LO SNYHEDSBREV 20 1999 Lønstigningstakter I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Opbremsning i reallønsfremgangen er midlertidig.... 1 Faldende lønninger og højere inflation har ført til en midlertidig opbremsning i reallønsfremgangen. Men udviklingen vender allerede i løbet af de kommende seks måneder, vurderer LO s økonomer. Holdningen: Realløn og højere beskæftigelse............... 4 Af LO s formand Hans Jensen. Dårlige livsvilkår hober sig op for 160.000 danskere.. 5 Godt hver 20. LO-medlem har en sand ophobning af dårlige levevilkår. Det rammer især enlige forældre og indvan - drere. LO klar til førtidspensionsreform med klare retskrav.... 9 LO ser helst en ny reform af førtidspensionssystemet munde ud i en forenkling med en enkelt ydelsessats på et dagpengelignende niveau. Men der skal være klare retskrav, så førtidspensionisterne får reel mulighed for at udnytte restarbejdsevnen. O p b remsning i re a l l ø n s f re m g a n g er midlert i d i g En kombination af faldende danske lønstigninger og højere inflation har presset reallønsudviklingen. I løbet af år 2000 er der dog udsigt til lavere inflation og en øget reallønsfremgang. I Danmark ligger lønstigningstakten næsten et pct. point højere end i udlandet. Samtidig viser tal fra det såkaldte Statistikudvalg, at de lovbestemte omkostninger for erhvervslivet er faldende Danske lønninger stiger for tsat hurtigere end i udlandet. Lønstigningstakten herhjemme er i dag på et niveau, der ligger omkring 1,0 pct.point højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser tal fra det såkaldte Statistikudvalg - et udvalg bestående af repræsentanter fra LO, DA og regeringen. Udvalget følger nøje udviklingen i arbejdsomkostningerne i Danmark og i udlandet. Siden overenskomstfornyelsen i foråret 19 98 voksede danske lønmodtageres lønstigninger kvartal for kvartal for at toppe i første kvartal i år med en lønstigningstakt på 5,0 pct. Årlig ændring i timefortjenesten 1998/3 Pct. 1 2 3 4 5 1998/4 1999/1 1999/2 1999/3 Kilde: DA Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Hele DA Lønstigningstakten er faldende... Lønstigningerne toppede i de første måneder af i år, hvor den gennemsnitlige ændring i timefortjeneste udgjorde fem pct. på årsbasis. De største stigninger har fundet sted i Byggeog anlægssektoren. I den forløbne del af 1999 har der været en faldende tendens i lønudviklingen inden for alle sektorer. 18. november 1999 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf. 35 24 60 00 Fax: 35 24 63 00 E-mail: udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ),Erik Harr (DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.: 1397-9930
Allerede i andet kvar tal faldt stigningstakten imidlertid til 4,4 pct., for endelig i tredje kvartal at falde til 3,9 pct. Den faldende stigningstakt skyldes blandt andet, at de nye overenskomsters feriefridage nu er betalt. Feriefridagene blev indført i overenskomsterne efter regeringsindgrebet i storkonflikten sidste år. De mindste lønstigninger er forekommet i fremstillingserhvervene, der har haft en lønstigningstakt på 3,7 pct., mens serviceerhvervne og bygge- og anlægsbranchen oplevede lønstigningstakter på 4,2 pct. Også stigende offentlige lønninger På det offentlige arbejdsmarked har udviklingen siden 1998 også været præget af lønstigninger på op mod fem pct. Fra første kvartal i 1998 og frem til andet kvartal i år steg den offentlige lønstigningstakt med 2,1 pct.point, så den statslige lønstigningstakt i andet kvartal lå på 5,3 pct., mens de kommunale lønninger i 1998 steg med 5,1 pct. For kommunernes vedkommende er det især lønstigninger inden for sundhedsvæsenet og den offentlige administration, der trækker den samlede lønstigningstakt op. Reallønsstigning midlertidig re d u c e