Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 28. april 2013 kl. 9.30 4. søndag efter påske - Konfirmation Johannes 8,1-11 Salmer: 749-29 478-192 v1+2+3+5+7+9-752 v.4+5 Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham:»mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?«det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem:»den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. Jesus rettede sig op og sagde til hende:»kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?«hun svarede:»nej, Herre, ingen.«så sagde Jesus:»Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«johannes 8,1-11 Lock out Hvis der er ét ord, der har præget de sidste uger af jeres konfirmationsforberedelse, så er det ordet lock out. Selv om nogen af jer konfirmander syntes, det var rart med en forlænget påskeferie, så blev det hurtigt kedeligt, meget mod jeres vilje måtte I indrømme det, vi savner skolen, for i længden er det kedeligt at sove til kl. tolv eller spille computerspil hele dagen. Og lærerne, de har været dybt frustrerede over at stå ude på gaden og kigge ind i den skole, hvor de skulle undervise og lære fra sig og forberede de ældste til afgangsprøver. Ja, så meget har de savnet jer, at jeg skulle hilse fra skoleinspektøren og sige, at når skolen nu endelig starter i morgen, så kan gensynet og læringen ikke udsættes ét sekund, og derfor er jeres blå mandag aflyst eller rettere udsat til første mandag i sommerferien!!!!!!!!!! Jeg tænker, at der MÅSKE er nogen lærere, der efter de sidste ugers erfaring af at blive sat på gaden vil tøve lidt, inden de næste gang sender en umulig elev 1
uden for døren, for det er faktisk ikke spor rart at være sat udenfor lock outet fra fællesskabet sendt ud i kulden, hvor der hverken er løn eller pension. Se, hvad i al verden har den lock out med jeres konfirmation og kirken og Jesus at bestille? Ja, faktisk en hel del, for det går som en rød tråd i næsten alle de historier, vi har om Jesus og i de historier eller lignelser, han selv fortæller, at igen og igen er der nogen, der bliver dømt udenfor. I dag hører vi om en kvinde, formentlig en luder; en anden gang nogle spedalske, der må leve ude i ødemarken, fordi alle er bange for at blive smittet af dem; en tredje gang en fremmed, som jøderne dengang anså for urene, ikke fordi de var specielt beskidte, men fordi de var fremmedarbejdere eller flygtninge og ikke hørte til blandt dem, rigtige jøder ville være venner med. Igen og igen bliver Jesus konfronteret med mennesker, som er lukket ude af det gode selskab, stemplet og udpeget som nogle forfærdelige mennesker som ingen vil lege med. Ja, kvinden i dag vil de ikke bare pege fingre af og fordømme, hende vil de stene, og det eneste, der standser dem, er Jesu ord om, at dén af jer, som er ren, kan jo kaste den første sten, for det ved både de og vi, det er dumt at kaste med sten, når man selv bor i et glashus; og man skal altid huske at feje for sin egen dør først; og de eneste, der har en god samvittighed, er som regel dem, der har en rigtig dårlig hukommelse. Men kvinden, der ligger på jorden med hænderne beskyttende om sit hoved og venter på, at den første hårde skarpe sten rammer ind i hendes bløde krop dén kvinde er blot én i en lang række af lock outede, stemplede og fordømte, som i Jesus møder en helt anden målestok. Rejs dig, siger Jesus, da de vrede mænd er lusket af med deres sten rejs dig, jeg fordømmer dig heller ikke. Med de ord lukker han hende ind i det fællesskab, hvor der er plads til landsforrædere, børn og ludere, spedalske, samaritanere og disciple, der stikker af og svigter Jesus for at redde deres eget skind. For det er jo dét, vi har set igen og igen, igennem alt det vi har nået at arbejde med i konfirmationsforberedelsen. Her i kirken handler det aldrig om lock out. Her i Guds hus må vi komme, som dem vi er, og så er det lige meget om vi er teenagere eller voksne, kloge eller mindre kloge, sorte eller hvide, etniske danskere eller 2 g ere, konservative eller socialister, lovlydige eller 2
