Undersøgelse af Under 18-årige stofmisbrugeres situation Konklusioner og perspektiver Konsulentfirmaet Ole Thisgaard Formidlingscentret for socialt Arbejde April 2001
Indholdsfortegnelse Sammenfatning af undersøgelsens konklusioner 3 Indledning 5 Konklusionsrapportens indhold 5 Undersøgelsens indhold og metode 6 Undersøgelsesdesignet 8 Undersøgelsens begreber 8 Undersøgelse i fem kommuner 10 Metode for denne del af undersøgelsen 10 Konklusioner 12 De unge har ordet 17 Metode for denne del af undersøgelsen 17 Konklusioner 18 Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse 26 Metode for denne del af undersøgelsen 26 Konklusioner 27 Tre portrætter af unge stofmisbrugere 35 Kristina - 17-årig pige fra en lille by i provinsen 35 Kim - 17-årig dreng fra en mellemstor by i provinsen 38 Julie - 20-årig pige fra storbyen 42 Sundhedsstyrelsens behandlingsstatistik 46 Socialpædagogiske opholdssteder som behandling 53 Konklusion 55 Omfanget antallet 55 De unge der misbruger stoffer 56 Stofferne de unge misbruger 57 Behandlingen af unge misbrugere 57 Perspektiver 61 Dimensionering 61 Utilpassede unge 61 Faglig ekspertise 62 Voksenkontakt 63 Litteraturoversigt 65 2
Sammenfatning af undersøgelsens konklusioner Formidlingscentret for socialt Arbejde i Esbjerg og konsulentfirmaet Ole Thisgaard, Kolding, har i perioden 1999-2001 gennemført en undersøgelse af de under 18-årige stofmisbrugeres 1 situation for Socialministeriet. Undersøgelsen har til mål at afdække, hvad det er for unge, der misbruger stoffer, hvilke stoffer de unge misbruger, og hvorvidt de unges (mis)brug er behandlingskrævende. Problemets omfang Under 18 årige stofmisbrugere er et problem, der er kendt i både mindre og store kommuner i Danmark. Stort set alle kommuner med over 20.000 indbyggere kender til unge stofmisbrugere, mens kommuner med under 6.000 indbyggere stort set ikke kender dem. Hvad angår antallet af under 18 årige stofmisbrugere viser undersøgelsen, at mange amter og kommuner ikke ved, hvor mange under 18 årige misbrugere, der er. Der er dog på baggrund af undersøgelsens data beregnet et skøn, der når frem til i alt ca. 3.000 under 18 årige stofmisbrugere i Danmark. De unge misbrugere De under 18 årige stofmisbrugere falder i to grupper af unge: En socialt sårbar og udsat gruppe med ringe eller negativ kontakt til voksne, herunder egen familie. En gruppe af unge som på en række sociale faktorer har noget at bygge på. De unges misbrug har en negativ indflydelse på deres personlighedsudvikling, og tjener et dulmende/problemløsende og selvbehandlende formål. De unge misbrugere færdes i miljøer præget af kriminalitet og prostitution. De stoffer, der præger billedet for de unge misbrugere, er primært hash, alkohol, speed og ecstasy, mens kokain, heroin og sove/nervemedicin ses i mindre omfang. Det drejer sig således om de samme stoffer, som ses blandt andre ungegrupper. De stofmisbrugende unge er først og fremmest unge med en række sociale og personlige problemer og sekundært misbrugere. De unge har ofte ingen erkendelse af misbruget, men uanset dette ønsker de kontakt og voksenstøtte, og hjælp kan og bør iværksættes, før misbruget er erkendt. Det er afgørende for hjælpen til de unge stofmisbrugere, at de bliver opsøgt i deres hverdag, og at der etableres en bæredygtig kontakt til enkelte voksne. En kontakt, der 1 Grader af forbrug af rusmidler kan ses som følgende kontinuum: Sporadisk eksperimenterende brug Brug Misbrug Afhængighed. I herværende undersøgelse fokuseres på det forbrug, der har nået et sådant omfang og sker på en sådan måde, at det må betegnes som misbrug eller afhængighed". 3
kan danne basis for den unge i dennes erkendelse af misbruget og behovet for behandling. Og en kontakt, der sikrer forbindelsen til det øvrige hjælpesystem. Behandlingstilbudet Samtlige Servicelovens hjælpeforanstaltninger jf. 40 stk. 2 og 42 anvendes af kommunerne i arbejdet med de unge misbrugere. Anbringelse udenfor eget hjem og kontaktpersonordning er de to hyppigt anvendte foranstaltningstyper. Hovedparten af de kommuner, der kender målgruppen, har etableret opsøgende gadeplansarbejde, som sikrer en kontakt til unge med problemer. Hovedparten af amterne har ambulante behandlingstilbud til målgruppen, mens kun 1/3 af amterne har døgnbehandlingstilbud (i alt 43 pladser) målrettet til de unge stofmisbrugere. Behandlingstilbudets begrænsninger Undersøgelsen viser, at udbudet af ambulant, dag- og døgnbehandlingstilbud til unge stofmisbrugere er utilstrækkeligt i antal, og at de eksisterende døgntilbud generelt ikke er egnede til at løse misbrugsbehandlingsopgaven. Døgntilbudets utilstrækkelighed medfører blandt andet, at ca. 40 under 18 årige misbrugere i 2000 har været i behandling på døgnbehandlingsinstitutioner beregnet til voksne stofmisbrugere. Langt den hyppigst anvendte anbringelsesform er de socialpædagogiske opholdssteder. Opholdsstederne og kommunerne er uanset dette enige om, at de socialpædagogiske opholdssteder i ringe grad er gearet til at tackle de unges misbrugsproblemer. Undersøgelsen viser endeligt om indsatsen overfor de under 18 årige stofmisbrugere, at amter og kommuner i høj grad er usikre på opgaven. Amter og kommuner efterlyser yderligere viden om målgruppen, faglig ekspertise om unge og misbrug samt klarhed over ansvars- og kompetenceforholdene på området. 4
