproduktionen til gavn for sig selv og eventuelt andre Varetager selv produktionen af velfærdsydelser til sig selv eller en gruppe af borgere Kommunestyret produktion Samproduktion Egenproduktion Kommunen leverer velfærdsydelser til borgerne i en ligeværdig dialog med fokus på borgernes ønsker, behov - og deres ressourcer. Hjælper borgerne til at kunne selv. Facilitere at borgere bringes i et fællesskab, der bringer nye ressourcer i spil. Sætter rammer og leder produktionen. Faciliterer og understøtter, at borgerne indgår direkte i produktionen. Kommunen kan efter behov bidrage til at understøtte og facilitere borgerne i en opstartsfase De nye roller indebærer en ny form for dialog med borgerne. Virkemidlerne bliver dermed også forskellige. F.eks. vil borgerne i den kommunestyrede produktion mere have fokus på at udtrykke sine ønsker og behov snarere end at have fokus på sine rettigheder. Omvendt vil kommunen have mere fokus på løsninger, der i højere grad imødekommer borgernes behov. I samproduktionen vil kommunen invitere borgerne inden for i maskinrummet på institutionerne, og det vil f.eks. udfordre den mere traditionelle lean tænkning. Borgerne tilfører ressourcer til institutionerne, og samproduktionen giver mulighed for at løse opgaverne på andre måder. I egenproduktionen vil kommunen stille sig selv spørgsmålet: Hvor lille en rolle kan kommunen have, og kommunens rolle bliver eventuelt at være igangsættende f.eks. med brug af borgerbudgetter, facilitere borgernes initiativ i starten eller stille fysiske rammer til rådighed. 13

14 Virkemidler i det aktive medborgerskab Borgerne Produktionsform Kommunen/institutionen Udtrykker sine behov og ønsker. Sætter sine egne ressourcer i spil og er kreativ om, hvordan man selv kan bidrage. Giver feed back. Kan få lov at give. Melde sig som aktiv borger. Være villig til at indgå i nye fællesskaber primært sat i scene af den enkelte institution. Komme med ideer til udvikling af velfærdsproduktionen. Være villig til at forpligte sig. Tager initiativer. Danner fællesskaber. Indgår partnerskaber. Fundraiser. Bidrager med egen økonomi. Kommunestyret produktion Samproduktion Egenproduktion Inviterer til gensidig dialog. Være åben over for borgernes ønsker og behov. Er åben for nye løsninger. Fokus på oplevet tilfredshed. Tager initiativ til samproduktion. Borgerne inviteres ind i maskinrummet. Stiller ledelse og produktionen til rådighed for samproduktion. Leder og inddrager borgere i et konstruktivt samspil mellem ansatte og borgere. Bringer fagligheden i spil på en ny måde. Borgerbudgetter. Stiller fysiske rammer til rådighed. Stiller redskaber til rådighed. Bidrager med facilitator til opstart. Indgår partnerskaber. De nye roller vil kræve nye kompetencer hos kommunernes medarbejdere, som vil bringe sine faglighed i spil på en ny og samarbejdende måde. F.eks. kræver det stærke kommunikative evner og evne til samarbejde i et fællesskab med borgerne. Det stiller også nye krav til lederrollen, hvad enten det f.eks. er den aktive borger der leder eller, det er kommunen. De ansattes nye rolle betyder også en udvikling i jobfunktionerne, fordi velfærdsalliancen skaber et fællesskab om velfærdsproduktionen, og det kræver både en udvikling af de kommunikative kompetencer og nye samarbejdskompetencer, fordi den ansatte skal have et direkte samarbejde med borgerne. Det kræver nye ledelsesmæssige kompetencer med mere fokus på f.eks. anerkendende og tillidsbaseret ledelse, og nye ledelsesredskaber for at skabe et konstruktivt samarbejde mellem ulønnede borgere og lønnede ansatte. De ansatte vil i mange situationer gå fra at være bestemmende til at skulle være rådgivende, og det bringer meget naturligt fagligheden i spil på en ny måde. Omvendt skal velfærdsproduktionen være fagligt funderet, og det kræver, at også borgerne skal have kompetencer inden for de områder, hvor de er aktive. Det kan være borgerne, der levendegør museet, der skal have viden om det museale arbejde, som de formidler eller borgerne der får ansvaret for driften og udviklingen af parken, skal have viden om f.eks. planter. 14

