Bilag 1 Ansøgningsnr. 73.589. g 73.443 Dat 24.04.2015 Oplysninger m ejendmmen: Skiffergårdens svineprduktin, Thisted Landevej 101, 9430 Vadum Krt beskrivelse Ansøger, Jens Hedermann Pedersen, ønsker med denne ansøgning at etablere en større slagtesvineprduktin på ejendmmen Thisted landevej 101. Med etableringen vil færre smågrise skulle transprteres ud af Danmark, samtidigt med at prduktinen kan være med til at fasthlde arbejdspladser på de danske slagterier. Det er planen at ejendmmen udelukkende skal drives med slagtesvineprduktin, hvr al gyllen afsættes til 3. mand. Ejendmmen prettes med et selvstændigt CVR-nr. g får navnet Skiffergårdens svineprduktin. Der søges m tilladelse til et staldanlæg til 27.000 slagtesvin svarende til 798,59 DE. Grisene skal gå i t nye stalde, der etableres i t etaper. Der skal i umiddelbar tilknytning til staldende etableres fire gylletanke af hver 3.000m 3, med henblik på at have tilstrækkelig pbevaringskapacitet. Jens Hedermann Pedersens driver i frvejen en sejendm på Thisted landevej 131. Det er smågrisene fra denne prduktin, der skal danne grundlaget fr Skiffergårdens slagtesvineprduktin. Skiffergårdens svineprduktin g de nye stalde ligger i frnuftig afstand til sejendmmen, således at dyrevelfærden sikres med krt transprtafstand mellem de t ejendmme. Der søges m landznetilladelse til at placere de nye stalde i det fri, i et mråde uden natur- g kulturværdier (mdriftsjrd). Placeringen er hensigtsmæssig i frhld til evt. lugtgener ved mbende. Den gamle bebyggelsen på Thisted landevej 101 er revet ned, g ejendmmen er derfr uden bygninger på nuværende tidspunkt. En placering hvr de gamle bygninger lå, er ikke mulig pga. lugtkrav, g den ansøgte placering er i øvrigt gså mere hensigtsmæssigt rent visuelt. Jens Hedermann Pedersen har inden indsendelse af denne ansøgning fået den ønskede placering af staldende vurderet i Aalbrg kmmune. Kmmunen har ligeledes fundet placeringen hensigtsmæssig, g der indsendes derfr nu en knkret ansøgning. Nudrift g ansøgt dyrehld Nedenstående tabel giver et verblik ver ejendmmens dyrehld før g efter den ansøgte udvidelse. Detaljer mkring vægtgrænser, staldsystemer m.m. fremgår af IT-ansøgningen. Dyretype Før Efter Antal DE Antal DE Slagtesvin 0 0 27.000 798,59 I alt - - 27.000 798,59 Side 1/12
Ikke teknisk resumé af de miljømæssige knsekvenser Grundet besætningens størrelse er der et krav m en reduktin af NH 3 -frdampningen på 41,5 %, hvilket pfyldes via. Gyllekøling g bilgisk luftrensning. Ligeledes er der ikke prblemer med lugtgener i frhld til enkeltbebelse, samlet bebyggelse eller byzne. Stalden vil blive bygget ca. 463 meter fra nærmeste nab, g geneafstanden er beregnet til 466 meter. Den beregnet geneafstand til samlet bebyggelse g byzne er hhv. 880 meter g 1.129 meter, g afstanden til disse er ca. 1.350 meter. Det er planen af gyllen fra prduktinen skal afsættes til et bigasanlæg. Alternativt vil gyllen blive afsat til aftalearealer der frinden er gdkendt af kmmunen således, at prduktinen lever p til evt. restriktiner på arealerne. Staldene vil blive bygget i et jrdbrugsmråde g uden fr Natura 2000. Desuden vil der ud fra plysninger i arealinf.dk, ikke være knflikt med beskyttelseslinjer, fredninger, beskyttet natur eller andet. Placeringen af staldene vil være bag ved allerede eksisterende landbrugsbygning ved en anden ejendm. Dermed vil de have mindst mulig indvirkning på den visuelle plevelse af naturen. Udnyttelse af miljøgdkendelse (beskrivelse af start- g sluttidspunkt fr byggeriet samt pstart af prduktin) Der ansøges m en fire års