Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition

Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 22. oktober 2009 1

Indhold 1 Forelæsning 1 - d. 2/9-09 4 2 Forelæsning 2 - d. 3/9-09 4 2.1 Efterspørgsel........................... 4 2.2 Udbud............................... 5 2.3 Udbud- og efterspørgselkurve.................. 6 2.4 Eksempler............................. 6 3 Forelæsning 3 - d. 10/9-09 7 4 Forelæsning 4 - d. 16/9-09 7 4.1 Uelastisk.............................. 7 4.2 Elastisk.............................. 8 4.3 Beregning af elasticiteter..................... 8 4.4 Totalindtægt og efterspørgselselasticiteten........... 9 4.5 Hvad sker med totalindtægten når prisen stiger på følgende varer/ydelser?........................... 9 4.6 Efterspørgselens indkomstelasticitet............... 10 4.7 Beregning af elasticiteter(udbud)................ 10 4.8 Tre eksempler på analyser som bruger elasticitetsinformation. 10 5 Forelæsning 5-7/9-09 10 5.1 Budgetbegrænsningen...................... 11 5.2 Hvad nu hvis? (Burger og pizza)................. 11 5.3 Forbrugernes præferencer..................... 12 5.4 Indifferenskurvernes egenskaber................. 12 5.5 Valget hvordan?......................... 13 5.6 Ændringer og forbrugers valg: indkomstændringer....... 13 5.7 Ændringer i priser......................... 13 5.7.1 Husk............................ 14 5.7.2 Forbrugeroverskud (consumer surplus)......... 14 6 Forelæsning 6-24/9-09 14 6.1 Usikkerhed............................. 14 6.2 Risici og Risici mål........................ 14 6.3 Risiko-attituder.......................... 15 6.4 Mål for risiko-aversion...................... 16 2

7 Forelæsning 6 - Produktion, produktionsomkostninger 17 7.1 Økonomisk profit regnskabs-profit.............. 17 7.2 Produktionsprocessen: teknologien................ 18 7.3 Flere omkostningsbegreber.................... 18 7.3.1 VIGTIGT FORSKEL.................. 20 7.4 Omkostningskurvernes form................... 20 7.5 Omkostninger på kort/lang sigt................. 21 7.6 På lang sigt............................ 21 8 Forelæsning 8-15/10-09 22 8.1 Kendetegne............................ 22 8.2 Indtægtsbegreber......................... 23 8.2.1 To måder at finde frem til maks profit......... 23 8.2.2 hvor er udbudskurven?.................. 24 8.3 Producerer ikke på kort sigt................... 25 8.4 Virksomhedens udbudskurve på lang sigt (fuldkommen konkurrence)............................. 26 8.5 Profit............................... 26 8.6 Markedets udbud......................... 26 8.7 Det kan ikke være rigtigt at..................... 27 9 Forelæsning 9 - Menneskers lov møder the law of demand and supply 28 9.1 To almindelige politikker..................... 28 9.1.1 Priskontroller....................... 28 9.1.2 Efficiens ved minimumspriser.............. 29 9.2 Case: kontrol af huslejepriser.................. 29 9.2.1 Rationering på lejeboligsmarkedet............ 30 9.3 Maksimumspriser......................... 30 9.3.1 Case: minimumslønninger................ 30 9.3.2 Effekten af minimumslønninger............. 30 9.4 Prisstøtte-ordninger........................ 31 9.5 Skatte-incidens.......................... 31 9.6 Analyse.............................. 31 9.7 Skatte-incidens bestemes af elasticiter.............. 32 9.8 Hvad kan vi lære os af dette?.................. 32 3

