For de virkelig interesserede er der her links til 4 forskellige firmaer / muligheder: www.larslaj.dk / www.kompan.dk / www.tress.dk / www.silvan.



Relaterede dokumenter
År 2005, den 24. maj, kl afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4.

Frank (FV) og Christina(CV) har holdt en del møder med og vedrørende gårdmændene. Der har været møder på følgende dage:

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRENS GÅRDLAUG.

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRENS GÅRDLAUG.

Den 24. maj, år 2004, kl afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Ulleroden, Juni 2011

O R D I N Æ R G E N E R A L F O R S A M L I N G 2017

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. d Referat af: Referat nr. 8. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d kl

Gårdlaugsmøder Gårdlaugmøde Deltagende: Arne, Pia, Tove og Elsebeth Fraværende: Morten. 28 tilmeldte til fastelavn.

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Afd: 368, dok.nr , dato:

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Referat generalforsamling Gug plejehjem

KOMMENDE ARRANGEMENTER

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRÉENS GÅRDLAUG.

Beretning for året 2013 i E/F Garnisonsparken

Afslutning d. 31. marts 2014

ADVOKATERNE I ROSENBORGGADE

Grundejerforeningen Åstrupskrænten Bestyrelsens beretning 2000

Regninger vil fremover sendes pr. mail til godkendelse, og det er muligt via brugernavn og password at få adgang til gårdens økonomi online.

Formandens og bestyrelsens årsberetning Fester: Det Grønne: Børnene: Affaldssortering:

Grundejerforeningen Skærbo

Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken Tirsdag d. 19/ kl. 19:30 i orienteringslokalet på Søagerskolen.

Referat af: Referat nr. 9. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d kl

Bestyrelsesmøde 16. mar 2017

Ejerforeningen Ved Vandløbet 1-3

Beretning for Dagsorden ifølge vedtægter: Ad 1. Ad 2. Ad 3. Grundejerforeningen Skærbo

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

Dagsorden ifølge vedtægter

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Referat. Afdeling 13 & 30 Afdelingsmøde 4/9 2012

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 18. november 2012 kl. 14,30 på Færgekroen

R E F E R A T fra bestyrelsesmøde i ejerforeningen EF Strandbo II

Grundejerforeningen Lerager

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Mammen Friskole Mammen Byvej Bjerringbro Tlf

Referat af Ordinær Generalforsamling

Vridsløselille Andelsboligforening Blokland

Ejerforeningen Henrik Steffens Vej Frederiksberg C. Dagsorden til ordinær generalforsamling torsdag den 27.marts 2008 kl. 19.

Referat Bestyrelsesmøde. Skydebanegade Øst Kareéns Gårdlaug d. 5 juni, 2011

Her er jeres arbejdsområde for dette skoleår med en lidt nærmere beskrivelse af opgaven og skolens forventninger til jer desangående.

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Livet i Meulenborg Park

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Tilstede: Helge Larsen, Christina Virkelyst (CV), Frank Vælum (FV), Lars Mortensen (LM), Mette Vingaard (MV). Referent: Mette Vingaard.

Referat af generalforsamling i G/F Henrikshave, Bakkehuset, 30/ ) Behandling af evt. indkomne forslag. Se vedlagte forslag fra bestyrelsen

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014

Ørenlyd. Indhold : Grundejerforeningen Øresundsparken informerer Nr årgang 16. maj 2010

Referat af bestyrelsesmødet 10. marts 2008 kl

HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

Søndervang nyt. Efterår H/F Søndervang Kongelundsvej Kastrup

Grundejerforeningen "Damgården" v/ Bent K. Hansen Damgårdsvej 85, Niverød 2990 Nivå

Nyhedsbrev for Tuborg Havnepark

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

År 2012, mandag den 29. oktober kl afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Grundejerforeningen. Digevang

Referat af Gårdlaugsmøde 4. juli 2006.

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

GRUNDEJERFORENINGEN HAVRE-OG HVEDEMARKEN

Andelsboligforeningen Gammel Kongevej 162 A-D

Grundejerforeningen i Lodshaven

Andelsboligforeningen Gammel Kongevej 162 A-D (til godkendelse)

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

A/B Solgården Laur. Larsensgade 8-10 & Nybrogade Nykøbing F.

