Unges rådsøgende internet-adfærd omkring sundhed

Unges rådsøgende internet-adfærd omkring sundhed 26.03.2014 Rapport udarbejdet af Center for Digital Pædagogik for Københavns Kommune

Udarbejdet af Center for Digital Pædagogik ved Jonas Sindal Nielsen og Jonas Ravn for Folkesundhed København, Københavns Kommune Aarhus, april 2014 ---

Resumé Når unge mennesker møder sundhedsmæssige problemer i tilværelsen, søger de i dag mod internettet for at finde og få mere eller mindre aktiv sparring på deres situationer. På denne måde udgør internettet i dag oftest det første stop, inden man som ung delagtiggør sine fysiske omgivelser, venner eller familie, i sine kvaler. Dette er een af indsigterne, som denne rapport har indhentet gennem interviews med 263 københavnske unge. Rapporten er udarbejdet af Center for Digital Pædagogik for Folkesundhed København med henblik på at optimere og udvikle Københavns Kommunes indsats for at skabe bedre dialog omkring sundhed for unge på internettet. Undersøgelsen viser, at de unge nærer stor tillid til den information, de selv er i stand til at opsøge på nettet, og at fire ud af fem unge som udgangspunkt vil benytte sig af googles søgemaskine for at finde frem til den helt rigtige information. Til sammenligning betragtes en platform som facebook som værdiløs, når det kommer til de unges aktive opsøgning af information om sundhed. Hvis man som ung har brug mere end blot statisk information, findes der også interaktive rådgivningstilbud på internettet. 70% af de unge respondenter mener selv, at de godt kunne finde på at benytte sig af interaktive rådgivningstilbud gennem chat eller email, hvis rådgivningen er helt anonym. Afhængigt af, hvilken type af problem de oplever, vil de både kunne forestille sig at søge rådgivning hos voksne og jævnaldrende. Et flertal af de adspurgte unge har selv haft brug for at søge information om både motion, kost og sex, og blandt disse tre tematikker viser undersøgelsen en tendens til, at man er mere tilbøjelig til at opsøge ekspertsvar vedrørende kost og motion, mens temaet sex vurderes som mere relevant at diskutere blandt jævnaldrende. Den digitale ungerådgivning på cyberhus.dk drives af Center for Digital Pædagogik og er ét af de største interaktive rådgivningssites i Danmark. Cyberhus samarbejder med Folkesundhed København ved at rådgive omkring KRAM-faktorer gennem hhv. debatforum, gruppechat og brevkasse, og I rapporten sammenholdes undersøgelsens indsigter med statistik over de unges brug af cyberhus.dk.

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Om rapporten 1 1.2. Om Cyberhus 1 1.3. Forudsætninger og begrænsninger for rapportens kortlægning 2 2. Københavnske unges vurdering af internetrådgivning omkring sundhed 3 2.1. Internettet som første skridt 3 2.2. Informationens troværdighed 4 2.3. Hvordan anvendes internettet først? 5 2.4. De unges tillid til digital rådgivning 6 2.5. Vil de unge tale med voksne eller med andre unge? 7 2.6. Forskelle i KRAM-tematikkernes relevans for den brede målgruppe 8 3. Statistikker fra Cyberhus 11 3.1. Hvordan bliver Cyberhus fundet? 11 3.2. Aktive brugere i de enkelte rådgivningsmedier 12 3.3. Passive brugere i de enkelte rådgivningsmedier 13 3.3.1. Brevkasser (ung til voksen) 14 3.3.2. Debatfora (ung til ung) 15 3.3.3. KRAM-indsats i brevkasser og debatfora 15 3.4. Hvornår på ugen og døgnet benyttes tilbuddene? 16 3.5. På hvilke devices tilgås Cyberhus? 16 4. Grundelementer i den digitale rådgivning 18 4.1. Nye standarder for graden af anonymitet 18 4.2. Tidslig distance 18 4.3. Offentliggørelse af rådgivningssessioner 19 4.3.1. Andres indhold er ikke altid nok 20 4.4. Opdyrkelse af online debat-kultur 20 4.5. Værdien af løse kategoriseringer 21 4.6. Bevægelse mellem flere forskellige funktionaliteter 22 4.7. Udgangspunkt i sproget 23 4.8. Rådgivningens forhold til facebook 24 5. Konklusion 26