1 Forelæsning 1 - d. 2/9-09 Tilhørende powerpoint MIKRO-1.ppt og MIKRO-2.ppt Sunkne omkostninger Når barn flytter hjemmefra, bliver der værelser ledige. Der bliver nu bygget om, men man kan lige pludselig ikke bruge det. De penge der er brugt til at bygge om, de kan ikke fås tilbage. Sunkne omkostninger er ting du ikke kan sælge igen. Fx. malingen på væggen. Inferiøre varer = varer man typisk vælger fra når man får en højere indkomst. Fx Bilka tøj i stedet for Gucci Normale varer er de penge man køber, når man har mange penge. Hvis varerne er substitutter, prisen på den ene vare efterspørgselen på den anden vare Fx, hvis Appelsiner er dyre, køber du bare æbler. Komplementer er prisen på den ene efterspørgselen på den anden. Fx hvis bilpriserne så vil efterspørgslen på benzin Prisen kan bestemmes ud fra hvad forventningen er. Fx hvis indkomsten er lav næste år, vil den dyre bil ikke blive købt. Selvom der ikke er foretaget et køb endnu, har denne forventning også indvirkning på efterspørgslen. 2 Forelæsning 2 - d. 3/9-09 Tilhørende powerpoint: MIKRP-2.ppt og MIKRO-3.ppt 2.1 Efterspørgsel Efterspørgslen kan udtrykkes på følgelende måde: Q D = a bp a, b > 0 Den kan omskrives således bp b = a b QD b 4

P = a b 1 b QD Dette kaldes også for den inverse efterspørgsels funktion Eks. Q D = 100 0.5P P = 200 2Q D Ses på en graf. Når P = 0, er Q = 100, og når Q D = 0, er P = 200 NB! Når prisen ændres, bevæger vi os på/langs efterspørgslenskurven Når andre faktorer ændrer sig, giver det et skift i efterspørgslenskurven. 2.2 Udbud Def. mængden af varer sælger kan og er parate til at sælge Prisen på varen. Law of supply: ceteris paribus, den udbudte mængde vokser når varens pris stiger Input priser Når inputs (råmateriale, udstyr og arbejdskraft) bliver dyrere, kan der produceres mindre af varen Teknologien Hvordan input forvandles til varer. Forbedringer i teknologien ( øget produktivitet ) giver større udbud Forventninger Hvis man kan holde producerede varer i lager, og prisen forventes stige/kundernes indkomster vokse, kan man øge produktionen nu for lager og øge udbuddet i fremtiden. Prisen på andre goder som virksomheden kan producere (eks. læderjakker, -bukser) 5

2.3 Udbud- og efterspørgselkurve Figur 1: Udbud og efterspørgsel Her ses Equilibrium eller på dansk Ligevægtspunkt. Ligevægt er når der er balance på markedet. 2.4 Eksempler Flyrejser til USA Hvis prisen på brændstof at udbudskurven skifter til højre flere flyruter vil få prisen at udbudskurven skifter til højre hvis flyselskabet flytter til andre lande vil prisen at udbudskurven skifter til venstre 6

3 Forelæsning 3 - d. 10/9-09 Q D = a bp Q S = c + dp Q P = Q S a bp = c + dp P = a c b+d eks Q D = 30 10P Q S = 5 + 4P Q D = Q S = 30 10P = 5 + 4P = 14P = 35 P = 35 14 = 2, 5 Q = 30 10(2, 5) = 5 4 Forelæsning 4 - d. 16/9-09 Elasticiteter - Siger ikke bare hvordan, men også hvor meget D/S ændres Kurvens hældning vigtig: eks. udbudskurven - Stejl (flad) kurve? stor (lille) ændring i prisen, lille (stor) i mængden. Stejl (flad) S-kurve: stor (lille) prisændring for at få en given ændring i udbudt kvantitet. 1 4.1 Uelastisk Nødvendige varer, fødevarer mm. Ikke substitutter På kort sigt (i morgen, næste uge/måned) 1 Slides MIKRO-4.ppt p. 5 7