Undersøgelse af under 18-årige stofmisbrugeres situation Konklusioner og perspektiver Indledning Formidlingscentret for socialt Arbejde i Esbjerg og konsulentfirmaet Ole Thisgaard, Kolding, har for Socialministeriets kontor for Børn, unge og familie gennemført en undersøgelse af de under 18-årige stofmisbrugeres situation. Undersøgelsen skal afdække: Hvad det er for unge, der misbruger stoffer, Hvilke stoffer de unge misbruger, og Hvorvidt de unges (mis)brug er behandlingskrævende Undersøgelsen er gennemført i tre undersøgelsesdele. Første undersøgelsesdel er foretaget blandt det professionelle netværk til målgruppen i fem udvalgte kommuner, og anden undersøgelsesdel er foretaget blandt de unge misbrugere selv. Undersøgelsens tredje undersøgelsesdel er en landsdækkende/generel undersøgelse, der skal afdække, hvilke former for behandlingstilbud, der findes på landsplan til stofmisbrugere under 18 år, og om disse er relevante for målgruppen. Konklusionsrapportens indhold Denne konklusionsrapport opsummerer kortfattet de foregående statusrapporters indhold, idet konklusionsrapporten refererer de enkelte statusrapporters undersøgelsesspørgsmål, metoder og konklusioner. Konklusionsrapporten indeholder desuden de tre fiktive portrætter af under 18 årige misbrugere, som undersøgerne tegnede i tredje statusrapport på baggrund af livshistorierne fra de 11 unge misbrugere, der indgik i den del af undersøgelsen. Dertil indeholder rapporten et afsnit med for undersøgelsesfeltet relevante informationer, der ikke er omfattet af de enkelte undersøgelsesdele og dermed ikke er indeholdt i de fremsendte statusrapporter. Det drejer sig om statistiske oplysninger om de under 18 årige misbrugere hentet fra Sundhedsstyrelsens årlige misbrugsstatistik og om et interview med formanden for LOS Landsforeningen af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud. 5
Slutteligt indeholder denne rapport de endelige, samlende konklusioner, der kan drages på baggrund af den samlede undersøgelse samt de perspektiver, konsulenterne kan opstille for udviklingen af indsatsen på denne baggrund. Undersøgelsens indhold og metode Undersøgelsen er gennemført i tidsrummet december 1999 - april 2001. Undersøgelsens resultater er fortløbende rapporteret til Socialministeriet, idet det endelige undersøgelsesdesign blev afleveret til Socialministeriet pr. april 2000. Første undersøgelsesdel, undersøgelsen i de fem udvalgte kommuner, er afrapporteret til Socialministeriet i en statusrapport pr. september 2000. Anden undersøgelsesdel, undersøgelsen blandt unge misbrugere, er afrapporteret til Socialministeriet pr. november 2000, og tredje og sidste undersøgelsesdel, den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, afrapporteres til Socialministeriet sammen med denne konklusionsrapport pr. april 2001. Der er i undersøgelsen anvendt en række undersøgelsesmetoder. Indledningsvis i undersøgelsen er der anvendt fokusgruppeinterviews med særligt udvalgte fagpersoner på feltet som en del af forberedelsen til undersøgelsen. Dernæst er der anvendt højt strukturerede spørgeskemaer med lukkede svarkategorier både i undersøgelsen i de fem udvalgte kommuner og i den afsluttende landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i amter og kommuner. Der er endvidere anvendt gruppeinterviews med semistrukturerede spørgeguides overfor grupper af professionelle i fem udvalgte og blandt unge misbrugere, og endelig er der anvendt individuelle interviews med semistrukturerede spørgeguides overfor unge misbrugere. Metodevalget for de enkelte undersøgelsesdele er nærmere beskrevet i denne rapports efterfølgende afsnit. Metodekritik Undersøgelsen er således gennemført i tre progredierende undersøgelsesdele, der hver for sig udgør mindre undersøgelser, der på hver sin måde og fra hver sin vinkel belyser elementer af under 18 årige stofmisbrugeres situation. De tre undersøgelsesdele tilsammen udgør som et samlet hele den undersøgelse af under 18 årige stofmisbrugeres situation, som er rekvireret af Socialministeriet. Undersøgelsen er via de tre forskellige undersøgelsesdele og disses forskellige metodevalg gennemført med en metodetriangulering, idet undersøgelsen bygger på såvel kvalitative metoder som kvantitative metoder og anvender undersøgelsesinstrumenter med både høj og lavere strukturering. Denne metodetriangulering er anvendt for at give mulighed for at belyse den undersøgte problematik såvel kvalitativt i dybden tæt på den enkelte unge misbruger og tæt på de professionelle, der kender målgruppen og kvantitativt i bredden, hvor der kan skabes mere en-dimensionelle men repræsentative og brede billeder af forholdene generelt. Det forhold, at undersøgelsen er gennemført i disse tre progredierende dele, betyder, at de allerede gennemførte dele har medvirket til at kvalificere og målrette de efterfølgende dele, ligesom det har givet mulighed for at forfølge specifikke elementer/vinkler, som via allerede gennemførte dele har vist sig særligt interessante og/eller relevante. Denne 6
undersøgelsesform betyder dog ikke, at undersøgelsen undervejs har haft mulighed for grundlæggende at ændre kurs i forhold til det oprindeligt aftalte, men at man undervejs har kunnet inddrage erfaringerne fra ét element i undersøgelsen og udvide søgefeltet ved planlægningen og gennemførelsen af de kommende elementer. I forhold til undersøgelsens overordnede repræsentativitet og validitet indtager de enkelte undersøgelsesdele og variationen af anvendte metoder forskellige roller og betydning. Eksempelvis må det konstateres, at undersøgelsen i de fem udvalgte kommuner ikke i sig selv kan siges at være repræsentativ for forholdene i landet generelt, men at denne undersøgelsesdel har stor indholdsmæssig validitet. Denne del af undersøgelsen indeholdende en spørgeskemaundersøgelse efterfulgt af gruppeinterviews med de professionelle, gav nemlig et grundigt indblik i de fem kommuner. Metoden gav på en gang mulighed for at komme i dybden og i bredden. Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i samtlige amter og kommuner er omvendt på grund af de meget høje svarprocenter klart repræsentativ, men den giver til gengæld ikke mulighed for at gå i dybden med enkelte kommuners eller amters svar, ligesom den ikke kan anvendes til at afdække forholdene i enkelte kommuner og amter mere i dybden. Endeligt om de individuelle interviews med unge misbrugere. Her er der tale om casestudier i så lille et antal, at det ikke giver mening ud fra en statistisk synsvinkel at tale om interviewenes repræsentativitet. Casestudierne har til gengæld den betydningsfulde værdi for den samlede undersøgelse, at den har givet unge fra målgruppen mulighed for selv at komme til orde i en undersøgelse, der handler om dem. Interviewene med de11 unge misbrugere har endvidere givet mulighed for at tegne tre karakteristiske billeder af, hvorledes enkelt-repræsentanter fra målgruppen anskuer deres egen situation og behov. 7