1. Indledning 1.1. OM RAPPORTEN Formålet med denne rapport er at give et bredt indblik i unges rådsøgende internetadfærd omkring sundhed for på dén måde at optimere og videreudvikle på Folkesundhed Københavns indsats for at skabe bedre digital dialog omkring sundhed for unge i Københavns Kommune. Udover at give et overordnet indblik i københavnske unges rådsøgende internetadfærd, analyserer rapporten på brugen af platformen cyberhus.dk. Cyberhus er en national digital ungerådgivning under Center for Digital Pædagogik, som siden 18. marts 2014 har samarbejdet tæt med Folkesundhed Københavns digitale KRAM-indsatser. Rapporten formidler og kommenterer på indsigter fra undersøgelsen Rådsøgende internet-adfærd blandt unge københavnere (herefter Yougov-undersøgelsen ) foretaget blandt 263 københavnske unge mellem 15 og 23 år af YouGov for Center for Digital Pædagogik (herefter CfDP) i februar 2014. Kun et fåtal af disse adspurgte unge har givet udtryk for at have personlig erfaring med digitale rådgivninger. YouGov-undersøgelsens indsigter sammenholdes med statistik fra Cyberhus.dk indsamlet gennem Google Analytics, samt med vurderinger fra det digitalpædagogiske personale i CfDP. Rapporten er inddelt i følgende hovedafsnit: Redegørelse og perspektivering af data fra YouGov-undersøgelsen Redegørelse og analyse af data fra Google Analytics om de unges brug af cyberhus.dk Introduktion til de væsentligste grundlelementer i den digitale rådgivning på cyberhus.dk 1.2. OM CYBERHUS Cyberhus blev stiftet i 2004 som et frivilligt landsdækkende projekt. I 2013 modtog Cyberhus besøgende fra 297 forskellige byer i Danmark (dvs besøgende, der blev på sitet i mere end 10 sekunder). Mere end 350 frivillige har deltaget i Cyberhus rådgivning over årene, og i dag er etableret et stabilt korps på ca 80 socialfaglige frivillige til at varetage den digitale rådgivning under professionel supervision og ledelse. Cyberhus gennemførte i 2013 ca 8000 rådgivende interaktioner og havde 1

45.000 besøg med en gennemsnitlig varighed på 5:47 minutter hver. Cyberhus arbejder i teams af tre frivillige med mindst een lønnet pædagogisk konsulent tilstede. Cyberhus rådgiver uafhængigt af køn, alder, religion, politik og etnisk oprindelse. Den enkelte frivillige modtager specialtræning og supervision, uanset faglig erfaring og har efter oplæring typisk 30 rådgivningstimer årligt. En vagt varer normalt 3 timer. 1.3. FORUDSÆTNINGER OG BEGRÆNSNINGER FOR RAPPORTENS KORTLÆGNING Kortlægningen i denne rapport informeres af to datasæt. Dels besvarelserne, som er indhentet gennem YouGov-undersøgelsen, og som tager udgangspunkt i københavnske unges holdninger til og erfaringer med rådsøgende internetadfærd; dels de data, som Google Analytics kan tracke på cyberhus.dk. Her er det særligt væsentligt at understrege, at Cyberhus opsætning af Google Analytics ikke tidligere har været brugt til eksterne undersøgelser. Dette betyder, at det har været svært og i nogle tilfælde helt umuligt at måle og sammenligne brugernes adfærd på cyberhus.dk, da opsætningen af Google Analytics har været nedprioriteret til fordel for de konkrete rådgivningsservices. Denne prioritering har været foretaget, da Cyberhus indtil KRAM-samarbejdet med Folkesundhed København, har kunnet udvikle sig relativt uafhængigt af eksterne organisationer. Dette har betydet, at så længe der har været stigende antal brugere og en stigende mængde interaktion og disse har holdt sig inden for de tematiske og aldersmæssige rammer for cyberhus, har der ikke været grund til at optimere cyberhus ydelser på baggrund af Google Analytics. Arbejdet med denne rapport har skærpet Cyberhus opmærksomhed på dets analytics-opsætning, som fremover vil blive opprioriteret. Udover begrænsningerne i den nuværende opsætning af Google Analytics, har det tidligere været en decideret politik for cyberhus ikke at måle for meget på brugernes adfærd for at sikre brugerne en høj grad af privatliv. Eksempelvis er brugernes aktive oprettelse af indhold på sitet bevidst blevet holdt usynligt for Google Analytics. Derfor er det i dag svært at finde nogen form for data på de aktive (skrivende) brugere af sitet. De passive (læsende) brugere kan godt trackes, hvorfor denne rapport udleder sine konklusioner primært på denne baggrund. I rapportens kortlægning af de unges adfærd, håbede vi på at kunne finde mønstre i de søgetermer, som de unge bruger til at finde frem til indholdet på cyberhus.dk. Dette formål er blevet udfordret af, at Google i 2011 ændrede sine privatlivspolitikker så personer, der på den ene eller anden måde er logget ind på et google-produkt, (f.eks. youtube, gmail eller andre google-services) nu får krypteret sine søgetermer. Virksomheder kan dermed ikke længere se, hvordan de er blevet fundet, hvis deres brugere samtidig er logget ind på et google-produkt. Google gjorde eftersigende dette for at beskytte sine brugere, men givetvis også for at få eneret til den værdifulde data som søgetermerne udgør. Et stigende antal af brugerne på Cyberhus er på den ene eller anden måde logget ind på google, hvilket kan ses ved at google tilbageholdt hele 69% af de søgetermer, som cyberhus blev fundet på i perioden 31. marts 2013 til 31. marts 2014. Dette tal lå blot på 24% i samme periode året forinden. 2