re t Gennem de sidste fire år har danske lønmodtagere oplevet en stigende realløn i en størrelsesorden på knap to pct. om året. Nu er der imidlertid kun tale om en stigning på cirka det halve. Det skyldes en svagere lønstigningstakt kombineret med højere inflation. Der er ifølge LO s økonomiske sektion tale om en midlertidig tilstand, der senest i løbet af det næste halve års tid vil rette sig. - Det seneste inflationstal på tre pct. om året er påvirket af stigende oliepriser, Pinsepakken og mere beregningstekniske forhold. De vil efter alt at dømme kun påvirke prisstigningerne til en gang næste år. Derfor regner jeg med, at vi kan registere en nedgang i inflationen i løbet af de næste seks måneder. Jeg tror, vi højst vil opleve prisstigninger på mellem 2,25 pct. og 2,5 pct., når vi kommer ind i foråret. Og i løbet af et års tid vil vi formentlig nå ned på de to pct., som er målet for inflationen i ØMU-området, siger LO-sektionsleder Jan Kæraa Rasmussen. Lovbestemte omkostninger falder Arbejdskraftomkostninger for en virksomhed består af to dele: Selve timelønnen og andre lovbestemte omkostninger, som eksempelvis A ER-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag og bet a- ling for de to første ledighedsdage. Gennem 1998 steg de øvrige omkostninger med 0,2 pct., hvilket bragte de samlede arbejdskraftomkostninger op på i alt 4,1 pct. I de første to kvar taler viser tallene nu, at de øvrige lønomkostninger er faldende. Det skyldes hovedsageligt, at regeringen som led i overenskomstindgrebet sidste år fjernede arbejdsgivernes sygedagpengebidrag. Tallene antyder, at omkostningerne også vil falde til Side 2
Lønstigningstakt i fremstillingssektoren 1999, årsvækstrater i pct. Norge USA Danmark Storberitannien Finland Holland Tyskland Belgien Frankrig Sverige Japan -1 0 pct. 1 2 3 4 5 Kilde: Statistiks Sentralbyrå, DA, Bureau of Labor Statistics, ISTAT, Office of National Statistics, Statistics Finland, Centraal Bureau Vor De Statisteik, Statistiches Bundesamt, INSEE, Statistiska Centrabyrån og Japanese Ministry of Labor. Note: Holland og Frankrig målt på 1. kvartal, Danmark på 3. kvar tal og øvrige på 2. kvar tal Udviklingen i samlede arbejdsomkostninger i Danmark og udlandet Pct. 5 4 3 2 1 0-1 -2 Udlandet Danmark Forskel (Udlandet-DK) Kilde: DA s Internationale lønstatistik (for Danmark), BLS frem til 1997, SAF s fremskrivning for 1998. Det anvendte løngreb for Danmark adskiller sig en smule fra udlandets. næste år - og dermed medvirke til en lavere samlet stigningstakt i arbejdsomkostningerne. Lave lønstigninger i udlandet Siden midten af 19 96 har de udenlandske lønstigningstakter ligget i underkanten af tre pct. årligt. Med andre ord en del under de tilsvarende danske. Størst var forskellen mellem de danske og udenlandske lønstigningstakter i midten af sidste år, hvor spændet var på hele 2,5 pct. for fremstillingsvirksomheder. Frem til i år har spændet været voksende, fordi udlandets lønstigninger har været i aftagende, mens de danske først i år er begyndt at dale. De seneste tal viser, at af de 11 lande, som indgår i treparts-statistikudvalgets løbende lønstatistik, ligger Danmark nu på en tredjeplads med hensyn til lønstigningstakten - efter Norge og USA. I bunden finder man Japan, som længe har været ude i en dyb økonomisk krise. De samlede arbejdsomkostninger er også vokset hurtigere i Danmark gennem de senere år. I 1997 var stigningstakten i Danmark 0,7 pct. enheder højere end i udlandet, mens forskellen i 1998 var vokset til 1,3 pct. enheder. De større lønstigningstakter i Danmark gennem de sidste par år har betydet en forringelse af lønkonkurrencen mellem Danmark og udlandet. Den seneste udvikling herhjemme viser dog en indsnævring af lønspændet til udlandet. Det vil forstærkes af en svagere kronekurs, der vil bidrage til samlet forbedring af lønkonkurrenceevnen overfor udlandet i år. Yderligere oplysninger: LO-sektionsleder Jan Kæraa Rasmussen på telefon 35 24 60 66 Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon 35 24 60 00 Side 3
