Men dette samarbejde er ikke almindeligt kendt i Sverige. Det er aldrig blevet diskuteret i offentligheden.

[[ cls. ørkenvind, sandstorm ]] [[ FORTÆLLER]] Ifølge opslagsværkerne på nettet er Simoom det arabiske ord for en tør, hed ørkenvind, som blæser i Sahara, i Mellemøsten og på den arabiske halvø. Men det tip, journalisterne fra Sveriges Radio får om Simoom, drejer sig om noget helt andet: Det handler om det svenske forsvars eget forskningsinstitut og dets hemmelige samarbejde med styret i Saudi Arabien. [[musik]] På internettet kan man finde videooptagelser af otte mennesker, som bliver slået ihjel ved en offentlig henrettelse. Og på andre tv-billeder bliver en 54-årig kvinde halshugget med et sværd. [[Engelsk ]] Saudierne viste senere hendes krop frem for offentligheden ved at hænge den i en line fra en helikopte. For sikre sig at alle så resultatet.. [[ SVENSK FORTÆLLER ]] [[ FORTÆLLER]] Ifølge menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International er Saudi Arabien et af verdens værste diktaturer, og landet overtræder systematisk menneskerettighederne. Alligevel underskrev den daværende socialdemokratiske regering i Sverige i 2005 en militær samarbejdsaftale med regimet i Saudi-Arabien. Men dette samarbejde er ikke almindeligt kendt i Sverige. Det er aldrig blevet diskuteret i offentligheden. Projektet har været i gang i flere år. Det indebærer, at en svensk myndighed i største hemmelighed skal hjælpe regimet i Saudi Arabien med at opbygge en våbenindustri. Det sker på trods af, at retningslinjerne for våbeneksport slår fast, at respekt for menneskerettighederne er et centralt vilkår for våbeneksport eller andet samarbejde om krigsmateriel. Internt i regeringen og hos myndighederne kaldes projektet for Simoom. To personer har på hver sin måde har været involveret i Simoom. Generalmajor Staffan Näsström og departementschefen i Forsvarsministeriet Cecilia Looström. [[ INTERVIEW ]] - Nej, det har jeg aldrig været blandet ind i. Det kender jeg ikke noget til,

[[FORTÆLLER]] siger Staffan Näsström, da Sveriges Radio ringer til ham. [[ INTERVIEW ]] Simoom? - Nej. S i m o o m? - Absolut ikke, det kan jeg sige dig med sikkerhed. - Lige nu har jeg svært ved at huske præcis, hvad det handler om - det du vil have svar på, siger Cecilia Looström, og vil ikke sige mere. Radioprogrammet EKOT søger aktindsigt i dokumenter fra ministerierne og i Forsvarets forskningsinstitut, FOI, men uden held. Men via personer, som vil være anonyme, får journalisterne alligevel fat i en række dokumenter: Memoer, mødereferater og breve - det meste er hemmeligstemplet. De ved nu, at våbenfabrikken endnu ikke er bygget, men de kan i detaljer følge planerne. Jan-Olof Lind er generaldirektør i FOI - en myndighed som selv beskriver sig som en af Europas førende forskningsinstitutioner, når det kommer til forsvarsspørgsmål. I journalisternes tasker ligger dokumenterne som beskriver projekt Simoom, men inden de viser dem til Jan-Olof Lind, vil de have ham til at fortælle, hvad Simoom er. [[ INTERVIEW ]] - Vi har i dag intet aftalebundet projekt med det land, så jeg har ingen kommentarer til det, siger Jan-Olof Lind. [[ INTERVIEW ]] Har I haft et projekt som heder Simoomprojektet med Saudi-Arabien? - Svaret er nej. Det har I ikke? - Svaret er nej S i m o o m? - Det spørgsmål har jeg svaret på. Svaret er altså nej?