2. Københavnske unges vurdering af internetrådgivning omkring sundhed Internettet er en enormt attraktiv vidensressource for mange unge. Ikke kun i kraft af den tryghed, som anonym internetbaseret rådgivning kan tilbyde, men også i kraft af, at internettet er den enkeltes redskab til at kvalificere og modne oplevede problematikker på egen hånd, inden man delagtiggør sine omgivelser i oplevelsen. Dette fortæller de nationale erfaringer fra de rådgivende medarbejdere i Cyberhus. Vi har til denne rapport bedt analysebureauet YouGov spørge ind til tilfældige unge københavneres rådsøgende internetadfærd for at forsøge at kvalificere disse antagelser i en lokal københavnsk kontekst. 2.1. INTERNETTET SOM FØRSTE SKRIDT Hvad ville du gøre først, hvis du oplevede at du havde fysiske og/eller psykiske problemer? Spørgsmål fra undersøgelse foretaget af YouGov i marts 2014 (se bilag) 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Ikke prioriteret Søge information på internettet 49% 17% 15% 19% Snakke med mine forældre 26% 25% 16% 32% Snakke med mine venner 19% 39% 9% 33% Gå til min læge 4% 15% 52% 29% Snakke med andre voksne 2% 4% 2% 92% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenstående graf fra Yougov-undersøgelsen viser, hvordan informationssøgning på internettet er det typiske første skridt for de fleste unge. Først efter at have søgt på egen hånd, tager de unge skridtet videre til at tale med forældre eller venner, og først derefter tages typisk kontakt til en læge, som er de fleste unges foretrukne tredje prioritet, hvis de ikke har kunnet løse problemet selv inden da. 3

For at forstå de unges prioritering mener vi det er vigtigt have for øje, hvordan digital og fysisk rådgivning fungerer på væsensforskellige præmisser. Deres funktioner kan overlappe, men de udgør to vidt forskellige typer af kommunikation, som appellerer til vidt forskellige behov hos den unge målgruppe. CfDP betragter den digitale rådgivning primært som et pædagogisk værktøj til at modne den unge til bedre at kunne hjælpe sig selv eller til at turde opsøge mere hjælp. Mange af de unge, som vi rådgiver, finder på den måde ud af deres problematikker på egen hånd, andre må søge videre ud i ikke-anonyme eller mere specialiserede tilbud, og vi forsøger at hjælpe dem så godt som muligt på vej i disse forsigtige første skridt. Erfaringer fra Cyberhus stemmer overens med besvarelserne fra YouGov-undersøgelsen. Dog kan vi tilføje, at der også er en betydelig gruppe af unge, for hvem internettets rådgivningstilbud udgør en sidste udvej. Disse unge har typisk allerede været i kontakt med socialrådgivere, ernæringsvejledere, lærere, forældre, eller andre, men har enten ikke været klar til at tage imod råd og hjælp, eller er ikke blevet mødt med den rette forståelse. 2.2. INFORMATIONENS TROVÆRDIGHED I Yougov-undersøgelsen har vi spurgt ind til de unges tilfredshed med den information de kan finde på internettet omkring sundhed. I hvilken grad synes du, at du kan finde gode råd og svar omkring sundhed på internettet? Spørgsmål fra undersøgelse foretaget af YouGov i marts 2013 (se bilag) 47% 32% 11% 6% 5% 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 4

Kun 6 procent af de adspurgte unge er generelt skeptiske over for internettet som informationskilde. Dette fortæller os, at internettet ikke kun benyttes pga. sin umiddelbare tilgængelighed, men også i kraft af den oplevede kvalitet af den information man finder. 2.3. HVORDAN ANVENDES INTERNETTET FØRST? Ovenstående svar fortæller ikke noget om, ud fra hvilke kriterier de unge vurderer information til at være god eller dårlig, og det kan derfor være nærliggende at så tvivl om deres dømmekraft vedrørende den information de finder god. Vi mener her, at een af de væsentligste grunde til, at de unge vurderer, at de kan finde god information på internettet, er, at internettet med dets massive volumen af data og tilsvarende avancerede søgemekanismer har relativt let ved at møde individet med yderst særtilpasset viden, som matcher den enkeltes situation. Denne formodning kan til dels understøttes af understående diagram, hvor vi har bedt respondenterne forholde sig til, hvilke kilder på Internettet, de ville anvende i rådsøgningen. Hvis du skulle bruge internettet til at blive klogere på din egen sundhed, hvor ville du så søge information? Spørgsmål fra undersøgelse foretaget af YouGov i marts 2014 (se bilag) 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Vil ikke bruge internettet til informationssøgning Ikke prioriteret Google 80% 9% 3%2% 6% Andre hjemmesider 8% 32% 26% 2% 33% Chat eller brevkasse med en ekspert Debatfora med andres erfaringer 6% 18% 22% 2% 52% 4% 30% 30% 2% 35% Facebook 2%%% 94% 0 20% 40% 60% 80% 100% Google prioriteres bemærkelsesværdigt højt. Ni ud af ti unge har googlesøgninger som første eller anden prioritet, når det gælder rådsøgning om sundhed. Konkrete hjemmesider (eksempelvis Netdoktor eller Cyberhus) samt chatsider, brevkasser og debatfora rangerer højt som 2. prioritet og som kilde til brugbar information. Det sociale medie Facebook vurderes svagt som kilde til information om sundhed. 5