investeringsperide med t etaper til at gennemførelse af prjektet. I den første etape bygges der til 13.500 slagtesvin g efterfølgende til yderligere 13.500 slagtesvin. Denne dispnering sker fr, at der kan pnås den nødvendige øknmi til at gennemføre etape t. Fr første etape gælder at byggeriet frventes at tage et år, med indsættelse af de nye dyr i år t efter tilladelsen er givet. I år tre er det så planen at påbegynde etape t, hvr besætningen udvides med yderligger 13.500 slagtesvin, ved at bygge ved siden af stalden der blev etableret i første etape. Dette byggeri frventes gså at tage et år, hvr efter der vil sættes slagtesvin i denne del af stalden. I frbindelse med etableringen af de t stalde, bygges der fire gylletanke á 3.000 m 3, t tanke pføres ifbm. etape 1 g t ifbm. etape 2. Oplysninger m biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendmmen. Generelt m Bedst Anvendelig Teknlgi (BAT) Gennem Husdyrlven pålægges den enkelte landmand at redegøre fr brugen af BAT - bedst tilgængelig teknlgi. Idet ejendmmen skal miljøgdkendes skal der redegøres fr følgende seks mråder: staldindretning, fder, pbevaring/behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, frbrug af vand g energi samt management. Der skal endvidere redegøres fr evt. fravalg af plagte teknlgier. I nærværende ansøgning er der under de enkelte mråder (staldindretning, management, fdring etc.) redegjrt fr ansøgers valg af teknik g evt. fravalg af plagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EU-kmmissinens referencedkument m BAT fr intensiv svine g fjerkræhld fra 2003 (herefter nævnt BREF ) samt de BAT-blade g teknlgibeskrivelser der er ffentliggjrt på henhldsvis Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside (www.lr.dk) g Side 2/12
Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). I frhld til de øknmiske betragtninger vedr. BAT er der desuden taget udgangspunkt i de BAT øknmiske beregninger udarbejdet af NIRAS sammenhldt med Miljøstyrelsens arbejde g udmeldinger mkring vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelsen af BAT. Husdyrbrugets lkalisering (Anlægstegning med markering af ekst. g nye bebyggelser, ventilatinsafkast, møddinger, gyllebehlder, ensilagepladser, relevante dræn, befæstede arealer incl. Afløb, relevante adgangsveje, interne transprtveje, belysningsanlæg, nedgravede tanke, drikkevandsbringer/brønde, m.m., ekst. g fremtidig beplantning. Oplysninger m nybyggeri med angivelse af grundplan i m2, bygningshøjde, taghældning, bygningsmateriale g farver på bygningsfacader, beplantning, bygningernes anvendelse g belysningsfrhld på facader). Der er vedlagt anlægstegning sm bilag 2. I frbindelse med etablering af de nye stalde, pføres der i tilknytning til disse, fire nye gylletanke på hver 3.000 m 3. Slagtesvinestaldene bliver hver på ca. 3060 m 2 g etableres i lyse elementer. Væghøjden blive ca. 280 cm g 20-25 graders taghældning. Ttal bygningshøjde bliver ca. 8,4 m. Taget bliver grå eternit. Gyllebehldernes placering er ikke endeligt afklaret, men skal være afklaret inden vurderingen fra Aalbrg kmmune færdiggøres. Arealet hvr de ansøgte stalde ønskes pført, ses på billederne neden fr. Side 3/12
Side 4/12
