Referat. 2. Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn orienterer om havneudvidelsen.

Mødereferat 26. november 2013 Frederikshavn Marina, Fælleshuset 1900 Møde indkaldt af: Bestyrelsen Mødetype: Orienteringsmøde Ansvarlig for udstyr: Referent: Jan Lauridsen Ordstyrer: Deltagere: Hans-Erik Hansen Preben Reinholt og Søren Pilgaard, Frederikshavn Havn Thomas Gierlevsen og Henning Lauridsen, COWI Ca. 45 kommanditister og bestyrelsen, Frederikshavn Marina Referat Pkt Emne: Dagsorden: 1. Velkomst og præsentation af panelet. 2. Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn orienterer om havneudvidelsen. 3. Cowi orienter om projektets følgevirkninger for Frederikshavn Marina. 4. Efterfølgende debat og spørgsmål fra kommanditister. 5. Pause, hvor Cowi forlader mødet. 6. Bestyrelsen ønsker en klar tilkendegivelse fra kommanditisterne om de eventuelle videre forløb. 1 Velkomst: Christian Muff bød velkommen til gæsterne fra Frederikshavn Havn og Cowi samt til de ca. 45 fremmødte kommanditister. Der er indkaldt til mødet for, at kommanditisterne selv får mulighed for at høre om planerne for udvidelsen af Frederikshavn Havn og de eventuelle følger det kan få for Frederikshavn Marina. Frederikshavn Havn har afholdt flere orienteringsmøder, senest for de nærmeste nabohavne, hvor deltagerkredsen var begrænset til to deltagere fra hver havn. Christian gav ordet videre til ordstyrer Hans-Erik Hansen. 2 Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn Preben udtrykte en tak for muligheden for, at orienter om planerne og få ryddet eventuelle bekymringer, om tilsanding, og misforståelser til side. Preben præsenterede deltagerne fra Cowi, Henning Lauridsen og Thomas Gierlevsen samt teknisk chef Søren Pilgaard, Frederikshavn Havn. Preben håber at de på en ikke alt for akademisk måde kan redegøre for udvidelsen og panelet vil derefter efter bedste evne svare på spørgsmål. 3 Henning Lauridsen, COWI Henning præsenterede og fremviste havneudvidelsesprojektet (Præsentation link). Omfang af havneudvidelsen er: 270 ha udvidelse 120 ha nyt landareal

4.800 m nye moler 2.200 m sejlrende til 12 m vanddybde 2.000-2.600 m nye kajer med 11-14 m vanddybde Udvidelsen vil ske i 3 etaper, hvor 1. etape omfatter nye ydermoler, man kan sige, at man således hegner udvidelsen ind i 1. etape. Man etablerer ny indsejling / sejrende i 150 meters bredde og med 12 meters vanddybde, samt et svaje- og bremsebassin med 11.5 m vanddybde, nyt bassin med 1 kilometer kaj og ny intern indsejling til nordhavnen, nyt landareal og adgangsveje til landarealet. Henning redegjorde for tidsplan, masterplan og status samt VVM redegørelse og baggrundsrapporter som er udarbejdet i forbindelse med projektet og for kysten fra nord mod syd. Man er nu i gang med hovedprojektet og derefter udbud. Der sigtes efter en myndighedsgodkendelse i 2014. Derefter kommer byggeperioden i 2 år fra 2014 til 2016. Som del af VVM redegørelsen ligger der en del baggrundsstudie med kyststudie og meget mere, så det er undersøgt grundig som en del af VVM redegørelsen. Henning redegjorde for kysttrækningen for nord mod syd, fra Strandby Havn til Sæby Havn. Med sandstrand, stenfrak, kystbeskyttelse og barrierestrand nord for Frederikshavn Havn. Syd for havnen kommer Lumskebugten. Der ligger noget meget fint sediment i Lumskebugten, som er blevet fanget af marinaens nye nordmole og syd for marinaen er der blevet fange en lidt sandstand, længe sydpå kommer kystbeskyttelse med stenflak der er ikke meget strand, hvilket er en indikation på at der ikke er meget sand der kan erodere. Man kan se der er sket en revledannelse i Lumskebugten og ændringer efter etablering den nye nordmole