Dansk landbrug og fremtidens klima Hvordan tilpasser vi os nye klimaforhold? Hvordan kan vi mindske udslippet af drivhusgasser? landbrug og klima.indd 3 11/07/08 13:35:04
AgroTech - Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Udkærsvej 15-8200 Århus N Tlf: 8743 8400 www.agrotech.dk Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej 15 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 www.landscentret.dk 2. udgave juni 2009. Pjecen er udarbejdet af AgroTech og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret august 2008. Fotos: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs medier, Lars Møller og Torkild Søndergaard Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning. En stor tak til forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet for indspil til pjecen. Pjecen kan bestilles i netbutikken: www.landscentret.dk/netbutikken 2
I dansk landbrug må vi imødese, at vi er på vej mod et varmere klima, som vil få betydning for planteavlen. De dygtige danske landmænd vil langt hen ad vejen mestre at tilpasse sig nye forhold med god hjælp fra forskere og rådgivere. Men klimaændringerne vil også give problemer, som er svære at tackle, såsom store variationer i vejret fra år til år, oversvømmelser og lange tørkeperioder. I denne pjece har vi også forsøgt at samle viden om, hvilke faktorer i landbruget der indvirker på udslippet af drivhusgasser. Området er forholdsvis nyt, og den tilgængelige viden er på flere områder sparsom. Der sker i disse år en intensiv forskning i klimaproblematikkerne, både i Danmark og udlandet, og vi vil givetvis være meget klogere om få år. Vi håber, at pjecen vil give en forståelse af det nye klimas indflydelse på landbruget, og landbrugets muligheder for at reducere omfanget af klimaforandringerne. Skejby august 2008. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret AgroTech 3
Klimaændringer hvad er fakta? Fakta 12 ud af de 13 varmeste år på kloden er forekommet inden for de seneste 13 år. I Danmark er temperaturen siden 1870 steget med knap 1,5 C. Vi dyrker nu mere majs i Danmark, fordi dyrkningssikkerheden er øget, og der opnås et højere tørstofindhold. I Mellemeuropa er arealet med kernemajs øget betydeligt på grund af stigende udbytter og øget dyrkningssikkerhed. Sandsynligt I december 2007 fik FN s klimapanel, heriblandt danske klimaforskere, sammen med den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore tildelt Nobels fredspris. Klimapanelet har udgivet tre rapporter om klimaændringerne og konkluderer bl.a.: Det er meget sandsynligt, at det meste af den observerede globale temperaturstigning siden midten af 1900-tallet skyldes menneskeskabte stigninger i koncentrationen af drivhusgasser. Aftagerne mener det! Som producenter af fødevarer må vi også forholde os til et ganske bestemt faktum: Flere og flere fødevarevirksomheder begynder at stille krav til CO 2 -balancen i produkterne. F.eks. ønsker nogle britiske supermarkeder at klimamærke deres varer. Vores aftagere ønsker med andre ord at tilbyde forbrugerne nogle produkter, som er produceret under hensyntagen til klimaet. I Sydeuropa har øget tørke mindsket dyrkningssikkerheden i mange afgrøder. Vinhøsten i visse dele af Frankrig er fremskyndet for at opnå det rette syreindhold i druen. Der er stadig diskussion om, hvor stor en del af klimaændringerne som skyldes drivhusgasser, men vi ved, at atmosfærens indhold af CO 2 og metan er steget kraftigt siden 1950 erne. Det vil kræve enorme ændringer i vores energiforsyning at reducere udledningen. Derfor vil vi først se effekter af vores tiltag efter 2050. 4