Undersøgelsesdesignet Statusrapport 1 Det endelige undersøgelsesdesign blev afleveret til Socialministeriet pr. april 2000. Statusrapport 1 indeholder en beskrivelse af de metoder, der anvendes i undersøgelsen, en definition af undersøgelsens begreber og målgruppe, kriterier for udvælgelse af de fem deltagende kommuner samt den endelige tidsplan for undersøgelsen. De fem kommuner, der blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen, er: Københavns kommune Aalborg kommune Kolding kommune Svendborg kommune Grenå kommune De fem kommuner er udvalgt blandt kommuner, der igennem flere år har haft gadeplansarbejde med fokus på undersøgelsens målgruppe. Da det i udvælgelsen endvidere er tilstræbt så vidt muligt at sikre en identificerbarhed / overførbarhed i forhold til landets øvrige kommuner, er der endvidere ved udvælgelsen set på urbaniseringsgrad og størrelse, ligesom geografi har indgået som et dog mindre væsentligt kriterium. Nedenfor er refereret den begrebsafklaring vedrørende begreberne stoffer, misbrug og behandling, der er defineret i statusrapport 1, og som således er gældende for hele undersøgelsen. Undersøgelsens begreber Begrebet stoffer Begrebet stoffer dækker i herværende undersøgelse dels de euforiserende eller afhængighedsskabende stoffer, som ifølge dansk lovgivning ikke må forefindes her i landet. Dvs. først og fremmest heroin, kokain, opium og opiumsprodukter, LSD, khat og hash. Her ud over er også andre afhængighedsskabende midler så som nerve-/sovemedicin, tilgængeligt håndkøbsmedicin og smertestillende præparater, planter og alkohol omfattet af undersøgelsen. Omkring alkohol skal det pointeres, at fokus ikke lægges på alkohol/alkoholmisbrug, men at det i sammenhæng med andet misbrug vurderes at være uomgængeligt at alkohol spiller en rolle for undersøgelsens målgruppe, hvorfor alkohol også indgår i det samlede billede. Begrebet brug/misbrug Grader af forbrug af rusmidler kan anskues som følgende kontinuum: Sporadisk eksperimenterende brug Brug Misbrug Afhængighed I herværende undersøgelse fokuseres på det forbrug, der har nået et sådant omfang og sker på en sådan måde, at det må betegnes som misbrug eller afhængighed". Forbrug af rusmidler bliver ifølge WHO til misbrug, når forbruget når et sådant omfang og sker på en sådan måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale 8
skader for individet og/eller dennes omverden. Denne afgrænsning/definition af misbrug, anvendes i herværende undersøgelse. Til forståelse af, hvorledes begrebet afhængighed defineres i denne undersøgelse henvises til WHO s definition. Afhængighed defineres her som et udtryk for permanente eller længerevarende forandringer i hjernen. Diagnosen afhængighedssyndrom kræver ifølge WHO mindst tre af følgende symptomer samtidigt i mindst en måned eller gentagende indenfor et år: Trang Toleransudvikling Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen Abstinenssymptomer eller rusmiddelindtagelse for at ophæve eller undgå disse Rusmidlet har dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendte skadevirkninger Begrebet behandling Behandling defineres til brug for denne undersøgelse på en måde, der inddrager såvel en juridisk/formel tilgang som en problemorienteret/metodisk tilgang til begrebet. Behandling defineres som: En aktivitet omfattet af Servicelovens 40, 49 og/eller 51, der har til formål at hjælpe den unge med at komme ud af sit misbrug. 9
Undersøgelse i fem kommuner Statusrapport to, der blev afleveret til Socialministeriet pr. september 2000, indeholder resultaterne af den første undersøgelsesdel foretaget i de fem kommuner, der indgår i undersøgelsen, nemlig: Københavns kommune Aalborg kommune Kolding kommune Svendborg kommune Grenå kommune Undersøgelsens hovedspørgsmål Anden statusrapport søger i de fem kommuner at sætte fokus på følgende af undersøgelsens hovedspørgsmål: misbruget af rusmidler blandt unge under 18 i de fem kommuner de unges sociale og personlige profil behandlingsbehovet lokalt Metode for denne del af undersøgelsen I denne del af den samlede undersøgelse er der gennemført interviews med udvalgte lokale, professionelle videnspersoner i hver kommune samt gennemført en spørgeskemaundersøgelse mere bredt blandt de professionelle videnspersoner i kommunerne, der har direkte eller indirekte kontakt med undersøgelsens målgruppe: stofmisbrugere under 18 år. Disse professionelle videnspersoner er fagpersoner fra (amts-)kommunale og private instanser, som har viden om og kendskab til målgruppen fra bl.a. lokale: misbrugs- og forebyggelsesafdelinger SSP-samarbejdet street-worker- og andet gadeplansarbejde (amts-)kommunale børne-, unge- og familieafdelinger ungdomsklubber og ungdomsskoler ungdomshybler og pensioner sociale og kulturelle væresteder, hvor målgruppen kommer misbrugsbehandlingssteder med særligt fokus på unge under 18 år Undersøgelsen er gennemført således, at konsulenterne først har søgt - og fået - formel accept fra hver kommunes socialforvaltningsmæssige ledelse til at udføre undersøgelsen i kommunen og til at kontakte en relevant kommunalt ansat typisk en leder af kommunens misbrugsafdeling eller lignende - til dels selv at indgå i undersøgelsen og dels hjælpe konsulenterne med at danne overblik over opbygningen af det lokale beredskab overfor gruppen af under 18-årige misbrugere og dernæst bidrage til, at konsulenterne har fået inddraget alle relevante lokale videnspersoner i det professionelle netværk omkring de unge i undersøgelsen. Undersøgelsens informanter i såvel spørgeskemaundersøgelse som gruppeinterviews er således udvalgt med støtte fra centralt placerede professionelle videnspersoner i hver enkelt kommune. Disse har ligeledes lagt hus til gruppeinterviewene. 10
Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen tjener til at indkredse respondenternes vurdering af og viden om, hvor mange unge misbrugere under 18 år, der er i kommunen, hvor mange der er etableret kontakt til, hvilke rusmidler de anvender og hvilke hjælpebehov, de har. Konsulenterne har derudover i spørgeskemaet opsat en række påstande om de unges misbrugsmæssige og sociale forhold, som respondenterne bedes om at vurdere og erklære sig enig / uenig i. Disse påstande tjener til at tegne en række billeder af de unge misbrugeres sociale og misbrugsmæssige status. Endeligt indeholder spørgeskemaet mulighed for, at respondenterne kan afgive øvrige kommentarer i prosaform. Der er udsendt i alt 191 spørgeskemaer i de fem kommuner og modtaget 97 korrekt udfyldte skemaer retur svarende til en svarprocent på tværs af de fem kommuner på 51%. For hver af de deltagende kommuner ser tallene således ud: København: udsendt 110 skemaer modtaget 47 korrekt udfyldte skemaer = svarpct. på 43 % Aalborg: udsendt 32 skemaer modtaget 21 korrekt udfyldte skemaer = svarpct på 66 % Kolding: udsendt 28 skemaer modtaget 16 korrekt udfyldte skemaer = svarpct. på 57 % Svendborg: udsendt 11 skemaer modtaget 4 korrekt udfyldte skemaer = svarpct. på 36 % Grenå: udsendt 10 skemaer modtaget 9 korrekt udfyldte skemaer = svarpct. på 90 % Gruppeinterviews På baggrund af de modtagne spørgeskemaer fra hver enkelt kommune er der herefter gennemført gruppeinterviews med udvalgte respondenter, der i forhold til undersøgelsens målgruppe enten er særligt centralt placeret eller repræsenterer særlige dele af indsatsen overfor de unge misbrugere. Gruppeinterviewene har taget udgangspunkt i konsulenternes første analyse af spørgeskemaerne, således at deltagerne i gruppeinterviewene er blevet bedt om at kommentere og uddybe de billeder af forholdene omkring de unge misbrugere, som spørgeskemaundersøgelsen har tegnet i hver enkelt kommune. Der er af konsulenterne udfærdiget referat fra hvert enkelt gruppeinterview, der er udsendt til alle deltagere med mulighed for at uddybe, rette eller kommentere referaterne. 11
Konklusioner Konklusionerne i undersøgelsen i de udvalgte fem kommuner belyser, hvilket billede spørgeskemaundersøgelsen og gruppeinterviewene giver af undersøgelsens hovedspørgsmål: misbruget af rusmidler blandt unge under 18 i de fem kommuner, de unges sociale og personlige profil, og behandlingsbehovet lokalt Rusmiddelbruget Undersøgelsens oplysninger om rusmiddelbruget viser et samlet billede af, at de rusmidler, der af respondenterne formodes anvendt af unge med et decideret misbrug, i meget høj grad er de samme i de fem deltagende kommuner med hash, alkohol, speed og ecstasy, som de absolut mest anvendte, og at der kun kan udledes enkelte lokale forskelle, hvoraf den mest markante er, at respondenterne i Svendborg ikke ser ecstasy anvendt blandt de unge misbrugere. Billedet viser endvidere, at det er de samme rusmidler, der anvendes af de unge, uanset om det drejer sig om dem med et decideret misbrug eller dem, der har et eksperimenterende brug af rusmidler. Hertil kommer endvidere det sammenfald de to grupper af rusmiddelbrugere imellem, at de ikke alene anvender de samme rusmidler, men at det også er de samme rusmidler, der er mest anvendt. At hash og alkohol benyttes mest, og at speed og ecstasy er de næstmest anvendte stoffer i begge grupper. Der ses dog den ene forskel, at et fåtal af respondenterne angiver, at unge misbrugere under 18 år anvender heroin intravenøst. Intravenøs heroin ses slet ikke at blive anvendt i gruppen af unge med et eksperimenterende brug af rusmidler. Dette klare mønster i rusmiddelbruget, som det oplyses af undersøgelsens respondenter, står i modsætning til det synspunkt / den erfaring, som man for eksempel giver udtryk for i vidensgruppen i Svendborg: nemlig at man ud fra hvilke rusmidler, der benyttes, kan adskille de eksperimenterende unge fra de misbrugende unge. Denne forestilling knytter sig til det ligeledes af flere fremførte synspunkt, at de eksperimenterende unge primært benytter fest- og dansestofferne de såkaldte uppers mens de deciderede misbrugere benytter downer-stofferne med et dulmende, problemløsende og selvmedicinerende sigte. I den udstrækning, det i undersøgelsens fremkomne rusmiddelmønster er korrekt, er det udtryk for, at både uppers og downers benyttes af begge grupper. Noget tyder således på, at de unge misbrugere i modsætning til de fremførte formodninger i næsten lige så vid udstrækning benytter de hurtige stoffer / uppers til at dulme / løse problemer, som de anvender alkohol og hash. Omvendt synes mønstret at ligge fint i forlængelse af vidensgruppernes oplysninger om, at tilgængelighed herunder pris er altafgørende for hvilke rusmidler, de helt unge anvender, når de mest anvendte rusmidler for begge gruppers vedkommende er alkohol og hash og dernæst speed og ecstasy, mens rusmidler som kokain, heroin og LSD, der må anses for mindre tilgængelige og dyrere, slet ikke eller kun i meget begrænset omfang ses i billedet. 12