Disse tal matcher nøjagtigt den andel af unge, der kommer ind på Cyberhus via google: Kilder til trafik på Cyberhus.dk for periode:n marts 2013 - marts 2014 Google søgninger Opsøger sitet direkte 20% 5% Andre søgemaskiner og sociale medier 75% 2.4. DE UNGES TILLID TIL DIGITAL RÅDGIVNING Det er efterhånden velkendt, at de fleste brugere af internettet er passive læsere eller beskuere, og at det kun er et fåtal som rent faktisk producerer internettets indhold. Når de unge derfor melder ud, at de mener de kan finde gode råd og svar på internettet, implicerer svaret ikke nødvendigvis, at de unge er villige til selv aktivt at interagere med en rådgiver. Vi har derfor spurgt ind til, om respondenterne er villige til at anvende chat og/eller email til personlig rådgivning om sundhed. Hvis du helt anonymt kunne få personlig ekspertrådgivning omkring sundhed gennem fx chat eller email, kunne du så forestille dig at bruge det? Spørgsmål fra undersøgelse foretaget af YouGov i marts 2013 (se bilag) 67% 13% 16% 3% Ja, det har jeg allerede prøvet Nej Ved ikke 6

Som ovenstående diagram viser, er det kun 3% af de adspurgte unge, som er afvisende overfor brugen af internettet til personlige samtaler. Dette tal er umiddelbart lavere end vi ville have forventet, men det kan skyldes, at mange unge har vænnet sig til digital konsultation med lægen, hvilket er en praksis, der har vundet stort indpas inden for de seneste to år. 2.5. VIL DE UNGE TALE MED VOKSNE ELLER MED ANDRE UNGE? I Cyberhus suppleres en række tilbud om voksenkontakt med muligheden for at debattere og erfaringsdele med jævnaldrende unge. I Cyberhus Chatrådgivning og Brevkasser kan de unge møde voksne, hvor de unge har mulighed for at blive guidet og mødt af fagpersoner, som tilbyder forståelse, anerkendelse, viden og redskaber til at komme videre, mens Debatfora, Kropshemmeligheder og Livshistorier fungerer udelukkende ved ung-til-ung dialog. I forbindelse med YouGov-undersøgelsen har vi spurgt de unge københavnere, hvorvidt de vurderer at bestemte emner kræver svar/rådgivning fra eksperter frem for almindelige mennesker. Vi har gerne villet undersøge, om bestemte temaer i KRAM-indsatserne fordrer særlige medietyper. Specifikt har vi spurgt til temaerne stoffer, kost, hash, rygning, alkohol, motion, ensomhed og sex. Hvor vigtigt er det for dig, at den information du finder på nettet kommer fra eksperter og ikke almindelige mennesker når det kommer til... Spørgsmål fra undersøgelse foretaget af YouGov i marts 2014 (se bilag) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 7% 5% 11% 26% 35% 17% kost 3% 5% 24% 35% 26% 6% hash 6% 5% 18% 25% 27% 19% rygning 8% 5% 17% 25% 28% 18% alkohol 7% 5% 21% 32% 22% 13% motion 3% 9% 27% 33% 20% 7% ensomhed 9% 14% 22% 21% 16% 17% sex 10% 21% 29% 19% 11% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Generelt vurderes det af målgruppen som vigtigt, at eksperter tilbyder den konkrete rådgivning til de unge. Kun ganske få respondenter vurderer ekspertråd som slet ikke vigtigt, uanset emnet. Sex og ensomhed skiller sig ud som de mest ung-til-ung-egnede tematikker. Respondenternes besvarelser stemmer godt overens med erfaring fra Cyberhus, hvor også emner som selvskade, spiseforstyrrelser og selvmordstanker følger samme logik som sex og ensomhed. En lang række unge finder stor værdi i at dele deres tanker om de meget svære emner i debatforummet, da det giver en følelse af ikke at være alene med problemet. 7