Hvordan lyder fremtidens vejrudsigt? Globalt Landområder nærmest ved polerne vil få mere nedbør, mens subtroperne får mindre regn. Vandstanden stiger betydeligt. De største temperaturstigninger vil ske over land. Hvis CO 2 -koncentrationen fra 2020 holdes konstant, vil vi opleve en temperaturstigning på 2 grader ved slutningen af dette århundrede. Nedbørsforholdene påvirkes. Det mærkes allerede i Middelhavsområdet, hvor der er stigende problemer med tørke. I Danmark Vi kommer til at opleve mere ekstremt vejr f.eks. storme, tørkeperioder osv. Vi får mere regn efterår og vinter. Vi får varmere somre og risikerer flere perioder med tørke, især i sensommeren. Vi får milde vintre, hvor der sjældent vil være hård frost. Der vil forekomme større variationer i klimaet fra år til år. En større årlig nedbørmængde betyder, at grundvandsstanden stiger. Der vil forekomme meget større variationer i klimaet fra år til år, end dem vi kender i dag. Kilde: FN s klimapanel Store udfordringer til dig som driftsleder Hvilke afgrøder vil du satse på det kommende år, når du ikke aner, om sommeren bliver varm og knasende tør eller regnfuld med oversvømmede marker? Eller det stormer i august, når kornet skal høstes? Vi kan langt hen ad vejen indrette os efter, at klimaet ændrer sig i en bestemt retning. Det kan derimod blive meget svært at tackle store variationer i klimaet fra år til år. 5
Hvordan vil klimaændringerne påvirke dansk planteavl? På vores breddegrader forventes et mere gunstigt klima for planteproduktionen. Vi vil formodentlig kunne dyrke højtydende afgrøder, tilpasset sydligere himmelstrøg. Så længe der er plantetilgængeligt vand og næringsstoffer, lever planter jo hovedsageligt af CO 2, og et stigende indhold af CO 2 i luften vil i sig selv fremme plantevæksten. En længere vækstsæson og færre frostnætter har også en positiv effekt på udbyttet. Afgrøder Majs til modenhed, vinterhestebønne, vinterhavre, vinterraps efter vinterhvede, dobbeltafgrøder til grovfoder, ja endda sojabønne kan i løbet af nogle årtier blive almindelige afgrøder i Danmark. Til gengæld forventes arealet med vårbyg, vårhvede og måske kartofler at mindskes. Udvaskning Kvælstofudvaskningen vil på nogle arealer øges på grund af øget mineralisering og mere nedbør i de milde vintre. På andre arealer vil udvaskningen nok falde, både fordi der vil være mulighed for mellemafgrøder, og fordi rodsystemet udvikles bedre ved de højere temperaturer om efteråret, og dermed optager planterne mere kvælstof. De stigende nedbørmængder om vinteren vil sammen med øget nedbørintensitet føre til større udledninger af fosfor til vandmiljøet. Alt i alt må vi nok forvente øget opmærksomhed på næringsstofudledningen, da vandmiljøet bliver mere følsomt over for næringsstofbelastning ved varmere temperaturer. Tørke I vækstperioden vil der være længere perioder uden nedbør. Der vil således være større risiko for tørke, og dermed stiger behovet for at kunne vande markerne. Vandlidende jorde Den stigende grundvandsstand vil betyde flere vandlidende jorde og flere oversvømmede arealer. Vi kan altså forvente stigende problemer med afvanding, og dermed behov for dræning af flere arealer. Lejesæd Vi forventer mere blæsevejr og flere kraftige regnbyger. Derfor vil der være større risiko for lejesæd. 6
