Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15



Relaterede dokumenter
Kommunens risikoprofil

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Indholdsfortegnelse. Udbud af det samlede beredskab for Djursland. Beredskabskommissionen Djursland. Udbudsmateriale

Serviceniveau Indhold

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Oplæg til vandforsyning i Norddjurs Kommune Den 2.november 2006

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012

Mål og Midler Beredskabskommissionen

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

Strategi for vandforsyning til brandslukning i Østsjællands Beredskabs sluknings område.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

( ) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1. Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse

REDNINGSBEREDSKABET I HALSNÆS KOMMUNE

påpegede, vil blive indarbejdet i planforslaget, før den endelige forelæggelse af planforslaget for de enkelte kommunalbestyrelser.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering. Styring og opfølgning

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Sine. Djurslands nye digitale radiosystem For beredskabet.

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Randers Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Risikobaseret Dimensionering

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning

Risikobaseret Dimensionering

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner

EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING:

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Scenarier for effektivisering. katalog

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland

3. Beredskabsstyrelsens rolle udtale ikke stille krav ikke godkende 4. Beredskabsdirektørens kommentarer til Beredskabsstyrelsens udtalelse

Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskabsplan Orø. Dato: 13/ Rev: Initialer: TC/LH

RBD 0 LEH 7.maj 2018 Oplæg til serviceniveau - responstider for det operatives beredskab RBD

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner

Forslag til. Handlingsprogram. for frivillige ved. Lolland-Falster. Brandvæsen

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Bilag C Plan for vandforsyning til brandslukning i Horsens Kommune

Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

Temadrøftelse Fase 2

1 Forord Resumé Indledning Lovgrundlag for dimensioneringen Kommunens risikoprofil Dannelsen af Norddjurs

Arbejdsopgaver for beredskabsforbundet Djursland kreds. Bilag A

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

Bilag til sammenlægningsaftale for beredskaberne i Holstebro, Lemvig, Struer og Skive Kommuner

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsplan Reersø.

Referat. Møde: Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen

Risikobaseret Dimensionering Greve / Solrød Kommune Velkommen til det fælles Beredskabskommisionsmøde.

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 2. oktober Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev

Beredskabsplan Sejerø

Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland BESLUTNINGSPROTOKOL

NYHEDSBREV februar 2019

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

Samarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og Beredskabsstyrelsen om varetagelse af redningsberedskabet i distrikt Allinge.

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune

Når det Høje-Taastrup Brand & Redning bliver kaldt ud i forbindelse med uheld afgår slukningskøretøjerne fra brandstationen og kører mod uheldsstedet.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner. Maj 2014 ANALYSE AF MULIGHEDER FOR MELLEMKOMMUNALT SAMARBEJDE PÅ BEREDSKABSOMRÅDET

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Kort fortalt: Fredericia Brandvæsen

Bilag 1. Østsjællands Bredskab er forkortet - ØSB Vestsjællands Brandvæsen er forkortet - VSBR

NYHEDSBREV MARTS 2016

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsplan Nekselø

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Uddybende notat vedr. risikobaseret dimensionering af beredskabet i Faxe Kommune

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

STRUER BEREDSKAB Risikobaseret dimensionering af beredskabet Oplæg til Serviceniveau 2013

Årsberetning 2008 BEREDSKAB JAMMERBUGT. Beredskab Jammerbugt

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSREFERAT. Fraværende: Torben Jensen, Norddjurs (L) Tom Bytoft, Norddjurs (A)

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

NOTAT. Beredskabskommissionen. Beredskabsdirektør. Stab & Udvikling

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Investeringsplan BRMV 2018 til 2027

Bilag 4: Aftaler. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune

Notat om operativt beredskab.

Transkript:

Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15

1 Beskrivelse af Redningsberedskaberne Det samordnede beredskab i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, fungerer på nuværende tidspunkt som separate beredskaber, der fortsat dækker sine gamle slukningsområder. I forbindelse med gennemførelsen af den risikobaserede dimensionering vil slukningsområderne blive inddelt, så nærmeste station er det slukkende beredskab. 1.1 Stationernes beliggenhed og slukningsområder for Norddjurs Kommune. Illustrationen viser slukningsområderne som de har set ud frem til ultimo 2006. Mod vest ses Allingåbro brandstation i Rougsø kommune. Beredskabet dér har fungeret som entrepriseberedskab for den østlige del af Sønderhald Kommune. Denne del hører til Norddjurs Kommune efter kommunesammenlægningen undtaget en mindre del som tilfalder Ny Randers Kommune. Grenå, Nørre Djurs samt Midt Djurs kommuner har haft et samarbejde, hvor Grenå Brandstation er hovedstationen og Fjellerup en mindre station med en enkelt tankvognssprøjte. Hændelser i Grenås slukningsområde håndteres udelukkende af Brandstationen der, mens hændelser i Nørre Djurs Kommune håndteres af Brandstation Fjellerup med assistance fra Grenå. Ved hændelser i Midt Djurs kommune afsendes sprøjten fra Fjellerup og der modtages assistance fra Brandstationen i Kolind. Ved hændelser på Anholt indsættes øens eget beredskab samt assistance fra Grenå, som sendes med båd eller helikopter. (160) Allingåbro (12.048) Fjellerup (6.500) Grenå (20.000) Figur 1 angiver placering af brandstationer angiver eksisterende slukningsområder angiver kommunegrænsen () angiver indbyggere i slukningsområderne i 2005 tal 2/15

1.2 Beskrivelse af i Rougsø-Sønderhald Brand-& Redningsvæsenet i Rougsø og Sønderhald er stiftet i 1928 og drives i kommunalt fællesskab. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på A.L. Pedersensvej 3, 8961 Allingåbro. Brandvæsenet i Allingåbro har årligt ca. 100 udrykninger. 1.2.1 Bygninger Bygningerne rummer i alt 337 m² og er lejede bygninger, hvor ejer står for vedligehold af den udvendige del af bygningerne. 1.2.2 Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef/indsatsleder Deltid 1 1 3 Indsatsledere heraf 2 inspektører Deltid 1 1 3 Holdledere Deltid 1 1 15 Brandmænd Deltid 1-0 Frivillige - - - 1.2.3 1 Automobilsprøjte 1997 3000 1 Tankvogn 2003 8000 1 Tankvogn 1987/2002 8000 1 HSE 1999 200 1 Indsatsledervogn/tjenestevogn VW Passat 2001-1 Indsatsledervogn VW Touran 2005-1.2.4 Afhjælpende indsats herunder udrykningssammensætning og afgangstider I kommunen afsendes som standard til alle alarmer Indsatsleder, holdleder og 6 brandfolk med A- sprøjte, vandtankvogn, HSE og indsatslederbil og ved større ulykker medsendes 1 ekstra tankvogn efter meldingens ordlyd. Den maksimale afgangstid er lovmæssigt fastsat til 5 min., men holdes på 3,5 min og derunder. Responstiden er dog i den nordvestlige del af slukningsområdet større. Til Udbyhøj er den ca. 20 min. Området er tyndt befolket og ernærer sig hovedsageligt ved land- og skovbrug. Ellers dækkes slukingsområdet indenfor hhv. 10 og 15 minutter med tidsoverskud i den kommende Ny Randers Kommune. Responstiden til Fjellerup er 17 minutter. HSE enheden rykker ud dels fra en maskinfabrik centralt i Auning dels fra brandstationen i Allingåbro. Køretøjet benyttes også til persontransport, således at hvervegrundlaget udvides. Således skal brandmændene, som kører HSE-enheden ikke ved alarmering begive sig til 3/15

