UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET



Relaterede dokumenter
Testplan Nordbyskolen Testplan Matematik

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

MATEMATIK 3. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 3. Klasse

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

Matematik/Formaal-for-faget-matematik

Årsplan for matematik i 1. klasse

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

Årsplan for matematik i kl.

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

Spor 1. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever yngre end 9 år TRIN

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Kommunal testplan for matematik Lejre Kommune skoleåret

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Matematik 3. klasse v. JEM

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Matematik Delmål og slutmål

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Handleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019

Resultatet af den kommunale test i matematik

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Vejledning om brug af. Vejledende Matematiktest - til anvendelse i FGU

Årsplan klasse matematik Skoleåret Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær

Årsplan for skoleåret 2018/19

Strategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Pædagogisk diplomuddannelse

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Talblind Onsdag d. 6. juni 2018

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Certificering af Skolen ved Slotsvænget som en fri grundskole med særlig specialundervisningsprofil

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Strategi for læring på Egtved skole

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter

Læreplan Mat 3. Uge 2-12 Forløb 3: Brøker, chance og styrketræning

18/atten. Fra talfornemmelse til talforståelse. Tre modeller for tal. Talbegrebet Dele af et talbegreb: Forskning

Hvad tester vi? Vurdering af validitet af MG og Mat for de lavest præsterende elever.

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan for matematik

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Matematik og målfastsættelse

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Årsplan matematik 1. klasse

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem

Fagplan for faget matematik

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Årsplan matematik 3. klasse

Matematik på Humlebæk lille Skole

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Matematik - undervisningsplan

Principper for evaluering på Beder Skole

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Årsplan for matematik 2013/2014

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Årsplan for 2. klasse i matematik

En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor?

Fokusområder

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Algoritis. Instru. mat. mental. ematik. Med fokus på. Standardalgoritmer 07:42

Torsdag d. 7. november 2013

Kirsebærhavens Skole

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Transkript:

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II - At sætte fokus på læringsmetoder. - At synliggøre skolens matematikpolitik - At børnene lærer at TÆNKE matematik - At der på hvert klassetrin arbejdes med FAGLIG LÆSNING - At der arbejdes tværfagligt og aldersintegreret Juni 2010 Kristian Thøgersen

DER ER MERE END ET` SVAR. Matematik og specialundervisning. Det er meget vigtigt at spotte elever med matematikvanskeligheder så tidligt som muligt i skoleforløbet. Hvordan kortlægger vi så matematikvanskeligheder? DET ER DER EKSEMPLER PÅ SENERE. Ellers kontakt matematikvejleder. Metoder til at evaluere/teste elever i matematik: Den summative evaluering anvendes ved afslutning af et undervisningsforløb for at finde frem til elevernes udbytte og om eleven har nået de mål, der var opstillet. Den formative skal afdække elevens læringspotentiale og dermed og dermed finde det bedste afsæt for den fremtidige undervisning. Når vi skal teste/evaluere en elev med matematikvanskeligheder, skal man gøre sig klar, hvad formålet med testningen er. Skal eleven testes med henblik på at dokumentere et behov for ressourcer, er det aktuelt at evaluere summativt: Hvad kan eleven i forhold til de for klassetrinnet opstillede mål? Men skal eleven evalueres med henblik på fremtidige tiltag, er det den formative form, der er aktuel. Uanset hvordan der evalueres og laves test, er det vigtigt, at vi fokuserer mere på processen end på resultatet. At lære matematik er at tænke ikke at foretage en udregning, som kan klares af en lommeregner. Men det er processen, der fører frem til svaret, der er vigtig: at finde oplysningerne i opgaven, at bestemme hvilke regningsarter, der skal bruges og i hvilken rækkefølge de skal anvendes. Det er det, der er det vanskelige i matematik, og samtidig det, det er væsentlig at lære. Oversigt over testmaterialer: a. Rummelighed i matematik b. Trinmål i matematik evaluering efter 3. klasse og 6. klasse c. TEGN I og TEGN II d. MAT 1 6 Samtalen er vigtig under enhver form for test/evaluering. Derved kan man bedre danne sig et billede af, hvilken type og hvilken grad af støtte eleven har brug for