I Cyberhus er samspillet mellem ung-til-ung og ung-til-voksen en essentiel del af den overordnede pædagogiske strategi, og hjemmesiden er teknisk sat op til at danne krydsreferencer mellem relaterede tematikker på tværs af funktionaliteterne. Læser du eksempelvis et brevkasseindlæg om e-cigaretter i KRAM-brevkassen, vil du i højre margin blive gjort opmærksom på, at du også har mulighed for at debattere temaet med andre unge i KRAM-debatten, samt få vist en håndfuld artikler fra Cyberhus KRAM-arkiv (se eksempel nedenfor). 2.6. FORSKELLE I KRAM-TEMATIKKERNES RELEVANS FOR DEN BREDE MÅLGRUPPE I YouGov-undersøgelsen har vi spurgt de unge om, hvorvidt de selv har haft behov for at søge information om hhv. kost, motion, sex, alkohol, hash, stoffer, ensomhed og rygning. Besvarelserne vidner om, at de unge viser mere udbredt søgebehov for nogle temaer end for andre. Kost, motion og sex er således de klart mest udbredte tematikker at søge information om, mens information om temaerne hash, stoffer, ensomhed og rygning er blevet søgt af et mindretal blandt de adspurgte unge. 8

Har du selv oplevet at have brug for at søge information om... Spørgsmål fra undersøgelse foretaget af YouGov i marts 2014 (se bilag) ja nej ønsker ikke at svare kost 82% 17% 1% motion 81% 18% 1% sex 67% 32% 1% alkohol 39% 60% 1% hash 22% 77% 1% 22% 77% 1% ensomhed 21% 78% 1% rygning 20% 79% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Forskellene i temaernes popularitet skyldes flere ting, dels er de to topscorere, kost og motion, begge temaer, som ikke nødvendigvis er stigmatiserende på nogen måde. Selv de mest velfungerende og ressourcestærke unge, kan vi forestille os søge på disse temaer. Sex er ligeledes et emne, der optager alle unge, dog med den forskel, at det ofte opfattes som mere tabubelagt. På Cyberhus er sex uden sammenligning det mest populære tema (efterfulgt af det brede tema sundhed og sygdom ). Vi vurderer det hænger sammen med, at temaet sex dels appellerer bredt til unge mellem 13 og 23, og dels at Cyberhus er et af ganske få anonyme sites, som opfordrer unge til at diskutere og rådføre sig omkring emnet indenfor trygge rammer. Når det gælder temaerne kost og motion, findes der omvendt et væld af andre sites, der beskæftiger sig med samme emner, og anonymiteten er ikke nær så afgørende for de unges deltagelse. Mange af de unge, der alligevel vælger at skrive om disse temaer på Cyberhus, gør det, fordi temaerne for disse unge på den ene eller anden måde udgør et ømt punkt. Fælles for hash, stoffer, ensomhed og rygning er, at de som tematikker udgør et problem for et mindretal af den samlede gruppe af unge. Alkohol skiller sig lidt ud blandt temaerne. Dels er der langt flere unge der drikker alkohol, end der er rygere, men unges alkoholforbrug er samtidig mere normaliseret og opleves derfor sjældnere som et problem. Det kan være svært at udlede mere om alkohol som tema ud fra Yougovs undersøgelse, da man også kunne forestille sig, at sådan noget som drinks-blanding kunne tælle som informationssøgning i nogle besvarelser. 9

Det vil give mening på basis af disse data at eksperimentere med at rette eventuelle brede kampagner på sociale medier mod de mest populære emner, og lade disse tematikker danne første led i kampagnens informationstragt. Når de besøgende er kommet ind på siden vil man kunne begynde at præsentere de mere snævre tematikker som relateret indhold for også at fange de af de besøgende, der har en relation til de mere snævre af tematikkerne. Dette forsøges allerede gjort, men kan stadig videreudvikles. 10