på marinaen og det bygger tydeligvis op i Lumskebugten hvor en del af området bliver mere og mere fyldt op. Det bygger tydeligvis op, når først sediment kommer ind i Lumskebugten kan det ikke komme væk, der er ikke noget strøm der kan flytte det og det kan ikke komme uden om Frederikshavn Havn, det er en sediment fælde, sedimentet kan ikke komme ud igen. Der har været landmåler ude og måle kysten op og de gik så langt ud de kunne i vaders og man skal ret lang ud ca. 300 ud før man kommer ud på 1½ meter vand. Øst for marinaen syd mole kommer man ud på 4 5 meters vand. Henning redegjorde for vanddybderne i Frederikshavn Havn og i indsejlingen til havnen, med vanddybder på 8 10-12 meter nogle steder. Trafikken til og fra Frederikshavn Havnen er tilstrækkelig til at holde dybden i sejlrende, Frederikshavn Havn bruger ikke midler til uddybning i havnen og sejlrende. Trafikken på havnen og skibsskruerne skaber den naturlige vanddybde i sejlrenden. Det er Cowis teori, at trafik og den ophvirvleling der sker mange dagligt, selv om strømmen primært er nordgående, er den en gang imellem sydgående, det fine sediment fra skibsskruerne blive ført ned syd for havnen, og hvor skal det lægge sig til ro? Det er der hvor strøm og bølger ikke længere kan flytte det, og det er nede i Lumskebugten. Selv om det ikke er meget fra år til år, kan det være 1.000 m 3, der blive fanget, og så kan det ikke komme der fra igen. På sigt vil der lægge sig mere og mere i bugten. Hvis teorien holder, er der en sediment transport som følge af færgerne, der fra tid til anden ved sydgående strøm, vil blive ført med strømmen ind i bugten og medføre tilsanding. Det man har opnået med den nye nordmole på marinaen er, at der bygges op bag molen og på et tidspunkt, vil der blive fyldt op, og der vil blive behov for yderligere uddybning ved marinaen. Det der sker ved udvidelsen af Frederikshavn Havn er, at man flytter indsejlingen en kilometer længere ud, det vil sige den kilde til sediment i Lumskebugen man har i dag, når skibene sejler til og fra havnen, flytter man en kilometer længer væk og derudover uddyber man til 12 meters vanddybde og gør den 150 meter bred, det må alt andel lige medføre, at skibsskruerne ikke kan hvirvle så meget sediment op som nu. Det må alt andet lige medføre, at man reducerer kilden til sedimentation i Lumskebugten. Med udvidelsen vil der også ske en reduktion af strømmen såvel ved sydgående som nordgående strøm. Den hvirvel der dannes i dag vil reduceres, der kommer en større læzone og den strøm der er ved nordgående strøm flyttes længere ud ved udvidelsen. Der bliver en reduktion af strømhastighederne både syd og nord for Frederikshavn Havn og forøget strømhastighed i nogle zoner længere ude ved de nye moler.

Bølge klimaet ændres når, man skærmer af for nogle bølgeretninger med en ny mole, specielt fra nordøst vil der blive skærmet af for bølger. På nuværende tidspunkt kommer vindretningen fra vest i ca. 26% af tiden, hvilket ikke giver anledning til væsentlige bølger. Som følge af udvidelsen og afskærmning fra nordøst vil der blive yderligere ro i op til 37% af tiden. Alt andet lige vil havne udvidelsen betyde, at der blive skærmet af for bølgerne og der bliver mindre bølgeuro i marinaen. Det at man skærmer af for bølgerne betyder man gennemsnitlig vil få en reduktion på 20% af bølgerne. Reduktionen ved afskærmning fra nord vil alt andet lige give mindre bølgeuro i marinaen. Strømforholdene i Lumskebugen skulle gerne være nogenlunde de samme, til gengæld bliver der mindre sedimentation som følge af, at man flytter kilden til sedimentation en kilometer længere ud og på større vanddybder. Vi forventer der vil ske en reduktion af tilsanding i Lumskebugten. Det er kort hvad Cowi forventer som følge af havneudvidelsen. 