4.2 Elastisk Luksusvarer Når der er substitutter På længere sigt (flere måneder fra nu, næste år) Eks. Windows, men på længere sigt vil der komme substitutter fx OS X, Linux mm. Dette medfører at efterspørgslen på Windows er mere elastisk på længere sigt, end på kort sigt. 4.3 Beregning af elasticiteter e p = Q/Q P/P e = elastisitet er et tal, men ikke en MÆNGDE2 1. Priselasticiteten er ALTID et negativt tal, men rapporteres som det absolutte værdi 2. Siger efterspørgselselasticitet når man mener efterspørgselens priselasticitet Elasticiteten på en varer variere ud fra stedet på efterspørgslenskurven. Se slide MIKRO-4.ppt p. 11 e p > 1 = elastisk e p = 1 e p < 1 = uelastisk Hvis efterspørgselskurven er en ret linje vil e p altid være = 1 2 http://da.wikipedia.org/wiki/elasticitet 8

4.4 Totalindtægt og efterspørgselselasticiteten Totalindtægt (T R) = (pris) (solgtkvantitet) TR: rektangulær areal under et punkt på efterspørgselskurven Når prisen stiger og efterspørgselen er elastisk, falder totalindtægten. Uelastisk, vil totalindtægten stige. Hvorfor? Fordi, at mindskningen i efterspørgselen er proportionalt større (mindre) en ændringen i prisen 4.5 Hvad sker med totalindtægten når prisen stiger på følgende varer/ydelser? Chokoladeis - Elastisk, da der er substitutter Billetter til kunstmuseer - Uelastisk Billetter til biografer - Elastisk, download, se tv, leje film Bilparkering - Uelastisk Vejafgifter i myldretid - Uelastisk Fødevarer - Uelastisk Restaurantmåltider - Elastisk Afgifter for at tage en MBA ved en business school - Ikke til at definere entydigt. Diamantsmykker - Elastisk Rå olie - på kort sigt uelastisk, på lang sigt elastisk Et edb-program som kan downloades fra nettet - Udbudet er enormt elastisk, næsten vandret 9

4.6 Efterspørgselens indkomstelasticitet Hvor meget ændrer sig denne efterspurgte mængde når forbrugernes indkomst ændrer sig. D indkomst Positive for normale varer og negativ for inferiøre varer Nødvendige varer har en lille indkomstelasticititet, luksusvarer høj 4.7 Beregning af elasticiteter(udbud) e s = Qs /Q s P/P = 0 e s > 1 = elastisk e s = 0 e s < 1 = uelastisk 4.8 Tre eksempler på analyser som bruger elasticitetsinformation Slides MIKRO-4.ppt p. 20-22 5 Forelæsning 5-7/9-09 Altid et valg ( trade-off ) noget for noget Valg mellem Forskellige varer Nu eller senere Og, du har ikke råd at skaffe dig alle de ting du ønsker Beslutninger om forbrug, to elementer: præferencer og budgetbegrænsning 10

5.1 Budgetbegrænsningen Hvad forbrugeren har råd til! Simplifikation: ung studerende der bruger penge på kun to varer: burgers eller pizza Periode: uge Budget: 350 kr. Burger: 35 kr. Pizza: 50 kr. Kun burgers: 10 stykker Kun pizzaer: 7 stykker Fleste forbrugere fortrækker en kombination som koster maks 350 kr. Se graf på slide MIKRO-5.ppt p. 4 Alle punkter på budgetlinjen er kombinationer af burgers og pizza som koster 350 kr. Under budgetlinjen, kombinationer som koster mindre. Alle penge er ikke brugt. Budgetlinjens hældning viser hvor meget du skal opgive af den ene varer, for at få noget mere af den anden. Hældningen: relativprisen for to varer (i eksemplet: (35/50) = - 0.7 5.2 Hvad nu hvis? (Burger og pizza) Prisen på burgers falder til 25? Hvordan ser budgetlinjen nu ud? 350/25 = 14 Nu kan der spises flere burgere. Hvis forbrugerens indkomst stiger til 400 (men priserne er de samme som tidligere)? Nu skiftes budgetlinjen til højre 11