Forholdet mellem rusmiddelvalg og tilgængelighed kan ligeledes - i den udstrækning, der er en klar sammenhæng - betyde, at det rusmiddelmønster, der fremgår af undersøgelsens datamateriale, belyser hvilke rusmidler, der er tilgængelige / på markedet for de helt unge rusmiddelbrugere. I så fald er det værd at bemærke, at der som sagt kun er beskedne lokale forskelle de fem kommuner imellem, således at rusmiddelmønstret alt overvejende er ens i de fem kommuner deres betydelige forskelle i størrelse og geografi til trods. Social og misbrugsmæssig karakteristik af unge under 18 med et decideret misbrug Hvad angår de sociale karakteristika for gruppen af unge misbrugere tegner der sig på baggrund af datamaterialet et billede af, at der er to grupper / typer af misbrugere: 1. En socialt sårbar og udsat gruppe med ringe eller negativ kontakt til voksne, herunder egen familie. Nogle af disse unge er vokset op i en familie, hvor misbrug altid har været på dagsordenen. Der er tale om en gruppe unge, som er kendt i socialforvaltningens regi. En gruppe, som angiveligt er droppet ud af uddannelse/arbejdsmarked, og som endvidere har rod i sine boligmæssige forhold 2. En gruppe af unge som på en række sociale faktorer har noget at bygge på. Familieforholdene er bedre end for den førnævnte gruppe, men relationen til familien og øvrig voksenkontakt synes ligeledes at være besværet. Disse unge klarer sig angiveligt stadigvæk lige igennem arbejds- og uddannelsesmæssigt og har ikke kontakt med socialforvaltningen. Boligmæssigt synes der, som for den øvrige gruppe, at være rod. Vidensgrupperne fortæller for eksempel om den anden gruppe af misbrugere, at de lever på kanten af samfundet og hele tiden er i risiko for at miste den sidste tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og at gruppen har lige så væsentligt behov for hjælp som den umiddelbart dårligst stillede gruppe af unge misbrugere. I forhold til de sandsynligvis eksisterende to typer af misbrugere danner der sig ud fra vidensgruppe-interviewene ikke et klart billede af, om der de to grupper imellem er forskel på, hvor hurtigt misbruget bliver kendt / erkendt, og om der er type-afhængige forskelle på, hvordan og hvor hurtigt forældrene og det øvrige nære netværk agerer og reagerer på misbruget. Undersøgelsens data tegner derimod et ganske entydigt billede af de unge misbrugeres misbrugsmæssige karakteristika. Nemlig et billede af, at de unge generelt er uden erkendelse af eget misbrug. At misbruget kan karakteriseres ved, at stofferne tjener et dulmende, problemløsende og selvbehandlende formål, og at misbruget ydermere har en sådan karakter, at det antages at have en negativ indflydelse på de unges personlighedsudvikling og identitetsdannelse. Billedet viser også, at de unge færdes i miljøer præget af kriminalitet og prostitution, ligesom sammenholdet mellem de unge misbrugere primært er baseret på misbruget. Misbruget karakteriseres herudover af samtlige vidensgrupper enten som et ud af mange problemer hos den unge, eller som sekundært i forhold til den unges øvrige problemer. Dette sidste forhold falder fint i tråd med respondenternes erfaring med og vurdering af hvilke indsatser / tilbud, de unge har brug for, som det sammenfattes herunder. 13
Behandlingsindsatsens indhold og form Samtlige vidensgrupper er af den opfattelse, at man i tilgangen til de unge misbrugere primært skal se gruppen som unge med vanskeligheder og sekundært som misbrugere - uden at man dog af den grund skal negligere misbrugsdelen - og at behandlingsindsatsen overfor gruppen skal have dette udgangspunkt. Dette stemmer glimrende overens med det billede, der tegner sig ud fra det øvrige datamateriale om behandlingsindsatsens form og indhold. Heraf ses det, at elementet voksenkontakt vurderes at være utrolig vigtigt i indsatsen / kontakten med de unge for respondenterne generelt. En eventuelt ikke-professionel voksenkontakt, der skal være reelt tilstede, forpligtet og vedholdende, og en voksenkontakt, der skal erstatte eventuelt manglende kontakt til forældre, brugbart socialt netværk mv. Det forhold, at der for mange respondenter og vidensgrupper ses to typer af misbrugere hvad angår den sociale profil, giver sig ikke udslag i forhold til den indsats, der af respondenterne vurderes at være behov for. Dette forstået således, at der ikke af vidensgrupperne gives udtryk for, at der eksempelvis er behov for to typer af indsats eller tilgang til de unge misbrugere afhængigt af hvilken misbrugergruppe, den unge tilhører. I selve indsatsen overfor de unge misbrugere ses der ud af datamaterialet at være behov for en i høj grad individuelt tilrettelagt og fleksibel indsats indeholdende en kombination af en pædagogisk indsats og en mere decideret misbrugsbehandlende indsats samt en kombination af ambulante / lokale tilbud og døgntilbud. Både de lokale / ambulante tilbud og døgntilbudene vægtes højt af såvel vidensgrupperne som respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, og generelt er det indtrykket i vidensgrupperne, at der er for få tilbud af begge typer. De fleste vidensgrupper mener i overensstemmelse med spørgskema-respondenterne, at døgnbehandling er en nødvendig del af det samlede tilbud, men ikke det eneste, der er behov for, eller et tilbud der kan stå alene. Og det nævnes dels, at det i indsatsen kan være vigtigt at få den unge misbruger væk fra lokalområdet / misbruger-netværket, og at døgntilbud kan blive et nødvendigt tilbud i konsekvens af, at der ikke er de tilstrækkelige lokale tilbud. Kun vidensgruppen i Grenå mener i overensstemmelse med spørgeskemarespondenterne fra denne kommune at indsatsen kan udgøres alene af et lokalt / ambulant tilbud. Denne lokale forskel synes at bero på en konkret erfaring, man har i Grenå kommune med projekt Kontakten, som man har erfaring med kan yde den støtte, der skal til, overfor unge med misbrugsproblemer. Om denne konkrete erfaring kan omsættes til andre kommuner, der for eksempel er betydeligt større og dermed kan være mere komplekse i forhold til samarbejde imellem de forskellige regi, der indgår i indsatsen, er det for konsulenterne vanskeligt at vurdere. Anvendelsen af de traditionelle stofmisbrugsbehandlende institutioner, der benyttes til voksne misbrugere, afvises generelt af vidensgrupperne. De helt unge misbrugere vurderes ikke at være personlighedsmæssigt og modenhedsmæssigt udviklede til at kunne profitere af denne form for tilbud, der af flere ligefrem vurderes som potentielt skadelige for de helt unge misbrugere. Endeligt tegner der sig af datamaterialet et tydeligt billede af, at det er en generel opfattelse i vidensgrupperne, at der ikke er det antal af døgntilbud, som der er behov for, 14