Holdningen Af LO s formand Hans Jensen Realløn og højere beskæftigelse 1987 blev et skelsættende år for dansk fagbevægelse. Det var året da regeringen og arbejdsmarkedets parter udarbejdede fælleserklæringen af 1987. En aftale, der i bund og grund sikrede fortsatte reallønsfremgange for lønmodtagerne og bedre jobchancer for de ledige. Jobfest frem for lønfest, lød sloganet. Indtil 1987 kunne de faglige ledere forlade forhandlingsbordet med nye overenskomster, der på papiret sikrede medlemmerne lønfremgange på 10-15-20 pct. Kun for at se lønstigningerne blive spist op af stigende priser og økonomiske kriser, der fik arbejdsløsheden til at stige med eksplosiv fart. Det tog tid at ændre kursen - helt frem til starten af 90-erne steg ledigheden til et uhørt niveau, hvor over 360.000 lønmodtagere stod uden arbejde. Først i 1993 da den Socialdemokratisk ledede regering overtog ansvaret slog det økonomiske opsving igennem. Til gengæld gik det stærkt. I løbet af de sidste fem år er ledigheden i Danmark mere end halveret. 200.000 ledige er kommet i arbejde igen - og den gennemsnitlige ledighed er faldet til bare 5,5 pct. Disse fornemme resultater er opnået samtidig med, at reallønnen er steget med i gennemsnit to pct. En af grundene til at det er gået så godt skyldes, at det er lykkes at fastholde solidariteten på arbejdsmarkedet. Ingen faggruppe har forsøgt at udnytte det økonomiske opsving og den faldende ledighed til at sætte gang i en ukontrolabel lønfest. Den ene kurve efter den anden er blevet knækket. Dansk økonomi er grundlæggende sund. Men det skal erkendes, at festen er forbi. Det har været en dejlig fest. Og ingen bør have tømmermænd af den grund. Men det er vigtigt, at vi holder tungen lige i munden og fortsætter den kurs, vi har fulgt gennem de sidste 10-12 år. Indtil i sommer oplevede vi lønstigninger i en størrelsesorden på op til fem pct. om året - blandt andet derfor ser vi nu en stigende inflation. Tillige stiger lønningerne i øjeblikket hurtigere i Danmark end i udlandet, men da inflationen herhjemme er tilsvarende højere, er der ikke nogen reel gevinst for danske lønmodtagere. Det er der al mulig grund til at tage med i betragtning ved indgangen til de kommende overenskomstforhandlinger, hvor målet må være at sikre fortsat reallønsfremgang og forbedret beskæftigelse. Det er de to overordnede mål, som der ikke må pilles ved. Til gengæld er det klart, at der også er en nedre grænse for, hvad lønmodtagerne kan acceptere ved de kommende overenskomstfornyelser, hvor der skal tages højde for behovet for at fortsætte udbygningen af pensionsordningerne og satse på øgede fritidsmuligheder til lønmodtagerne. Side 4
Levevilkår Dårlige livsvilkår hober sig op for 160.000 danskere Godt hver 20. LO-medlem har en sand ophobning af dårlige levevilkår. Og det er især enlige forældre og indvandrere, der har et dårligt liv - i hvert fald materielt set. Det viser LO s omfattende velfærdsanlyse Enlige forældre med flere børn og indvandrere eksempelvis fra Tyrkiet eller Pakistan lever et liv, hvor problemerne hober sig op: Lav indkomst, dårligt helbred, ringe eller ingen uddannelse, dårlige boligforhold og stor risiko for arbejdsløshed. Næsten fire ud af ti indvandrere fra tredjelande og næsten hver anden enlige forældre med mindst tre børn har en massiv ophobning af dårlige levekår. Generelt befinder godt hver 20. LO-medlem sig i en livssituation, hvor de dårlige levevilkår hober sig op. Lidt værre er situationen for erhvervsaktive lønmodtagere uden for LOforbundene. Her