Skadedyr Vi har de seneste år set overraskende angreb af havrerødsot, hvilket skyldes, at de voksne bladlus overlever i de milde vintre. Modelstudier viser, at coloradobillen vil angribe kraftigere, og at billen vil brede sig til Finland. I rapsmarkerne forventes flere glimmerbøsser og rapsjordlopper, som man kender det fra Midt- og Sydeuropa. Vi kan også forvente, at nye skadedyr indfinder sig i Danmark. F.eks. vil en temperaturstigning på 1 C gøre det muligt for majsrodbillen at gennemføre sin livscyklus. Vi får nye ukrudtsarter, som for eksempel amarant, enårig bingelurt og håret kortstråle. Sygdomme Vi vil sandsynligvis se større angreb af Fusarium, kartoffelskimmel og rust. Til gengæld vil bladpletsvampene ikke trives. Ukrudt Varmekrævende arter bliver mere udbredte, f.eks. agerrævehale, grøn skærmaks og hanespore. Vi forventer større problemer med ukrudt, som har flere generationer pr. år, f.eks. enårig rapgræs. Forbrug af pesticider Alt i alt er det vanskeligt at spå om, hvordan pesticidforbruget vil udvikle sig med et varmere klima, men sandsynligvis vil vi se et øget bekæmpelsesbehov. 7
Hvad er drivhusgasser? En drivhusgas er en luftart, som er i stand til at opfange den varmestråling, som udsendes fra jorden. Jordens atmosfære har siden tidernes morgen indeholdt naturlige drivhusgasser som vand, kuldioxid (CO 2 ), metan og lattergas. Derudover indeholder atmosfæren menneskeskabte drivhusgasser, især CO 2, som stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Jo større indholdet af drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere varmestråling holdes tilbage, og jo mere opvarmet bliver atmosfæren og jordens overflade. Den stigende plante- og husdyrproduktion har bl.a. været med til at øge indholdet af metan og lattergas. Kuldioxid (CO 2 ) Landbruget bidrager til udledning af CO 2 ved at bruge fossile brændsler til elektricitet, brændstof mv. Derudover udledes der CO 2, hvis dyrkningen betyder, at jordens kulstofindhold (humus) falder. Planter og jord kan også binde store mængder af luftens CO 2. Lattergas (N 2 O) Lattergas bidrager kraftigt til drivhuseffekten. Et kg lattergas udledt til atmosfæren opvarmer jordens overflade 310 gange mere end et kg CO 2. Lattergassen dannes, når kvælstof omdannes ved mikrobielle processer i jorden. Derfor øges udslippet af lattergas, når der tilføres gødning. Metan (CH 4 ) Metan bidrager også meget til drivhuseffekten. Et kg metan udledt til atmosfæren medfører 21 gange mere global opvarmning end et kg CO 2. Metan kommer fra husdyr og fra gødningslagre. Metan dannes ved mikrobiel omsætning af organisk stof under iltfrie forhold. Især den mikrobielle omsætning i drøvtyggermaven fører til produktion af metan. CO 2 -ækvivalenter Man omregner ofte de forskellige drivhusgassers effekt på den globale opvarmning. 1 kg lattergas svarer til 310 kg CO 2 1 kg metan svarer til 21 kg CO 2 8
Hvor langt er Danmark fra målet? Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen er en FN-protokol, som er udarbejdet for at begrænse udledningen af drivhusgasser og mindske den globale opvarmning. Kyoto-protokollen forpligter industrilandene til at nedbringe udslippet med i gennemsnit 5,2 % for perioden 2008-2012 i forhold til udslippet i 1990. Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 21 %. EU s målsætninger Europa-Kommissionen lægger derudover op til, at udledningen af drivhusgasser fra transport og landbrugsektoren i EU inden 2020 skal reduceres med 10 % i forhold til 2005. Danmark forventes at skulle reducere udledningen af drivhusgasser fra de to sektorer med 20 % inden 2020. Vanskeligt at nå målet Danmark har endnu langt fra opfyldt de nuværende målsætninger. I 2005 havde vi således kun reduceret udledningen af drivhusgasser med under 10 %, hvilket betyder, at vi ikke er nået halvvejs til målet. Der skal derfor indsættes nye og kraftige initiativer, for at Danmark kan nå sin Danmarks udledninger forpligtelse om at reducere udledningen af af drivhusgasser i 2006. drivhusgasser med 21 % før 2012. Energi- og transportsektoren bidrager med næsten Danmarks CO 2 -forpligtigelser forventes 80 % af udledningen. Landbrugets udledning af metan i nogen grad at kunne opfyldes ved køb af CO 2 -kvoter fra andre industrialiserede og lattergas udgør 13,6 %. lande, som ikke bruger deres CO 2 -kvote. Landbrugets brændstof og energiforbrug indgår dog Der er dog næppe tvivl om, at der skal ikke i de 13,6 %. arbejdes på at begrænse den nationale udledning af drivhusgasser. Kilde: DMU 2008. Transport 19,3 % Industrielle processer 3,5 % Opløsningsmidler 0,2 % Landbrug 13,6 % Energi ekskl. transport 61,5 % Affaldsdeponi og spildevand 1,9 % 9