og de eksisterende døgntilbud - primært de socialpædagogiske opholdssteder - kritiseres for ikke at have tilstrækkelig ekspertise på misbrugsområdet, ikke at være gearet til opgaven eller ikke at ville påtage sig opgaven. Fra flere vidensgruppers side giver dette anledning til, at det efterlyses, at opholdsstederne tilføres ekspertise på misbrugsområdet for eksempel via en form for brobygning mellem opholdsstederne og den kommunale eller amtskommunale ekspertise vedrørende misbrug / misbrugsbehandling. De socialpædagogiske opholdssteder synes dog generelt at være det døgntilbud, som vidensgrupperne peger på som relevant at benytte for misbrugergruppen på baggrund af oplevelsen af, at de unge misbrugere primært har behov for tilbud, der retter sig imod unge med vanskeligheder, og kun sekundært tilbud, der retter sig primært imod misbrugsproblemet. De socialpædagogiske opholdssteder indtager således på godt og ondt en central placering i alle vidensgruppers drøftelser af og erfaringer med etablering af døgntilbud til unge med decideret misbrug. Opholdsstederne har imidlertid ikke været inddraget i denne undersøgelsesdel, hvilket på baggrund af de fremkomne oplysninger synes relevant. Konsulenterne vil derfor i løbet af den resterende dataindsamlingsperiode i undersøgelsen finde plads til at inddrage repræsentanter for opholdsstederne i undersøgelsen for at kunne belyse den her rejste problematik fra denne side også. De unge misbrugeres motivation og hjælpen, de beder om Datamaterialet viser, at der af respondenterne generelt vurderes at være en motivation for at modtage hjælp hos de unge misbrugere, som der kan tages udgangspunkt i. Langt de fleste respondenter angiver, at de unge misbrugere ved henvendelse er i nogen grad eller meget motiverede, og vidensgrupperne supplerer dette med, at de unge generelt gerne vil have voksenkontakt, og gerne vil gøre noget ved deres egen situation, uanset at ikke alle ønsker et egentligt misbrugsophør, blandt andet fordi de unge misbrugere generelt ikke ser sig selv som misbrugere. Ses der på, hvilken hjælp de unge misbrugere beder om ved kontakt til respondenterne, ses et mønster, der ligger fint i forlængelse af de billeder, der i undersøgelsen er tegnet af de unge misbrugeres misbrugsmæssige karakteristika, af hvilken hjælp de unge vurderes at have behov for samt af, at de unge er motiverede for at modtage hjælp. De unge beder nemlig ifølge datamaterialet primært om hjælp til praktiske forhold så som økonomi, bolig mv., dernæst om omsorg, støtte og kontakt. Som det tredje generelt fremtrædende forhold om samtaler om misbruget, og som det fjerde om hjælp til iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Ligeledes fint i forlængelse af udsagnene om, at de unge generelt ikke erkender deres misbrug, og at det kan være vanskeligt at motivere de unge misbrugere til tilbud væk fra lokalmiljøet, ses det, at de unge kun i mindre omfang beder om hjælp til at komme i ambulant eller døgnbehandling. Målgruppens størrelse og kontakten til målgruppen Konsulenterne mener ikke, at der på grund af de lave besvarelsesprocenter samt de meget forskelligartede bud på antallet i hver kommune kan udledes blot nogenlunde tydelige tendenser endsige fæstes tilstrækkelig lid til de afgivne bud på antallet af unge under 18 år med et decideret misbrug. På den baggrund kan der ikke udfra undersøgel- 15
sens datamateriale med nogen sikkerhed gives bud på antallet af under 18 årige med et decideret misbrug i de enkelte, deltagende kommuner. Hvis konsulenterne skal forsøge at tolke respondenternes svar på spørgsmålet om antal samt den betydelige tilbageholdenhed overfor overhovedet at svare, der vises på dette område fra respondenternes side, kan mønstret i besvarelserne være udtryk for, at man i de fem kommuner ikke har viden / overblik over antallet af unge misbrugere. Dels indikeret ved, at langt hovedparten af de - relevant udvalgte respondenter helt afstår fra at skønne antallet. Og dels indikeret ved, at de, der vover sig ud i at give et bud på antallet, angiver tal indenfor så voldsomt et spænd som for eksempel fra fem til 999 i København, at dette i sig selv kan antyde en manglende viden om eller overblik over det blot omtrentlige antal. Hertil kommer, at det i undersøgelsen har vist sig vanskeligt for nogle af respondenterne at anvende konsulenternes definition af undersøgelsens målgruppe, hvilket også må formodes at kunne have betydning for svarprocenten samt den spredning, der ses i de afgivne bud på antallet af misbrugere. Flere vidensgruppe-medlemmer har blandt andet fortalt, at undersøgelsens definition var vanskelig at forstå og / eller at anvende, at de eksempelvis ikke i deres udfyldelse af spørgeskemaet formåede at løsrive sig fra den måde, de i deres daglige arbejde definerer gruppen af unge misbrugere på, eller at besvarelsen har været vanskeliggjort af, at man ikke indenfor kommunen har en fælles og entydig forståelse af, hvornår en ung er misbruger. I modsætning til dette ellers helt generelle billede i undersøgelsen synes der dog i Grenå kommune at være en så høj grad af enighed mellem respondenterne til spørgeskemaet og vidensgruppens medlemmer om antallet af unge under 18 år med et decideret misbrug samt en meget høj grad af præcision af antallet, at specifikt dette antal nok kan betragtes med en højere grad af sikkerhed. Man har i Grenå i forbindelse med projekt Kontakten via SSP-samarbejdet udarbejdet et persongalleri over samtlige kommunens unge misbrugere, hvilket må formodes at danne grundlag for, at man i Grenå kan definere antallet af misbrugere med så stor enighed hos respondenterne og med så stor præcision. 16