Bestyrelsesmøde nyeste øverst

28/ : Kasper sender mail til Mona angående adresser på alle beboer. Vi skal lave en mailliste til alle, så vi kan sende fælles mail.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING. afholdes. onsdag den 28 oktober 2009 kl. 20:00. i Præstevængets mødelokaler. Sæterdalsgade 11 kld

Jubilæum. Bestyrelsen. November ÅRGANG NR.2. Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig, så bestyrelsen ser sådan ud:

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år.

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Alleen

OVERDREV NEWS. Ejerforeningen Sundby Overdrev Årgang 2015 nr. 1 Den 14. februar 2015

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Maltahus IV. Afholdt d.26. november Tilstede: 16 andelshavere og 4 fuldmagter.

Ejerforeningen Vesterbrohus

Referat. Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 T R A N K Æ R G Å R D S V E J / T R A N K Æ R V Æ N G E. Hjemmeside:

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Ejerlejlighedsforeningen Belek

REFERAT AF GENERALFORSAMLING FOR E/F ÅHAVNEN II. Referat af ordinær generalforsamling for Ejerforeningen Åhavnen II.

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. Lørdag d Referat af: Referat nr. 9. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d kl

Afdeling 20. Referat fra afdelingsmødet den 04. september 2012, kl. 19,00. I mødet deltog: 54 incl. afdelingsbestyrelsen

Grundejerforeningen Boelsvang

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRÉENS GÅRDLAUG.

E/F Enghavehus Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 11. marts 2010

KvongPosten November 2018

Referat af ordinær generalforsamling i Gårdlauget Skt. Hans Torv

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Lørdag den 10. marts 2007

Byggeforeningen Vanløsehøj s Vejlag _Generalforsamling 2015.

EF Tønderhus. 8. august 2017 kl.19

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1DO. Baastrup

År 2008, tirsdag den 5. maj, kl , blev der afholdt ordinær generalforsamling i. E/F Nordlyset

Referat bestyrelsesmøde PAB afd. 1 den 4.oktober 2010.

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Aktiviteter og ad hoc Christian Thomsen

NOVEMBER RØNNEBÆRPARKEN AFDELING 21/22. ET GODT STED AT BO.

Referat fra generalforsamling

Transkript:

Referater 2003 Bestyrelsesmøde mandag d. 24. november 2003, kl. 19.00. Tilstede: Trudy Velders, Frank Vælum, Lars Mortensen. Der var 3 punkter på programmet. Gårdlavets julefest d. 30. nov. 2003, vedligeholdelse af beplantningen i gården og forslag til udvidelse af børnenes legeplads i gården. Programmet for julefesten var i det store hele fastlagt, som det fremgik af plakaten, som var opsat i alle opgange. Det var kun de forskellige opgaver med hensyn til indkøb, julepynt og tilberedning af glögg og kage, slik osv., der skulle fordeles. En stor tak til Ingrid Brynjølfsson og Lene Jensen for deres uundværlige hjælp. Underholdningen skulle i år lægges i hænderne på juleklovnen "Raffus", som, selvom han er lidt dyr, leverer en virkelig professionel indsats for at henrykke børn og voksne. Trudy Velders havde et par dage forinden gennemgået gården og dens beplantning sammen med gartneren. Den beskæring og fjernelse af ukrudt, som gårdmændene skal udføre efter gartnerens anvisninger lod en hel del tilbage at ønske. Der kan derfor påregnes en del ekstraudgifter til gartnerarbejde, hvis ikke den side af gårdmændenes arbejde bliver forbedret. Det vil naturligvis blive påset, at det sker. Samtidig blev det besluttet at bevilge Robert nyt arbejdstøj ( Helge fik sidste år ), samt et julegratiale til både Robert og Helge. Efter at have gennemset adskillige brochurer omkring legepladsmiljøer til gårde og institutioner er bestyrelsens valg faldet på Silvans Aktivitetstårn. Aktivitetstårnet kan kombineres på mange måder med tag, platform, glidebane, trappe, legehus, dobbeltgynge, klatrevæg og evt. udvides med et tårn ekstra, gangbro og sandkasse. Det kan desuden leveres som selvbyg. Prisen på aktivitetstårnet er langt det billigste tilbud vi kan få, og bruger nogle forældre eller andre i gården en weekend på at bygge det, bliver prisen virkelig fordelagtig, omkring en tredjedel af andre firmaers tilbud. Det drejer sig som bekendt om at stille aktivitetstårnet op på det ovale grus stykke, hvor den gamle og farlige rutsjebane stod. Vi kan få materialerne leveret og så er det ellers om at gå i gang. Alternativt kan vi lade gartneren om at ordne opsætningen. For de interesserede har jeg lagt Silvans brochure for legemiljø som en PDF fil her på hjemmesiden. Den kan downloades ved at klikke her. 2,32 MB. For at læse filen skal du have adobe reader. Den kan downloades hos www.adobe.com For de virkelig interesserede er der her links til 4 forskellige firmaer / muligheder: www.larslaj.dk / www.kompan.dk / www.tress.dk / www.silvan.dk Man er meget velkommen til at komme med kommentarer til legepladsen på debatsiden ved at skrive et indlæg. Klik på "Billeder" ude til venstre for at se et par billeder af Silvans aktivitetstårn. Mødet sluttede kl. 20.30. Venlig hilsen, Frank Vælum, kasserer i gårdlavet. Referat af bestyrelsesmøde, mandag d. 6. okt. 2003, kl. 19. Tilstede Frank Vælum og Trudy Velders