Generelle afstandskrav efter Husdyrlvens 8 Jf. nedenstående tabel er afstandskrav i henhld til 8 i Lv m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug verhldt Afstand fra staldbygning til: Afstand, m Krav ifølge Husdyrlven Enkelt vandindvinding 925 25 meter Almene vandfrsyningsanlæg 423 50 meter Vandløb 177 15 meter Offentlig vej 300 15 meter Nabskel 177 30 meter Bebelse på samme ejendm 250 15 meter Levnedsmiddelvirksmhed >1.000 25 meter Nab (ikke landbrug) 322 100 meter Byzne, smmerhusmråde 1.365 m.v. 200 meter Landskabelige hensyn (Beskrivelse af den verrdnede udpegning fr anlæg g arealer samt evt. knflikter). Anlægget ligger i "jrdbrugsmråde" i henhld til Aalbrgs kmmunes kmmuneplan. I henhld til Miljøprtalens arealplysninger er der er ingen knflikter med øvrige beskyttelseslinjer, fredninger eller andet. Ejendmmen ligger ikke i særlig værdifuldt landskab, værdifuldt kulturmiljø, større ufrstyrret landskab eller udpeget lavbund efter vandmiljøplan II. Derudver er der ingen verlap med beskyttelseslinjer, fredninger g andre mråder med landskabelige hensyn. Side 5/12
Frhld til 3 i Naturbeskyttelseslven samt Natura 2000 mråder (Beskrivelse af evt. knflikter mellem udbringningsarealer g arealer mfattet af 3 i Naturbeskyttelseslven. Redegørelse fr evt. arealer i Natura2000 mråde ) Til besætningen er der ingen markdrift g ingen udbringningsarealer. Alt gyllen afsættes til et bigasanlæg, g ønskes der senere at indgås en gylleaftale, søges der m gdkendelse til dette. Frpagtninger g gylleaftaler (høringsberettigede) Her er ingen frpagtninger eller gylleaftaler på nuværende tidspunkt, da gyllen vil blive afsat til bigasanlæg. Staldindretning Staldsystemer i ansøgt situatin fremgår af nedenstående tabel: Kategri Antal/DE Staldsystem Slagtesvin, 30-107 kg 27.000/799 Delvis spaltegulv m. linespil, gyllekøling g luftrensning. I frbindelse med etableringen af t nye slagtesvinestalde med delvis spaltegulv. Der etableres gyllekøling med skrabere i bunden af kanalen samt frsuring i staldene. Tilvalg/fravalg Iht. Miljøstyrelsens vejledende emissinsgrænseværdier må prduktinen i første etape, med en prduktin på 13.500 slagtesvin, svarende til 399,29 DE. BAT fr denne prduktin er en maksimal udledning af ammniak på 4.225 kg N/år, se beregningerne nedenfr. Emmisinsgrænsværdi (ved 32-107 kg)=0,30-(((0,30-0,21)/(750-210))*399,29-210)) = 0,31 Da indgangsvægten vil blive 30 kg, i stedet fr de 32 kg frmlen regner med, skal der krrigeres fr dette. Til dette anvendes nedenstående frmel: Krrigeringsfaktr = ((115-30)*(13,23+0,1872*(115+30))/2944 = 1,17 Tilladt ammniak tab = 0,31 * 1,17 * 13.500 = 4.225 kg N/år Ved etablering af den anden stald, når det samlet dyrehld p på 27.000, svarende til 799 DE. Her er karvet at udledning af ammniak pr. slagtesvin ikke må verstige 0,21 kg. Dette giver et BAT krav på en maksimal udledning af ammniak på 6.009 kg, se beregningerne nedenfr. Emmisinsgrænsværdi (ved 32-107 kg)= 0,21 Da indgangsvægten vil blive 30 kg, i stedet fr de 32 kg frmlen regner med, skal der krrigeres fr dette. Til dette anvendes nedenstående frmel: Krrigeringsfaktr = ((115-30)*(13,23+0,1872*(115+30))/2944)*0,21= 0,24 Tilladt ammniak tab = 0,24 * 27.000 = 6.609 kg N/år Side 6/12
Fr at leve p til disse krav, vil der etableres gyllekøling samt delvis spaltegulv i den første stald. Med disse tiltag bliver den beregnet ammniakudledning 4.221,92 kg N/år. I anden etape bliver den anden stald ligeledes med delvis spaltegulv g samtid etableres der bilgisk luftrensning i begge stalde. På denne måde verhldes BAT kravet med en beregnet udledning på 6.592,8 kg N/år. Samlet knklusin Med udgangspunkt i venstående beregninger knkluderer ansøger, at tiltag udver de allerede anvendte i ansøgningen ikke vil være øknmiske prprtinale i frhld til den miljøeffekt der pnås. Det er dermed vres vurdering, at BAT-niveauet fr denne ejendm verhldes. Fder g fdringsstrategi med redegørelse fr BAT Fdringsstrategi på