Eksempler på god matematikundervisning, hvor en hel række didaktiske overvejelser inddrages, også god matramtikundervisning for børn med udviklingsdyskalkuli og med matematikvanskelighheder med rod i dysleksi. 1. Byg selvtillid op. Opmuntr eleven til at vove noget. Vær på vagt over udbredte og permanente holdninger som: Jeg dur ikke til matematik, og jeg kommer aldrig til at kunne det. 2. Brug simple, nemme tal, når en ny metode introduceres, så eleven kan fokusere på selve metoden og ikke på den beregningsmæssige udfordring. Simple tal kan også bruges til at kontrollere metoder som f.eks. ½+1/4, der illustrerer meget omkring brøker. Barnet har tryghed i at vide, at det er ¾ og kan tænke over den matematiske metode, der bragte ham/hende så vidt. Ret hurtigt de første opgaver, før et fejlmønster kan opbygge sig. 3. Lær børnene, at det meste matematik hænger sammen med anden matematik. F. eks. Kan vi undervise i division som det omvendte af multiplikation og påvise, hvorledes dette hjælper i nogle aktuelle problemer. Division og multiplikation er lettere for mange elever at forstå, hvis det bliver gjort som stykkevis addition eller stykkevis subtraktion (1x,2x, 5x, 10x, 20x, 50x,100x o.s.v. i et gentaget mønster af lette multiplikationer) Det er i øvrigt samme værdi søm vore mønter, og vi kan lave enhver værdi med dem. 4. Gå tilbage til det, som eleven ved og forstår. Det kan i mange tilfælde være længere tilbage end man tror. Det er afgørende at bygge på et fast fundament. 5. Se efter forbindelser som f.e.k.s., at 7+3=10, udvikler sig til 70+30=100 til 700+300=1000 til 0,3+0,7=1,0 til 7a+3a=10a. Men vær ikke forbavset, hvis et trin, der sædvanligvis ikke er noget problem, pludselig viser sig som en stor vanskelighed. Det kan meget vel skyldes det manglende fundament. 6. Opmuntr eleven til at slappe af og få overblik over problemet før start. Hjælp med at lave overslagsregning og styrk talforståelse. Motiver dem til at bruge de tal de virkelig kender (ikke dem, de tror de kender). Således er talfakta omkring 10 ekstrem nyttige. Eleven kender dem, men kan være langsom og muligvis upræsis under pres. Skriv gode venner med 10. 1+9, 3+7, 5+5 o.s.v. 7. Eleverne skal hjælpes med at omformulere spørgsmål, indtil det giver mening for dem. I stedet for at kalde det: Elever med matematikvanskeligheder! Skulle vi måske kalde det: Elever i matematikvanskeligheder! Her henledes opmærksomheden på, at årsagen til den problematiske situation kan søges udenfor eleven.

1. Det er en kvalitet ved matematikundervisningen at alle elever opnår en høj faglig viden. 2. Det er en kvalitet ved matematikundervisningen at der undervises under hensyntagen til viden om, hvordan man lærer. 3. Det er en kvalitet ved matematikundervisningen at den bygger på undervisningsdifferentiering. 4. Det er en kvalitet ved matematikundervisningen at den indgår i en helhedspræget undervisning. 5. Det er en kvalitet ved matematikundervisningen at den varetages af lærere, der har en såvel pædagogisk som faglig høj kompetence. ELLEKILDE SKOLEN Dynamisk testning af og evaluering i matematik.

Diagnostiske prøver/opgaver fra 1. klasse til 6. klasse 1. Klasse: Der anvendes evalueringshæfte fra Format 1. Klasse Evaluering efter hvert emne. Inden afslutning af 1. klasse bruges test MAT 1, evt. med hjælp af matematikvejleder. Vær opmærksom på elever i matematikvanskeligheder. Brug matematikvejleder som sparring. 2. Klasse: Der anvendes evalueringshæfte fra Format 2. Klasse. Evaluering efter hvert emne. Desuden kan anvendes TAL OG TALFORSTÅELSE og TEGN I og TEGN II på opmærksomhed om elevens udvikling af matematik. Hjælp fra Matematikvejleder Der anvendes også; MAT 2 Vær desuden opmærksom på elever med matematikvanskeligheder, dyskalculi. Matematikvejleder kortlægger elever i matematikvanskeligheder. 3. Klasse: Evaluering af elevernes matematiske kompetencer fra MATEMATRIX. Evaluering efter hvert emne. Der anvendes desuden ekstra test inden skoleårets afslutning; MAT 3. 4. Klasse: Evaluering af elevernes matematiske kompetencer fra MATEMATRIX. Evaluering efter hvert emne. Desuden anvendes; National test fra Norge. Matematikvejleder kortlægger elever i Matematikvanskeligheder. Der skal desuden anvendes test: MAT 4 Vær i øvrigt opmærksom på både de svage og de dygtige elever.