Forbrugeren bestemmer sig for at spare 50 kr per uge? Nu skifter budgetlinjen til venstre 5.3 Forbrugernes præferencer Hvad man ønsker Præferencer for kombinationer (kurve); valg mellem kombinationer som bedst modsvarer dine præferencer eller smag Konvention: en forbruger siges at være indifferent mellem to kurve hvis hun er lige tilfreds med at forbruge begge af dem Indifferenskurven viser de kombinationer som en forbrugere er indifferent med Antag to varer (burgers, pizza) Eftersom en forbruger kan opleve flere niveauer af tilfredshed, har hun en indifferenskurve for hvert niveau 5.4 Indifferenskurvernes egenskaber Negativ hældning (hvis mere burgers, mindre pizza) Hældningen kaldes den marginale substitutionsgrad (marginal rate of substitution; MRS). Angiver hvor meget du skal afstå af pizza for at få mere burgers og være lige så tilfreds MRS ikke konstant; når du har meget af en vare, er MRS høj, når mindre er den lav indad bøjet form (konveks) Indifferenskurver skærer ikke hinanden. Hvorfor? Fordi de har samme hældning tilfredsheden er den sammen på hele kurven Se slide MIKRO-5.ppt p. 9-10 Se slide MIKRO-5.ppt p. 12-13 Perfekte substitutter og perfekt komplementære varer. 12

5.5 Valget hvordan? Se slide MIKRO-5.ppt p. 14 Højeste indifferenskurve (højeste tilfredshed), ved given budgetbegrænsning Bedste mulige kombination I punktet A, hældningen for indifferenskurven = hældningen for budgetlinjen Mao, MRS = relativprisen MRS: hvor meget forbrugeren er villig at betale i form af mindre pizza for at få flere burgers Relativprisen: hvor meget markedet er villigt at betale for flere burgers i form af færre pizzaer I optimum (ligevægt), sammenfalder de! 5.6 Ændringer og forbrugers valg: indkomstændringer Når indkomsten vokser, kan forbruger købe mere af begge varer. Varernes priser uændrede, et parallel skift udad af budgetlinjen Hvis begge normale varer, stiger forbruger af begge varer Hvis den ene er en inferiør vare, falder forbruget af denne 5.7 Ændringer i priser Antag, at burgers bliver billigere, men prisen på pizza er uændret Burgers nu billigere bytter fra pizza til burgers. Substitutionseffekten Men når burgers bliver billigere får forbrugeren også råd til at købe mere pizza køber flere burgere og flere pizzaer. Indkomsteffekten Hvis prisen på en vare falder, svarer det til at budgettet bliver større. En hældning i budgetlinjen ændres. Se slides MIKRO-5.ppt p. 19-20 13

5.7.1 Husk Som et resultat af substitutions- og indkomsteffekter, vælger forbrugeren altid mere af den vare som er blevet billigere For den anden vare, går effekten i modsat retning. Substitutionseffekt: Ændring i MRS (langs indifferenskurven) Indkomsteffekt: Skift til højere indifferenskurve 5.7.2 Forbrugeroverskud (consumer surplus) Betalingsvillighed: det maksimale beløb en forbruger er villig at betale for en vare Forbrugeroverskud 3 for en enkelt køber: (betalingsvillighed) (beløbet man faktisk betaler) Eksempel: I auktioner har deltagere et pris-bud i baghovedet som er det maksimale de vil betale; værdien af varen for individet 6 Forelæsning 6-24/9-09 6.1 Usikkerhed Valg under sikkerhed sjældne Mere end et muligt udfald af beslutninger er almindeligt RISICI 6.2 Risici og Risici mål Mulige udfald og sandsynligheden for at disse opstår Sandsynligheder: Mellem 0 og 1 Summerer til 1 3 Se slide MIKRO-5.ppt p. 28 14