brandstationen i Allingåbro, men kan køre direkte til skadestedet. Dette forudsætter at de arbejder indenfor kommunegrænsen eller tæt på denne. Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef/indsatsleder Deltid 1 1 3 Indsatsledere heraf 2 inspektører Deltid 1 1 3 Holdledere Deltid 1 1 15 Brandmænd Deltid 1-0 Frivillige - - - 1.2.5 Forebyggende indsats Den forebyggende indsats består af den lovpligtige brandtekniske byggesagsbehandling jf. Beredskabsloven og ved gennemførelse af lovpligtige brandsyn jf. samme lovgivning. Der foretages frivillige brandsyn på alle kommunens bygninger som falder udenfor driftsmæssige og tekniske forskrifter. Det ikke lovpligtigt oplysnings- og uddannelsesarbejde vægtes tungt i form af undervisningsdage på den lokale højskole, regelmæssig afholdelse af kurser i elementær brandbekæmpelse for plejehjemspersonale, skoler, børnehaver, institutioner for handicappede o.lign. Endvidere vægtes ældre og brand også ved bl.a. oplysningsarbejde i Ældresagens afdelinger. Massekommunikation i form af dagspressen anvendes ligeledes i forebyggelsesarbejdet hovedsageligt til sæsonprægede kampagner så som høstbrande, skorstensbrande etc. (bilag 1/Forebyggelse i Rougsø Sønderhald). 1.2.6 Økonomi Den årlige udgift til brandvæsenet i Rougsø og Sønderhald Kommune var i 2005 på 129 kr. pr. indbygger. Udgifterne fordeler sig på følgende områder: Udgifter/indtægter drift/anlæg Kilde: Rougsø Sønderhald Kommunes Brand- og Redningsberedskab, regnskab 2005, i 1.000 kr. Poster Udgifter Personale 1.110 Skatter, afgifter og forsikringer 9 Fast ejendom 32 Husleje 71 Rullende materiel: Vedligeholdelse 147 Brændstof 47 Forsikringer 76 Anskaffelser 193 Leasing 484 Telefon og kontorhold 157 El og varme 65 4/15

Udgifter vedr. øvelser, brandsyn og brande 1 Det civile beredskab 25 Andre udgifter 128 Udgifter ved indtægtsdækket virksomhed 18 I alt driftsudgifter 2.565 Andel af udgifter for Rougsø Kommune 1.119 Andel af udgifter for Sønderhald Kommune 1.178 Kilde: Rougsø- og Sønderhald Kommuners Brand- og Redningsberedskab, regnskab 2005 1.3 Beskrivelse af i Grenaa Kommune Grenaa brandvæsen er stiftet i 1909 og har de sidste par år haft ca. 190 årlige udrykninger. Siden 2005 har der ligeledes været et bådberedskab. I Grenaa Kommune opretholdes der et krigsmæssigt og et udvidet beredskab. Derudover drives der et øvelsesanlæg, Moselund, hvor der uddannes brandmænd, frivillige og afholdes vedligeholdelseskurser. 1.3.1 Bygninger Bygninger Lokaltitet Adresse Areal (m 2 ) Brandstation i Grenå N.P. Josiassensvej 1 1683 Moselund(uddannelsesejendom) 11.000 Kommandocentral 200 1.3.2 Antal Funktion Ansættelse Mangler Under uddannelse Station Grenå 1 Beredskabschef og indsatsleder Fuldtid - - 1 Inspektør og indsatsleder Fuldtid - - 1 Viceberedskabsinspektør og ISL Fuldtid - - 1 Indsatsleder Deltid - - 1 Sekretær 30 t - - 4 Holdledere Deltid - - 16 Brandmænd(heraf 2 uddannet ISL) Deltid - - Frivillige 2 Indsatsledere - - - 2 Holdledere - 2 2 45 Menige - - - En stor del af den samlede styrke er tidligere frivillige, som har været frivillige i flere år og gennemgået uddannelser i brand og redning. Således udgør de frivillige en vigtig rekrutteringsbase og løser nedenstående opgaver: Ventepladsassistenter Afløsere ved ferie og sygdom 5/15

Assisterer ved stormfald og etablering af nødstrøm Røgdykker back-up Bemander LKM Kommandopost Står for det landmobile måleberedskab sammen med holdledere/brand fra eget beredskab Assisterer ved stormskader og afdækning Assisterer ved uddannelse Indkvartering. Forplejning af ved indsats. Der bruges ca. 360 timer i administration pr. år af de frivillig og disse erlægger hvad, der i gennemsnit tilsvarer 4500 mandtimer, som er elevrefusionsberettiget og 4500 timer, som ikke er refusionsberettiget. Således erlægges hvad der til svarer 9000 mandtimer fra de frivillige. De frivillige har indenfor en 5 årig periode været indsat ved følgende indsatser: stormfald og nødstrøm ved sidste store storm Oprensning ved olieforurening på strand Oprensning ved olieforurening af ydermolen på havn oversvømmelse på havn eftersøgning af døde fugle i forbindelse med fugleinfluenza 1.3.3 1 Drejestigevogn, Mercedes 1977-1 Automobilsprøjte, Scania 1995 2.400 1 Autosprøjte, Mercedes 1979 1.200 1 Vandtankvogn, Scania 2005 8.000 1 Vandtankvogn, Scania 1996 9.000 1 Slangetender, Land Rover 1989-1 Containerlastvogn, Scania 1995-1 Containerlastvogn, Volvo 1986-1 Indsatsledervogn, Toyota 2002-1 Tjenestevogn, Ford 1998-1 Personaletransport, VW 2000-1 Værkstedsladvogn, Ford 1997-1 Redningsbåd 2005-1.3.4 Afhjælpende indsats herunder køretider Ved alarmer fra Automatiske Brandalarmeringsanlæg afsendes Indsatsleder, holdleder og 4 brandmænd med A-sprøjte, vandtankvogn samt indsatslederbil. Alle andre alarmer afsendes indsatsleder, holdleder og 6 brandmænd. Køretøjssammensætningen er afhængig af meldingens ordlyd og der fremsendes differentieret udrykninger efter denne. 6/15

