Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Relaterede dokumenter
Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Isolationsregimer og resistente bakterier

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Afholdt d. 22. maj 2015

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Virale luftvejsinfektioner

Infektionshygiejne og UVI

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Landslægeembedets årsberetning 2016

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Børnevaccinationsprogrammet

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Sygepolitik (Jan.2019)

Information om dit barns vaccinationer

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Sygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

CPO - temadag. 15. November 2018

Sundhed & Omsorg Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard:

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen Af Ali Ghotbi

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Resistente mikroorganismer

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

Resistensudvikling globalt og nationalt

Børnevaccinationsprogrammet

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM SUPPLERENDE FORHOLDSREGLER VED INFEKTIONER OG BÆRERTILSTAND I SUNDHEDSSEKTOREN

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

Profylaktiske og hygiejniske foranstaltninger på en børneafdeling

Mixed Oxidants. Salt Vand Elektricitet

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

Resistente bakterier

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme.

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

Må det syge barn komme

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

MRSA. Embedslægens rolle

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme.

Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme.

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Statens Serum Institut

5 Fre F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev. 6 Tir F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI

Supplerende forholdsregler ved diarré

SPECIAL FIELDS OF HEALTH AND NURSING CARE

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Transkript:

Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger med 1 dags interval efter ophør med Personer, der ikke er vaccinerede, bør ikke have adgang til stuen. Herpes zoster Lokalt og generaliseret i vesikelstadiet Varicella zoster virus Vesiklerne Til alle vesikler har fået skorper Isolation iværksættes normalt kun i føde- og barselsafdelinger og i afdelinger med immunsupprimerede patienter. Influenza Influenzavirus Så længe sygdommen varer. Isolation kan komme på tale, afhængig af den aktuelle situation. KMA kontaktes. Transmission af influenza er ikke tilstrækkeligt undersøgt, der er rapporteret tilfælde af mulig luftbåren smitte. Kighoste pertussis Bordetella pertussis 5 dage efter start af sufficient behandling. Smitter i 3 uger fra symptomdebut hvis ubehandlet. Side 1/5

Mave-tarm - infektion -Bakteriel Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Clostridium difficile Til formet afføring Actichlor Plus Kun patienter med toxinproducerende Clostridium difficile skal isoleres. Sporer af Clostridium difficile kan overleve længe i miljøet. Der skal udføres både håndvask og hånddesinfektion. Salmonella typhi + paratyphi fæcesdyrkninger efter ophør af antibiotikabehandling. Kan efter aftale med embedslægen udskrives til hjemmet, når patienten er klinisk rask. - Viral (epidemisk gastroenterit) Norovirus Sapovirus Opkast ved opkast. Alimentær Indtil 48 timer efter symptomophør - Actichlor Plus Der skal udføres både håndvask og hånddesinfektion. Kohorteisolation ved større udbrud. Se vejledning om epidemisk gastroenterit. Meningitis meningokok Mæslinger morbilli Neisseria meningitidis Indtil ætiologien er afklaret, eller relevant antibiotisk behandling er givet i 24 timer. Morbillivirus Luftbåren smitte Efter ordination eller Hvidovre Hospital skal overvejes og konfereres med KMA. Side 2/5

Parotitis fåresyge Parotitisvirus Til 10 dage efter første symptom. Smitter fra 5 dage efter udsættelsen. Resistente mikroorganismer Aminoglykosidresistente enterobakterier Aminoglykosid og/eller meropenem resistente Pseudomonas aeruginosa Escherichia coli Klebsiella pneumoniae Proteus mirabilis Meropenemresistente enterobakterier Side 3/5

Resistente mikroorganismer Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Hud Dråbesmittte (støvsmitte) Til 3 sæt negative dyrkninger. Se vejledning om MRSA. Multiresistente Acinetobacter calcoaceticus/baumanii Penicillinresistente pneumokokker Efter ordination Serratia marcescens Ophører ved overflytning til stationær afdeling Kun isolation på Neonatalafdeling Stenotrophomonas maltophilia Ophører ved overflytning til stationær afdeling. Kun isolation på Intensiv- og Neonatalafdeling Vancomycinresistente enterobakterier (VRE) Efter ordination RS-virus Respiratory syncytial virus Virus udskilles ca. 3-5 dage. Hos neonatalbørn dog op til 21 dage. Evt. kohorte isolation. I neonatalafd. isoleres barnet indtil 3 neg. us for RSV foreligger. Side 4/5

Røde hunde Rubellavirus SARS Coronavirus Indtil 5 dage efter eksantemets frembrud Til udskrivelse Vaccination af kvindeligt personale. Ved kongenit rubella kontaktes KMA eller Hvidovre Hospital. Scabies Fnat Skoldkopper Varicella Sarcoptes scabiei Hudaffektioner 1 døgn efter start af behandling Varicella zoster virus Tuberkulose - Lunge TB Mycobacterium tuberculosis og bovis Vesiklerne Luftbåren smitte (støvsmitte) - Til udskrivelse 14 dage efter relevant behandling eller udskrivelse - Virkon 3 % Se vejledning om scabies (fnat). Smitter fra 7 dage efter udsættelsen til alle elementer er skorpedækkede. eller Hvidovre Hospital skal overvejes og konfereres med KMA. Se vejledning om lungetuberkulose. - Ekstrapulmona fx nyre og knogle Sekret og ekskret Ingen krav om isolation. Klinisk Mikrobiologisk afdeling august 2008 Bilag til VIP-dokumentet: Gældende pr. :April 2009 Revideres pr.: Side 5/5