M RGEN MADSKLUBBER En trin for trin guide til hvordan I starter jeres morgenmadsklub

Relaterede dokumenter
Kostpolitik - En sund start på livet

Kost og sundhedspolitik

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Om foreningen. fødevarebankens kendetegn. fødevarebankens mission: fødevarebankens vision:

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

På Gildbroskolen begynder skoledagen med morgenmad

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad- & Måltidspolitik

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Kostpolitik for Trækronerne

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018

MEDIEKIT.

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Spørgsmål og svar om den nye skole

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Kostpolitik for Korsholm/Søften

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Kostpolitik på Nordvestskolen

Hjertinggårdens kostpolitik.

FødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken

Specialklasserækken på Hadbjerg skole

Kost- og sukkerpolitik 2017

Politik for mad, måltider og bevægelse

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Politik for mad, måltider og bevægelse

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Boeslunde Børnehus Hovstien Boeslunde

Ubberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

4 blokke hver deres fokus

Skolebestyrelsens principper

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Børnehuset kost og motionspolitik

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Kost- og ernæringspolitik

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Kost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven

Info-folder For Hornum Børnehave

Børnehaven BIEN I BIEN lægger vi vægt på tryghed,

Strategi for skolemad

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst.

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Den udfordrende skolemad

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET

Velkommen i Nim Børnehus. Møllegade 24, Nim 8740 Brædstrup Tlf

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Mål for vores kostpolitik

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Børnebyens kostpolitik

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Om forplejning. Her kan du læse, hvad du kan forvente af din ISS-kantine og mødeforplejning

Kost og sundheds politik

Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010

Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune

Dagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider.

Mad- og måltidspolitik

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret Vuggestuen

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

MADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Politik for Lektier og faglig fordybelse

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole

Kostpolitik for Børnehuset Mejemarken. Af: Børnehuset Mejemarken. Dato: 2012.

Mad & Måltids politik

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Transkript:

M RGEN MADSKLUBBER En trin for trin guide til hvordan I starter jeres morgenmadsklub Udarbejdet af Side

Forord En Morgenmadsklub er et tilbud, hvor I som skole tilbyder jeres elever et morgenmåltid inden dagens lektioner. Formålet er at nå de børn og unge, der ikke får morgenmad hjemmefra, ofte fordi de kommer fra udsatte og ressourcesvage familier, der bor i de socialt belastede boligområder. Med skolereformen og det øgede fokus på morgenmad og indlæring er en Morgenmadsklub også et velegnet og understøttende supplement til den nye hverdag for eleverne. Siden 2013 har fødevarebanken sammen med skoler i udsatte områder hjulpet otte i gang. Derfor vil vi gerne dele ud af de gode erfaringer, vi sammen med de deltagende skoler har høstet indtil nu. Vores håb er, at andre interesserede skoler, som overvejer at starte et lignende tilbud for deres eleverne, kan få glæde af den viden, vi har opnået. Denne guide er tænkt som en hjælp og et redskab til at etablere en Morgenmadsklub på jeres skole eller finpudse en allerede eksisterende klub. Guiden tager udgangspunkt i fødevarebankens og de deltagende skolers erfaringer samt studiebesøg på skoler i udlandet, hvor der også afvikles. God fornøjelse med jeres Morgenmadsklub. Med venlig hilsen, Karen Inger Thorsen Direktør i fødevarebanken April 2016 fra madspild til måltid

Indhold Forord Baggrund for initiativet 1 og fødevarebanken 1 Hvorfor lave en Morgenmadsklub... 1 Fase 1 - forberedelse... 2 Budget og tidsforbrug... 3 Til den/de Morgenmadsklubansvarlige... 3 Fase 2 - praktisk planlægning og igangsættelse... 4 Hvor skal Morgenmadsklubben holde til?... 4 Hvornår skal det være?... 4 Hvor mange elever skal I regne med?... 4 Hvordan skal opsætningen og servering foregå?... 4 Hvad kræver det i form af mad og service?... 5 Kommunikation... 5 Indvielse... 5 Fase 3 - hvordan bliver Morgenmadsklubben et godt socialt rum... 6 Involvering af eleverne... 6 En god ramme med tid til spisning... 6 Sociale aktiviteter... 6 Fase 4 - forankring af Morgenmadsklubben... 7 Fase 5 - evaluering... 8 Vil du vide mere? 9 Bliv modtager hos fødevarebanken... 9 Kontakt os... 9