Ved brand i Fjellerups slukningsområde afsendes indsatsleder, holdleder og 6 brandmænd fra Grenaa, mens der fra Fjellerup afsendes 1 holdleder og 3 mand. Der er endvidere indgået aftale med Grenaa Brandvæsen således at venteplads afsendes til lufthavnen ved større hændelser der. Afgangstider holder sig indenfor 5 minutter og responstiderne inden for hhv. 10 og 15 minutter dog er disse længere ved Gjerrild og Gjerrild Nordstrand. (Omtales under dækningsgrader i risikodimensioneringen model I og II) 1.3.5 Forebyggende indsats Den forebyggende indsats i kommunen består af den lovpligtige indsats i form af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling, men der drives en større uddannelsesvirksomhed, hvor der hovedsageligt undervises i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp og bedriftsværn. Endvidere består indsatsen af: undervisning af 1. klasser informationsarbejde om brand og alarmering blandt dagplejemødre og deres børn samt børnehavebørn afholdelse af kurser for 9-10. klasser afholdelse af befolkningskurser frivillige brandsyn og brandteknisk rådgivning afholdelse af brandøvelser på kommuneskoler (bilag 5/Forebyggelse i Grenaa og Nørredjurs) 1.3.6 Økonomi Den årlige udgift til brandvæsenet i Grenaa Kommune var i 2005 på 196 kr. pr. indbygger. Udgifterne fordeler sig på følgende områder: Udgifter/indtægter drift/anlæg - regnskab 2005, i 1.000 kr. Udgifter Personale 3.939 Fast ejendom 576 Forplejning 53 Maskiner og materiel 782 Brandhaner/vandforsyningsanlæg 8 Administration 182 Rente af mellemværende 27 Møder og uddannelse 28 Kommandocentral 29 Uddannelsesudgifter 197 Øvrige udgifter 181 Miljøværn 42 Ekstern arbejde 116 Forrentninger og afskrivninger maskiner/inventar 587 7/15

Forrentninger og afskrivninger bygninger 179 Administrationsbidrag 174 Tab vedr. salg af anlægsaktiver 40 I alt driftsudgifter 7.140 Anlægsudgifter Køretøj 1.181 Anlægsudgifter i alt 1.181 Andel af udgifterne for Grenaa Kommune 3.660 Kilde: Grenaa Kommune, regnskab 2005 Dog må der i nærmeste fremtid forventes en større anlægsudgift i forbindelse med planlagte udskiftninger af køretøjer i Grenaas beredskab. Der er i dag kalkuleret med en levetid for store køretøjer på 20 år og 10 for mindre. Således planlægges følgende udskiftet: Motorsprøjte og Containerbil 2.750.000 Motordrejestige 3.800.000 Anlægsudgifter total 6.550.000 Alle tal er angivet i 2007 tal. (bilag 9/priser på køretøjer) Dog vurderes det om drejestigen udskiftes med en tanklift til ca. 2.5 mill i stedet for motordrejestigen. 1.3.7 Beskrivelse af øvelsesanlæg Moselund Moselund blev drevet som landbrug indtil 1991, hvor Grenaa Kommune opkøbte gården, da de skulle bruge noget af jorden til et rensningsanlæg. Resten af jorden blev solgt fra og gården blev overdraget til. Grunden er i alt 11.000 m². I dag er gården udbygget til et øvelsesanlæg med røgdykkerbane, miljøplads, mini hotel til brandøvelser, køkkenbygning til brandøvelse, overtændingscontainer, brandhus og to undervisningslokaler. Øvelsesanlægget betragtes ikke yderligere i denne rapport, da dette ikke indgår i det akutte beredskab. 1.4 Beskrivelse af i Fjellerup Fjellerup brandstation er en hjælpestation for Beredskabsgården i Grenaa, og har ikke nogle fastansatte, men bemandes af 8 deltidsansatte. Der er ca. 20 udrykninger årligt. Ved alle udrykninger møder brandstationen fra Grenaa som stor slukningshjælp uanset udrykningens karakter og opgave dvs. med 1 automobilsprøjte, 1 tankvogn og en slangetender samt motorsprøjten fra Fjellerup. 8/15