1000 t CO2-ækv. 2500 2000 1500 Udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug. I tallene indgår ikke udledningen fra importerede varer. Energiforbruget er inkl. fiskeriets energiforbrug. Kilde: Miljøstyrelsen. Vom- og tarmgas, kvæg Vom- og tarmgas, svin Andre dyr Gødningshåndtering, køer Gødningshåndtering, svin Gødningshåndtering, andre dyr Omsætning af handelsgødning Omsætning af husdyrgødning Udvaskning af kvælstof Omsætning af afgrøderester Ammoniakfordampning Andre processer i jorden Energiforbrug 1000 500 0 Hvor sker udslippet af drivhusgasser i dansk landbrug? Udslippet af drivhusgasser i dansk landbrug sker forskellige steder i produktionen (se figuren). I alt 47 % stammer fra kvælstofomsætningen i jorden, der fører til dannelse af lattergas, som er en særdeles stærk drivhusgas. Udslip af drivhusgasser fra husdyrenes fordøjelse udgør 22 % af landbrugets udslip. Kvægbruget alene tegner sig for over 18 %. Også energiforbruget udgør en væsentlig post. Det fremgår ikke af figuren, at planterne binder store mængder CO 2. Det meste af det frigives dog igen, når planterne bruges som foder for dyrene, føde for menneskene, eller når mikroorganismerne nedbryder planteresterne i jorden. Det går den rigtige vej Landbrugets udledning af drivhusgasser er reduceret betydeligt de seneste år. Fra 1990 til 2006 faldt udledningen med 26 %. Det skyldes primært en bedre udnyttelse af gødningen og dermed til et fald i lattergasudledningen. Hertil kommer et svagt faldende forbrug af fossil energi i landbruget. Kilde: DMU. 10
Hvor store mængder drivhusgas koster fødevaren? Livscyklusvurderinger er en måde til at beskrive, hvor meget produktionen belaster miljøet. Her ser man på, hvor stor udslippet af drivhusgasser er ved produktion af et kg fødevare, når man medtager alle udslip fra jord til bord. Herunder f.eks. produktion og fragt af soja, fabrikation af gødning, emballering og transport fra supermarkedet til forbrugeren. kg CO 2 -ækv. pr. kg Fra gård til forbruger 15 % Produktion af mælken 85 % Transport af fødevarer Transport af fødevarer belaster generelt ikke regnskabet for drivhusgasser ret meget i forhold til produktionen af selve varen. For eksempel stammer 85 % af udledningen af drivhusgasser ved fremstilling af en liter mælk fra selve produktionen (inkl. transport af f.eks. gødning og soja). Transport til mejeriet, bearbejdning, emballering og transport til supermarked og forbruger udgør kun 15 %. Kilde: www.lcafood.dk. 18 Fødevarers udledning af drivhusgasser (kg CO 16 14 2 -ækv. pr. kg). 12 Det ses, at oksekød og ost giver 10 anledning til de største udslip af 8 drivhusgasser. Udledningen fra et 6 4 kilo svinekød er kun ca. en tredjedel 2 af udledningen ved produktion af 0 oksekød. Produktion af et kilo hvede koster meget lidt. Kilde: The Swedish Institute for Food and Biotechnology. 11
