Dansk litteratur i globalt perspektiv



Relaterede dokumenter
Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Undervisningsbeskrivelse

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Dansk 9. klasse årsplan 2018/2019

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

INDHOLD. I INTRO side 2

KVINDERNES SURREALISME

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Årsplan kl Dansk

Uge Indhold Litteratur Fælles mål

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Dansk i grundforløbet

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Undervisningsbeskrivelse

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

Dansk 9. klasse årsplan 2019/2020

Isa i medvind og modvind

Kenneth Bøgh Andersen

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

Læremidler og fagenes didaktik

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

Undervisningsbeskrivelse

Litteratur guide UDSTILLET UNDERVISNINGSMATERIALE ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen?

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Dansk 5. klasse årsplan 2018/2019

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

... Undervisningsvejledning KLASSE

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september Ellen Krogh Syddansk Universitet

Halvårsplan for klasse i dansk. Efteråret Livets Skole

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen

R e l i g i o n e n s f r e m t i d

Undervisningsbeskrivelse

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Said Olfat. operatør på Pressalit

Coach dig selv til topresultater

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen

Årsplan for 3.klasse i dansk

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Indeni mig... og i de andre

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Undervisningsbeskrivelse

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole.

Sproget skaber verden

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Konkurrence tatens pædagogik

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Undervisningsbeskrivelse

Læringsmål 1. praktikperiode

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sprogligt repertoire

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Transkript:

Gymnasiedage Odense 29. september 2009 Dansk litteratur i globalt perspektiv Svend Erik Larsen Aarhus Universitet

PROGRAM: Introduktion til litteraturdk (15 min) Første øvelse (10 min) Anden øvelse (10 min) Tekstgennemgang (10 min) Reserve (5 min)

litteraturdk er skrevet af Brian Andreasen (Risskov) Mette Jørgensen (Niels Steensen) Svend Erik Larsen (Litteraturhistorie, AU) Dan Ringgaard (Nordisk, AU) og redigeret af Benedicte Kieler udgivet af Lindhardt & Ringhof, Uddannelse, udkommer ultimo oktober 2009

litteraturdk indeholder Alt stof i henhold til læreplanernes krav i de fire gymnasiale uddannelser Uddybende tekstlæsninger Uddybende periodelæsninger af alle perioder Forfatterportrætter af kanoniske danske forfattere og europæiske forfattere Præsentation af verdenslitteratur fra Europa og andre steder på kloden i dansk oversættelse Leksikon med opslag om perioder, -ismer og genrer samt generelle opslag om metode, billedsprog, fortælleforhold, komposition Eksempler fra billedkunsten i hver periode og rigt illustreret 200 sider grundtekst skrevet så eleverne selv kan læse den Indeks så man nemt kan finde rundt i bogen

Gennem hele sin tidlige historie havde Danmark mange kontakter med den store verden, men fra begyndelsen af vikingetiden ca. 750 blev landet for alvor del af europæisk historie. [ ] I en kort periode i det 11. århundrede var England underlagt Danmark. Fra det 14. århundrede beherskede Danmark også Norge og dele af Sverige. På den tid strakte Danmark sig fra Nordkap til Elben. Som resultat af uklog krigsførelse, arrogance og dårligt valgte allierede blev Danmarks territorium gennem perioden stærkt reduceret indtil 1658. [ ] Danmarks nuværende form og udstrækning er resultatet af fortsatte afgivelser af territorium på grund af dets udsatte beliggenhed ved adgangsvejene til Østersøområdet. Som en følge af det gradvise tab af yderområder gennem tiden, har danskerne ind til for nylig været et usædvanligt ensartet folk. (Prof. Knud V. Jespersen, fra Danmarks officielle engelsksprogede hjemmeside www.denmark.dk)

Kulturhistorie: Danmark har altid ændret grænser Identitet og selvforståelse altid været betinget af møder på tværs af grænser Globalisering er én sådan situation i vores samtid Litteraturhistorie: Litteratur har altid bevæget sig hen over grænser Litteratur udtrykker i lokale sprog en erfaring der overskrider det lokale. Litteratur læses altid i samtiden, selv om den er skrevet i fortiden Litteraturen har altid udtrykt de erfaringer som i globaliseringen er hverdagserfaring Litteratur i Danmark er bredere end dansk litteratur

Fremtidens Verdenslitteratur vil blive des mere fængslende, jo stærkere det nationale Præg fremtræder i den, og jo mere uensartet den er, naar den blot som Kunst og Videnskab tillige har en almenmenneskelig Side. Den litteratur der kan forstås alle vegne, kan være uden Saft og Kraft, fordi den ikke er forankret nogen steder. Georg Brandes (Verdenslitteratur, 1899)

Outlandish

litteraturdk tager udgangspunkt I 6 grundspørgsmål om at være menneske: 1) hvordan bliver min plads i samfundet? 2) hvordan forholder min lokale verden sig til alt det, der ligger udenfor? 3) hvordan drømmer jeg om, min verden skal være? 4) hvem er jeg? 5) hvad stiller jeg op med min krop, der gør mig både levende og dødelig? 6) hvad med alt det, der er større end det, jeg kan sanse og forstå?