1.4.1 Bygninger Stationen består alene af et 203 m² garageanlæg med plads til en motorsprøjte. 1.4.2 Station Fjellerup Mangler Mangler uddannelse 2 Holdledere Deltid - - 6 Brandmænd Deltid 2-1.4.3 1 1 tanksprøjte, Scania 2005 6.500 1.4.4 Økonomi Den årlige udgift til brandvæsenet i Nørre Djurs Kommune var i 2005 på 151 kr. pr. indbygger. Differensen mellem Grenaa og Nørre Djurs Kommune kan bl.a. forklares ved, at der i Grenaa Kommune opretholdes et krigsmæssigt beredskab og ½ slukningstog ekstra. Udgifter/indtægter drift/anlæg - regnskab 2005, i 1.000 kr. Udgifter Udgifter til 1.155 Udgifter i alt 1.155 Kilde: Grenaa Kommune, regnskab 2005 Indtægter 1.4.5 Afhjælpende indsats herunder køretider Der afsendes holdleder og 3 mand ved enhver udrykning. Stor slukningshjælp modtages fra Beredskabsgården i Grenaa. 1.4.6 Forebyggende indsats Den forebyggende indsats varetages af Beredskabet i Grenaa og er identisk med den i Grenaa. 1.5 Beskrivelse af på Anholt 9/15

Rednings på Anholt hører under Grenaa redningsberedskab. Beredskabet har på årsbasis ca. 3-5 udrykninger. (brand, redning og miljø) 1.5.1 Station Anholt Mangler Mangler uddannelse 1 Brandfoged Deltid - - 7 Brandsvende Deltid - - Brandfoged og brandsvende har grunduddannelse Brand. 1.5.2 1 Traktortrukket slukningsenhed 2003 1000 1.5.3 Økonomi Anholdt beredskab henhører under Grenaa beredskab og administreres derfra. 1.5.4 Afhjælpende indsats Alle møder frem såfremt at de er hjemme på øen. De varsles via sirene og sms. Der afsendes assistance fra Grenaa, hvis nødvendigt, med båd eller helikopter afhængigt af vejrforhold. Således kan der fra Grenaa maksimalt afsendes 350 kg materiel og 1 vagthold bestående af indsatsleder, holdleder og 4 brandmænd. 1.5.5 Forebyggende indsats Den forebyggende indsats varetages af brandfogden samt brandsvende. Denne udmønter sig i runderinger på øen i sommerperioden samt anden præventiv indsats i forbindelse med brug af åben ild i Sommerperioden. 10/15

1.6 Beskrivelse af i Ebeltoft Ebeltoft Brandvæsen drives i kommunalt regi. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft. 1.6.1 Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef/indsatsleder Deltid 4 Indsatsledere Deltid 4 Holdledere Deltid 1 Viceberedskabsinspektør Fuldtid 14 Brandmænd Deltid - 0 Frivillige - - - 1.6.2 1 Automobilsprøjte 2002 3200 1 Tankvogn 2006 8000 1 Båd 1 Slangetender 1977 1 Indsatsledervogne 2005-1 Servicevogn 2003-1.7 Beskrivelse af i Knebel Knebel brandstation er en hjælpestation for i Ebeltoft, og har ikke nogle fastansatte, men bemandes af 10 deltidsansatte. Ved alle udrykninger møder brandstationen fra Ebeltoft som stor slukningshjælp uanset udrykningens karakter og opgave. 1.7.1 Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 2 Holdledere Deltid 8 Brandmænd Deltid 11/15