Til mødet var der følgende punkter: Sommerfesten, rotter i gården, legeplads, julefest og affaldssortering. Sommerfesten som blev afholdt søndag d. 31. august. Programmet var loppemarked, underholdning for børnene, kaffebord med kringle, øl og vand. Sangerinden Pernille Oschlag og pianisten Emil Baldsgaard underholdt med levende musik, blues, jazz og gospel og gjorde det fremragende. Kun synd at så lidt publikum var mødt frem, selvom der var musik og gratis øl. En stor tak til Nina Engelsen, som om formiddagen sammen med sin mand og far, hjalp til med at sætte pavilloner op i gården og i det hele taget dagen igennem leverede en uundværlig indsats, også ved oprydningen. Selvom festen således forløb fint og vejret holdt næsten tørt, må det meget spinkle fremmøde af gårdens beboere og den lave interesse for at lave loppemarked, endnu engang give anledning til overvejelser, om sommerfesten er noget, der skal fortsætte i den nuværende form eller måske helt droppes. Det er trods alt et stort arbejde at stille en sommerfest på benene. I sommerens løb blev der konstateret rotter i gården af Miljøkontrollen. Entreprenørfirmaet 3 B blev sat på opgaven at finde ud af, hvor de kom fra. Der blev udført spuling og TV inspektion af brønde ud for porten ved Asger Ryesgade 17, men der kunne ikke konstateres huller eller uafproppede grenrør, hvorfor der ikke var grund til opgravning af området. Der blev dog foretaget opgravning bag storskraldshuset, hvor der også blev fundet en død rotte, men ikke kunne konstateres rottegange i nærheden. Efter nogen tids observation er sagen nu afsluttet. Miljøkontrollen vil fortsat holde gården under observation. Der vil snart komme forslag og links til en lille legeplads i gården op på hjemmesiden. Det drejer sig i første omgang kun om at sætte en rutchebane, et skib eller legetårn eller andet op på det ovale grusstykke, hvor den gamle (og farlige) rutchebane stod. På det andet ovale grusstykke står et par gynger og lidt derfra et legehus og en vippe og en sandkasse, som fungerer udmærket. Julefesten vil i år blive afholdt 1. søndag i advent, nemlig søndag d. 30. november kl. 14.00 til 18.00. Vi skal igen i år lave vores egen juledekoration og synge et par julesange ved det tændte juletræ i gården. Men i år har vi en rigtig god nyhed for børn i alle aldre. Juleklovnen (som under navnet Raffus har været her før til børnenes store begejstring) kommer nemlig på besøg i år samme dag kl. 15 og laver sit store trylleshow. Gå ikke glip af denne begivenhed og tag bare børnenes venner med. Der skal nok blive reklameret kraftigt god tid i forvejen. Affaldssorteringen fungerer nogenlunde tilfredsstillende. Der spares mange penge ved at frasortere de enorme mængder reklameaviser vi får ind ad døren, ved at de lægges i de rigtige containere til papir og blade. Ligeledes spares der penge ved, at beboerne er påpasselige med at frasortere glas, pap og elektronik, idet vi som bekendt kun betaler for at få fjernet det affald som bliver tilbage. På et tidpunkt hænger vi en plakat op i opgangene, som blev lavet sidste år og som igen minder om vigtigheden af ovennævnte. Mødet sluttede kl. 20. Frank Vælum. Bestyrelsesmøde onsdag d. 4. juni 2003, kl. 19.00. Tilstede var Trudy Velders og Frank Vælum.