Hvad kan vi gøre i kvægbruget? Når drøvtyggere nedbryder foderet i vommen ved hjælp af bakterier, dannes store mængder metan, som slipper ud som vom- og tarmgas. Forskerne har beregnet, at kvægbruget bidrager med ca. 85 % af den metanudledning, der finder sted fra danske husdyr, og hovedparten kommer fra fordøjelsessystemet. Fra midten af 90 erne til i dag faldt køernes produktion af metan således med 5-7 %, fordi kvægbrugerne skiftede roerne, som indeholder meget sukker, ud med stivelsesrigt majsensilage. Et foder, som indeholder meget kraftfoder i forhold til grovfoder, vil også reducere metanudslippet. Vi ved dog, at udledningen af lattergas er større fra køer på græs end fra køer på stald. Til gengæld er udledningen af metan mindre. Konventionel eller økologisk De foreløbige undersøgelser viser ikke forskelle på konventionelle og økologiske besætninger i udledningen pr. kg mælk. Foder Udledningen af metan afhænger af, hvilke fodermidler køerne får, og fodringen er i dag den eneste mulighed for at påvirke produktionen af metan. Ligeledes vil en øget tildeling af fedt reducere metanproduktionen, men udfordringen her er at undgå, at mælken får en uheldig fedtsyresammensætning. Intensiv og ekstensiv drift En højtydende ko vil producere mere metan end en ko med lav ydelse. Det skyldes, at produktionen af metan hænger sammen med fodermængden. Et foder, der indeholder meget stivelse, f.eks. majs eller korn, er med til at reducere udledningen, mens foder, der indeholder meget sukker eller mange fibre, øger udledningen. På stald eller græs På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om det gør nogen forskel, om køerne er på græs eller på stald. Men målt i forhold til den producerede mængde mælk og kød, er metanproduktionen mindst hos højtydende køer. 12
Hvad kan vi gøre i svinebruget? Grise er enmavede dyr, som nedbryder føde i tarmen ved hjælp af enzymer. I modsætning til drøvtyggere tabes der meget lidt metan fra enmavede dyr i forbindelse med den mikrobielle omsætning i tyktarmen. Danske svin har en meget høj foderudnyttelse. Den kan dog forbedres gennem avl og ved tilsætning af enzymet xylanase til foderet. Det vil betyde, at den samlede udledning fra svineproduktionen vil kunne reduceres med ca. 5 % - især som følge af mindre brug af soja og dermed mindre udledning af lattergas i lande som Brasilien og Argentina. Det vil vi gerne vide... Hvilke muligheder er der for at mindske drøvtyggernes produktion af metan? Der arbejdes bl.a. med virus, bakteriehæmmere og vacciner. Forskerne forventer at udvikle metanhæmmere, men endnu er der ingen på markedet. Danske forskere, herunder Novozymes og Danisco, arbejder på at udvikle enzymer, der kan nedsætte mængden af vom- og tarmgas. Hvordan bidrager forskellige produktionssystemer til udledning af metan? I Danmark er der netop iværksat et stort projekt, som skal give svar på spørgsmålet. Kan man overføre bakterier fra kængurumaver til komaver? Køer og kænguruer spiser det samme, men kun køer producerer metan. Danske forskere undersøger emnet. 13
Hvordan indretter vi stalde og gødningssystemer? Der udledes en del drivhusgasser fra stalde. De stammer dels fra husdyrene som vom- og tarmgas, dels fra omsætning af husdyrgødningen. Langt det største bidrag fra stalde kommer fra drøvtyggere, som ræber metan op. Mængden af drivhusgasser, som stammer fra omsætning af gødningen, påvirkes af staldens indretning. Lagringstid i stalden Dannelse af metan fremmes af den højere temperatur i stalden, sammenlignet med temperaturen i den udendørs gyllebeholder. Udledningen af drivhusgasser er mindre fra stalde, hvor gødningen hurtigt bringes ud, end systemer, hvor gødningen lagres kortere eller længere tid i stalden. Udslippet af drivhusgasser fra en stald, hvor gødningen håndteres som fast staldgødning, vil således være mindre, end hvor gødningen er gylle eller dybstrøelse. De iltfrie forhold i gylle medfører, at en del af gyllens kulstof omsættes til metan. Til gengæld er udledningen af lattergas fra gylle i stalden normalt ubetydelig. Hyppig udslusning