1.7.2 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn 1.8 Beskrivelse af i Hornslet Beredskabet i Hornslet er udliciteret til Falcks Redningskorps. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på Falcksvej 2, 8543 Hornslet 1.8.1 Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef Tiltræder 1.september 3 Indsatsledere Hornslet/Rønde Deltid 4 Holdledere Deltid 14 Brandmænd Deltid - 10 Frivillige - - - 1.8.2 1 Automobilsprøjte 1986 1 Tankvogn 1999 8000 1.9 Beskrivelse af i Rønde Beredskabet i Rønde er udliciteret til Falcks Redningskorps. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på Hovedgaden 77, 8410 Rønde. 1.9.1 Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef Tiltræder 1.september 0 Holdledere Deltid 12/15

0 Brandmænd Deltid - 1.9.2 1 Tanksprøjte 0 0 1 Tankvogn 1982 8500 1.10 Beskrivelse af i Kolind Kolind Brandvæsen drives i kommunalt regi. Brandstationen, der er ubemandet, er beliggende på Ebdrupvej 10, 8560 Kolind. 1.10.1 Antal Funktion Ansættelse Mangler Mangler uddannelse 1 Beredskabschef Deltid 4 Indsatsledere dækkes fra Grenaa Fuldtid/Deltid 3 Holdledere Deltid 8 Brandmænd Deltid - 1.10.2 1 Automobilsprøjte 2000 3400 1 Tankvogn 1983 9000 2 Beskrivelse af det eksisterende indkvarterings- og forplejningsberedskab i Norddjurs Kommune. Beredskaberne i dag er stadig gearet til at kunne modtage, indkvartere og forpleje 5 % af kommunens befolkning. Dette beredskab varetages af deltidsfolk i Allingåbros slukningsområde, mens det i resten af Norddjurs Kommune varetages af frivillige og vagthavende indsatsleder. Således rådes der over materiel til formålet. Dette er placeret i Grenaa. 13/15

3 Beskrivelse af vandforsyningen i Norddjurs Kommune Vandforsyningen til brandslukning etableres i byerne fra velfungerende brandhaner og vha tankvogne, mens brandhanenettet i industriområder samt ved virksomheder underlagt tekniske forskrifter forudsættes fortsat vedligeholdt, mens nettet i landområder er delvist nedlagt. Her er bibeholdt enkelte højtydende brandhaner, som skal sikre at køreafstanden ikke bliver for stor for tankvognene. Branddamme er ved kommissionsbeslutninger nedlagt og overgivet til lodsejere og således baseres kommunens vandforsyning til brandslukning i dag, hovedsageligt på tankvogne. Denne praksis er der enighed om og det nødvendige antal tankvogne vurderes i bilag 4/Vandforsyning i Norddjurs Kommune. Dog er der i dag en del brandhaner som ikke benyttes og planlægges sløjfet. Sløjfningen er omkostningstung og bør planlægges nøjere og evt. foregå i takt med at ledningsnettene renoveres. Sløjfningen behandles ikke nærmere i denne rapport. I dag kan der leveres en kontinuerlig vandydelse på 400 l/min vha. tankvogne. Denne vurdering er baseret på to scenarier, hvor der kræves en høj vandydelse og hvor køreafstanden er stor. Se bilag 4 Vandforsyning i Norddjurs Kommune. 4 Nuværende dækningsgrad. Serviceniveauet defineres som summen af de ydelser rednings skal præsentere yde over for kommunens borgere, virksomheder, institutioner mv. Dette præsenteres i form af risikoniveau, dækningsgrad og udgifter i forhold til det nuværende beredskab. Figur 2 angiver responstiderne for Norddjurs Kommune. Ovenstående kort angiver hvor stor en del af kommunen som dækkes med responstider på 10 og 15 minutter med det nuværende beredskab. Denne defineres som tiden der går fra at alarmcentralen afgiver alarmen til rednings er fremme på skadestedet. Den gule farve angiver en responstid på 10 minutter, brun angiver en responstid på 15 minutter. Områderne Udbyhøj og 14/15

Gjerrild og Gjerrild Nordstrand er tidligere omtalt i forhold til responstider. Således dækkes 80 % af kommunens areal indenfor en responstid på 15 minutter. 5 Udgifter til i 2005 År 2005 2006 2007 Udgift 7.380 7.624 7.837 Anvendte udgifter er 2005-tal fremskrevet til 2007-tal, i hele tusinder. Beredskab Dækning af Pris i 1.000 kommunens areal med stor slukningshjælp indenfor 15 minutter Nuværende 80 % 7.837 Ovennævnte budgettal er 2007 tal 15/15