15 De ny kompetencer kan mere systematisk beskrives i nedenstående tabel. Nye kompetencer i det aktive medborgerskab Borgerne Produktionsform Kommunen/institutionen Åbne. Være samarbejdsvillige. Kommunestyret produktion Dialog og formidling. Kunne udøve skøn/fokus på løsninger og effekt. Fra processtyring (lean) til oplevet velfærd. Lære borgerne at kunne selv. Bringe fagligheden i spil på nye måder. Tillidsbaseret ledelse. Samarbejdsevner. Kommunikative evner. Nødvendig faglig indsigt. Netværkskompetencer Organiserer og driver. Netværkskompetencer. Samproduktion Initierer og faciliterer. Risikovillighed. Stærke kommunikative kompetencer og samarbejdsevner. Netværkskompetencer. Bringe faglighed i spil på nye måder. Tillidsbaseret ledelse. Egenproduktion Initierer og inspirerer. Faciliterer. Det aktive medborgerskab betyder også en udvikling af vores demokratiske tænkning. Med den aktive inddragelse allerede i starten, vil gøre de mere traditionelle demokratiformer mere eller mindre overflødige. Det giver således ikke så meget mening at have en høring om en lokalplan, som de aktive borgere selv har udformet. Kommunalbestyrelsens opgave bliver en anden. Kommunalpolitikerne bliver ledere af lokalsamfundet og præger dagsordenen. Opgaven bliver i højere grad at stimulere til at øge aktiviteten i lokalsamfundet, og for kommunalpolitikerne bliver der den fordel, at de vil møde flere borgere gennem events, bevægelser og kommuneinvolvering fra aktive borgere. Kommunalbestyrelsen vil i en række tilfælde skulle sætte rammer inden for hvilke, det aktive medborgerskab kan udfolde sig. Den nye velfærdsalliance vil føre til ikke kun en type fællesskaber som f.eks. foreninger, men til mange slags fællesskaber. Det kan være fællesskabet for de aktive i parken, eller de aktive elever i gåbussen, eller de aktive i svømmeklubben. Men fællesskabet kan også bare være, når en borger hjælper en anden borger i et mentorprogram. Identiteten vil være i den aktivitet, som man er en del af. Og organiseringen af fællesskaberne vil tage afsæt i opgaven. 15

16 Borgernes politiske engagement vil i højere grad komme til udtryk gennem sine konkrete handlinger og bidrage med de ressourcer den enkelte har. Demokrati i det aktive medborgerskab Borgerne Produktionsform Kommunen Borgerne bidrager til samfundet med de ressourcer, de har. Borgerne udøver sin indflydelse gennem egen handling og stiller forslag. Borgeren indgår og bidrager i nye fællesskaber. Borgerne er selvbestemmende og udførende. Åben over for at indgå i nye fællesskaber Kommunestyret produktion Kommunalbestyrelsen ser alle borgere som en ressource, der kan bidrage til fællesskabet. Kommunalbestyrelsen understøtter fællesskaber. Samproduktion Kommunalbestyrelsen præger dagsordenen. Kommunalbestyrelsen sætter rammer for borgernes udfoldelse og respekterer rammer. Kommunikerer sine værdier. Gensidig forpligtende dialog. Egenproduktion Kommunalbestyrelsen har kontakt med mange aktive borgere. Kommunalbestyrelsen opmuntrer og er i tættere dialog med borgerne. Kommunen nyttiggør læring til gavn for andre borgere. Det aktive medborgerskab favner frivillighed men er andet og mere end det Denne ændrede tilgang får også betydning for vores sprog og begreber. Det aktive medborgerskab favner naturligvis også frivillighed. Men det er meget andet og mere end det. I SFI s rapport: Udviklingen i det frivillige arbejde (2013) 7 er frivilligt arbejde defineret som en aktivitet, der: Er ulønnet (dog med mulighed for kompensation for udgifter). Er frivillig (fx ikke aktivering). Udføres i en organisatorisk sammenhæng, som godt kan være en offentlig eller privat virksomhed Er til gavn for andre end en selv og den nærmeste familie Er aktiv (dvs. medlemskab af en organisation er ikke nok). 7 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013): Udviklingen i det frivillige arbejde Foreløbige analyser. (2013), SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 16