- Ja, det er. Er det sandt? - Jamen altså, hører du ikke hvad jeg siger. Ifølge generaldirektøren for forsvarets eget forskningsinstitut, FOI, findes der altså ikke noget projekt Simoom. Men det han ikke ved, er, at journalisterne har fået en række dokumenter om projektet. De kan følge Simoom siden begyndelsen i 2007. Saudi-Arabien siges at være et af de lande i Verden, som køber mest krigsmateriel. Men de vil ikke længere bare nøjes med at købe våben. Det vil lære at lave dem selv. Til et møde i 2007 med den svenske myndighed, FOI, beder regimet i Saudi-Arabien om hjælp til at bygge et anlæg i ørkenen, hvor de kan fremstille sprængstoffer og raketbrændstof til missiler. Med andre ord: En missilfabrik. Den første af sin slags i landet. FOI accepterer, og aftaler et såkaldt forstudie. FOI s eksperter rejser til Saudi-Arabien for at undersøge jordforholdene på stedet, for at afgøre om fabriksbygningerne skal graves ned eller ej. Det fremgår tydeligt af de dokumenter, journalisterne har set, at det er myndigheden FOI, som skal lede arbejdet med våbenfabrikken. De skal dog have hjælp af flere svenske virksomheder. Totalt handler det om et anlæg på omkring 35 bygninger. Efter godt et halvt år er FOI klar med den første rapport om projekt Simoom. Forstudiet beskriver, hvordan fabrikken skal bygges og overdrages til en saudisk kurer - med dæknavnet ingeniøren - i begyndelsen af 2008. Alligevel påstår FOI s generaldirektør Jan-Olof Lind, at projekt Simoom aldrig har eksisteret: [[ INTERVIEW ]] - Der findes ikke et sådan projekt. Men her er jo alligevel en samarbejdsaftale mellem Saudi Arabien og FOI, hvor der står, at projektet retter sig mod antitankvåben og specielt deres køreegenskaber og sprænghoveder. I efteråret 2007 lavede I et forstudie, hvor I i detaljer beskriver, hvordan fabrikken skal bygges. Hvorfor lyver du for mig? - Altså, lyver synes jeg er en meget stærkt formulering, og jeg har ingen kommentarer til de diskussioner, der har været om det pågældende land.

Men det er jo et afsluttet forstudie, det er jo ikke nogen diskussioner? - Nej, men præcis hvad... Lad os tage det i en fornuftig tone. Hvad af det jeg har sagt, har jeg løjet om nu? Du sagde jo, at det her projekt aldrig har fundet sted? - Ja Men hvad er det her så? Vi har jo dokumentation for at det findes? - Ja, men må jeg se jeres dokumentation. Det her beskriver jo, at der skal bygges over 30 fabriksbygninger i Saudi Arabien. - Og jeg har ingen kommentarer, udover det som står i samarbejdsaftalen. Og de diskussioner, som kan være kommet efterfølgende, har jeg ingen kommentarer til. Men er det et følsomt spørgsmål, om FOI er involveret i at bygge en våbenfabrik i Saudi- Arabien? - Nu er det så, at jeg ikke kommenterer de diskussioner, som har fundet sted, hvis de har fundet sted om det pågældende land. Det her bliver lidt svært. Vi ved jo præcis, hvad der er sket, men du har ikke tænkt dig at sige noget? - Nej Vi kontakter flere personer, som vi ved har arbejdet med projekt Simoom. En af dem er afdelingsleder ved FOI, Togny Carlson, men heller ikke han kan sige noget:

[[ TORGNY CARLSSON ]] - Siden i går har jeg fået forholdsregler, så jeg må henvise alle dine spørgsmål til vores kommunikationschef. Til sidst finder journalisterne en, som vil tale: Madeleine Sandström, som tidligere var generaldirektør i FOI. Der er snart gået tre år, siden hun stoppede. Hun er nu klar til at fortælle efter flere års tavshed. Madeleine Sandström bekræfter, at projekt Simoom eksisterer. Hun fortæller, at der var mange konflikter i forbindelse med projektet. [[ MADELEINE SANDSTRÖM]] - Det var besværligt, skide besværligt for at sige det lidt groft. For hende begyndte det hele tilbage i 2005, da regeringen skrev under på aftalen om et militært samarbejde med Saudi-Arabien. Madeleine Sandström, som altså er tidligere generaldirektør i FOI, fortæller, at det militære samarbejde egentlig handlede om, at regeringen ville hjælpe svenske virksomheder. Bilfabrikanten Saab og televirksomheden Ericson ville gerne sælge deres radarovervågningssystem Erieye til Saudi-Arabien. Hvis saudierne køber Erieye, lover Sverige dem et forskningssamarbejde om våben med FOI. I aftalen står der: [[ CITAT ]] Parterne skal især stræbe efter at udveksle teknisk og ingeniørmæssig ekspertise i forhold til vedligeholdelse, udvikling og genopbygning af våbensystemer, udrustning og reservedele. [[ MADELEINE SANDSTRÖM]] - Saudi-Arabien var nok træt af altid at være dem, som køber, men aldrig får nogen viden. Her kunne de være gået direkte til virksomhederne, men de gik vel til FOI, fordi de oplevede, at de ikke vidste, hvad man spørger om, hvad man... Det havde ikke kompetencen til at lave en bestilling selv? [[ MADELEINE SANDSTRÖM]] - Nej I begyndelsen af 2008 bliver den svenske regering pludselig urolig. Den vil ikke have, at FOI skal være ansvarlig for byggeriet af fabrikken. Det er for følsomt.