viser en LO-analyse, at 6,5 pct. må leve med dårlige levekår. Alt i alt lever 160.000 i udkanten af velfærdssamfundet. LO-analysen er foretaget af Socialforskningsinstituttet i forbindelse med LO s velfærdsprojekt, der har kortlagt det danske velfærdssamfund og anviser nye udviklingsveje. Som grundlag har S FI undersøgt fem områder, som har stor betydning for danskernes levekår, nemlig indtægter, boligforhold, uddannelse, arbejdsløshed og helbred. Når en person i undersøgelsen har dårlige levekår på tre eller flere ud af de fem områder, opfattes det som en ophobning eller generelt dårlige levekår. I n d v a n d re re har massiv ophobning af dårlige vilkår En gruppe skiller sig markant ud i SFI-undersøgelsen: Nemlig indvandrere - og især indvandrere fra ikke-vestlige lande. Næste 38 pct. har en ophobning af dårlige kår. Det skyldes hovedsageligt bolig- og uddannelseforhold. Undersøgelsen afslører også, at der stort set ingen udvikling har været siden 1991. De senere års økonomiske opsving har med andre ord ikke forbedret denne gruppes levekår nævneværdigt. Etnisk oprindelse og andel med dårlige levekår, pct. 1991 1996 Ikke-LO LO I alt Ikke-LO LO I alt Dansk 5,0 6,1 5,5 4,6 4,1 4,4 Indvandrere fra vesten 13,7 14,3 13,9 17,3 12,6 16,0 Efterkommere af vestlige indvandrere 10,9 9,1 10,2 10,1 7,7 9,2 Indvandrere fra tredjelande 33,4 43,7 37,7 37,8 37,7 37,8 Efterkommere af tredjelande-indvandrere 27,8 21,1 26,1 26,1 19,2 23,4 I alt 6,1 7,0 6,5 6,5 5,2 5,9 Kilde: LO/SFI 1999. Side 5
Knap så problematisk ser billedet ud for indvandrere fra vestlige lande, hvor 16 pct. samlet set har dårlige levekår. For andengenerations-indvandrerne er der også tale om en væsentlig ophobning. Dog ser det ikke helt så ringe ud, som for deres forældres vedkommende. Desuden er andengenerations-indvandrernes kår blev forbedret siden 1991. Konkret kan det dog for tsat konstateres, at mere end 23 pct. lever med en ophobning af dårlige levekår i 1996. For danskerne drejer det sig om bare fire pct. Indvandrerne og deres børn har med andre ord en væsentlig højere risiko for at have mindst tre dårlige levekår. For indvandrere fra tredjelande er risikoen ni gange højere end for danskerne. Og for mere end halvdelens vedkommende er der en øget risiko for at blive fastholdt i en situation med dårlige levekår. Det gælder kun for en fjerdedel af danskerne. S t o rf a m i l i e rne har svære kår Enlige forsørgere med flere børn er også særdeles udsatte i dagens velfærdssamfund. Hver femte enlige forældre med to børn har ophobet dårlige levekår. Og for enlige med mindst tre børn er det hele 55,1 pct. Dog er der blot 9.000 personer i Danmark, der er enlige med tre børn. Enlige med tre eller flere børn har desuden større risiko for at blive fastholdt i dårlige levekår. Fra 1991 til 1996 lykkes det kun for ca. halvdelen at slippe ud af gruppen med ophobede dårlige levekår. Uanset om der er tale om enlige forsøgere eller par er det klart en belastning at have mere end tre børn. Undersøgelsen afslører, at næsten hvert femte par med tre eller flere Forskellige familietyper med dårlige levekår, pct. 1991 1996 Ikke-LO LO I alt Ikke-LO LO I alt Enlig Ingen børn 9,0 4,0 6,7 8,9 2,7 6,2 1 barn 7,6 5,8 6,8 7,2 4,4 6,0 2 børn 21,6 24,7 23,1 22,9 19,8 21,6 Mindst 3 børn 54,9 56,2 55,4 58,6 48,8 55,1 I alt 9,7 5,3 7,7 9,9 3,9 7,3 Par Ingen børn 2,4 3,2 2,7 2,4 2,1 2,2 1 barn 4,2 7,6 5,8 4,8 5,7 5,3 2 børn 5,5 12,2 8,7 6,3 8,8 7,5 Mindst 3 børn 16,7 26,8 20,9 18,4 19,5 18,9 I alt 4,5 7,8 6,0 5,0 5,7 5,3 I alt Ingen børn 5,2 3,5 4,5 5,2 2,3 3,9 1 barn 4,7 7,3 6,0 5,2 5,6 5,3 2 børn 6,6 13,0 9,6 7,4 9,5 8,4 Mindst 3 børn 18,7 28,0 22,6 20,9 20,9 20,9 I alt 6,1 7,0 6,5 6,5 5,2 5,9 Kilde: LO/SFI 1999. Side 6