3. Statistikker fra Cyberhus Dette afsnit analyserer data fra Cyberhus Google Analytics opsætning for det seneste år. I disse data gås der ikke i detaljer med KRAM-indsatsen, da denne indsats behandles i evaluering foretaget af ekstern evaluator Ineva. 3.1. HVORDAN BLIVER CYBERHUS FUNDET? Ca 79% af trafikken på Cyberhus kommer fra organiske søgninger - de 76% fra google, de resterende 3% fra Bing og andre mindre søgemaskiner (1. april 2013 til 1. april 2014). Med så stor en andel af trafik fra søgemaskiner, kan det være interessant at se på, hvilke søgetermer, der leder de unge til Cyberhus. Som nævnt i indledningen, beskytter google sine brugeres data. Det betyder, at det kun er muligt at se søgetermerne fra de brugere, der ikke er logget ind på et google-produkt, hvilket desværre gælder for et mindretal af de unge brugere på Cyberhus. Igennem det seneste år har knap 70% af brugerne på Cyberhus været logget ind på google, da de søgte og fandt Cyberhus, og dette tal er hastigt stigende. Når vi ser på den seneste måned ligger dette tal på blot 10%. Der findes måleredskaber, der kan kompensere for noget af den tabte indsigt, men vores research tyder på, at disse metoder er væsentligt mere komplicerede at arbejde med, såvel som mindre akkurate. Hvis vi ser på data fra det seneste år, dvs. 1. april 2013-1. april 2014, bliver Cyberhus primært fundet på søgeord, der relaterer sig til sex. Dette kan man bl.a. se ved at liste de mest populære søgetermer. De 18 mest benyttede søgetermer er: fisse, cyberhus, pik, dyresex, nøgenbadning, onani, onaner, stor pik, nøgne mænd, paragraf 50, buksevand, hvordan giver man finger, slikke fisse, digte om at miste, hvad er borderline, analsex, digte om skuffelse, g-streng, sex med mor. De enkelte ords popularitet varierer kun ganske lidt, mens variationen i søgetermer er generelt høj. Det sjette mest populære søgeord er onani, og denne søgeterm udgør blot 0,1% af de synlige søgninger. Man kan derfor tale om en lang hale af forskellige søgetermer, hvilket besværliggør overblik. En indeksering af de mest benyttede termer indenfor det seneste år fortæller os dog, at 48% af de 250 mest populære termer relaterer sig til sex. Hvis man laver samme indeksering for de 250 mest populære søgninger indenfor det seneste halvår er dette tal dog faldet til 42%. Der ses en tendens til, at Cyberhus bliver fundet mindre og mindre på søgninger, der relaterer sig til sex. Dette kan relatere sig til øget brug af browsernes inkognito-funktion, når de unge søger på sex, men noget kan også tyde på, at googles algoritmer er begyndt at nedprioritere indhold, der handler om sex, da vi kan se et meget brat skifte omkring september 2013. Fra denne måned er antallet af (ikke-skjulte) brugere, der har fundet cyberhus på ordet onani eller onanere, faldet med 78%, mens vi i samme periode har oplevet et fald på termen sex på 82%. 11

I samme periode er det samlede antal brugere, der finder Cyberhus gennem google-søgninger steget med 13%, så vi oplever snarere et skifte i brugernes fokus, end en nedgang. Det har endnu ikke været muligt at identificere temaer, som har modtaget en tilsvarende tilgang i brugere, og det store fald i sex-relaterede søgninger kan også, som nævnt, tilskrives det stigende antal brugere med skjulte søgetermer. En vurdering af de mest benyttede landingssider på Cyberhus fortæller, at antallet af brugere, der lander på sider med ordet onani eller onanere i adresselinjen, er steget marginalt i samme periode som søgetermen onani er faldet brat. Dette kan tyde på, at brugerne til stadighed søger de sex-relaterede emner, men blot i stigende grad figurerer under skjulte søgetermer, men det svært at konkludere noget entydigt på baggrund af disse umiddelbart modstridende data. 3.2. AKTIVE BRUGERE I DE ENKELTE RÅDGIVNINGSMEDIER På Cyberhus skelner vi mellem interaktioner og visninger. Herunder ses det samlede antal interaktioner for 2013, fordelt over de forskellige rådgivningsmedier. Cyberhus havde knap 450.000 individuelle brugere forbi sitet i 2013, men kun 8000 interaktioner samme år. Det skyldes, at det kun er en lille gruppe af unge, der rent faktisk er aktive i deres rådsøgning. Dermed ikke sagt, at de ikke-aktive ikke søger eller finder råd, men blot, at de ikke skaber nyt indhold på sitet. Herunder ses oversigten over udviklingen i de aktive brugeres fordeling siden 2008. Aktive handlinger på tværs af funktionaliteterne Udviklingen i antal interaktioner på tværs af Cyberhus funktionaliteter fra 2008-2013 2500 Debatfora 2000 Chat 1500 Brevkasser 1000 500 0 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppechat Kunstgallleri Ungeblogs Livsfortællinger 2013 Den vækstmæssige nedgang i 2013 skyldes primært overgang til et nyt hjemmesidedesign, som har skullet tilpasses i løbet af året. I denne overgang har særligt gruppechatten og vores ungeblogs været prioriteret højt som udviklingsindsatser, hvilket også kan ses på kurverne. Det er vigtigt at tage rådgivningsmediernes forskelligartede tyngde i betragtning, inden man sammenligner ovenstående kurver. Vi kan eksemplificere med de tre mest populære interaktionsformer: 12