Da det var det første møde den nye bestyrelse havde siden generalforsamlingen, skulle der konstitueres en formand og en kasserer. Da der noget utilfredsstillende kun var to tilstede, blev valget indlysende. Trudy Velders er valgt som ny formand og tager sig af alt, hvad der har med affaldssortering at gøre og den direkte kontakt til gårdmanden Robert og medhjælper Helge samt arbejdsformidlingen. Det blev dog besluttet, at så meget administration som muligt angående disse to, lønregnskab, Helges arbejdsopgaver for de forskellige foreninger m.m. lægges ud til advokat Bente Kyed, som en konsekvens af den manglende tilslutning til bestyrelsen. Frank Vælum blev valgt som kasserer og tager sig af udgifter i forbindelse med vores gårdarrangementer, nyhedsbreve og opdatering af webside. Den af gårdlavet i år 1999 indkøbte bærbare computer skal opdateres med mere ram, hvis den stadig skal være anvendelig. Det blev besluttet at gøre det. Der blev i store træk diskuteret mål for den kommende sæson. Der var enighed om, at en ny legeplads til børnene har høj prioritet. Der vil derfor i nærmeste fremtid blive lagt konkrete forslag, angående indkøb af legeredskaber til gården, ud til debat på vores hjemmeside på nettet. Debatten vil kun forgå der. Forslagene bliver så vidt muligt fulgt af billeder og priser, som man kan tage stilling til. I sidste ende bliver det bestyrelsen, der fortager de nødvendige indkøb. Der er i indeværende år ingen planer for yderligere at udbygge affaldssorteringen med en kompostbeholder. Der er simpelthen ikke råd og usikkerheden hos gårdmand og publikum omkring dette tiltag er endnu for stor. Vi vil i år bestræbe os på at få den igangværende ordning med at frasortere pap, papir, glas, elektronik, stort og farligt affald samt genbrugstøj til at fungere endnu bedre. Spørgsmålet omkring de to ejendomme, der betaler ejendomsskat af gårdens fællesareal, blev berørt. Der vil ikke fra bestyrelsens side i indeværende år fremkomme nye initiativer for at få løst dette problem. Der er simpelthen ikke ressourcer i bestyrelsen. De to berørte ejendomme må selv fremkomme med forslag og lægge dem frem til afstemning på generalforsamlingen. Sommerfesten vil som tidligere år så vidt muligt finde sted sidste weekend i august. I år bliver den holdt søndag d. 31. august kl. 12.00 til 17.00. Programmet vil som sidste år bestå af loppemarked, fælles kaffebord, musik og fællessang, konkurrencer og leg for børn m.m. Efterfølgende grillparty i de små gårde står foreningerne selv for. Måske kan vi få Mc. Donalds klovnen på besøg og trylle for børnene, hvis han ikke er for dyr. Der er jo vokset nye generationer op siden han var her sidst. Gartnerens arbejde med at passe gården med nye beplantninger, beskæringer og hvad der ellers kan være, fortsætter som hidtil. Gartneren finder i en vis udstrækning selv frem til, hvad der behøves. Mødet sluttede kl. 20.00. Frank Vælum. Bestyrelsesmøde d. 22/4-2003, kl. 19.00. Formanden bød velkommen og glædede sig over at kunne deltage i mødet, der for en stor del handlede om den forestående generalforsamling og formuleringen af bestyrelsens forslag om lejeordning af fællesarealet. Man fandt frem til en formulering og enedes om at lade den endelige lejekontrakt udforme af alle parters advokater. Forslag om køb og opsætning af komposteringsmaskine vil Trudy tage sig af efter at have forhørt sig om muligheder og vores krav til indretningen, forslag indsendes senere.