ejendmmen Der indkøbes færdigblandet fder til slagtesvinene. Fr at leve p til BAT mkring fsfr i gyllen på 8.904,17 kg i første etape g17.808,33 kg i anden etape, vil der frtages følgende fderkrrektiner: 2,84 FE/kg tilvækst 148,5 g råprtein/fe 4,66 g P/FE Redegørelse fr anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dkumentet (2003) BAT at tilpasse fderet til dyrenes behv i de frskellige prduktinsfaser (fasefdring), at ptimere fderet på baggrund af frdøjelige/dispnible næringsstffer samt at tilsætte fderet aminsyrer. Derudver nævnes det, at visse fdertilsætninger, herunder enzymer, kan frøge fdereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fsfrudskillelse BAT at anvende fasefdring med højtfrdøjelige urganiske fderfsfater g/eller fytase. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers valg af fdringsteknik med BREF-dkumentet, vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Opbevaring g behandling af husdyrgødning med redegørelse fr BAT Gyllen pbevares i de, gylletanke på hver 3.000 m 3, sm der ansøges m at blive etableret. T af tankene pføres sammen med pførelsen af den første stald, mens de resterende t etableres ved etableringen af den sidste stald. Redegørelse fr anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at pbevare gylle i stabile behldere, der kan mdstå mekaniske, termiske g kemiske påvirkninger. Behldernes bund g vægge skal være tætte g krrsinsbeskyttede. Behlderne skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn g vedligehldelse nrmalt 1 gang årligt. Der mrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af behlderen. Det er endvidere BAT at verdække behlderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Side 7/12
Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, verskud af eller efterspørgsel på lkale næringsstffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder fr grøn energi samt lkale regler. Er der f.eks. et verskud af næringsstffer i mrådet g manglede arealer til at udbringe husdyrgødningen så kan det BAT at fretage separatin af husdyrgødningen. Sammenfatning Ved sammenhldelse af ansøgers franstaltninger vedr. pbevaring g behandling af husdyrgødning, med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Udbringning af husdyrgødning med redegørelse fr BAT Gyllen vil blive afsat til et bigasanlæg. Ved et evt. senere ønske m gylleaftale vil der ansøges m dette. Lysfrhld, ventilatin samt energi- g ressurcefrbrug (Årligt frbrug af energi i frm af lie, benzin, el m.m. Placering af lyskilder, pbevaring af lie m.m. Fr 12 sager endvidere redegørelse fr energibesparende tiltag). Der etableres mekanisk ventilatin i alle staldafsnit. Ventilatinsanlægget vil blive ptimeret løbende g indstillinger justeres. Ventilatinsanlægget i slagtesvinestaldene bliver frekvensmtr med Multi-Step funktin. Luftkanaler vil rengøres efter behv; herved undgås mdstand i ventilatinssystemet. Ventilatinsafkast er vist på anlægstegningen (bilag 2). Detaljer mkring ventilatin fremgår af bilag 3. Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). Der kmmer sensrer på hvedparten af den udendørs belysning, hvilket reducerer el-frbruget til lys. Der vil blive anvendt lavenergi-belysning. Der installeres dagslysstyring på udendørs belysning g timer på lys i de nye staldafsnit. Der vil ikke være lys i staldene m natten. I staldafsnittene vil lysene slukkes manuelt ved arbejdstids phør. Frventet frbrug af el m.m. fremgår af bilag 3. BAT vedr. energifrbrug Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til energifrbruget i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, idet