Eksempel: tre udfald (A,B,C); 0.3, 0.25, 0.45 Payoff = økonomisk værdi af hvert udfald Eks A: 10, B: 20, C: 4 To risicimål: forventet værdi, varians Forventet værdi: Vægtet gennemsnit af payoffs for hvert udfald. Vægter: sandsynlighederne Eks: 0.3 (10) + 0.25 (20) + 0.45 (4) = 9.8 Hvad man får i gennemsnit Varians: Variabilitet i mulige payoffs: Eks: 0.3(10 9.8) 2 + 0.25(20 9.8) 2 + 0.45(4 9.8) 2 = 41.16 Hvor stor spredning om forventet værdi 6.3 Risiko-attituder Varierer mellem individer og påvirker deres valg Fokus på: nytten ( utility ) individet får af at træffe forskellige valg Sammenligner nytten af en sikker indkomst (ingen usikkerhed) og den forventede nytte når hun er i en situation med usikkerhed Forventet nytte = gns payoff i termer af nytte (ikke penge) Tre typer af individer Risiko-avers person 4 foretrækker et sikkert udfald når alternativet er at gamble med samme forventet udfald. Situationer med risici giver ham negativ nytte. Risiko-lover 5 foretrækker et gamble selv om det forventede udfald er det samme som det sikre udfald. Risici-situationer giver ham positiv nytte. 4 Slides MIKRO-6.ppt p.9 5 Slides MIKRO-6.ppt p. 10 15

Risiko-neutral individ 6 er indifferent mellem at gamble og at vælge det sikre alternativ. Værdien af udfaldet er afgørende; risici giver hverken positiv eller negativ nytte. Risiko-attituder kan være afhængige af individets indkomstniveau 7. I dag hvor indkomstniveauet er steget, har mange aktier, de er villige til at tage en risiko. 6.4 Mål for risiko-aversion Meget adfærd afspejler individers risiko-aversion: Vi køber forsikringer, vi holder vores gamle jobs inden vi skifter til et nyt, mv Mål for risiko-aversion: risikopræmie = det maksimale beløb et individ er villig at afstå fra for at ende op i en situation hvor hun er indifferent mellem valget i en usikker situation og et sikkert valg. 8 Spørgsmål Hvad kendetegner risiko-averse individer? De tager sikrejobs Hvad slags jobs har de? Typisk offentlige sektor Hvilken type af uddannelser vælger de? Brede uddannelser Er der kønsforskelle? JA! Er direktører mere/mindre risiko-averse end entreprenører? Direktørerne tager ofte store chancer. Svaret kan være begge veje. 6 Slides MIKRO-6.ppt p.11 7 Slides MIKRO-6.ppt p.12 8 Slides MIKRO-6.ppt p.15 16

7 Forelæsning 6 - Produktion, produktionsomkostninger Fokus: firmaets adfærd Virksomhedens mål: At tjene så mange penge som muligt maksimere profitten Profit = Totalindtægt Totalomkostninger Totalindtægt = P x Q Totalomkostninger = det beløb firmaet betaler for produktionsfaktorerne (inputs: arbejdskraft, kapitaludstyr, råmateriale) NB omkostning = alternativomkostning (alt det man opgiver for at få noget andet) 7.1 Økonomisk profit regnskabs-profit Regnskaber følger penge som kommer til/ forlader virksomheden Bygninger, udstyr når betalt = 0 i et firmas regnskaber. Er deres værdi, omkostninger = 0? Nej, værdien = hvad man får for dem når man sælger dem til en anden virksomhed Hvis en investor bruger 1 mio for at investere i en maskine og opgiver 0.1 mio i renteindtægter alternativomkostningen, men de 0.1 mio figurerer ikke i investorens regnskaber Men hvis vores investor... Låner 1 mio og betaler 0.1 mio som renteudgifter for lånet, så optræder de 0.1 mio i regnskaberne som en omkostning Regnskabsprofit > økonomisk profit Økonomer tager højde for såvel implicitte som eksplicitte omkostninger 17