EKOTs dokumenter peger på, at regeringen ikke havde noget imod, at fabrikken blev bygget. Men det skulle ikke være de svenske myndigheder, som udrustede regimet - det ville være bedre, hvis en privat virksomhed overtog ansvaret. Saudiaraberne ville derimod have, at det netop var myndigheden FOI, som stod for arbejdet. Så de følte sig snydt. Et af dokumenterne viser, at denne situation skabte uro i regeringskontorerne. [[ CITAT ]] Møde i forsvarsministeriet, foråret 2008: Industrien, blandt andet Ericson, begynder at føle sig truet. Det her kan blive meget alvorligt. Møde i forsvarsministeriet, 17. Marts 2008: Hvordan kan vi rette op på situationen i Saudi- Arabien. Alle forretninger i regionen er i spil. I maj 2008 rejser flere højtstående embedsmænd fra Sverige til Saudi-Arabien for at løse krisen. Det saudiske regime vil have, at den svenske myndighed FOI skal lede arbejdet med fabrikken. Ikke et privat selskab. Løsningen på problemet præsenteres i en taxa i Riyadh, hovedstaden i Saudi-Arabien. Madeleine Sandström sidder i bilen sammen med en embedsmand og Saabs repræsentant i Saudi-Arabien. De har netop været til møde med viceforsvarsministeren prins Khaled og er på vej til den svenske ambassade. Saabs repræsentant (vi har forsøgt at få ham i tale uden held) tager en kuglepen frem og begynder at tegne på en blok. Kort tid efter viser han skitsen - til de andre. [[ MADELEINE SANDSTRÖM]] - I bilen på vej fra mødet med Khaled, tegnede han en løsning på det her problem. Det var noget med at lave et selskab, og jeg tror, at vi alle tre sagde, at det var jo behændigt for at slippe ud af spændingsfeltet, siger Madeleine Sandström. For at løse krisen opretter FOI et firma, som skal agere stråmand i forbindelsen med Saudi- Arabien. I forhandlingerne hedder firmaet FOI-company eller FOI-firmaet og bliver repræsenteret af de samme personer fra FOI, som indtil nu har arbejdet på projekt Simoom. Men rent juridisk skal det være et privat selskab - på papiret uden kobling til myndighederne. På den måde behøver regeringen ikke at give sin tilladelse. Det såkaldte FOI-firma bliver døbt SSTI - Swedish Security Technology and Innovation - og bliver registreret i det svenske erhvervsregister i begyndelsen af 2009. Manden, der registrerer firmaet, er en af FOI s generaldirektørs nærmeste medarbejdere: Dick Sträng. Det samme mand, som har forhandlet med saudierne fra begyndelsen.

[[ INTERWIEV ]] - Jeg vil ikke kommentere det, og jeg er ikke længere ansat i FOI eller i statslig tjeneste, så jeg mener ikke, at jeg hverken skal eller vil udtale mig. Præcis hvorfor vil du ikke det? - Nej du må nøjes med det. Dick Sträng er altså ikke længere ansat i FOI og vil ikke fortælle om sin rolle i firmaet SSTI. Heller ikke FOI s nuværende generaldirektør Jan-Olof Lind vil kendes ved et foretagende med forbindelse til FOI. [[ INTERWIEV ]] - Nej, FOI har ikke noget firma. Findes den virksomhed som kalder FOI Company? - Nej Har der tidligere eksisteret virksomheder, som har en tydelig forbindelse til FOI? - Jeg kan kun udtale mig om den periode, jeg har været her, men jeg tror med en vis sikkerhed, at jeg kan sige, at der heller ikke længere tilbage i tiden har været et privat firma under FOI. Er der et firma, som har tydelig forbindelse til myndigheden? - Nej Er du sikker? - Ja Men på trods af, at han hævder det modsatte, findes der bevis for, at FOI s generaldirektør Jan-Olof Lind, har endog meget godt kendskab til, at der bliver oprettet en virksomhed med forbindelse til FOI. I et hemmelig-stemplet dokument til regering skriver han i 2009: [[ CITAT ]] Det samlede projekt vil blive ledet af et svensk foretagende... SSTI. FOI skal være konsulent og støtte for projektets udførelse. I et andet dokument fra FOI til regeringen står der: [[ CITAT ]] SSTI er et selvstændigt svensk firma, men det har via flere personer en forbindelse til FOI. Men ifølge Jan-Olof Lind har denne forbindelse mellem en virksomhed og FOI jo ikke fundet sted.