4 Debat og spørgsmål: Der blev fra kommanditister spurgt til hvilke garantier der er for, at der ikke sker tilsanding ved Frederikshavn Marina som følge af havneudvidelsen. Cowi: Der kan ikke gives garantier i denne verden, det er så lidt der sker fra år til år, satellitbillederne med to års mellemrum viser, det er meget lidt der sker fra år til år. I kan selvfølgelig se det, for I renser noget op hvert år, så et eller andet sker der. Selv om man regner på det, er det så lidt, at man ikke kan regne på det. Det er en delikat balance lige hvordan strømforholdene er, hvordan skibene sejler, og om der lige er sydgående strøm eller ej. Der er en meget stor forskel fra år til år, og det er meget vanskelig at dokumentere hvad der præcist sker. Det man kan se er, at der syd for marinaen ikke er noget sand, det er stenflak, der kommer ikke sand fra den side af havnen. Det der skal komme kommer fra den anden side af Frederikshavn Havn, som er et stort massivt anlæg, så giver det god mening, det kommer fra skibene der besejler Frederikshavn Havn. Tilsvarende giver det god mening, at det man udvider havnen og flytter den kilde længere væk, det må reducere tilsandingen, der sker i bugten. Christian: Den nordgående strøm hjælper os her langs den sydlige mole holder vi 3½ til 4 meter vand. Hvis I ændres på den, bliver det galt. Det vi oplever er tilsanding ved sydlig og sydøstlig vind, hvor sandet kommer, det kommer ikke fra stranden af, det kommer længere væk fra, måske fra Fyrbukken, der kan vi tydelig se den sandtransport, der finder sted. Så den med færgerne er vi ikke enige i. Cowi: Der skal være en kilde til sandet, hvilket der ikke er syd for havnen. Der er ikke uenighed i at der som regel render en strøm fra syd mod nord, men den skal have noget sand at flytte og den kommer ikke fra syd. Sandet kommer med bølgerne fra nord, det kan godt være strømmen kan flytte sand, men hvis ikke der kommer nyt sand, må det blive bedre. Det er klart at strømmen langs marinaens sydlige mole holder vanddybden, og havneudvidelsen vil ændre på de strømforhold, men vi tror ikke på at sedimentet kommer fra syd. Otto: Hvis nu tilsandingen øges, som mange af os tror, når havneudvidelsen er færdig, hvem skal så betale for den øgede udgift, der kommer som følge af tilsanding, har der været nogen snak om det? Cowi: Nej, der har ikke været nogen snak om det! Vi forventer ikke der sker en forværring eller yderligere tilsanding som følge af havneudvidelsen, og det sand der kommer ind i Lumskebugten, kommer ikke ud igen. Det tror vi ikke på det kan, der er ikke noget der kan drive det ud og ændringen på strømforholdene ændrer ikke på, hvordan det ligger sig i Lumskebugten. Det der ændrer på Lumskebugten, er at man flytter kilden til tilsanding længer væk. Der er ingen garantier eller ansvarsforhold i det. Det er ikke sådan, at hvis der sker en ændring i forholdene, vil havnen ikke kompensere for det. Det er så delikat en lille balance, det er svært at finde ud af, hvad der er kilden til sedimentation, og som man ser på satellitfotoene, er det så lidt der sker, og det vil være umuligt at regne sig frem til eller finde ud af, hvorfor der er sket en ændring to eller tre år efter havneudvidelsen, om det er udvidelsen eller noget helt andet. Om det er klimaændringen eller hvilken kilde det er, er svært at regne sig frem til, der kan være mange kilder og der kan være mange ting der gør, det ændre sig fra år til år. Det at man udfører havneudvidelsen gør jo at man ændrer lidt på strømforholdene, man ændrer lidt på mønstrene og det sand der ligger der i dag.