af gyllen fra stalden til tanken vil kunne begrænse udledningen af drivhusgasser. Hvis den hyppige udslusning kombineres med kanaler med mindre fordampningsoverflade, kan man samtidig mindske tabet af ammoniak. Nedkøling af gødningen Nedkøling af gylle er en teknologi, der indbygges i et stigende antal nye stalde for at begrænse fordampningen. Nedkølingen foregår normalt ved at varmen i den gylle, der er lagret under stalden, opsamles vha. køleslanger i gyllekanalens bund. Disse er forbundet til en varmepumpe, hvorved varmen kan overføres til andre stalde eller huse. Temperaturen i åbne naturligt ventilerede stalde vil normalt være lidt lavere end i mekanisk ventilerede stalde. Dermed har gødningen i stalden også gennemsnitligt en lavere temperatur, og det mindsker udledningen af metan. Endelig anvendes der ikke energi til ventilation i naturligt ventilerede stalde. Fast staldgødning I fast gødning er der iltede forhold, og det reducerer produktionen af metan. Metanproduktionen fra gødningen i stalden reduceres med ca. 75 % og i gødningslageret med 50-60 %, hvis gødningen håndteres på fast form. Til gengæld har gamle systemer med fast gødning ofte et stort tab af ammoniak, og der er risiko for tab af drivhusgasser fra lagre og markstakke. Dybstrøelse I dybstrøelse findes der både iltfrie og iltede områder. Det betinger højere udledning af lattergas, men lavere udledning af metan. Gylletanke Ca. 12 % af landbrugets udslip af drivhusgasser stammer fra gylletanke. Udslippet af metan skønnes at kunne reduceres med 10-20 % ved at overdække gylletankene eller sørge for et tykt flydelag. 14
Til gengæld kan udledningen af lattergas fremmes af flydelag. Ny forskning viser, at flydelaget er et effektivt metanrensende filter. Her lever bakterier, som kan fange metan og omsætte den til CO 2, inden den frigøres til atmosfæren. Flydelaget fungerer dermed både som barriere for ammoniakfordampning og drivhusgasser. Afbrænding af husdyrgødning Tørstofholdig husdyrgødning som f.eks. fjerkrægødning, dybstrøelse og fiberfraktion fra separeret gylle kan erstatte kul og olie på kraftvarmeværker. Dette vil samlet føre til en reduktion i udledningen af drivhusgasser, men også mindske kulstoflagringen i jorden. Luftrensning Formålet med luftrensning er at begrænse udledningen af ammoniak og lugtgener fra stalden. Luftrensning er altid forbundet med øget energiforbrug og dermed øget CO 2 -udledning. Biologisk luftrensning kan være en kilde til øget udledning af lattergas, hvis filteret ikke passes optimalt. Energibesparelser Energibesparelser er næsten altid den billigste måde at reducere udslippet af CO 2 på. Der er mange gode råd at hente om energibesparelser i landbrug på www.landbrugsinfo.dk/energisparekatalog. Energiselskaberne yder gratis rådgivning på området. Det vil vi gerne vide... Hvilken effekt har flydelaget som metanrensende filter? Hvordan udvikler vi bedst systemer til separering, så ajlen drænes hurtigt ud? Der arbejdes på at udvikle systemer med skrabere i kanaler, transportbånd under spaltegulve og bæltesystemer. Separering kan samtidig betyde, at udnyttelsen til biogas bliver forbedret og transporten mindre. Kan forsuring reducere udledningen? Gylleforsuring kan effektivt mindske ammoniakfordampningen og forbedre kvælstofudnyttelsen i marken. Derfor forventes forsuring at kunne mindske udledningen af drivhusgasser. Hvad er effekten af at afbrænde fiberfraktionen af husdyrgødningen? 15