7.2 Produktionsprocessen: teknologien Antag, at den producerede mængde (output) kun bestemmes af antallet arbejdere (input) En inputfaktor; kort sigt, virksomheden kan kun ændre på hvor mange medarbejdere den ansætter Hvordan mængden af inputs bliver til mængden af output beskrives af produktionsfunktionen: Q = f(l) Tænk i termer af marginaler Arbejdskraftens marginalprodukt (MPL) = den forøgelse i output (Q) som erholdes når man øger arbejdskraftsinputtet (L) med en enhed (en medarbejder eller en arbejdstime): Q se tabel 2 L Af tabellen ses at Når antallet arbejdere (inputs) vokser, så falder arbejdets marginalprodukt (MPL) Aftagende grænseproduktivitet NB, denne egenskab er en antagelse Rimelig? Ja. Med flere medarbejdere, men med samme antal maskiner, vil den sidst ansatte bidrage med mindre og mindre til den samlede produktion Stejlere for større output. Afspejler produktionsfunktione. 7.3 Flere omkostningsbegreber Totalomkostninger (TC) = Faste omkostninger (FC) + Variable omkostninger (VC) FC varierer ikke når output ændres. Eks.: kontorbygning, fabriksbygning, chef, sekretær, bogholder VC varierer når output ændres. Eks.: råmateriale, produktionsarbejdere 18

Figur 2: Numerisk eksempel Figur 3: Produktions funktion Hvor meget koster det i gennemsnit at producere en enhed af produktet? Gennemsnitstotalomkostning (ATC): TC divideret med output Gennemsnitlige faste omkostninger (AFC): FC divideret med output Gennemsnitlige variable omkostninger (AVC): VC divideret med output Hvor meget koster det at producere yderligere en enhed mere af produktet? 19

Figur 4: Alle omkostninger Marginal- (eller grænse)omkostninger (MC): forøgelsen af totalomkostningerne når man producerer yderligere en enhed af produktet 7.3.1 VIGTIGT FORSKEL ATC T C Q MC T C Q 7.4 Omkostningskurvernes form Se figur 4 20

Marginalomkostningskurven. Som en følge af antagelsen om aftagende marginalprodukt, er MC-kurven typisk voksende (pos. hældning) Men, i mange firmaer, er MC først faldende (for lave outputniveauer) og derefter voksende ATC-kurven er U-formet. Hvorfor? AFC falder og AVC vokser med output. Først dominerer faldet i AFC, senere forøgelsen i AVC Minimum i ATC = den efficiente produktionsskala Når MC < ATC, ATC ; når MC > ATC, ATC MC skærer ATC i minimumspunktet på ATC Hvorfor? Ren matematisk egenskab 7.5 Omkostninger på kort/lang sigt På kort sigt (fx få måneder) kan de fleste firmaer ikke forøge sine inputs navnvært med undtagelse for antallet arbejdstimer De fleste omkostninger faste på kort sigt I det lange løb er der mere fleksibilitet, virksomhederne kan bygge ny fabrikker, købe og installere nye maskiner,... omkostningskurverne på lang sigt afviger fra kortsigtskurverne 7.6 På lang sigt ATC på lang sigt meget mere flad Kort sigts kurverne ligger ovenfor lang sigts kurven. Årsag: aftagende marginalprodukt for den variable inputfaktor Når LATC falder: stordriftsfordele (economies of scale) Når LATC flad: konstant skala-afkast Når LATC vokser: negativ skala-afkast 21

Figur 5: Kort og lang sigt: ATC-kurverne 8 Forelæsning 8-15/10-09 8.1 Kendetegne Mange købere og sælger Varer der udbydes er de samme (homogene) betyder at købere/sælgere opfatter prisen som given; price takers. Den mængde den enkelte køber ønsker eller den enkelte producent udbyder påvirker ikke prisen. De har ingen markedskraft. Fri bevægelse til og fra markedet. Ingen lovgivning. 22