hhv. debat, chat og brevkasse. En debatinteraktion kan således være et LOL i kommentarfeltet, mens brevkassens interaktionsenheder i grafen udgøres af både et brevkassespørgsmål og et brevkassesvar, som er grundigt formulerede faglige vurderinger formidlet til den unge efter anerkendende principper gennem flere redaktionsled. I chatten tælles en samlet chatsamtale som én interaktion, hvilke ofte varer halve og hele timer med mange kommunikationer frem og tilbage mellem ung og rådgiver. Chatten er på denne måde den klart tungeste og mest omfattende ydelse, efterfulgt af brevkasserne. Disse faktorer gør det langt mere kompliceret end som så at sammenligne ovenstående grafer. 3.3. PASSIVE BRUGERE I DE ENKELTE RÅDGIVNINGSMEDIER Det er som nævnt kun et fåtal af de besøgende på Cybehrus, der rent faktisk går ind og aktivt opretter spørgsmål og kommentarer. Langt de fleste brugere nøjes med at læse med. Betegnelsen visninger dækker den samlede trafik på cyberhus. Det samlede antal visninger giver en pejling om, hvor mange, der læser med på Cyberhus akkumulerede data på tværs af rådgivningsmedierne. I 2013 målte vi 310.000 visninger af brevkasserne og 340.000 visninger af debatterne. Dette kan lyde som et enormt højt tal, og for at få et indtryk af besøgenes reelle værdi, må man medregne besøgsvarigheden. Denne varierer mellem få sekunder og flere timer. Langt de fleste besøg er af ganske kort varighed. Disse to medietyper er uden sidestykke de bedst besøgte på sitet, hvilket fremgår af nedenstående diagram, som viser den procentmæssige fordeling af de passive brugere på tværs af Cyberhus rådgivningsfunktioner. Visning af indhold på Cyberhus 2013-14 for periode:n 1. april 2013-28 marts 2014 1% hver 9% Brevkasse Debatforum 4% Forside 4% 5% 7% 33% Artikler Blogs Livsfortællinger Interne søgninger Chatforside 34% Kunstgalleri Kropshemmeligheder Andet 13

Chatten, som er den tredjemest aktivt benyttede rådgivningsform, har næsten ingen visninger, da denne type rådgivning ikke offentliggøres. Bemærkelsesværdigt, at Kropshemmeligheder overhovedet er nået op over 1%, når den kun har eksisteret i 3 måneder. Så hurtig en udvikling har ikke været karakteristisk for de øvrige funktionaliteter, og det skyldes primært betalte kampagner på facebook i regi af Folkesundhed Københavns KRAM-indsats. Her skal det dog nævnes at betalte kampagner ikke altid virker så effektivt, og selve temaet for denne kampagne har haft en markant positiv effekt på brugernes tilbøjelighed til at klikke på kampagnens bannere. Sideløbende kampagner til bl.a. Livsfortællinger har ikke vist nær samme effekt. 3.3.1. BREVKASSER (UNG TIL VOKSEN) Herunder ses antallet af visninger af de enkelte brevkasser. For at forstå brevkassernes attraktivitet må man holde sig for øje, at de enkelte brevkasser har forskellige aldre - nogle har således eksisteret nærmest siden Cyberhus blev grundlagt i 2004, hvorimod andre, såsom fx KRAM brevkassen først er blevet etableret i foråret 2013. Dette betyder, at de indeholder vidt forskellige mængder af data. En brevkasse som Sex, lyst og erotik har eksempelvis akkumuleret flere tusinde brevkassespørgsmål og -svar over årene, hvilket øger dens synlighed markant på google. Forskellene mellem de forskellige temaers visninger har på denne måde lige så meget (hvis ikke mere) med historik og synlighed at gøre som med popularitet. Antal sidevisninger i brevkasserne på Cyberhus 2013-14 for periode:n 1. april 2013-28. marts 2014 Sex, lyst og erotik 134.000 Sundhed og sygdom 84.000 Ondt inderst inde Teenageliv Spørg tandlægen Dine rettigheder Musikliv og talentudvikling Voldtægt og seksuelle overgreb Dig på nettet KRAM 31.000 30.000 11.000 6.000 5.000 5.000 4.000 1.000 0 30.000 60.000 90.000 120.000 Brevkasserne Sex, lyst og erotik og Sundhed og sygdom skiller sig ud som de bedst besøgte brevkasser. Udover at disse brevkasser har mange års historik at trække på, hvilket øger mængden af akkumuleret data for google at finde, appellerer de også bredt til alle unge, modsat eksempelvis Når det gør ondt inderst inde (ovenfor anført som Ondt inderst inde ), som typisk benyttes til tungere problematikker, såsom ensomhed, mobning og selvskade. 14