Hvad kan vi gøre i markbruget? Marken er både det sted, hvorfra der sker udslip af drivhusgasser, men også stedet, hvor vi kan opsamle og lagre CO 2. Udbytter Høje udbytter kan mindske udledningen af drivhusgasser. Når udbyttet er højt, er mængden af uudnyttet kvælstof fra den tilførte gødning lille, og dermed mindskes dannelsen af lattergas. Et højt udbytte betyder også, at der bindes meget CO 2 i den høstede afgrøde og i planterester. Gødskning Hovedparten af de drivhusgasser, der udledes fra landbrugsjord, er lattergas, der dannes ved mikrobielle processer i jorden. Når der tilføres gødning, øges denitrifikationen og dermed også produktionen af lattergas. I Kyoto-protokollen regner man med, at 1,25 % af den tilførte kvælstofmængde omdannes til lattergas. Denne faktor anvendes både for kvælstof tilført som handelsgødning og husdyrgødning. Desuden udledes der drivhusgasser ved produktion og transport af handelsgødning. Flere undersøgelser har vist, at nedfældning af gyllen kan øge udledningen af lattergas sammenlignet med overfladeudbragt gylle. Ved nedfældning begrænses adgangen til ilt, og det kan muligvis øge udledningen af drivhusgas. Til gengæld mindskes ammoniakfordampningen og lugtgenerne. Markarbejde Et mindre forbrug af fossilt brændstof vil mindske udledningen af drivhusgasser. Ved at vælge kombinationsmaskiner og nye dyrkningssystemer med reduceret jordbearbejdning køres færre gange i den enkelte afgrøde. En anden mulighed kan være at vælge maskiner, der kræver mindre energi i forhold til det arbejde, der skal præsteres. Ved at køre i samme faste spor i marken opnås generelt en løsere jordstruktur og mindre energibehov ved jordbearbejdning. På globalt plan vil et højt udbytteniveau medvirke til at sikre fødevareforsyningen, så man kan spare den mindre dyrkningsegnede jord, hvor udbytterne ofte er små i forhold til udledningen af drivhusgasser. God driftsledelse, markvanding, dræning af højbundsjord, anvendelse af højtydende sorter og planteværn er eksempler på tiltag, der er med til at sikre et højt udbytte. Transport Transport udgør en stor post i forbruget af energi i jordbruget, og en optimal planlægning af kørslen kan medvirke til at mindske energiforbruget. Store sammenhængende marker dyrket med samme afgrøde kan mindske energiforbruget. 16
Hvordan lagrer vi CO 2 i jorden? Dansk landbrug kan ved at lagre kulstof i dyrkningsjorden bidrage til at mindske drivhuseffekten. Jordbunden indeholder to til tre gange så meget kulstof som atmosfæren. Kan vi øge jordens kulstofindhold nogle få procent, vil det derfor have en betydelig effekt. Forskerne vurderer, at der er et stort potentiale for at lagre mere kulstof i den dyrkede jord i Danmark. Afgrøder Stigningen i jordens kulstoflager er særligt stor under græsmarker. Flerårige afgrøder som for eksempel græs og energiafgrøder kan derfor øge jorden kulstofindhold. Ved ensidig dyrkning af korn, hvor halmen fjernes, vil jordens kulstofindhold falde. Halm og efterafgrøder Jo mere organisk stof der tilføres jorden, jo mere kulstof kan der lagres. Derfor kan nedmuldning af halm, mellem- og efterafgrøder bidrage til, at jordens indhold af kulstof holdes vedlige eller øges. Husdyrgødning Husdyrgødning indeholder organisk stof, som i særlig grad bidrager til at øge indholdet af kulstof i jorden. Jordbearbejdning Jo mere jorden bearbejdes, jo hurtigere sker omsætningen i jorden. Derfor kan det forventes, at reduceret jordbearbejdning vil øge jordens indhold af kulstof, men vi ved det ikke endnu. Dræning Når jorden er vandmættet, sker omsætningen af organiske stof i jorden langsomt. Derfor kan dræning af jorde medvirke til, at indholdet af kulstof i jorden falder. Skov Skovrejsning vil binde atmosfærens indhold af CO 2, fordi træerne optager kuldioxid fra atmosfæren og lagrer kulstoffet i træerne og i skovjorden. Kombineres plantning af skov med en hævning af vandstanden i tidligere vådområder, vil der kunne lagres endnu mere kulstof. Det vil vi gerne vide... Kan vi mindske dannelsen af lattergas i jorden ved at bruge bestemte dyrkningsmetoder, og hvad betyder valget af afgrøder? Kan vi finde omkostningseffektive metoder til at reducere udledningen af drivhusgasser? Sker der samme udledning af drivhugasser fra handelsgødning og husdyrgødning? Kan reduceret jordbearbejdning øge jordens indhold af kulstof? Hvad betyder det for jordens kulstofpulje, at man afbrænder eller afgasser gyllen? 17