5. Klasse: Evaluering af elevernes matematiske kompetencer fra MATEMATRIX. Evaluering efter hvert emne. Der skal desuden anvendes test; MAT 5. 6. Klasse: Evaluering af elevernes matematiske kompetencer fra MATEMATRIX. Evaluering efter hvert emne. Desuden anvendes opgaver fra Nationale test i Norge i jan/februar måned, en fælles test af alle 6. klasses elever, som skal i 7. klasse på Sakskøbing Skole. I maj måned laves Test; Mat 6 Matematikvejleder er altid til rådighed. Juni 2010, Kristian Thøgersen DYSKALCULI - TALBLINDHED På svensk: Matematiksvårigheter. Hvad er det? Er man talblind, kan man ingenting med tal. Det er for at sige det lige ud. Kan man bare tælle eller nævne og genkende nogle tal, ser det ikke så skidt ud. En elev med dyscalculi, er son regel normal begavet, men udviser problemer med dele af den kognitive proces. De har svært ved tankegangskompetencn, som er en del af den matematiskekompetence. De kan også have svært ved hverdagssituationer, så som at handle og læse priser, at lære klokken, problemer med tidsopfattelse, planlægning og huske aftaler.

Vi kalder det også specifikke matematikvanskeligheder, hvor eleven kun har problemer med dele af matematikken, men ikke hele området indenfor matematikken. Årsager til specifikke matematikvanskeligheder er delt ind i 4 kategorier: - Neurologiske, fødsels skade det drejer sig om de få elever, der er ramt af udvilingsdyskalkuli. - Sociologiske, familiemæssige forhold, hvor elevens vanskeligheder skyldes opvækstbetingelser eller sammenstød mellem forskellige kulturer i skole og hjem. - Psykologiske, manglende selvværd angst for matematik eller manglende motivation og interesse. - Didaktiske, noget med hjælpemidler måden hvorpå eleven er blevet undervist. Lærerens syn på, hvad der er væsentligt at lægge vægt på i undervisningen, samt lærerens uddannelse. Efter en gennemgang af disse årsager, må vi skifte fra det ofte brugte: elever med matematikvanskeligheder til elever i matematikvanskeligheder Jeg mener, vi skal afsøge nye muligheder som de mange intelligenser og interesse for børns forskellige læringsstile. Børn kan generelt mere matematik udenfor skolen, end testning af basale færdigheder i skolen giver forventning om. I forbindelse med testning/evaluering i specialundervisningssammenhæng er, som jeg tidligere har nævnt, en struktureret samtale det bedste evalueringsredskab. En elev der har matematikvanskeligheder, kan godt lære matematik, når mulighederne for at gøre en kvalificeret undervisningsmæssig indsats for eleven er til stede. Vi må frafalde den stadig eksisterende opfattelse af specialundervisning, at først skal eleverne lære de fire regningsarter og den lille tabel, og først herefter kan de begynde at undersøge og eksperimentere. Er blot en lille forståelse af de fire regningsarter tilstede, kan meget klares med en lommeregner!!. Tænk hvis vi nu forestillede os, at elever i en skole ikke hele tiden var opdelt i klasser, men var en stor gruppe af forskellige individer med forskellige stærke og svage sider, så ville der ikke brug for diagnosen matematikvanskeligheder. Det, der ville være, var børn med forskellige undervisningsbehov. Det gælder jo om, at børn får lyst til at lære matematik. Dynamisk testning!

at kortlægge elevens matematiske kompetencer. Hvad kan denne elev? Har eleven tænkt noget? Hvad skal vi gøre? Kristian Thøgersen. Marts 2009 Overblik for afholdelse af test/evaluering i elevernes udbytte af matematikundervisningen. Materialerne/handleplan blev drøftet og vedtaget på fagudvalgsmøde i efteråret 2009. KLASSE MATEMATIKLÆRER MAT. VEJLEDER 1. klasse Januar. Mat 1. Test i det,der er undervist i. Løbende evaluering i Format-hæfte. Inden 10. maj Mat 1 Kortlægning af elever i matematikvanskeligheder 2. klasse Løbende evaluering i Formathæfte. Inden 10. maj Mat 2 3. klasse Evaluering fra Matematrix efter hvert emne. Inden 10. maj Mat 3 4. klasse Evaluering fra Matematrix efter hvert emne. Februar: National test fra Norge. 5. klasse Evaluering fra matematrix efter hvert emne. Inden 10. maj Mat 5. 6. klasse Evaluering fra Matematrix efter hvert emne. Jan/feb. National test fra Norge. Støtter op. Støtter op. Inden 10. maj Mat 4 inden 10. maj Mat 6

Klassekonference. Jævnfør skrivelse fra Jakob, afholdes klassekonference i maj 2011 Materialet er delvist vejledning og delvist principper. Der afholdes fagudvalgsmøde i juni 2011 for alle matematiklærere, hvor der evalueres.