Litteraturhistorie og litteraturdidatkik 6 tematiske gennemløb som 6 mulige historier om litteraturen Danmark fra middelalder til nutid: 1. Oppe & nede 2. Hjemme & ude 3. Fantasi & virkelighed 4. Jeg, mig & de andre 5. Krop & omverden 6. Os & det Andet

Litteraturhistorie og litteraturdidatkik Oppe & Nede Hjemme & Ude Fantasi & Virkelighed Jeg,Mig & de Andre Krop & Omverden Os & det Andet 800-1536 1536-1801 1801-1849 1849-1914 1914-1969 1969-2009

Oppe & Nede Hjemme & Ude Fantasi & Virkelighed Jeg,Mig & de Andre Krop & Omverden Os & det Andet 800-1536 1536-1801 1801-1849 1849-1914 1914-1969 1969-2009

Oppe & Nede Hjemme & Ude Fantasi & Virkelighed Jeg,Mig & de Andre Krop & Omverden Os & det Andet 800-1536 1536-1801 1801-1849 1849-1914 1914-1969 1969-2009

Oppe & Nede Hjemme & Ude Fantasi & Virkelighed Jeg,Mig & de Andre Krop & Omverden Os & det Andet 800-1536 1536-1801 1801-1849 1849-1914 1914-1969 1969-2009

Oppe & Nede Hjemme & Ude Fantasi & Virkelighed Jeg,Mig & de Andre Krop & Omverden Os & det Andet 800-1536 1536-1801 1801-1849 1849-1914 1914-1969 1969-2009

Oppe & Nede Hjemme & Ude Fantasi & Virkelighed Jeg,Mig & de Andre Krop & Omverden Os & det Andet 800-1536 Periode 1536-1801 Periode 1801-1849 Periode 1849-1914 Periode 1914-1969 Periode 1969-2009 Periode

Oppe & Nede Hjemme & Ude Fantasi & Virkelighed Jeg,Mig & de Andre Krop & Omverden Os & det Andet 800-1536 1536-1801 Verdlit - drama 1801-1849 Roman 1849-1914 Roman Essay 1914-1969 Novelle Digtsamling 1969-2009

Første øvelse: Klaus Rifbjerg: Frihavnen (Konfrontation, 1960) Hvilket tematisk forløb vil I anbringe den i? Er der flere muligheder? Hvilke forskellige læsninger lægger mulighederne op til?

Anden øvelse: Henrik Nordbrandt: Bag diget (Fralandsvind, 2001) Hvilket tematisk forløb vil I anbringe den i? Er der flere muligheder? Hvilke forskellige læsninger lægger mulighederne op til?

Tekstgennemgang: Atiq Rahimi (f. 1962): Aske og jord (Afghanistan, 2000) En bedstefar rejser med sit barnebarn for at møde barnets far, der arbejder i en mine langt fra deres afghanske landsby. Bagved aner man det krigshærgede Afghanistan som globalt brændpunkt, her under russernes forgæves felttog i 1970 erne. De har bombet landsbyen, dræbt drengens mor, gjort drengen døv og ødelagt hjemmet. Personerne aner ikke noget om globale sammenhænge, men katastroferne går ikke desto mindre direkte i kroppen på dem. Behov for kropskontakt mellem bedstefar og barn og omhu med mad og drikke ledsager bedstefarens behov for at sanse jorden, så han ikke mister fodfæstet totalt. Krigens gru er kun virkelig for ham som personlig katastrofe, fordi han har set sin svigerdatter flygte nøgen under bomberegnen. Med det syn har han overtrådt alle regler for ære og skam. Skønt lokal har brugen af de umiddelbare og traumatiske kropserfaringer med deres udvidede perspektiv en umiddelbar virkning på læserne. Bogen er en international bestseller, den blev filmatiseret i 2004 og oversat til dansk i 2002.

Ære og skam 1: Ære og skam hører til i statiske samfund/ kulturer Ære og skam angiver den plads og de forpligtelser den enkelte har i et sådant samfund Ære og skam giver på en baggrund identitet.

Ære og skam 2: grænser for identitet: identitet er et socialt, IKKE et privat eller indre anliggende identitet vindes og tabes i forhold til andre, IKKE i forhold til én selv identitet vindes i forhold til andre der er ligemænd og som man selv vælger, IKKE i forhold til tjenere, slaver, underklasse osv., der først og fremmest er redskaber for herskabernes ære egen identitet er et anliggende for socialt frie mennesker, IKKE for ufrie mennesker uden ejendom osv. identitet knyttes til synlig adfærd eller synlige virkninger af adfærd, IKKE til gode intentioner identitet kan beskyttes af løgn og bedrag, hvis de opretholder de synlige virkninger af æren, IKKE hvis løgn skyldes fejhed identitet er noget man viser, IKKE noget man kan have som indre overbevisning identitet hænger sammen med at holde sin plads, IKKE går under den (ydmygelse) eller over den (overmod, hybris)

Ære og skam 3 globaliseringens paradoks: Kulturer med og uden ære og skam som grundlag kommer til at sameksistere Ære og slam går fra at være en kollektiv forpligtelse til at være et individuelt valg i overensstemmelse med globaliseringens kulturkrav