Kan bioenergi nedsætte udslippet? Flerårige energiafgrøder er interessante på flere måder. Udover at bidrage som energiafgrøde, er de gode til at mindske tabet af næringsstoffer til vandmiljøet, og de har en gunstig virkning på jordens kulstofpulje. Ulempen er dog, at flerårige afgrøder har en lang omdriftstid, som nedsætter fleksibiliteten og udelukker produktion af fødevarer. Biobrændstoffer Biodiesel laves hovedsageligt af rapsolie (samt animalsk fedt). Biomasse kan erstatte fossile brændsler både til kraftvarme og til transportformål og derved mindske udslippet af drivhusgasser. Fast brændsel Brug af biomasse som træ, energiafgrøder, halm og affald anses for at være en af de mest effektive måder til at nedbringe forbruget af fossile brændsler. Biomasse kan erstatte kul og olie i produktionen af kraft og varme. I dag bidrager plantebiomasse med ca. 44 % af den danske produktion af vedvarende energi, og der er stigende efterspørgsel på såvel halm som flis. Halm spiller en væsentlig rolle, og i dag bruger vi ca. en tredjedel af halmen til produktion af energi. Når halmen fjernes fra marken, tilføres jorden mindre kulstof. Som kompensation kan der tilføres kulstof i form af husdyrgødning og efterafgrøder. I Danmark dyrker vi meget raps til energi, men hele produktionen eksporteres til vores nabolande. Bioethanol laves hovedsageligt af stivelse eller sukker - også kaldet første generations bioethanol. Der arbejdes på udvikling af fabriksanlæg, som kan frigøre sukker fra f.eks. halm - også kaldet anden generations anlæg. I Danmark har vi to pilotanlæg, som kan omdanne halm til ethanol, IBUS og Maxifuel. 18
Hvilke fordele er der ved biogas? I et biogasanlæg omsættes kulstof i husdyrgødning til metan og CO 2, og det producerede metan kan udnyttes til produktion af el og varme. Bioforgasning af husdyrgødning har en betydelig indflydelse på udledningen af drivhusgasser. Det skyldes, at bioforgasningen producerer energi, der kan erstatte fossilt brændstof, omsætter en del af det kulstof i gødningen, som ellers kunne omdannes til metan, mindsker udledningen af lattergas fra den udbragte husdyrgødning. Biogasproduktion er mest interessant i områder, hvor der er en stor koncentration af husdyr (fællesanlæg), eller på bedrifter med et meget stort husdyrhold (gårdanlæg). Ekstra tørstof fremmer anlæggets rentabilitet. Derfor blandes der organiske affaldsprodukter eller afgrøder i gyllen. I Tyskland bruges ca. 13 % af majsarealet til produktion af biogas. I Danmark er der kun få biogasanlæg, der anvender energiafgrøder som supplement til gylle. I dag forgasses mindre end 5 % af den gylle, der produceres i Danmark. Der er derfor store muligheder for at begrænse udledningen af drivhusgasser fra landbruget ved at lade en større del af husdyrgødningen passere et biogasanlæg. Det vil vi gerne vide... Kan ethanol fra sukkerroer være lige så bæredygtig som ethanol fra halm? Hvordan skal vi dyrke afgrøder til biogas, og hvor høje udbytter kan vi opnå? Der er forsøg i gang. Kan vi opskalere anden generations ethanolanlæg til fabriksskala? Hvordan kan biogasanlæg effektiviseres, så produktionen bliver rentabel på husdyrgødning alene? 19
Læs mere på www.landscentret.dk/klima