8.2 Indtægtsbegreber Totalindtægt: TR = P x Q Gennemsnitsindtægt: AR = T R Q Marginalindtægt: MR = T R Q AR: hvor meget får et firma typisk per solgt enhed? AR = P MR: hvor meget mere i indtægt får firmaet fra at sælge yderligere en enhed af varen? Når P er given, som under fuldkommen konkurrence er MR = P På markeder med fuldkommen konkurrence bliver MR = AR = P 8.2.1 To måder at finde frem til maks profit Se tabel 6 Figur 6: Profit maksimering TR-TC = 200-110 profit = 90 Tænk hvad der sker på marginalen: Hvis MR > MC kan man producere/sælge mere, og øge profitten Hvis MR < MC og producere/sælger mere, falder profitten 23

Figur 7: MHA diagram Ergo maks profit når MR = MC (Dette gælder generelt!) Den blå linje på figur 7 er virksomhedens efterspørgselskurve i et marked med fuldkommen konkurrence. Sammenhængen mellem pris og mængde! 8.2.2 hvor er udbudskurven? Marginalomkostningskurven (MC) er virksomhedens udbudskurve i et marked med fuldkommen konkurrence Hvornår udbyder firmaet ikke? Hvornår lukker det? Hvis lukker: Sparer variable omkostninger Taber indtægt fra salg af varer 24

Lukker hvis indtægten variable omkostninger Dvs når: TR < VC TR/Q < VC/Q AR=P < AVC 8.3 Producerer ikke på kort sigt Taber indtægt, men nu sparer såvel faste som variable omkostninger exit hvis TR < TC (TR/Q < TC/Q ) P < ATC Betyder omvendt, at firmaer indtræder på markedet hvis P >ATC Alternativt: Profit: TR-TC (TR/Q TC/Q) x Q (P-ATC) x Q Hvis P = ATC, profitten = 0, hvis P > (<) ATC, positiv (negativ) profit 25

8.4 Virksomhedens udbudskurve på lang sigt (fuldkommen konkurrence) 8.5 Profit 8.6 Markedets udbud Når givet antal (N) virksomheder, er markedsudbuddet N x virksomheders udbud Når firmaer kan indtræde og forlade markedet: Firmaer forlader prisen op og større profit Nye firmaer indtræder prisen og profitten falder Ligevægt (ingen ændring) når Profit = (P-ATC) x Q = 0 26

Figur 8: Profit Figur 9: Markedets udbud Markedets efterspørgsel og udbud bliver den sammen på lang sigt. Se figur 9 8.7 Det kan ikke være rigtigt at.... Firmaerne bliver på markedet selv om de får nul profit? 27

Men husk: Totalomkostninger inkluderer alternativomkostninger! Ergo, får entreprenøren kompensation for sine alternativomkostninger Og, to årsager hvorfor udbudskurven på lang sigt kan have en positiv hældning Nogle inputs (naturressourcer, også arbejdskraft) findes kun i begrænset mængde Forskellige producenter har forskellige omkostninger 9 Forelæsning 9 - Menneskers lov møder the law of demand and supply Litteratur: Kapital 10 - Monopol 9.1 To almindelige politikker Priskontroller Effekter af skatter på priser Priskontroller markedet ikke i ligevægt Skatter ny ligevægt 9.1.1 Priskontroller Et loft (en minimumspris) Konvention: en politik er (ikke) bindende når minimumprisen lavere (højere) end ligevægtsprisen Når bindende D>S mangel på varen. Eks: i Sovjetunionen var prisen på brød uændret i 40 år. Resultat: kronisk mangel på brød Behov for rationeringsmekanisme. Eks: køer, ventetider/-lister, diskrimination Rationering = sløseri med samfundets ressourcer 28