Baggrund for initiativet fødevarebanken har siden 2009, med økonomisk støtte fra VELUX FONDEN, bekæmpet madspild og madfattigdom i Danmark. Som forening indsamler vi frisk overskudsmad fra fødevareproducenter, supermarkeder og grossister og fordeler denne blandt organisationer, der arbejder for og med socialt udsatte heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge. Som den eneste forening i Danmark distribuerer fødevarebanken systematisk og i stor skala overskudsmaden inden for fødevarelovgivningens rammer. I 2013 fik fødevarebanken ny inspiration til at bekæmpe madspild og madfattigdom, da vi så hvordan skoler i udlandet anvendte til at give ressourcesvage elever en god start på dagen. Inspirationen førte til at fødevarebanken, med økonomisk støtte fra Kelloggs s Coporate Citizen Fund, begyndte levering af morgenmadsprodukter til en række startet af skoler i socialt belastede områder. og fødevarebanken Hvorfor lave en Morgenmadsklub Manglende morgenmad kan have betydning for indlæring, koncentration og adfærd resten af dagen. Flere studier peger på, at der er en sammenhæng mellem kosten og børns evne til at opfatte, bearbejde og lagre information. Særligt morgenmaden er afgørende 1. Undersøgelser viser, at sociale forhold har betydning for, om børn får spist morgenmad hjemme, inden de møder i skole. Således viser Skolebørnsundersøgelsen fra 2014, at børn i familier i de lavere socialgrupper sjældnere får morgenmad end børn fra højere socialgrupper. En Morgenmadsklub er mere end den mad, vi spiser. Madlavning og måltider er en social aktivitet: maden og fællesskabet omkring et måltid er et rigtigt godt værktøj til at skabe hygge og ro, inden skoledagen starter. Det skaber et socialt rum for alle elever og kan samtidig hjælpe elever med knapt så mange ressourcer hjemmefra. På de næste sider kan I læse mere om de forskellige faser, herunder beslutninger, I som skole skal tage stilling til frem mod åbningen af jeres Morgenmadsklub, den løbende tilpasning af konceptet og evaluering. Forberedelse Igangsættelse Det sociale rum Forankring Evaluering 1 Kostens betydning for læring og adfærd hos børn: En gennemgang af den videnskabelige litteratur, Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelig Fakultet, Københavns Universitet (januar 2009) 1

Fase 1 forberedelse Ved opstart af en Morgenmadsklub anbefales det, at mulighederne i konceptet overvejes og holdes op i mod jeres konkrete behov hvilke elever, vil have glæde af at deltage så at Morgenmadsklubben når de børn, der har behovet. Erfaringerne viser, at ne fungerer bedst ved at være åbne for alle elever fra de klassetrin, I som skole vælger at henvende jer til. Samtidig skal der være fokus på at inddrage de elever, som kan have mest behov for at deltage. Dermed kan I, uden en tydelig selektion og stigmatisering, aflaste nogle af de familier, hvor børnene ofte møder op uden at have spist morgenmad. Yderligere skal der udpeges ansvarligt personale, der på daglig basis driver klubben. Erfaringer fra eksisterende viser, at 1-2 lønnede hovedansvarlige og nogle hjælpere er en god forudsætning for at igangsætte og drive Morgenmadsklubben. På deltagende skoler bruges ofte kantineansvarlige eller pædagoger. Som skole kan I også overveje inddragelse af frivillige. Spørgsmål, relateret til ledelsesvalg og prioriteringer, der med fordel kan tages stilling til: Hvilke sociale muligheder giver en Morgenmadsklub? Hvilke klassetrin skal Morgenmadsklubben henvende sig til? Skal den normale undervisning inddrages? Hvor og hvor ofte vil I afholde Morgenmadsklubben? Kan Morgenmadsklubben indgå i time/ personale/normeringen på skolen? 2