Der vil sker noget efter sådan en havneudvidelse, der kan være en sandbanke, der flytter sig. Alt det sand der ligger der i dag bliver skubbet rundt, og det kan godt være det i to eller tre år efter udvidelsen, giver anledning til lidt mere oprensning. På længere sigt mener vi, at vi har slukket eller skruet ned for kilden til sedimentation ved at flytte den længere ud. Palle: Det kan der være noget rigtig i, for hvis der er et sted hvor der er dybt, er det fordi naturen har flyttet sandet væk derfra, da strømmen hovedsagelig er nordgående, her er det netop fra sydsiden, sandet der ligger nord marinaen, er kommet fra. Udfører I en længere mole og ændrer strømmen, skal I bare se, hvad der sker! I vil standse strømmen, der holder vanddybden ud for marinaen, og flytte den en kilometer længere ud, så bliver der ro lige som i Lumskebugen, og det vil sige at hele området ved marinaen på sigt vil sande til langt ud og syd på. Cowi: Det der sker, hvis man laver en havn eller en høfde, er at man fanger sand på den ene side og på den anden side kører en hvirvel, så man på den en side har en luv side og på den anden en læ side. Det man kan se er, at den fanger en helt masse sand nedstrøms, bølgerne har kraft til at transportere sand, men den kan ikke tage det fra den læ side af høfden. Det er noget man kan blive meget uenig om, hvordan det virker, men der kommer ikke noget sand forbi den nye havn, der er for dybt til at det kan føres med uden om havnen. Det er faktisk ikke strømmen der holder det dybt, det er fordi der mangler sand. Der er 6 meter vand ud for Frederikshavn Havn i dag og gennemsnitlig er bølgerne omkring 2 meter, og bølger på 2 meter flytter ikke sand på 6 meters vanddybde, det kan ikke hvirvle det op, der er for dybt, det at man gør havnen større gør ikke man flytter mere sand. Frederikshavn Haven er en høfde, en barriere og det at man gør den større forværrer ikke problemet. Det at man gør havnen større, gør ikke at man røver mere sand. Havnen er allerede ude på 6 meter vand, det at den kommer ud på 10 meter vand, det skulle ikke betyde noget. Palle: Når man bygger høfder lader men dem ligge nogle år og derefter forlænger man dem i takt med der lægges sand til. Hvis man bygger dem langt ud fra starten, sker der noget helt andet. Cowi: Der findes forskellige former for høfder, der er forskel fra vestkysten hvor der er 5 6 meter bølge og østkysten hvor bølgerne er mindre, der behøver man ikke gøre høfderne så lange som på vestkysten. Det at man fører en havn ud på 6 meter vand, gør at man har sat en prop i, der er ingen sediment transport forbi havnen. Det at man gør den større gør ikke man tager sediment ud af budgettet. Det at man gør havnen større, bør alt andet lige gøre, at der kommer mindre sand, for at vende argument om. Poul Nielsen: Ja jeg kan undre mig lidt over hvorfor vi i kongerigt Danmark har kystproblemer, det er jo så nemt at ordne, lyder det til. Hvis jeg forstår det rigtig, så skulle alt det vi har inde i Lumskebugten hovedsagelig komme for fra færgedrift og skibstrafikken i øvrigt, nu får vi øget skibstrafik, vi får øget opmudring fra større skibe, hvad garanti har vi for, at det sediment det skaber, ikke havner i bugten og ved marinaen? Enig i, at der er sket en ophobning i bugten, det har vi set siden Flådestationen blev bygget. Men man tager ikke i betragtning, at den fremhærskende vind er fra sydøst, nej man tager fra nord. Det bølge uro der generer os er fra sydøst, og den gene bliver kraftigere med den nye lange mole mod sydøst. Cowi: Det at man laver en sejlrende gør, at skruerne kun kan grave ned til en vis dybde, strømhastigheden bag skruen er afhængig af vanddybden, så færgerne burde ikke kunne give yderligere tilsanding, og den øgede trafik giver ikke noget nævneværdigt, yderligere bliver sejlrenden 150 meter bred i 12 meters dybde, plus man kommer ud på 10 meters naturlig vanddybde uden for sejrenden. Omkring bølge forholdene, molen vil reflektere bølgerne fra syd og sydøst, og det skal jo sættes i forhold til, at man hiver nogle bølger ud fra nord og nordøst, det er noget, man godt kan regne fint på hyppigheden og størrelse. Om der bliver mere fra syd og sydøst eller fra nord og nordøst, man kan jo påstå, at en bølge der rammer molen vil 40% slås tilbage, hvilket er mindre en den oprindelige bølge. Vi vil umiddelbart mene, der tages flere bølge ud ved den nye mole end der gives tilbageslag. Poul: Vi lægger jo tydelig mærke til, at man begynder at væve om de her ting, og man tror ikke den øgede skibstrafik eller sedimentering giver noget, men man ved det ikke. Men hvad med understrømmen og tilbageslag af bølger som vi har i havnen i begrænset omfang, dem kommer I og fortæller I tror ikke, der sker