småkriminelle, stærke eller handicappede, bøsser og lesbiske eller heteroseksuelle. Uden forskel står kirken åben, fordi her i kirken møder vi en Gud, der ikke ser på, hvad vi er udenpå, men på hvad vi er i Guds øjne. På en måde har Gud lavet sit helt eget ensidige regeringsindgreb det gjorde han julenat, da Jesus blev født. Ved selv at blive menneske, indgår Gud en helt ny overenskomst med os, sine skabninger. En fuldstændig og ganske ensidig overenskomst, hvor vi mennesker beholder retten til både at strejke og vende Gud ryggen og bryde alle de ti bud, men hvor Guds eksklusivaftale består i, at lige meget hvad, så må vi tro, at Gud selv står der, sådan som vi ser det på billedet på forsiden af programmet. Står dér i døren for at tage imod den fortabte søn, da han har sat arven overstyr på druk og damer og er endt med tomme lommer i svinestien står dér for at tage imod ham og slagte fedekalven og holde fest for sin fortabte søn, han troede var død og borte, men som nu er kommet tilbage. Det havde været så let som ingenting, ja, det havde, efter vores almindelige menneskelige målestok for, hvad der er ret og rimeligt, været helt i orden, hvis han havde låst døren og ladet ham blive udenfor ude i kulden sådan en egoistisk klaphat, så kan han lære det, kan han. Men sådan er Gud ikke for Gud har indgået kærlighedens og tilgivelsens overenskomst. Uanset hvor meget vi nedlægger arbejdet eller glemmer troen eller sætter Gud på porten, så står han dér som den kærlige far og venter. For med Jesus har Gud givet afkald på lock out-retten med Jesus har Gud givet afkald på, at det kun skal gå retfærdigt til. For Gud er, hvad Jesus gør. Og i Guds rige er det lige løn for ulige arbejde ikke bare til arbejderne i vingården, men også til dig og mig. For Guds kærlighed gør ikke forskel. Og heldigvis - tænker jeg for selv om politikerne ofte henviser til vores retsfølelse, når de kræver strengere straffe, så er det kun en tåbe, der ikke frygter retfærdigheden. I kan jo bare tænke efter. Hvad nu, hvis I konfirmander ikke fik anden fest eller andre gaver, end dem I havde fortjent. Hvis dagens målestok var jeres evne til at lave lektier, huske 3
tiden, rydde op og gøre rent på værelset, hjælpe med at tømme opvaskemaskinen osv. Puh, for en kedelig fest og nogle ret så små gaver, er jeg bange for, der så ventede efter denne gudstjeneste. Nej, Gud fri os fra retfærdigheden, så ender de fleste af os i skammekrogen eller helt sat uden for døren. --- Se, dybest set er det præcis det, en konfirmation handler om, for allerede da I 17 konfirmander blev døbt, der fik i nøglen eller det log in pass word, der er nøglen til døren til Guds kærlighed. I fik det ikke som løn efter fortjeneste, de fleste af jer blev døbt før I kunne gøre jer fortjent til ret meget andet end en ren ble. I fik det som et løfte fra Gud, et dåbsløfte der bliver konfirmeret eller bekræftet igen i dag, et løfte om, at Gud lock outer ingen. I Guds øjne er vi fundet så værdifulde eller elsk-værdige, at han er parat til langfredag at gå i døden for vores skyld. Se, det kan vi ikke tit nok blive mindet om, ikke mindst i en verden, hvor vi alt for tit er parat til at kaste den første sten; udpege syndebukke; lukke nogen ude allerede i børnehaven begynder dette mobberiets syndefald, nej du må ikke være med i vores leg, og det fortsætter i skolen, på arbejdspladsen og i ældrecenteret, for vi voksne er ikke bedre eller klogere, nej, du kan ikke sidde her, der er optaget. Har du stået der, så ved du, hvor ondt det gør at blive lock outet af det fællesskab, du søgte at få en plads i. Men hvis det er sandt, at Gud er, hvad Jesus gør, så tilbyder kirken og Gud os en helt ubegribelig gavmild overenskomst. En ny aftale, hvor Guds kærlighed og tilgivelse bliver stående som Guds udstrakte hånd til os mennesker lige meget, hvad der sker, hvem vi er, hvor vi bor, og hvad vi kan. Tænk, hvis den Guddommeligt ensidige overenskomst, tænk hvis det nye menneskesyn begyndte at smitte af på, hvordan vi ser på og behandler hinanden. Så begynder der et helt nyt liv fra denne dag. Ikke fordi I konfirmander træder ind i de voksnes rækker, men fordi I Guds øjne er den mindste den største og den sidste den første. Og hvis vores hukommelse ikke holder så længe, så må vi herhen i kirken og have det konfirmeret igen og igen og igen. 4
For kirken, den har vi, uanset om vi er voksne eller konfirmander, for vore synders og dårlige hukommelses skyld. Og Gud ske tak og lov lige til verdens ende; hos Gud er ingen lock outet! Amen. Kirkebøn Kære Gud Tak for alt det gode, tak for livet, lyset og muligheden. Tak for, at du giver os chancen for at blive konfirmeret ind i din tro, tak for muligheden for at sige, vi tror på dig. Vi ber om en uforglemmelig dag på vores konfirmation, som vi altid vil huske. Tak for, at vi har fantastiske familier, som holder af os og elsker os. Tak for alle dem, som er kommet her i dag for at se os blive konfirmeret. Hjælp os med at komme gennem de hårde tider, som vi alle sammen skal igennem før eller siden. Vi ber om fred i verden og for dem, som er i krig, og som måske aldrig ser solen stå op igen. Vi ber for de soldater og læger, der hver dag sætter livet på spil for at redde mennesker og gøre en forskel i verden. Hjælp os med at stoppe krig og vold og terror. Vi ber for, at