Rettelser til dette års budget blev gennemgået og kommenteret, ligesom der blev gjort notater til næste års budget. Gartneren havde tilsendt en arbejdsliste til gårdmanden og nogle forslag til fornyelse og udskiftning af enkelte Planter og disse forslag vedtages. Generalforsamlingen skal afholdes d. 26/5-2003 kl. l9.00 i lokalerne Valdemarsgade 4. Lokalerne er bestilt og der er kommet en udgift på en cafevagt til 120,- kr. pr. time. Møde vedrørende orientering og arbejdsgange i ny aftale med aftager af viceværttjeneste tager Kai sig af sammen med Helge og vedkommende husvært. Bestyrelsen enedes om at mødes kl. 18.30 d. 26/5-2003 ganske kort før generalforsamlingen. Mødet slut kl. 21.30. Kai Nielsen Sekr. Bestyrelsesmøde d. 1/4, 2003. kl. l900. Bestyrelsen kunne konstatere at fastelavnsfesten var gået fint, med glade børn og forældre samt boller, chokolade og sodavand, alt i alt en dejlig eftermiddag med uddeling af præmier til kattekonge, kattedronning samt finest udklædte både voksne og børn. Præmierne var biografbilletter til fisketorvet. Bestyrelsen gennemgik udkast til årsberetningen, der blev taget til efterretning. Vedrørende en eventuel ansvarsforsikring for bestyrelsen var der fremsendt et udkast, men bestyrelsen enedes om at opsætte afgørelsen til efter generalforsamlingen, så der kunne tages stilling af den, til den tid siddende bestyrelse. Trudy var utilfreds med Robert og omgangstonen med ham og Kai lovede at tage problemet op med ham igen, så han fortsat forstod, at det er den samlede bestyrelse, der er hans arbejdsgiver, og det er bestyrelsen der leder og fordeler arbejdet. Der har været en episode i gården, hvor Helge havde påtalt, at en hund løb løs rundt i gården, hvorefter ejeren havde overfuset ham og grebet fat i ham og truet med bank. En sådan opførsel finder bestyrelsen aldeles forkastelig overfor gårdlaugets ansatte, der blot udfører deres arbejde og reglerne siger klart at hunde ikke er tilladt i gården. Gartneren har været her og har klippet roser og tyndet ud i buske, rokeret lidt med planter og udfyldt tomme huller i bunddækket samt foretaget reparation af belægningen et par steder i begge ender af gården. Der er endvidere lavet et par tilfasninger, så det kan undgås at ødelægge eller nedtrampe Bunddækket. Havemøblerne kommer ud igen og afvaskes for lidt senere at blive taget ind for oliering et par stykker ad gangen.

Der vil blive omdelt en pjece til alle beboerne i gården om måden at sortere affald på og som samtidig minder om vores hjemmeside. Hvis der er noget man vil vide om regler og andet om gården, står det her - husk at der er også er en debatside, hvor der er mulighed for at stille forslag til nye legeredskaber. Fra administrator er kommet et foreløbigt udkast til årsregnskab som bestyrelsen har til gennemgang og som skal kommenteres på det næste bestyrelsesmøde. Der vil blive indkaldt telefonisk i forhold til hvornår generalforsamlingen kan afholdes. Mødet slut kl. 21.15. Kai B Nielsen Sekr. Bestyrelsesmøde tirsdag d. 25/2, 2003. Formanden ikke til stede grundet sygdom, hospitalsindlæggelse og operation for blindtarm. Ifølge aftale har gartneren sendt et overslag omhandlende prisen på de forskellige opgaver med vedligeholdelse af anlægget og den nødvendige beskæring af buske og især roser samt rokering af enkelte planter. Ud over supplerende nybeplantning, skal der på visse steder rettes op på belægningen af fliser og sten. Der følges op med konsultation hver måned dog aftagende til hver anden måned i takt med vores egen indsats. Dette blev taget til efterretning. Da der ikke forelå presserende sager, enedes bestyrelsen om at gøre mødet kort og afvente formandens tilbagekomst. Fastelavnsfesten afholdes som planlagt søndag d. 2/3 kl. 14.00 med tøndeslagning for både børn og voksne. Derefter bliver der cacao og sodavand med fastelavnsboller samt kaffe i lokalet i gården. Der foretages de nødvendige indkøb, tønder, køller og det ( søde) indhold samt præmier i form af biografbilletter til Cinemaxx på Fisketorvet Bestyrelsen mødes søndag kl.12.00 for tilrettelægning, ophængning af tønder samt borddækning. Kassereren kunne meddele, at der var blevet indkøbt arbejdstøj til Helge. Der er opstillet en tøjkontainer fra Røde Kors og der er kommet beholdere til batterier samt flaskekasser på alle affaldssteder, så nu begynder det at fungere med affaldssorteringen. Iøvrigt henvises til vor hjemmeside på ( www.fjenneslevgaard.dk). Det er rart at kunne følge med i gårdens anliggender og muligt at komme med forslag til nyt på legepladsen i hjemmesidens debatforum. Næste møde bliver 1. April kl. l9.00. Kai B.Nielsen sekr. Bestyrelsesmøde d. 13/1, 2003. kl. 1900 Formanden bød velkommen og ønskede godt Nytår.