I det her dokument, som du har skrevet til regeringen, skal I altså være konsulenter for denne her virksomhed, som I i et andet dokument beskriver som et firma, som gennem flere personer har en forbindelse til FOI? [[ JAN-OLOF LIND]] - Må jeg se det dokument? - Jeg er nødt til at gå tilbage i arkiverne og finde det her dokument. Jeg skal tjekke, om det er hemmelig-stemplet, og i så fald kan jeg ikke udtale mig om det. Vidste du ikke, at denne her medarbejder oprettede virksomheden? [[ JAN-OLOF LIND]] - Det har jeg ingen kommentarer til. - Fordi? [[ JAN-OLOF LIND]] - Nej, jeg har ikke flere kommentarer. Nu har jeg ikke flere kommentarer. [[ INTERWIEV ]] - Nu er vi nødt til at slutte, ((siger pressechefen, som har siddet med ved interviewet)) Tak. Pressechefen afbryder altså interviewet med Jan-Olof Lind. Det såkaldte FOI-firma, SSTI, er åbenbart lige så følsomt som projekt Simoom. I marts 2009 ansøger SSTI om at få tilladelse til at handle med krigsmateriel hos den svenske myndighed ISP, som fører tilsyn med virksomheder, der sælger krigsmateriel. Samtidig orienteres ISP s vicegeneraldirektør Jan Erik Lövgren om planerne i Saudi-Arabien. I juli 2009 får SSTI sin tilladelse til at handle med krigsmateriel - tilladelsen gælder blandt andet: Ammunition og sprænghoveder, krudt og sprængstoffer. Missiler, torpedoer, bomber med mere. Men vicegeneraldirektør Jan-Olof Lind fra Forsvarets forskningsinstitut, FOI, ved ikke, hvem der ansøgte, eller hvem der står bag virksomheden SSTI.

[[ INTERWIEV ]] - Nej, jeg kan bare konstatere, at de lavede en ansøgning, som vi behandlede Hvem er det, der står bag SSTI? - Kan du huske det (til pressechefen). I så fald må jeg ind og se, hvem der sendte ansøgningen ind. Men der findes en forbindelse mellem FOI og SSTI eller hvordan? - Ja, på hvilken måde mener du? Gennem Dick Sträng, som arbejdede på FOI, da han fik tilladelsen til at sælge krigsmateriel. - Ja, Dick Sträng kender jeg naturligvis, og han er jo også med i det her firma. Ja, men da I gav den her tilladelse, vidste du da, at han arbejdede tæt sammen med generaldirektøren i FOI? - Ja. Jeg har truffet Dick Sträng i forskellige sammenhænge, så det gør jeg selvfølgelig. Journalisterne fra EKOT beslutter sig for at opsøge Dick Sträng igen. Første gang de kontaktede ham på telefon, ville han ikke snakke med dem. Og da de opsøgte ham, ville han ikke lukke dem ind. Alligevel gør de et ekstra forsøg. [[ INTERWIEV ]] - Hej - Jaha Du Dick. Vi vil bare gerne vise dig nogle papirer... - Jeg har jo allerede sagt, at jeg ikke vil sige noget. Jeg har desuden sygt barn. Men det er bare, fordi vi har talt din tidligere chef, generaldirektøren. Vi har nogle flere papirer nu. Vi vil gerne vise dem til dig. Du behøver ikke sige noget. Men må vi ikke komme ind. Jeg tror, det er i din interesse at se papirerne? - Okay. Men gør det kort.