frbruget vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. I henhld til BREF er det med henblik på at reducere energifrbruget BAT at anvende naturlig ventilatin. Når der anvendes mekanisk ventilatin er det BAT at ptimere udfrmningen af ventilatinssystemet samt at undgå mdstand gennem hyppig eftersyn g rengøring af ventilatinssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på et lavt energifrbruget med BREF-dkumentet, vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Fr at pnå den fulde energibesparelse, vil der anvendes energibesparende belysning. Side 8/12
Vandfrbrug (samlet vandfrbrug før g efter udvidelsen/ændringen pdelt i drikkevand, vand til vask af stalde g markredskaber/maskiner m.m. Fr 12 sager endvidere en redegørelse fr vandbesparende franstaltninger) Frventet vandfrbrug fremgår af bilag 3. Der vil jævnlig frtages kalibrering af drikkevandsinstallatiner med henblik på at undgå unødig spild. Lækager vil blive identificeret g repareres. De enkelte staldafsnit vil blive rengjrt med højtryksrenser efter hvert hld. BAT vedr. vandfrbrug Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til vandfrbruget i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, idet frbruget vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. I henhld til BREF er det med henblik på at reducere vandfrbruget BAT at rengøre stald g inventar med højtryksrenser efter hver prduktinscyklus, at fretage regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg fr at undgå spild, at registrere vandfrbrug samt at finde g reparere evt. lækager. Vedrørende anvendelse af drikkevandssystemer (vandnipler (i trug eller kp), vandtrug g bidenipler nteres det i BREF, at der er såvel frdele sm ulemper ved alle systemer, samt at der ikke var tilstrækkelig data til at nå en BAT-knklusin. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers ønsket tiltag med henblik på reduktin af vandfrbruget med BREFdkumentet, vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. I frbindelse med kmmende investeringer vil muligheder fr vandbesparelser endvidere indgå i vervejelserne. Døde dyr (Beskrivelser af hvrdan animalsk affald herunder selvdøde dyr pbevares g brtskaffes, samt angivelse af frventede mængder) De døde dyr pbevares under en kadaverkappe. De vil blive afhentet af DAKA jf. regler m afhentning af dyr i bekendtgørelse nr. 439. Frventet antal døde dyr fremgår af bilag 3. Affald (Art, mængde, pbevaring g brtskaffelse af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald der frekmmer på husdyrbruget. Endvidere indretning af lie- g kemikalieaffaldsplag). Placering af rengøringsmidler g øvrigt affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med hensyn til brtskaffelse af affald henvises til bilag 3 Spildevand (Angivelser af frventet mængde g afledning af spildevand frdelt på vand fra vask g rengøring, sanitært spildevand, tagvand, verfladevand fra befæstede arealer, ensilagepladser mm. Frventede mængder af spildevand fremgår af bilag 3. Afløbsfrhld fremgår af anlægstegningen bilag 2. Tagvand fra svinestaldene ledes til et frsikelsesbassin. Side 9/12