17 Her er borgernes indsats betegnet som arbejde, og det er ikke et begreb, der giver mening i forbindelse med det aktive medborgerskab. De store elever i gåbussen vil nok ikke betegne deres indsats som arbejde. Mødregrupperne vil nok heller ikke betegne deres erfaringsudvekslinger som arbejde. Nok heller ikke borgerne der udformede lokalplanen for det nye område, der skulle udstykkes til boliger. Eller jazz-entusiasterne der arrangerede en jazzkoncert. SFI s definition er også, at frivillig ikke er f.eks aktivering. Det giver heller ikke mening i en kontekst med det aktive medborgerskab, for selvfølgelig er personer på overførselsindkomst også en mulig ressource i lokalsamfundet i f.eks. i en socioøkonomisk virksomhed. Når personer på overførselsindkomst inddrages i nye fællesskaber kan det være en rigtig god vej fra overførselsindkomst til arbejdsmarkedet. Det vil kræve en samtænkning. Frivillig i den snævre forstand vil indskrænke handlemulighederne. Endelig skal den frivillige indsats ifølge SFI være til gavn for andre end selv og den nærmeste familie. Som det fremgår, ligger det i selve begrebet aktivt medborgerskab, at indsatsen er til gavn for en selv og eventuelt også andre. Man kan med rette stille spørgsmålet om ikke også de frivillige aktiviteter er til gavn for en selv, f.eks. år de frivillige bliver en del af et fællesskab. Eller ved at få kompetenceudvikling. Eller får en aktivitet, der kan skrives på sit CV, og som kan bruges i en jobsammenhæng. På kulturområdet er de frivillige aktiviteter i allerhøjeste grad til gavn for en selv. De aktive laver koncerter for sig selv - og andre. De aktive levendegør museet til gavn for sig selv og egne oplevelser - og til gavn for de besøgende. Og de aktive gennemfører folkeoplysning, fordi de er engageret og fordi de bliver en del af et fællesskab. Og man kan spørge, hvad er problemet, at det er til gavn for en selv? Den snævre opfattelse passer i hvert fald ikke til aktive medborgerskab. Potentialet. Borgerne vil gerne være aktive Der er ikke gennemført undersøgelser om det aktive medborgerskab, men man kan naturligvis stille spørgsmålet, om borgerne overhovedet vil være aktive. Man kan i stedet skele til forskellige frivilligundersøgelser. Center for Frivilligt Socialt Arbejde 8 viser, at 72 % af dem der i 2012 ikke udførte frivilligt arbejde sandsynligvis eller meget sandsynligt ville engagere sig, hvis de blev spurgt. I SFI s undersøgelse svarer 45 % ja på spørgsmålet: Kunne du tænke dig at deltage i frivilligt ulønnet arbejde, hvis nogen bad dig om det?. Det er interessant, at det er nøjagtig den samme svarprocent som i SFI s undersøgelse fra 2004, og i og med der er et uændret antal frivillige, må man konstatere, at det store potentiale ikke er blevet bragt i spil. Der er tydeligvis store forskelle i svarene, men det handler om, hvordan man har spurgt, men uanset om man lægger den ene eller den anden undersøgelse til grund, så er der et meget stort potentiale for flere frivillige. Selv når man anlægger den ret snævre tilgang, som man gør med begrebet frivillighed. 8 Center for Frivilligt Socialt arbejde: Den frivillig sociale indsats. Frivilligrapport (2013) Social- og integrationsministeriet 17

18 Kulturen har en stærk alliance med danskerne Det ligger lige for, at kulturen spiller markant ind i udviklingen af det nye mindset i kommunerne. Først og fremmest møder kulturen borgerne. Der kommer f.eks. 35 mill. borgere på bibliotekerne og 11 mill. på museerne. Kulturen har dermed en direkte adgang til borgerne, og det ligger lige for, at de kulturelle institutioner bliver en del af omdrejningspunktet for det aktive medborgerskab. En meget stor del af kulturinstitutionerne udspringer af et folkeligt engagement. I tidernes morgen har ildsjælene ikke set sig selv som frivillige, men har været drevet af et dybfølt engagement. Der var ingen frivilligpolitik eller frivilligkoordinatorer for frivillige, men man tog sagen i egen hånd, når man etablerede museet, det lokale spillested eller overtog driften af den lokale biograf. Faktisk er en meget stor del af kulturlivet præget af sam- og egenproduktion. Hvis ikke der var aktive borgere, ville der f.eks. blive meget færre spillesteder til stor skade for det danske musikmiljø. Tankegangen om at skabe lokalsamfundet som et demokratisk fællesskab er derfor dybt forankret i kulturlivet. I 2012 havde 5 % af befolkningen eller ca udført frivilligt arbejde inden for det seneste år inden for kulturområdet (SFI, note 2). I 2004 var det 3 % af befolkningen. Der er dermed tale om en positiv og markant fremgang. De frivillige havde den seneste måned brugt i gennemsnit 16 timer. Kulturområdet er dermed det næststørste frivilligområde efter idrætsområdet, der er markant størst. Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse 9 viser, at 6 % af befolkningen inden for det sidste år havde været engageret i frivilligt arbejde inden for kulturområdet. Undersøgelsen konkluderer, at det er på niveau med 2004 (4 %). Selvom der er forskel i undersøgelserne, så fortæller de om en stærk lokal folkelig forankring, der kan give et godt afsæt til kommunernes udvikling af det aktive medborgerskab. Særligt bibliotekerne og folkeoplysningen har et DNA, der direkte understøtter den demokratiske udvikling og understøtte borgernes engagement. Bibliotekerne er: Til for enhver og åben for nye typer af fællesskaber. Et uformelt, åbent lærings-, inspirations- og mødested, der motiverer borgerne til personlig udvikling og samfundsmæssigt engagement. En grundlæggende infrastruktur i lokalområdet. Kommunal institution, ofte en kommunal portal, men opleves neutral. Bidrager til et lokalt, kulturelt fællesskab. Folkeoplysningen oplyser alle borgere, så de kan blive en vidende og aktiv deltager i samfundet. Folkeoplysningen tilbyder mulighed for fordybelse og udvikling af kompetencer, der ikke nødvendigvis tilgodeses i det formelle uddannelsessystem. Med den stærke alliance med danskerne kan kulturområdet vise vejen. F.eks. bliver Kulturhuset Skanderborg drevet af 300 borgere med mange aktiviteter på tværs af kulturarter med foredrag, teater, biograf, koncerter, udstillinger osv. Kulturhuset er placeret sammen med biblioteket, og det giver en samlet set rigtig god synergi. I Skanderborg har man skabt et folkeligt kulturelt miljø på 9 Epinion og Pluss leadership (2013): Danskernes kulturvaner Kulturministeriet. 18

19 tværs af kunstarter, som sætter sit afgørende præg på Skanderborg. Kulturhuset Skanderborg har et aktivitetsniveau som f.eks. Trommen i Hørsholm, men det drives af borgerne og får dermed en større gennemslagskraft i befolkningen. Pointen er, at de aktive borgere i Kulturhuset skaber det kulturelle liv i Skanderborg. Borgerne bliver andet og mere end frivillige. De bliver kulturelle ambassadører. Borgerne er aktive for deres egen skyld, men de er det også, fordi de vil være med til skabe det lokalsamfund, som de er en del af. De bliver ikke en marginal tilføjelse til en kerneproduktion, men selve kernen i produktionen. Eller Roskildefestivalen der har professionaliseret det aktive medborgerskab på en måde, så ca aktive borgere afvikler den store festival med besøgende, og hvor kernen af aktive indgår i selve kerneproduktionen i festivalen. Eller når Ringkøbing-Skjern museum levendegør museet med 300 aktive borgere, organiseret i 28 laug, der alle arbejder inden for nærmere fastsatte rammer og understøtter museets fortælling. Det aktive medborgerskab udfordrer kulturen Der er gennemført en interessentanalyse, der er beskrevet nærmere i bilag 1. Formålet med interessentanalysen har været at afdække interessenternes holdning til alliance med danskerne, og hvor de ser deres eget bidrag, og hvordan de vurderer potentialet. Den metodiske inspiration er hentet i swot-tankegangen, hvor der fokuseres på styrker/svagheder og trusler/muligheder. Metoden har lagt på at tage afsæt i den enkelte interessents situation. I forhold til kommunerne har fokus været på alle værdikæder, dvs. direktion, centerchef/kulturchef og institutionschef. Efter de første interviews af interessenterne og kommunerne dannede der sig et billede af potentialet for det aktive medborgerskab, og hvad der skal for at udnytte potentialet. Dette billede er blevet præsenteret for en række kommuner, og på baggrund af kommentarerne til dette billede, er den nuværende rapport blevet udarbejdet. De følgende afsnit sammenfatter vores vurdering af de udfordringer og potentialer, som der er for at virkeliggøre det aktive medborgerskab med udgangspunkt i interessenternes input. Vi har f.eks. konstateret, at de forskellige kulturinstitutioner er optaget af deres egen specifikke dagsorden, hvad der er helt legitimt. Men der er en risiko for, at udsynet og en bredere kulturpolitisk dagsorden bliver mindre fremtrædende. Det gælder kulturens f.eks. organisatoriske placering i kommunerne og kulturorganisationernes placering i forhold til foreningerne og det aktive medborgerskab i andre sektorer. Kulturen organisatorisk De seneste mange års udvikling har ført til store organisatoriske ændringer i kommunerne, og det har