Konkrete LO-forslag Aktiv beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik skal reducerer antallet af personer på overførselsindkomster. Overførselsindkomster skal reguleres i takt med den økonomiske velfærdsudvikling specielt førtidspensionsområdet for at løfte grupper, som lever under urimeligt ringe økonomiske vilkår. Lavindkomstgrupper skal have nemmere adgang til gældssanering. Særligt udsatte grupper skal have et uddannelsesløft. I fremtidige offentlige licitationer og i det offentliges indkøbspolitik skal der bevidst satses på samarbejdspartnere og virksomheder, der bidrager til at skabe muligheder for og integrerer særligt udsatte grupper. Samarbejdsudvalg på virksomhederne skal via ansættelses- og personale - politik nedbryde barrierer for ansættelse af alle grupper på arbejdsmarkedet uanset køn, alder, etnisk baggrund etc. Personalepolitikken skal via fore - byggelse, fastholdelse og integration sikre, at arbejdspladserne bliver til at være på gennem hele livet. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter skal rustes bedre til at sikre fastholdelse af kolleger og integration af ledi - ge, der er i risiko for at blive udstødt. Fagbevægelsens tillidsrepræsentanter rustes bedre til at fremme etnisk ligestilling, og fagligt aktive med etnisk baggrund skal tilbydes særlige kurser og aktiviteter. Der oprettes en ny kommission mod social udstødning, som skal udarbejde et samlet forslag til, hvad der kan gøres fremover. børn også har en ophobning af dårlige levekår. Opsvinget når ikke ud i udkanten af velfærd s s a m f u n d e t SFI-undersøgelsen viser klart, at den øgede beskæftigelse og de seneste års økonomiske opsving ikke når ud i udkanten af velfærdssamfundet. Tværtimod er der tegn på, at der i et vist omfang er tale om en mere markant opsplitning af samfundet gennem de senere år. Flere og flere får det bedre, mens en mindre gruppe får det værre. Andre undersøgelser har vist, at problemerne er mere synlige. I hvert fald mener et klart flertal i befolkningen, at de økonomiske uligheder i samfundet fortsat er for store samt, at hjælpen til de svageste i samfundet er utilstrækkelig. I LO-rapporten Velfærdssamfundet i fremtiden hedder det blandt andet, at det nødvendige velfærdsløft for disse udsatte grupper må ske gennem en målrettet indsats. Udfordringen er, at vi i større omfang må acceptere en positiv særbehandling for bestemte grupper. Uligheden i samfundet er fortsat den vigtigste udford r i n g På LO s nyligt overståede kongres blev den fremtidige indsats debatteret. Det mundede ud i vedtagelsen af LO s velfærdsoplæg, der sender et klart signal om, at der er behov en samlet og koordineret indsats på mange områder for at sikre en øget velfærd til de 160.000 danskere, der i dag lever i udkanten af velfærdssamfundet - eller som i hvert fald har en ophobning af dårlige levekår. Ophobning af dårlige levekår 1991, 1993 og 1996, pct. 1991 1993 1996 LO Ikke LO Gns. LO Ikke LO Gns. LO Ikke LO Gns. 6,9 6,0 6,5 6,6 6,6 6,7 5,2 6,5 6,0 Kilde: LO/SFI 1999. LO-kongressens melding til regering og politiske partier er, at en fortsat god samfundsøkonomi er det helt basale fundament for at modvirke og begrænse uligheden i samfundet. De sidste fem-seks års udvikling har sikret flere bedre vilkår. Men en god samfundsøkonomi er ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre konkrete muligheder for mennesker, som befinder sig i periferien af samfundet. Som det hedder i LO s velfærdsprogram Velfærd forpligter, er det 20 år siden, den sidste Lavindkomstkommission blev nedsat. Meget har ændret sig siden, og udfordringen er i dag ikke massearbejdsløshed, men at forskellige grupper af særligt udsatte har vanskeligt ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter har en væsentlig opgave i at sikre bedre muligheder i forhold til både arbejde og uddannelse det kan ske gennem en mere offensiv udvikling af sociale Side 7