Frank kunne meddele at Gårdlaugets hjemmeside nu er i luften og er at finde på adressen www.fjenneslevgaard.dk og at der indenfor 14 dage bliver trykt 500 brochurer og 70 plakater vedrørende affaldssortering, som bliver uddelt til de forskellige foreninger gården rundt, hvor vi kan køre en oplysningskampagne om gårdens affaldsorteringssystem. De tekniske detaljer vedrørende affaldssortering er ved at være på plads og der bliver opstillet forskellige containere til både batterier, småt elektronik, glas og tøj og der vil også blive opstillet en byttereol, hvor man kan henstille ting, der er for gode til at kaste bort og hvor andre så kan bytte eller blot overtage disse ting. Dette skulle være på plads omkring 1/2-2003. Formanden har kontaktet arbejdsformidlingen og kommunen vedrørende Robert og Helge for at klarlægge de forskellige muligheder for tilskud og det skulle resultere i, at gårdlauget kan tilbyde viceværtgerning på x-antal timer pr. uge til fast pris. Den bliver på ca. kr. 500,-. om måneden for 1. times ugentlig råderet eller sagt på en anden måde, skal du bruge en vicevært i 3. timer om ugen så koster det 1500.-kr. på måned. Eventuelt interesserede bedes indhente tilbud hos formanden. Der er ikke kommet forslag til nye legeredskaber, men spørgsmålet lægges ud til debat på hjemmesiden. Vedrørende grundskylden på det fælles gårdareal forsøges det beregnet af en statsautoriseret revisor, hvordan en regulær fordeling kan klares og formanden forventer, at kunne komme med et oplæg først i februar. Kai kontakter gartneren vedrørende tilrettelægningen af deres nye arbejdsopgaver i det kommende år, beskæring og plantning og hvad der ellers måtte dukke op. Næste møde bliver tirsdag d. 25/2-2003 kl. l900. Kai B.Nielsen sekr. Bestyrelsesmøde d. 3/12, 2002. kl. l9.00 Formanden meddelte, at Bent Christensen fra Ejendommen Ingerslevgade og Asger Ryesgade havde anmodet om at deltage i mødet og tre repræsentanter ville komme kl. 20.00 for en kort orientering. Julefesten d. 8 / 12. Kassereren foretager de fornødne indkøb og vil samle disse hos Claus på Sdr. Boulevard for at handle lokalt og så supplere med indkøb i Netto og Føtex. Frank tager sig af musik og sange og prøver at lede festens forløb. Mads forsøger at finde forældre, der vil danne et udvalg og finde på forslag til udvikling af legeområder og legeredskaber, der er tidsvarende og opfylder kravene til sådanne. Kai tager sig af gløggen og æbleskiverne mens Trudy og Kirsten hjælper børnene med klip og klister samt dekorationer. Borde og stole opstilles lørdag kl. l0.00 og vi mødes søndag kl. l3.00 for at forberede festens forløb. Kl. 20.00 ankom tre repræsentanter fra ejendommen Ingerslevsgade og Asger Ryesgade efter aftale. Deres anke gik på, at bestyrelsen ikke foretog sig nok for at "afhjælpe udkørselsgenerne ved renovationen og ikke overholdt aftaler desangående, samt ikke orienterede nok om forløbet". Mads kunne meddele, at der siden sidste møde om sagen var arbejdet på en rimelig fordeling af udkørslen i forhandling med R38 og det endelige møde skulle afholdes i ugens løb. På grund af