en dag vil alle kunne være sammen uanset religion og tro. Vi ber for, at børnene i Afrika kan få mad og vand og en god uddannelse, så de kan tjene penge og forsørge de børn, de får en dag. Hjælp de svage og giv lys til sjæle. Vi ber for alle dem, der ligger meget syge på hospitalet, og vi ber for folk med kræft, hjælp dem med at blive raske, så de kan komme hjem til deres familie og blive glade igen Vi ber for alle dem, der har problemer med deres børn, mand, kone eller kæreste. Vi ber for alle dem, der ikke kan få arbejde. Hjælp os med at tænke mere på andre og hjælpe dem, som har det svært hjælp os med at elske vores næste. Giv os mod, når vi er nede. Tak for kærligheden, troen og håbet. Amen. Kære konfirmander: I dag får I forhåbentlig mange roser, ikke bare fordi nogen af jer har givet hinanden røde roser, men også fordi I forhåbentlig vil opleve, at der er nogen, der roser jer og fortæller jer, at de elsker jer og vil gøre alt for, at det må gå jer 5
så godt som muligt; at de holder af jer, også selv om I ikke altid er til at holde ud. Formentlig vil roserne også komme til at stikke lidt, når der bliver holdt taler og sunget sange for jer, for roser har jo også torne, og sandheden om jer er jo ikke kun, at I altid er gode og søde og lyttende og rolige og hjælpsomme og opmærksomme og flittige og aktive. Så meget har jeg da lært jer at kende, selv om det kun er ca. 9 måneder, jeg har haft jer. Og jo, jeg vil også gerne rose jer, for I ER dejligt nysgerrige og sjove og kreative og fantasifulde. Alligevel er den blomst, jeg har taget med til jer i dag, ikke en rose, men en påskelilje. Den står her i døbefonten en solskinsgul påskelilje til jer hver den står lige her og lyser for at minde jer om håbet, det gyldne håb, I fik givet allerede i jeres barnedåb. For et menneske kan miste mange ting, det kan miste sine penge, sit gode helbred, sine nærmeste, men mister det håbet, er det for alvor livstruet. Men her i kirken er det håbet, der forkyndes, her er det et budskab om, at der altid er håb, ja, selv når vi dør, så forkyndes der et levende håb, som rækker tilbage til Jesu opstandelse påskemorgen, det er det, påskeliljen i døbefonten skal minde os om. Den sidste time bad jeg jer om at skrive lidt om jeres drømme og håb for fremtiden, det kom der mange meget forskellige og spændende drømme ud af: Hør bare, hvad I selv skrev. Mine drømme: Jeg drømmer om fred i verden. En fremtid, hvor der ikke sker så mange forfærdelige ting i verden. At gøre en forskel for verden. At alle cigaretter og former for våben bliver afskaffet. At Danmark bliver fyldt med mandemodeller. At jeg får min egen hest. At jeg har en kæreste og masser af dejlige venner. At jeg får en rig mand eller en drømmemand. En lejlighed med panoramavindue. At tjene mange penge. Få en familie. 6
Leve lykkeligt og få et godt liv. At arbejde med at hjælpe andre. Drømmer om at blive liiiidt mere populær. Drømmer om, at der ikke skal være sult i Afrika. Jeg drømmer om at ligge på sofaen og spille computer. Se, nogen af jeres drømme er måske nok temmelig egoistiske, hvad mener I f.eks. om pigedrømmen om, at Danmark bliver fyldt med mandemodeller. Andre af dem handler også om andre og den verden, vi lever i, og hvad vi hver især kan gøre for at hjælpe hinanden og skabe en bedre mere fredelig verden, hvor ingen behøver sulte i Afrika. Forestil jer, at I mødes om 25 år, og tager dette drømmepapir frem, for at se, hvordan det så gik med alle drømmene. Ja, I som er forældre til disse konfirmander, I er vel rimelig tæt på, at det er 25 år siden, I blev konfirmeret, så hvordan gik det mon med jeres drømme? Kan være panoramavinduet kom i hus, men det alligevel viste sig, at det lykkelige liv ikke lå i dén udsigt. Kan være indkomsten blev super, men familien alligevel blev splittet. For hvad er et godt liv hvad betyder det at leve lykkeligt? Se, her er det jeg har taget påskeliljerne med for at minde ikke bare jer, men også mig selv og alle os voksne om, at håbet det håb, der virkelig tæller, det handler ikke om popularitet, panoramavinduer og penge. Det handler om, at være elsket og holdt af og kunne mærke helt ind i hjerte og knogler, at jeg betyder noget både for et andet menneske og for Gud. Derfor skal I ikke bare have roser i dag, men også en solgul påskelilje hentet i en døbefont for at huske på det gyldne håb, I fik givet i jeres barnedåb, håbet om, at størst af alt er troen på og håbet om Guds kærlighed. Så kære konfirmander hvad der end sker, hvordan det end går med alle jeres drømme, så hold fast I troen på, at I er elsket hold fast i håbet om, at kærligheden kan ikke engang døden tage livet af. Til lykke og god fest. Amen. 7