F.eks. ved at: Forberede mad i hjemkundskab, der spises i Morgenmadsklubben Inddrage de større børn i en mentorordning (et socialt forløb) En Morgenmadsklub er ofte mest aktuel for elever på mellemtrinnet og udskolingen, da elever i indskolingen ofte tilbydes morgenmad igennem SFO en. Her kan begge ordninger eventuelt slås sammen, så de drives i fællesskab med styrkede ressourcer. Budget og tidsforbrug Der skal afsættes budget til løn samt indkøb for at kunne drive Morgenmadsklubben. Tid og budget til indkøb afhænger af, hvordan I i øvrigt tilrettelægger dette, og hvordan Morgenmadsklubben kan indtænkes heri. Følgende overvejelser kan være gode: Kan varer, som er indkøbt i andre sammenhænge, benyttes f.eks. til kantinedrift Kan indkøb foretages via nettet eller skal der afsættes tid til at gå i supermarkedet Skal der bestilles varer specifikt til Morgenmadsklubben Hvad er ike populært - hvorfor? Tidsforbrug til selve afviklingen 15-30 min. til forberedelse 30-60 min. til Morgenmadsklub 15-30 min. til oprydning Til den/de Morgenmadsklubansvarlige Når det gælder aktiviteter på skolen, som omhandler fødevarer, skal I være opmærksom på: Skolens retningslinjer for servering og uddeling af mad At finde en hygiejneansvarlig Egenkontrol ift. Fødevarestyrelsens regler Om man er underlagt specifikke regler fra kommunen i forhold til madordning Morgenmadsklubben kan både afholdes dagligt eller på faste udvalgte dage. Erfaringer viser, at begge rammer fungerer. 3

Fase 2 praktisk planlægning og igangsættelse Hvor skal Morgenmadsklubben holde til? Vores erfaringer siger, at skolens kantine, SFO eller lokaler med nem adgang til køkken, er oplagte til at afvikle Morgenmadsklubben. Andre lokaler som har lidt caféstemning eller hyggeatmosfære, kan også være velegnede. Rummet, bordopdækning, temperatur, støjniveau og belysning er alle faktorer, der spiller ind på måltidsoplevelsen. Hvornår skal det være? Vi anbefaler 1 time inden skoledagens start. En ½ time til forberedelse/opsætning og en ½ time til spisning. Hvor mange elever skal I regne med? Vores erfaringer er, at det er lettest at starte i det små og udvide hen ad vejen. En god startstørrelse for en Morgenmadsklub er omkring 30 elever pr. dag. Hvordan skal opsætningen og servering foregå? Her kan I overveje, om det skal være buffet eller portionsanretninger, langborde eller caféborde, skal der være særlig belysning, bordpynt etc. I kan lave en lækker buffet, hvor I præsenterer maden indbydende, køb opbevaringsbøtter til cornflakes, mysli etc. Opsæt flere borde i små grupperinger og gerne et langbord, så I opnår fællesskabet og samlingen. 4

Erfaringerne fra de eksisterende viser, at børnene lægger mærke til og sætter pris på, at der er gjort noget ud af rammerne omkring måltidet. Det kan være små ting, som et lille drys af udskåren frugt i skåle. Det ser appetitligt ud, og bidrager til den samlede smagsoplevelse. Hvis I har tid og lyst, kan I lægge en dug på bordet, sætte glas og vand på bordet, folde servietter, tænde lys, have blomster eller pynt, der afspejler årstiden. Hvad kræver det i form af mad og service? Et udvalg af morgenmadsprodukter kan bestå af eksempelvis: Havregryn, mælk, cornflakes, yoghurt og mysli Frugt og tørrede bær Brød, pålæg, syltetøj, sukker, ost og pålæg Hvad er ike populært - hvorfor? I forhold til service skal der være adgang til tallerkner, skåle, skeer, glas, kopper, servietter samt knive til at smøre med til buffeten. Benyt eventuelt engangsemballage eller få børnene til at hjælpe med at sætte service på rullebordet, i opvaskeren etc. Kommunikation I ugerne inden Morgenmadsklubben starter, er det en fordel at uddele noget informationsmateriale - både til børn, forældre, skolebestyrelse, personale etc. Opslag på hjemmeside og evt. Facebook, samt udarbejdelse af posters/plakater i skolen, der fortæller om det nye tiltag kan også benyttes. Det kan også være givende at involvere lærere og andet personale, som engang imellem kan spise sammen med eleverne. Jo længere budskabet kommer ud, desto større opbakning og forankring sikres jeres Morgenmadsklub. Indvielse Når I er klar til at søsætte den første Morgenmadsklub, kan I gøre det til en event. Inviter f.eks. ledelse, personale, forældre, og elever, så alle kan se hvad Morgenmadsklubben er. 5