Dick Sträng arbejder ikke længere for FOI. Han er hjemme med et sygt barn. Da han hører, at journalisterne har nye papirer vil han gerne tale med dem. De sætter sig i køkkenet og tager dokumenterne fra ministeriet, FOI og SSTI frem. Papirerne beskriver projekt Simoom i detaljer. [[ INTERWIEV ]] Kender du til de her dokumenter? - Ja. Jeg har jo selv skrevet en del af dem. Så det kan jeg ikke nægte. I mange år arbejdede Dick Sträng tæt sammen med generaldirektøren i FOI. Men til forskel fra sine chefer vil han nu gerne fortælle. Den svenske regering vil som sagt ikke have, at FOI skal lede arbejdet med våbenfabrikken. Derfor opretter man FOI-firmaet i forhåbning om, at det saudiske regime ville acceptere løsningen: [[ DICK STRÄNG ]] - Vi så ingen anden udvej. Modparten ville absolut have, at FOI skulle lede arbejdet, for det mente de, at de var blevet lovet fra svensk side. Samtidig måtte FOI absolut ikke lede arbejdet for forsvarsministeriet. Men vi skulle jo finde en løsning og vi måtte absolut ikke skade relationerne med Saudi-Arabien. Absolut ikke! Så jeg mener, hvad gør man så? Der findes ikke en fornuftig løsning. Der findes ikke en ordentlig løsning på det her problem. Men hvorfor måtte FOI ikke gøre det for regeringen? For regeringen havde jo ikke noget imod at Saudi-Arabien fik den her viden? [[ DICK STRÄNG ]] - Ja, det må du spørge regeringen og forsvarsdepartementet om. Men hvis man sætter det på spidsen siger du, at regeringen ikke ville have at det skulle se ud som om, at regeringen og myndighederne havde udstyret Saudi-Arabien med den her viden og derfor oprettede man det her skuffeforetagende. Hvad siger du til det? [[ DICK STRÄNG ]] - Ja det er jo din tolkning Men er den forkert? [[ DICK STRÄNG ]] - Det er nok ikke det ordvalg jeg ville have brugt. Men jo...

Journalisterne sidder ved køkkenbordet og viser Dick Sträng dokumenterne. De fortæller ham, at generaldirektøren Jan-Olof Lind stadig nægter at et firma med forbindelse til FOI overhovedet er blevet oprettet. [[ DICK STRÄNG ]] - Siger han at han ikke kender til det her, så lyver han. Altså den her løsning, det er ikke mig, der er hjernen bag den... Ifølge anonyme kilder var det heller ikke Dick Sträng, som financierede SSTI. Pengene kom i stedet fra statskassen. [[ INTERWIEV ]] Hvordan finansierede I den her løsning med et skuffeselskab? - Ja, der komme du også ind på en... Betalte du selv? - Jeg tænker, at jeg ikke vil svare på dit spørgsmål. Men det koster jo penge at starte en virksomhed. Fik du pengene fra statskassen, for det har vi fået oplysninger om. [[ DICK STRÄNG ]] - Jeg har ikke tænkt mig at svare på det spørgsmål. Hvorfor ikke? [ DICK STRÄNG ]] - Af den enkle grund, at jeg ikke kan besvare spørgsmålet uden at lyve for jer, og derfor kan jeg ikke besvare spørgsmålet. Det går ikke. Jeg er ked af, at jeg ikke gør det. Dick Sträng stoppede hos FOI i midten af 2010 og forsøget med at drive byggeriet af fabrikken gennem SSTI mislykkedes til sidst. Han ved ikke hvad der er sket siden. Under interviewet vender han gang på gang tilbage til, at det ikke var ham, der besluttede at oprette selskabet. Det var regeringen. Men planerne om en våbenfabrik i ørknen eksisterer fortsat. Forhandlinger er stadig i gang. Det bekræfter Jan Erik Lövgren, der er vicegeneraldirektør i tilsynsmyndigheden ISP.

I 2010 fornyer regeringen aftalen med Saudi-Arabien om militært samarbejde. Sverige ønsker altså at hjælpe Saudi-Arabien med at producere våben på egen hånd. I vinteren og foråret 2011 spreder det arabiske forår sig til den arabiske halvø og Saudi- Arabien og Bahrain. Politi og militær skyder på demonstranterne. I marts samme år viser Saudi-Arabien, hvorfor man har opbygget et så stærkt militær. Saudiarabiske tanks ruller ind i Bahrain. I oktober 2011 - altså samme år - uddeler den svenske konge en medalje til Saudi-Arabiens kong Abdullah. Udenrigsminister Carl Bildt kommenterer det sådan her: [[ CARL BILDT ]] - Verden ser ud som den gør og hvis man vil forandre og påvirke den skal man være ude i verden. Hele verden ser ikke ud som Skövde, men en smule anderledes og vi skal forsøge at påvirke den på forskellige måder.