9.1.2 Efficiens ved minimumspriser 9.2 Case: kontrol af huslejepriser Mange lande, mange byer regulerer huslejepriserne: typisk et loft på hvor meget man må udleje for (pr kvadratmeter) Formål: at hjælpe lejere med lave indkomster Hjælper det? Hvad andet gør priskontrollen? Boligmarkedet: tager tid at ændre udbuddet og for efterspørgselen at skifte fra leje til eje af lejligheder kort og lang sigts effekter forskellige På kort sigt vil manglen på lejeboliger ikke være stor og give lavere lejepriser, men på lang sigt: Udbud: udlejerne bygger/køber ikke flere lejligheder, udbuddet mere elastisk Efterspørgselen; laver lejepriser lokker flere til lejemarkedet; mere elastisk. Større mangel på lejeboliger 29

9.2.1 Rationering på lejeboligsmarkedet Ventelister Diskrimination af nogle grupper af lejere Under-bordet-betalinger Gavner ikke nødvendigvis fattige mennesker Andre effekter: boligmangel værterne ikke interesseret af at vedligeholde lejlighederne, behandle lejerne godt Skaber i sin tur mere reguleringer 9.3 Maksimumspriser Priserne må ikke være lavere end et givet niveau = udbudsoverskud Rationering: når sælgerne ikke kan sælge hvad de ønsker, bruger de forskellige tricks for at få sine varer solgt 9.3.1 Case: minimumslønninger Mange lande har en minimumsløns- lovgivning (ikke DK!) som fastsætter den laveste løn en arbejdsgiver må betale sine ansatte. Kun relevant (bindende) for nogle typer af arbejdskraft, typisk unge og ufaglærte Motivering: Hjælpe de fattige, de svageste på arbejdsmarkedet Udfald: Mere ledighed blandt unge og ufaglærte 9.3.2 Effekten af minimumslønninger Stor? Ikke meget stor, men nok for at være bekymret for den Andre effekter (end på beskæftigelsen): Højere løn tiltrækker flere unge, ufaglærte til arbejdsmarkedet (fra skolen, uddannelser) For at få et job, kan man være nødt at acceptere at arbejde sort Hjælper minimumslønninger de fattige? 30

Nogle af de svageste får ikke et arbejde, en mulighed at til optræning Ikke alle på minimumsløn er fattige, men unge fra velhavende familier 9.4 Prisstøtte-ordninger Figur 10: Landbrugspolitikker; højere pris end markedsprisen 9.5 Skatte-incidens Kigger på hvordan skatter påvirker priser og solgt mængde, og Den måde hvorpå skattebyrden påhviler den enkelte (hvem betaler egentlig ) Analyse: S eller D skifter? Hvordan, hvor meget? Hvordan påvirkes ligevægten? 9.6 Analyse Hvor meget skifter D-kurven? Tilsvarende størrelsen af skatten 31

I ny ligevægt, solgt mængde lavere Skatten deles mellem købere og sælgere Antag, at skatten lægges på sælgeren i stedet for. Hvad er forskellen? Nu skifter S-kurven (tilsvarende størrelsen af skatten) Resultatet det samme Så, spiller ikke en rolle hvem betaler skatten, skatten deles alligevel mellem køber og sælgere. Men hvordan ser fordelingen ud? 9.7 Skatte-incidens bestemes af elasticiter Figur 11: Elastisk udbud, uelastisk efterspørgsel 9.8 Hvad kan vi lære os af dette? Det meste af skattebyrden påhviler den mere uelastiske af de to sider af markedet Hvorfor? Fordi, uelasticitet betyder at du har færre alternativer (kan ikke forlade markedet, har færre substitutter, etc.) 32

Figur 12: Uelastisk udbud, elastisk efterspørgsel Når politiske beslutningstagere beskatter enten sælgere eller købere, kan de ikke bestemme hvem som kommer til at faktisk betale. Det gør markedet! 33