Velfærdsmaterialer: I forbindelse med LO s velfærdsprojekt er der udarbejdet en lang række analyser, der er samlet i række rapporter. Rapporterne kan købes ved henvendelse til LO s pjeceafdeling. Hovedrapporten har titlen: Velfærdssamfundet i fremtiden De øvrige rapporter er: Holdninger og ønsker til velfærdssamfundet - i et fra-neden-perspektiv. Hverdagsliv, arbejde og velfærd Ophobning af dårlige levekår i Danmark 1991, 1993 og 1996 Demokrati på arbejdspladsen Velfærd set fra-neden Velfærdsservice i fremtiden Privat Velfærdsservice kapitler i overenskomsterne og en konkret udvikling af et rummeligt arbejdsmarked. Men det overordnede ansvar for den sociale indsats kan ikke pålægges arbejdsmarkedets parter alene. Det er og bliver et samfundsansvar. Derfor foreslår LO, at regeringen nedsætter en kommission mod social udstødelse, der skal udarbejde et samlet program, der giver overblik over indsatsen i dag og fremlægger et samlet forslag til, hvad der kan gøres fremover. Herudover giver LO s velfærdspolitiske handlingsprogram en række bud på konkret handling, der kan være med til at ændre udviklingen, så samfundets svageste også får del i det økonomiske opsving og den lavere ledighed. I hovedpunkter foreslår LO, at den aktive arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik fortsættes, så antallet af personer på overførselsindkomster reduceres kraftigt. Desuden vil LO øge indsatsen så stadig flere får de nødvendige uddannelsesmæssige redskaber, der kan sikre dem fodfæste på et arbejdsmarked, der stiller stadig større krav. Yderligere Information: LO-projektleder Andy Andressen på telefon 35 24 61 44 Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon 35 24 60 00 Side 8
Førtidspension LO klar til re f o rm med klare re t s k r a v Et flertal uden om regeringen har sat gang i arbejdet med en reform af førtidspensionssystemet. Det sker i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov, hvor de borgerlige partier i Folketinget har spillet ud med et krav om to ydelsessatser for fremtidige førtidspensionister. - Ikke lige LO s kop te, men det vigtigste er en samlet og forenklet reform, der øger revalideringsindsatsen markant, lyder meldingen fra LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Efterhånden som forhandlingerne om næste års finanslov er begyndt at komme op i opdrejninger, ser det ud til, at der samtidig bliver skrevet et nyt kapitel i føljetonen om en kommende reform af førtidspensionssystemet. Regeringen, Venstre, Konservative, SF, CD og Kristeligt Folkeparti har derfor givet hinanden håndslag på, at de i forbindelse med finanslovsforhandlingerne vil forsøge at blive enige om en rammeaftale om en reform af førtidspensionen. Derudover er der mellem partierne aftalt en køreplan, som betyder, at der fremlægges et lovforslag næste efterår, med udsigt til ikrafttræden 1. januar 2003. - LO ønsker også en reform af førtidspensionssystemet. Men vi kan uden at gøre os for mange anstrengelser få øje på nogle knaster i forbindelse med en sådan, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert og peger på, at formålet med en reform ikke udelukkende bør have et økonomisk sigte, der begrænser adgangen til førtidspensionen yderligere. Helst et forenklet system med en ydelsessats - Mulighederne i det eksisterende system er snævre nok, fastslår Marie-Louise Knuppert og fortsætter: - LO har det grundlæggende synspunkt, at det er forebyggelsen og den tidlige opfølgende indsats over for lønmodtagerne, der er afgørende for om det lykkes reelt at bremse tilgangen til førtidspensionen. Men samtidig er der et klart behov for en forenkling af hele pensionssystemet, der i dag opererer med fire forskellige