Fase 3 hvordan bliver Morgenmadsklubben et godt socialt rum Erfaringer viser, at Morgenmadsklubben er en god mulighed for skabe en hyggelig, social ramme for eleverne indbyrdes og blandt børn og voksne på skolen. Her kan følgende punkter være gode at overveje: Involvering af børnene God tone og rar adfærd Sociale aktiviteter Involvering af eleverne Elevernes lyst til deltagelse og følelse af ejerskab er en vigtig medvirkende faktor til en vellykket Morgenmadsklub. Her kan involvering i beslutningsprocessen inden opstart (ved f.eks. at trække på elevrådene på skolen eller nedsætte et udvalg for Morgenmadsklubben) være en oplagt mulighed, hvor eleverne kan komme med idéer og feedback. I den daglige afvikling af Morgenmadsklubben kan elevernes rolle indtænkes i opsætningen af buffeten og oprydningen eller ved at bage boller med dem om eftermiddagen, som kan serveres næste morgen. En god ramme med tid til spisning Det er morgenmaden og måltidet, der er i centrum, når klubben afvikles. Det primære formål er selvsagt, at der er tid og ro til at til at indtage morgenmåltidet. Her kan et sæt fælles adfærdsregler (f.eks. sige godmorgen ) være med til at opbygge en rar stemning og sikre fokus på fællesspisningen. Sociale aktiviteter Hvis der er tid og ressourcer til det, kan Morgenmadsklubben benyttes som et forum for andre sociale eller læringsmæssige aktiviteter, f.eks.: Hvad Musik, er bøger, ike populært blade og spil - hvorfor? Eller lektiehjælp Hvad er ike populært - hvorfor? 6

Fase 4 forankring af Morgenmadsklubben Beret om og brug Morgenmadsklubben. Gør den til en fast og naturlig del af skolen. Når I møder eleverne på gangen kan I f.eks. spørge om de har lyst til at komme og spise morgenmad. Dette er samtidig en god mulighed for at få fat i de børn, der i højere grad kan have glæde af tilbuddet. Der kan laves informationsture rundt i klasserne, hvor der fortælles om hvordan Morgenmadsklubben foregår, og hvad der serveres af mad. Her kan favoritsmagsprøver som f.eks. smoothies medbringes. I kan også indarbejde Morgenmadsklubben i skolens andre aktiviteter f.eks. før klassens time og inden motionsdagen starter. Brug Morgenmadsklubben som et samlingssted. 7

Fase 5 evaluering Det er en god idé at afsætte tid til evaluering af Morgenmadsklubben f.eks. hvert halve år. Her anbefales det, at I ved opstarten af klubben opstiller nogle realistiske mål. På den måde sikrer I kvalitet og fremgang, ved eventuelle justeringer, rettelser mv. Eksempler på spørgsmål, der kan danne rammen for en fremtidig evaluering. Statistik på antal besøgende og hvordan kan tallet højnes? Hvad er populært - hvorfor? Hvad er ikke populært - hvorfor? 8

Vil du vide mere?? Bliv modtager hos fødevarebanken For at I, som skole, kan komme i betragtning som modtagerorganisation hos fødevarebanken, skal I leve op til kriterierne, der omhandler det sociale formål samt anvendelse og håndtering af fødevarerne. Hver skole udvælges i samråd med den pågældende kommune. Det er afgørende, at skolen ligger i et område som anses for have større behov for en social indsats. Særlig udsatte boligområder omtales blandt andet i Socialministeriets og Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikters data, der bygger på en vurdering af beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, deres etnicitet, deres registrerede lovbrud, indkomst og uddannelsesniveau. Elever på den pågældende skole skal derfor anses for have behov for en social indsats. Fødevarer leveret af fødevarebanken kan kun benyttes til afvikling af. Normalt får ne besøg af fødevarebanken fast en gang om ugen. I kølebilen vil I hovedsagligt få adgang til produkter så som yoghurt, morgenmadsprodukter og frugt. Her ud over vil der være begrænset adgang til konsummælk. At være fast modtager hos fødevarebanken koster 2.500 kr. i kvartalet. Efter én til to prøveleveringer underskrives der en kontakt på samarbejdet. Kontakt os Vil I starte en Morgenmadsklub? Kontakt os og fortæl at I har startet jeres Morgenmadsklub med hjælp fra fødevarebankens guide. Vi kan også formidle kontakt til andre skolers samt give gode tips og råd, og vil efter bedste evne besvare yderligere spørgsmål. Kontaktperson: Mette Saxe Hansen Telefonnummer: 60 11 16 38 Mail: mette.saxe@foedevarebanken.dk Hjemmesiden: www.foedevarebanken.dk Facebook: fødevarebanken 9