3.3.2. DEBATFORA (UNG TIL UNG) Samme forståelsesmæssige baggrund gør sig gældende for debatterne som for brevkasserne. Her spiller historik en tilsvarende stor rolle for de enkelte temaers synlighed og dermed antal visninger. Antal sidevisninger i debatterne på Cyberhus 2013-14 for periode:n 1. april 2013-28. marts 2014 Sex, lyst og erotik 181.000 Teenageliv 77.000 Ondt inderst inde 19.000 Blandede bolsjer 12.000 Dét gør mig glad 6.000 KRAM 3.000 Verden omkring dig 1.000 0 20.000 40.000 60.000 80.000 Blandt ovenstående debatfora skiller først og fremmest Sex, lyst og erotik sig ud, men også Teenageliv, som behandler temaer såsom selvværd, familie og kærlighed, er velbesøgt. De mest populære debatter er, som i brevkassen, de, der vækker almen interesse blandt de unge og ikke er farvede af særlige problematikker. 3.3.3. KRAM-INDSATS I BREVKASSER OG DEBATFORA 15 En kort kommentar til KRAM-aktiviteterne i hhv. brevkasse og debatforum. KRAM-brevkassen udgør 0,3% af den samlede trafik i brevkasserne. Der er sket en tydelig aktivitetsstigning siden januar 2014. I 2013 modtog KRAM-brevkassen i gennemsnit to spørgsmål månedligt, i 2014 er det indtil videre fire spørgsmål månedligt. KRAM-debatten udgør 0,7% af den samlede trafik i debatterne. En del af grunden til, at KRAM-initiativerne har haft nemmere ved at slå igennem i debatten end i brevkassen, er, at der i brevkasserne eksisterer en lægebrevkasse, som svarer på spørgsmål, der kan overlappe med KRAM-brevkassens fokus. Denne brevkasse har gennem mange år heddet Sundhed og sygdom, men har i februar 2014 skiftet navn til Spørg lægen for at differentiere den tydeligere fra KRAM-brevkassen. Læge-brevkassens historik medvirker til, at sundhed og sygdom er det næstmest besøgte tema i Cyberhus brevkasser. Fra denne populære brevkasse er der i begyndelsen af marts 2014 blevet opsat direkte links ind til den relaterede KRAM-debat.

Iblandt debatterne er der umiddelbart ingen overlappende temaer til KRAM-debatten, hvorfor denne hurtigere har kunnet etablere høje visningstal. 3.4. HVORNÅR PÅ UGEN OG DØGNET BENYTTES TILBUDDENE? De unge forventer, at rådgivningstilbuddet er åbent, når DE har tid, og hvor end behovet opstår. Analysen af de unges foretrukne tidsrum viser, at rådgivning ikke følger et gammeldags 8-til-16- princip. Tværtimod. Mest markant er det, at fredage altid er et lavpunkt i antal sidevisninger på Cyberhus. Lavpunkter er i det hele taget mere karakteristiske end peaks. Det er nærliggende at konkludere at fredage, hvor man som ung både har skole og fester (eller andre sociale aktiviteter) ikke er den oplagte dag til rådsøgende adfærd. Derimod antyder stigningen i antal sidevisninger fra lørdag til mandag, at de unge efter weekendens fester og aktiviteter finder grunde eller ro til at søge information og råd om sex, sundhed, rusmidler osv.. Søndag, mandag, tirsdag og onsdag er gennemgående velbesøgte med besøgstal op til dobbelt så høje som torsdag, fredag og lørdag, der generelt karakteriseres af lave besøgstal. Når vi skriver generelt skyldes det, at der til tider kan være hele skoleklasser, der besøger Cyberhus i skolesammenhæng, hvor ved besøgstallene kan afvige fra gennemsnittet, uafhængigt af ugedage. Døgnets højeste besøgstal ses typisk om aftenen - fra kl. 20-23. Sandsynligvis fordi man her kan bearbejde personlige udfordringer og spørgsmål relativt uforstyrret. Lavpunkterne er de sene nattetimer, typisk mellem kl 01-08. Den første markante stigning ses hver formiddag mellem kl 09-11. Herefter er trafikken nogenlunde stabil frem til kl. 20, hvorfra besøgstallet stiger markant frem til højdepunktet omkring kl 22-23. Tallene fortæller os, at dét at opsøge rådgivning i Cyberhus er en privat affære. Rummet i en teenagers liv, hvor man uforstyrret kan opsøge svar på livets udfordringer, henlægger sig ofte til det stykke privatliv om aftenen, hvor man har sagt godnat til familien og sendt veninden eller kæresten hjem. 3.5. PÅ HVILKE DEVICES TILGÅS CYBERHUS? Ligesom de unge ikke accepterer gammeldags åbningstider, ønsker de heller ikke at rådgivningen skal være låst til en bestemt teknologi. De unge krydser forskellige teknologier i deres brug af samme rådgivningstilbud, og Cyberhus må som teknisk ramme for rådgivningen hele tiden udvikle sig i et stadigt voksende behov for mobilitet blandt unge. Nedenstående sammenligning viser den tydelige udvikling i brugen af forskellige devices. 16