satser. LO så helst, at disse fire satser blev erstattet med en enkelt ydelse på et dagpengelignende niveau. I forhandlingerne tegner der sig et politisk flertal for en model med to satser. Forklaringen skulle være, at regeringen lægger op til en forholdsvis udgiftsneutral løsning, dog med finansiering af ekstraudgifterne fra satspuljen. Politiske valg og garantier for fleksjob - For LO er et valg mellem en eller to satser ikke noget økonomisk valg, men et politisk valg. Skulle en model med to satser blive tilfældet, er det imidlertid vigtigt for LO, at der Side 9
Ikke behov for at begrænse adgangen til førtidspensionen... I den senere tids debat om førtidspensionen har især de borgerlige partier talt om behovet for at begrænse adgangen til førtidspension yderligere. Set fra LO s synspunkt er der ingen grund til at begrænse adgangen yderli - gere. Alene i årets to kvartaler er der sket et dramatisk fald i antallet af afgørelser i sager om førtidspension. Det samlede fald svarer til et fald på 40 pct. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Dette fald hænger efter LO s vurdering desværre ikke så meget sammen med at den forebyggende indsats nu er slået massivt igennem. Faldet i antal af afgørelser skal snarere findes i følgende tre faktorer: At kommunerne nu har enekompetence til at tilkende alle pensionsformer At kommunerne alene har retten til at bestemme, hvornår en pensionsansøg - ning skal rejses Og at staten nu alene refunderer 35 pct. af udgifterne til førtidspension bliver en reel mulighed for at udnytte sin restarbejdsevne, siger Marie-Louise Knuppert og fastslår, at førsteprioriteten for LO hedder styrkelse af det forebyggende arbejde og revalideringsindsatsen. I de situationer, hvor der eksisterer en retsarbejdsevne på 50 pct. skal kommunen forpligtes til at give et tilbud om beskæftigelse i et skånejob. Indtjeningen fra denne beskæftigelse skal som udgangspunkt ikke modregnes i førtidspensionen. - Skal vi på et senere tidspunkt kunne godtage et pensionssystem med to ydelsessatser, er det et krav, at førtidspensionisten altid får den højeste sats, hvis en kommune ikke kan skaffe førtidspensionisterne med en restarbejdsevne et skåne- eller fleksjob. Det vil være med til at holde kommunerne til ilden, siger Marie-Louise Knuppert og fortsætter: - En anden stor knast bliver udmøntningen af arbejdsevnekriteriet. Alle er enige på overskriftsniveau om, at vi skal have dette kriterie ind i lovgivningen. For LO er det afgørende at arbejdsevnen ikke bliver noget relativt begreb, men bliver et konkret tilbud om beskæftigelse. En person, der er lam fra halsen og nedad kan, hvis man designer et særligt job eller leder længe nok, godt have en 100 pct. arbejdsevne indenfor en meget snæver jobfunktion, eksempelvis indenfor IT-området. Det er imidlertid langt fra sikkert, at man eksempelvis på Læsø har et lokalt arbejdsmarked, der kan tilbyde en sådan beskæftigelse, siger Marie-Louise Knuppert. F o rebyggelse og retskrav fremfor begrænsninger - En kommende reform skal derfor ikke have som målsætning at begrænse adgangen til en førtidspension. Skal væksten i antallet af nye førtidspensionister begrænses er det nødvendigt med en indsats på arbejdspladserne, så lønmodtagerne ikke slides ned før tiden. Det handler om mennesker, der i mange tilfælde har behov for at kunne bevare en tilknytning til arbejdspladserne. Derfor er det vigtigt, at revalideringsindsatsen bliver styrket i en kommende reform og førtidspensionister med en rest arbejdsevne får ret til et konkret tilbud om et skåne- eller fleksjob, slutter Marie-Louise Knuppert. Yderligere information: LO-konsulent Michael Jacobsen på telefon 35 24 61 29 Yd e r l i g e re kommentarer: LO - s e k retær Marie-Louise Knuppert på telefon 35 24 60 00 Side 10