De unge har ordet Den del af undersøgelsen, der redegøres for i tredje statusrapport, der blev afleveret til Socialministeriet pr. november 2000, er en ren kvalitativ brugerundersøgelse, hvor undersøgelsens hovedspørgsmål søges besvaret udfra målgruppens de unge misbrugeres eget perspektiv. Denne del af undersøgelsen skal således belyse, hvordan under 18 årige misbrugere selv vurderer situationen. Det har været målet i denne undersøgelsesdel at give unge fra målgruppen mulighed for at beskrive: hvornår et forbrug af rusmidler bliver et egentligt misbrug, hvilke rusmidler der typisk benyttes blandt unge under 18 år, hvornår de unge oplever et behov for hjælp, hvem der er vigtige personer/instanser i forhold til at beslutte sig for at modtage hjælp, hvilke typer af hjælpetilbud de unge ser et behov for. Metode for denne del af undersøgelsen Der er i denne undersøgelsesdel gennemført et gruppeinterview med seks unge misbrugere i døgnbehandling og syv individuelle interviews med unge misbrugere, der alle er eller har været i en eller anden form for kontakt til det kommunale system gående fra en begyndende samtalemæssig kontakt til gadeplansmedarbejder, misbrugsrådgiver eller lignende til døgnophold på behandlingsinstitution. Der er i undersøgelsen et vist personsammenfald mellem deltagerne i gruppeinterviewet og de individuelle interviews, idet to personer fra gruppeinterviewet ligeledes er individuelt interviewet. Det betyder, at der samlet er interviewet 11 unge misbrugere seks drenge og fem piger. Seks af de syv individuelt interviewede unge er hjemmehørende i fire af de fem kommuner, der indgår i undersøgelsens første undersøgelsesdel. Der er gennemført interview med: To unge fra Københavns kommune, To unge fra Svendborg kommune, En ung fra Kolding kommune, En ung fra Aalborg kommune, og En ung fra en mindre sønderjysk kommune Fire af de syv individuelt interviewede unge er under 18 år, hvoraf den yngste er 16 år. Det gennemførte gruppeinterview er foretaget med samtlige seks indskrevne unge på det socialpædagogiske opholdssted Tagkjærgaard i Christiansfeld. Disse unge er i alderen fra 16 år til 24 år. Fem af de 11 unge, der i alt er blevet interviewet, er mellem 18 og 24 år. Alle fem fortæller, at de var misbrugere inden deres fyldte 18. år. Gruppeinterviewet tjener metodisk til at skabe en fælles tematisering af de berørte problemstillinger i den interviewede ungegruppe, der kan tilføre undersøgelsen en mere 17
generel men nuanceret indsigt i, hvordan under 18 åriges misbrugssituation anskues af en gruppe af repræsentanter fra målgruppen. De individuelle interviews tjener i en vis udstrækning samme formål, idet de unge interviewede blandt andet er spurgt til deres vurdering af og indsigt i rusmiddelsituationen, hjælpbehovet og hjælpetilbudene med videre for gruppen af unge misbrugere i deres kommune/omgangskreds. De individuelle interviews tjener desuden til at tegne enkeltstående profiler af enkelte unge indenfor undersøgelsens målgruppe. Interviewene er etableret med hjælp fra kontaktpersoner i hver af de fem kommuner. Kontaktpersonerne i de fem kommuner består af gadeplansmedarbejdere eller andre kommunalt ansatte, centralt placeret i hjælpetilbud til målgruppen, der har deltaget i første undersøgelsesdel. Det vil sige fagpersoner, der har en tæt, fortløbende kontakt til unge fra målgruppen og dermed en betydelig indsigt i de vilkår og problemer, der præger de unge misbrugeres tilværelse, og den måde unge misbrugere opfatter sig selv og det omgivende hjælpesystem på. I alle interviewene er der anvendt semi-strukturerede spørgeguides. Interviewene er opsamlet via referater skrevet af konsulenterne. Referaterne er efterfølgende udsendt til deltagerne til verificering, hvor deltagerne har kunnet bede om ændringer i form af omformuleringer, udeladelse, tilføjelser/uddybninger af referatet. Alle interviewede er lovet anonymitet. Analyse og afrapportering På baggrund af de gennemførte interviews såvel individuelle som gruppeinterview indeholder tredje statusrapport en beskrivelse af, hvorledes repræsentanter fra undersøgelsens målgruppe: Unge misbrugere under 18 år, opfatter rusmiddelsituationen blandt unge. Det vil sige en analyse og beskrivelse af, hvorledes de interviewede unge opfatter rusmiddelbruget blandt unge misbrugere, hvilke hjælpbehov de unge misbrugere har og hvilke hjælpetilbud, der er behov for til gruppen. Statusrapporten indeholder desuden tre enkeltstående, konstruerede portrætter af unge misbrugere tegnet på baggrund af karakteristika, de foretagne interviews indeholder. Konklusioner Som denne undersøgelsesdel skred frem, blev konsulenterne opmærksomme på, at de unge misbrugere var sværere at få i tale end forventet. Denne iagttagelse drøftede vi med vores kommunale kontaktpersoner, og vi har valgt at lade den viden, de gav os i denne sammenhæng, være supplement til vores besvarelse af de fem hovedspørgsmål, der dog altovervejende besvares på baggrund af de unges udtalelser. Fra forbrug til et egentligt misbrug Der tegner sig et gennemgående billede af de interviewedes debutalder. Altså det tidspunkt, hvor de første gang indtager rusmidler. Den første eksperimenteren finder angiveligt sted imellem det 10. og 15. år dog med en hovedvægt på 12-14-års alderen i denne gruppe af 11 unge. 18