Transprt (Beskrivelse af til- g frakørselsfrhld i frbindelse med transprt af husdyrgødning, fder, brændstf, mælk, ind- g udlevering af dyr. Vurdering af støjbelastning samt tidsrum fr transprter. Oplysninger m tæt bebede mråder eller tilsvarende på ruter) Den interne transprt på ejendmmen er indrettet, så den giver minimum gene fr naber. Transprt med husdyrgødning af ffentlig vej er indtegnet på vedlagte bilag 6. Gylletransprter er sæsnbetnet, medens øvrig transprter med dyr g fder er jævnt frdelt ver hele året. Støjkilder (Angivelse g placering af støjkilder der kan give væsentlige støjgener fr mgivelser (ventilatinsanlæg, kmpressrer, krntørringsanlæg, malkestalde m.v). Beskrivelse af årlige g daglige driftsperider under nrmale frhld samt beskrivelse af støj- g vibratinsdæmpende tiltag) Støjkilder på ejendmmen er ventilatinsanlæg, højtryksrenser, fderanlæg, gyllepumper, den daglige brug af traktrer samt transprter til g fra ejendmmen. Indblæsning af fder kan ligeledes give anledning til støj, ligesm der må påregnes støj, når dyrene flyttes mellem staldafsnittene g ved transprt af grise til g fra ejendmmen. Statinære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Fderanlæg g ventilatinsanlæg har kntinuerlig drift alle døgnets timer. Brugen af traktrer i det daglige vil nrmalt begrænse sig til dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt markarbejde ud ver dette. Transprter på ejendmmen samt til g fra ejendmmen vil i ngen grad være sæsnbestemt i frbindelse med frårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Gyllepumper kører ca. 1 gang m ugen. Der henvises til bilag 3 fr yderligere plysninger vedr. støjkilder. Støvkilder (Angivelse g placering af støvkilder der kan give væsentlige støvgener fr mgivelserne. Håndtering af halm, fder m.m.) De væsentligste støvkilder på ejendmmen vil være håndtering af halm til strøelse samt håndtering af fder. Det vurderes at disse støvkilder, ikke vil give støvgener fr nærmeste naber. Skadedyr (Beskrivelse af franstaltninger til frebyggelse g bekæmpelse af fluer, rtter g evt. andre skadedyr med henblik på at sikre hensynet til mkringliggende nabbebelser). Skadedyr vil blive bekæmpet i henhld til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kmmunens anvisninger. Der vil blive lavet en fast aftale med rttebekæmpelsesfirma, der vil aflægge farmen besøg 4 gange årligt. Evt. flueprblemer i staldafsnittene bekæmpes med gyllefluer. Pesticider g sprøjteudstyr (Oplysninger m påfyldning g rengøring af sprøjteudstyr samt plysninger m mængder g pbevaring af pesticider). Da der ikke er markdrift til ejendmmen, er der heller ikke pesticider g sprøjteudstyr. Side 10/12
Olie g kemikalier (Oplysninger m mængder g pbevaring af øvrige kemikalier samt plag af diesel g fyringslie). Opbevaring af rengøringsmidler m.m. fremgår af anlægstegningen (bilag 2). Mængder fr frventet frbrug af lie, diesel m.m. fremgår af bilag 3. Fder- g ensilagepbevaring (Oplysninger m mængde, pbevaring g placering af ensilage g fderplag) Tørfder vil blive pbevaret i de siler der ønskes etableret i frbindelse med pførelsen af de ansøgte stalde. Disse ønskes placeret i umiddelbar tilknytning til staldene - placering fremgår af bilag 2. Der vil ikke blive pbevaret ensilage på ejendmmen. Risici (Redegørelse fr mulige driftsfrstyrrelser eller uheld ved pførelse, indretning g drift af husdyrbruget der kan medføre væsentlig frøget frurening i frhld til almindelig drift. Herunder hvilke frebyggende tiltag der tages, samt hvilke tiltag der iværksættes hvis der skulle ske driftsfrstyrrelser eller uheld). Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier g udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid vervågning. Der er generatr, der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises desuden til afsnittet m management g egenkntrl, samt beredskabsplan (bilag 4). Management & egenkntrl Der er tilknyttet en række fagknsulenter, der vil gennemgå bedriften med ejer g medarbejdere efter behv (EFK, E-kntrl). Besætningen vil gennemgås sammen med dyrlæge hver 4. uge, hvr besætningens behandlingsbehv knstateres. Fdersammensætning g fdringsstrategi vil blive evalueret g tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. Der føres medicinjurnal g lgbg fr gylletanke. Gylletanke bliver kntrlleret hvert 10. år af autriseret kntrllant. Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stppes g knsekvensen fr det mgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Grisene vil blive leveret til Danish Crwn g prduktinen er dermed mfattet af kvalitetsprgrammet Cde f Practice. Persnalet vil løbende blive uddannet gennem kurser g efteruddannelse. Staldafsnittene vil tilkbles alarmanlæg. BAT vedr. management g egenkntrl I henhld til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens persnale, at registrere energi- g ressurcefrbrug samt frbrug g anvendelse af handels- g husdyrgødning. Endvidere at have prcedurer fr at sikre ren- g vedligehldelse af bygninger g inventar, at planlægge gødning af markerne krrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til management i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, da management vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. Side 11/12
Sammenfatning Sammenhldes ansøgers redegørelse fr management g egenkntrl med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Franstaltninger ved phør af prduktinen Oplysninger m hvilke franstaltninger ansøger vil træffe fr at frebygge frurening i frbindelse med husdyrbrugets phør). Ved evt. virksmhedsphør vil stalde blive rengjrte g gyllekummer, gylletanke g lietanke tømmes. Hvis bygningerne skal anvendes til andet frmål fjernes inventar g tekniske anlæg g bygningerne tilpasses frmålet. Hvis gyllebehlderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift sm beskrevet i 10-årsbehlderkntrllen. Alternativer g 0-alternativet (Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder sm bygherre har vervejet samt 0-alternativet svarende til at der ikke fretages ændringer). Alternativet til det ansøgte prjekt vil være etablering af en svineprduktin på en anden ejendm. Det planlagte anlæg ligger imidlertid ptimalt i frhld til ansøgers anden ejendm, hvr s-prduktinen er placeret. Med udvidelsen af de t anlæg pnås en harmnisk bedrift med begrænset transprt af levende dyr imellem de t staldanlæg. Samtidig er ejendmmen placeret ptimalt i frhld til natur g naber g vil derfr medføre en meget begrænset påvirkning af mgivelserne. 0-alternativet vil medføre at en betydelig del af smågrise, prduceret på ansøgers anden ejendm, skal sælges til 3. mand. Dette betyder dels øget transprt g gør derudver bedriften mere sårbar idet ansøger bliver afhængig af aftaler m afsætning af disse. Den verskydende gyllemængde vil i første mgang blive afsat til bigasanlæg. På sigt kan der dg pstå et ønske m udbringning af gyllen, g der vil i dette tilfælde blive søgt m tilladelse til udbringningen. Med etableringen lever prduktinen p til de skærpede krav til BAT. Dette pnås ved investering i teknlgi til at reducere belastningen fra prduktinen. Side 12/12
7 1 Tør teknik/våd teknik 2 Halmlager 3 Gylletanke etableret ved 1. etape 4 Gylletanke etableret ved 1. etape 5 Stald 1. etape 6 Stald 2. etape 7 Indlevering/udlevering 8 Fderrum 9 Fdersiler I Indgang T Tilet/Bad K Kntr/Persnalerum 8 2 1 T K 1 I 9 6 5 3 7 3 4 4 LandbNrd Planteavl / Miljø 0 50 meter Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Tlf. 96242424 Fax. 96242429 Bygningsversigt J.Nr. Skiffergårdens Svineprduktin Målfrhld: 1:1000 Dat: 24.04.2015 / 09:10:34 Init.: kpt