Roberts manglende evne eller vilje til at efterkomme bestyrelsens anvisninger med hensyn til udkørslen af affaldscontainere, er der opstået visse problemer. Der vil tilgå ejendommen Ingerslevsgade og Asger Ryesgade resultatet af den bedst mulige ordning, så snart den foreligger. Kl. 20.45 fortsattes mødet og det aftaltes, at Kai skulle prøve at tale med Robert om de klager, der var kommet og prøve at gøre det forståeligt, at fremtidige klager skulle undgås så vidt muligt, da det i yderste konsekvens kunne afstedkomme afsked, hvis de af bestyrelsen udstukne retningslinier ikke blev efterkommet. Budgettet for 2003. blev gennemgået, og det stiger med 50.000 kr. til 320.000 Kr. Der er ikke de store ændringer i forhold til sidste år. Det aftaltes at bevilge telefongodtgørelse til bestyrelse og suppleanter med 800,- kr på årsbasis. Hjemmeside på internettet samt plakater og brochurer med oplysning om affaldssortering og lignende kommer i starten af 2003. Den gamle sag vedrørende nedkastning fra taget kan betragtes som afsluttet efter aftale mellem administrator og bestyrelsen. Mødet sluttede ca. kl. 22.00. B. Nielsen Sekretær. Bestyrelsesmøde d. 5/11, 2002 kl. 1900. Formanden redegjorde for et møde mellem gårdlauget og ejendommen Ingerslevsgade / Asger Ryesgade omhandlende blandt andet udkørsel af renovation gennem porten til Asger Ryesgade og det aftaltes her, at gårdlauget skulle forsøge at få en aftale med R 98. om en bedre måde at afvikle udkørslen på, så det hele ikke nødvendigvis skulle denne vej ud. Det skal dog medtages i vurderingen, at der også er ændret tidspunkt for afhentningen så den ligger i tidrummet mellem l0.00 og 12.00 så det ikke generer nogen om morgenen og at antallet af beholdere er reduceret til under 20. Det antal bliver formentlig mindre, da det jo er starten på en proces der lige er begyndt. Endvidere skal det også nævnes, at der på årsbasis allerede er sparet ca. 25 procent rent økonomisk. Fordelingen af grundskyld blev også berørt og gårdlauget ville prøve at finde en løsning på sagen, eventuelt ved en form for lejebasis, dette undersøges nærmere. Vedrørende legeplads og legeredskaber må det erkendes, at en del af dem ikke lever op til de normerede krav med hensyn til forsikring, og vi har derfor indhentet en udtalelse fra Teknologisk Institut, samt repræsentant derfra har været herude og foretage en besigtigelse af hele området. Der vil derfor ske en del ændringer, de høje træstubbe og rutsjebanen vil blive fjernet og andre stubbe vil blive afkortet. Legehuset vil blive flyttet, så der bliver mere plads omkring det. Ligeledes vil der sikkert blive tale om nyindkøb, men der vil til julefesten blive foreslået at danne en forældregruppe, som formentlig vil komme med mange gode forslag til egnede redskaber og disse forslag vil så indgå i bestyrelsens vurdering ved nyindkøb. Vedrørende nummerering af gårdlyset, kan der måske findes en lettere løsning på kontrol af lamperne, da de jo også kan tændes manuelt om dagen så man kan se om der er mangler lys. Med mere kan der jo laves periodiske eftersyn. Gartneren sørger forjuletræer så de er klar til at blive tændt førstesøndag i Advent d. 1. december. Roberts fladsuger skal repareres og der er foreslået en sliske til den, så den kan køres ind i alle gårde. Endvidere skal der også foretages eftersyn og vedligeholdelse af fejemaskine. Plæneklipperen skal også efterses, men alt dette klares via gartneren.

Der mangler opbevaringsplads til nogle af vores havemøbler fra øerne, så hvis der skulle være et ledigt kælderrum et sted, så hører vi gerne fra jer, så de kan komme i ly for vinteren. Juletræerne vil blive tændt søndag d. 1/12 og der vil blive en hyggelig julekomsammen d. 8/12. Vi starter kl. 14.00 med at klippe og klistre samt lave juledekorationer. Derefter tager vi et par runder om juletræet i skumringen og synger et par julesange og varmer os med gløg og æbleskiver, mens børnene får juleknas og sodavand. Frank har lavet et oplæg til gårdlaugets hjemmeside, som han selv vil lave og dette blev gennemgået og kommenteret. Det koster lidt at lave en sådan hjemmeside, hvorfor der blev vedtaget et rammebeløb til indkøb af nødvendige programmer, domænenavn, webhotel osv. Hjemmesiden forventes at være klar til brug lige efter nytår 2003, og får navnet: www.fjenneslevgaard.dk Mødet slut kl. 21.43 og næste møde tirsdag d. 3. December. Kai B. Nielsen Sekretær.