De unge formulerer ikke, hvornår - altså på hvilket alderstrin - de selv blev opmærksomme på egen afhængighed og dermed eget misbrug. De unge har imidlertid ingen vanskeligheder ved intellektuelt at formulere, hvornår man er misbruger. En af de unge formulerer dette - dækkende for alle de interviewede unges holdning - med disse ord: Der er tale om et misbrug, hvis man ikke kan lade være med at bruge stoffer, selvom man gerne vil det og har besluttet sig for det. At de unge ikke kan angive, hvornår de selv blev misbrugere, hænger efter konsulenternes vurdering sammen med, at misbrugserkendelsen er en meget langstrakt proces. Alle de interviewede siger - retrospektivt - noget i retningen af: da jeg kom i kontakt med, opfattede jeg ikke mig selv som misbruger, men nu kan jeg godt se, at jeg var det! Endvidere siger flere af de unge, at de inderst inde godt vidste, at der var noget galt. De havde hørt kammeraters, forældres eller andres advarsler eller bekymringer, men de var endnu ikke klar til selv at være bevidste om deres misbrug. Billedet viser, at den åbne erkendelse opstår i mødet med den eller de personer, der stiller op og stiller sig hjælpende til rådighed. Misbrugserkendelsen så at sige vokser ud af kontakten og bliver et resultat heraf. Konsulenternes ønske om at tale med unge aktive misbrugere stødte netop ind i den vanskelighed, at mange unge i målgruppen ikke kunne identificere sig med en undersøgelse af "under 18-årige stofmisbrugeres situation" og derfor ikke kunne se sig som relevante interviewpersoner. Dette var i store træk den begrundelse vores kontaktpersoner gav for vanskeligheden med at finde unge til deltagelse i undersøgelsen. En enkelt streetworker udtrykte det således: Det er ikke en svær gruppe at få kontakt med, men den er svær at kontakte på misbruget. Typiske rusmidler blandt unge under 18 år De to rusmidler, som alle 11 unge angiver at have prøvet, er alkohol og hash. Det er endvidere de to rusmidler, som de interviewede unge angiver som de første rusmidler, de er blevet introduceret til. Alkohol benyttes angiveligt meget forskelligt af de unge. Nogle angiver næsten ikke at røre alkohol, mens andre betragter det som en fast del af deres rusmiddelindtagelse. Hash synes at være et all-round rusmiddel, som alle de interviewede bruger i større eller mindre omfang. En lille håndfuld af de interviewede har/havde et forbrug af hash, som er/var dagligt. Hvis man spørger til gruppens mest foretrukne stoffer, tegner der sig det billede, at hver af de interviewede har ét foretrukket stof. De unge har så at sige valgt sig et hovedstof. Det udelukker dog ikke, at alle de unge angiver, at de bruger/brugte mere end et rusmiddel. 19
De unge angiver forskellige stoffer som hovedstof. Her kan blandt andet nævnes: hash, ecstasy, speed og kokain. I gruppen af de 11 unge er der klart en lille håndfuld, der primært er til hash og omvendt en lidt større håndfuld, der primært er til ecstasy, amfetamin og speed. Det skal nævnes, at ingen af de interviewede unge angiver heroin som hovedstof, og kun én af de 11 unge oplyser at have prøvet heroin enkelte gange. I øvrigt fortæller de unge om deres misbrugsmønster, at de når de vælger stof - skelner mellem, hvorvidt stoffet er hurtigt og effektivt eller langsomt og sløvende. Eksempelvis hører de hurtige rusmidler (ecstasy og speed) til i weekendens natte- og danseliv, mens hashen i den sammenhæng bruges til at falde ned på. De unge misbrugere, der er interviewet i denne undersøgelse, er således ikke i tvivl om, at man primært vælger sit stof ud fra virkningen. Økonomien angives dog også at have en betydning for hvilke stoffer, man vælger. Det vil sige, at har den unge i den konkrete situation lidt bedre råd end ellers, kan amfetaminen meget vel blive udskiftet med kokain, som er noget dyrere. Og omvendt: strækker pengene ikke, vælger man et billigere rusmiddel. Endelig peges der på, at valg af omgangskreds også nærmest er ensbetydende med valg af rusmidler. Når de unge beskriver, hvorfor de tager stoffer, siger de, at i begyndelsen var det et spørgsmål om spænding, om at være smart, om at være med i den rigtige gruppe af unge. Men på lidt længere sigt siger alle 11 unge samstemmende, bliver det et spørgsmål om at tage stofferne for at "trylle hverdagens problemer væk". Altså et middel til virkelighedsflugt. Til rusmiddelmønstret hører endeligt også, at de interviewede unges misbrug har fyldt og præget hele ugen, enten i form af aktivt rusmiddelindtag ugen igennem eller i form af abstinenser, sløvhed og træthed på de dage, hvor de ikke indtog rusmidler. Det er især de interviewede unge, der primært misbruger/misbrugte ecstasy og amfetamin, der fortæller om et misbrug, der koncentrerer sig om weekenderne. Men også for denne gruppe er det tydeligt, at misbruget fylder hele ugen igennem. Dels fordi weekenderne ofte kunne gå fra onsdag til søndag eller mandag, og dels fordi de få dage i ugen, hvor de ikke indtog rusmidler, var præget af både fysiske og psykiske følgevirkninger af rusmidlerne. De unge er bekendt med de mere ubehagelige langsigtede virkninger af rusmidlerne. To fortæller om indlæggelser på grund af stofpsykoser. Flere taler om det at være ulykkelig, deprimeret, angst og det at have voldsomme mareridt om natten. Andre igen fortæller om et ringere alment fysisk helbred blandt andet med forskellige skavanker som direkte følge af stofindtagelsen så som sår i næsen på grund af snifning, tilbagevendende halsbetændelse på grund af hashrygning, organgener osv. Ingen af de 11 unge nævner disse ubehagelige sideeffekter som et selvstændigt argument for at kvitte stofferne. De unges behov for hjælp Det kunne synes nærliggende, når omdrejningspunktet er misbrugsproblemer, at hælde til den opfattelse, at unge misbrugere alene skal have hjælp rettet imod misbruget. Imidlertid viser samtalerne med de 11 unge, at der i den første kontakt er en meget 20