betydet, at kulturen ofte er blevet lagt sammen med andre forvaltningsgrene, der har påvirket udformningen af kulturpolitikken. Hvis det f.eks. er erhvervsområdet, bliver det en kultur- og vækstdagsorden, eller hvis det er socialområdet, bliver kulturen set i et socialt udviklingsperspektiv. På landsplan kommer det til udtryk ved, at kulturen i en kommunal kontekst er organiseret i Børnog kulturchefforeningen. Når der som nu skal implementeres en ny skolereform, betyder det reelt, at der i en periode ikke er et fælles kommunalt forum at drøfte de kulturpolitiske udfordringer. Eller skaber erfaringsudveksling om, hvordan man i kommunerne kan arbejde med det aktive medborgerskab set i et kulturelt perspektiv. Det kan derfor anbefales at opbygge et 19

20 kulturchefnetværk på tværs af kommuner f.eks. med afsæt i kulturaftalerne og Kulturstyrelsens årsmøde, sådan som det f.eks. er sket i KulturMetropol Øresund (KMØ). Kulturområdet er stærkt forankret lokalt, men der er også rigtig mange landsforeninger på kulturområdet. Sammenslutningen af Kulturelle Samråd i Danmark har i 2013 taget initiativ til at samle de kulturelle landsforeninger i en forening: "Det Frivillige Kulturelle Foreningsnetværk". Det er et meget prisværdigt initiativ, men det store antal landsorganisationer vidner også om, at det kan være svært at give éen stemme på nationalt niveau. Som formanden for Kulturelle Samråd i Danmark, Hans Rostholm, udtrykker det: For selvom vi alle agerer inden for samme felt (det frivillige kulturelle), varetager vi hver vores del af kulturlivet. Derfor er der endnu behov for mange samtaler og møder om, hvor vi skal bevæge os hen og i hvilken form. Og naturligvis er vi også afhængige af, om der kommer penge til netværkssamarbejdet 10. Det vidner om, at det er svært at samle de aktive borgere på kulturområdet modsat f.eks. socialområdet. Her er der bl.a. i kraft af stærke landsdækkende sociale foreninger med stor kapacitet også på nationalt niveau - sikret midler til det frivillige arbejde. Servicelovens 18 pålægger kommunerne at samarbejde med de sociale foreninger, og der er afsat ganske betydelige midler. De er i høj grad gået til kapacitetsopbygning af foreningerne. Videre er der etableret 65 frivilligcentre i kommunerne, som har til formål at støtte, udvikle og fremme (primært den sociale) frivillighed lokalt. Staten har endvidere etableret Center for socialt frivilligt arbejde, som er en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet med det formål at støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde i Danmark. Og socialministeren har nedsat Frivilligrådet til at rådgive sig og regeringen om udviklingen af frivilligdanmark. Det er derfor ikke overraskende, at de sociale foreninger står stærkt i forhold til de kommunale forvaltninger. Og meget stærkere end kulturforeningerne. Når virkemidlerne er så forskellige, er der en risiko for, at denne forskel blot blive styrket i fremtiden, og at kulturforeningerne vil komme til at stå stadig svagere. Interessentanalysen viser, at hvert enkelt kulturområde har et stort fokus på sit eget område, og der er en risiko for, at den meget opdelte organisering af kulturområdet kan have en lang række uheldige virkninger: At hver enkelt område (paraplyorganisation) opbygger sin egen administration, vidensdatabase og kompetenceudvikling med et ressourcespild til følge. At man opfinder den samme dybe tallerken f.eks. om redskaber til ledelse af samproduktion af ansatte og aktive borgere. En intern kamp om knappe midler. At de sociale foreninger vil stå stadigt stærkere i kommunerne og meget stærkere end kulturforeningerne. Det anbefales, at Kulturstyrelsen understøtter vidensindsamling og spredning, og at tilskudsmidler i højere grad understøtter en fælles alliance med danskerne. En udfordring at bringe kulturen i spil Interessenterne på kulturområdet er meget interesseret i at bringe kulturen i spil i forhold til at løse udfordringer i andre sektorer. Men det er ikke lige til, fordi kultursektoren skal til at læse sig selv ind i andre sektorplaner og byde ind med det som kulturen kan bidrage med. Det kræver på flere måder et nyt mindset og en ny måde at skulle samarbejde på. 10 Kultur.dk, nr. 10 december 2013, leder. Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark. 20