noget, men vi er nød til at vide det, det er havnens opgave at dokumentation for det ikke sker, det er marinaens overlevelse. Cowi: Min vision er ikke og kommer og fortælle at alting ser godt ud, men de undersøgelser, vi har foretaget, viser ikke nogle faresignaler for marianen, og det gavner os ikke at komme og bilde jer noget ind, det er ikke meningen med det her, og der er ikke noget der tyder på udvidelsen forværrer forholdene, der er måske noget der tyder på sedimenttransport langs kysten på 20 25 til 30 tusind kubikmeter om året, det er i forhold til det man kan undersøge ordentligt. Den sedimentation der sker i havnen er så lille, at det er umådelig svær at studere i detaljer. Vi ville gerne, men i forhold til den naturlige sedimentering og det der sker i Lumskebugen og jeres havn, er det en dråbe i havet, og det er meget svært at finde ud af, hvor den kommer fra. Poul: Når ikke i kan sige det, hvordan skulle vi så opfatte det ikke vil skade os? Hvorfor er der ikke lavet

forsøg med det fra sydøst, det er den, der er mest fremhærskende. Men det har man lige som ikke interesseret sig for. Cowi: Men det er ikke der det kommer fra! Poul: Så ved vi det, men den øgede skibstrafik vil give mere sediment, om det så kommer i Lumskebugen eller i Sæby, det er ikke til at vide. Cowi: Nej men modsat kan man sige, at øget skibstrafik på den nuværende havn vil give mere tilsanding, og Lumskebugten sander til, uafhængig af havneudvidelsen eller ej. Så sedimentationsproblemerne i Lumskebugen er kommet for at blive, for at blive værre, så uddybningsproblemerne vil kun blive værre for marinaen, spørgsmålet er, om havneudvidelsen gør noget værre end det er i dag, eller værre end det vil blive i de kommende år. Det der ligger derinde i dag, er fine partikler som kan hvirvles op og føres af strøm og bølger, og det giver god mening, at det er de fineste partikler der hvirvles op og lægger sig derinde. Poul: Det du siger er, at der ikke kommer gener eller ændringer, så må det jo ikke være svært for Frederikshavn Havn at give garanti for det! Preben Reinholt: Hvis vi har en viden om, at det her vil komme til at forværre forholdene for Frederikshavn Marina, så ville vi sige det. Vi ønsker ikke at komme i en situation, hvor vi kan beskyldes for at være utroværdige i det vi foretager os, og det holder ikke vand, for der er ledvogtere på sådan noget som det her. Hele VVM redegørelsen indeholder de studier som Henning fra Cowi har forsøgt at redegøre for. Jeg skal være den første til at medgive, at det er svært at forstå for menigmand. Men en ting der er fakta, er de modeller som Cowi forholder sig til, er modeller fra Dansk Hydravisk Institut, som uomtvistelig er det bedste eller også det næst bedste Institut i verden, til at belyse det her. Det er der simpelthen belæg for, så man bruger den ypperste viden man har overhovedet. Når det er sagt, så er der udarbejdet lignende studier for havnene mod nord og syd, for Standby Havn, Rønnerhavnen og for Sæby Havn. De studier ligger i VVM redegørelsen og de ligger dels ved Frederikshavn Kommune og ved Kystdirektoratet. Det sidste skal man hæfte sig ved, fordi Kystdirektoratet er om nogen eksperter i det her, de ved hvad der sker, og jeg kan forvisse jer om, at vi ikke kommer afsted med noget, som er tvivlsomt. Vi har et møde i morgen med Kystdirektoratet hvor Henning, Thomas og jeg deltager og Frederikshavn Kommune er der også. Der vil vi bringe det her på banen og vi vil faktisk bede om, at både Kommunen og Kystdirektoratet kikker på det her med særlig interesse. Så det korte og lange er, at jeg forstår jeres bekymring og vi ønsker ikke at køre jeg ned og nu vil vi bede Kystdirektoratet kikke på det med kritiske øje. Når det så er sagt, så er der et forbehold som vi må tage i det her, og det er hvad vorherre bestemmer sig for i fremtiden, det har vi ingen indflydelse på. Det er måske et dårligt argument, men får det en betydning for jer, får det også en betydning for Frederikshavn Havn. Derfor går vi jo ikke bevidst ud og skaber noget, som kan skade hverken vores naboer eller os selv. Det kan I tage for trone, at vi vil bede Kystdirektoratet og Frederikshavn Kommune om at kikke på det her. Med de eksperter de har i Kystdirektoratet, er der ikke noget der slipper igennem det nåleøje. Poul: Hvad med de skadelige stoffer som føres ud fra udledningen af spildevand og de ændrede strømforhold, som jo kan give anledning til at de også havner inde i vores havn, gør man sig nogen overvejelser, om det kan få nogen indflydelse på det problem? Preben Reinholt: Nej det har vi ikke og der kan være ændrede forhold der spiller ind. Befolkningstilvæksten selv om det ikke er det der er voldsom meget af. Men der kan være mange forhold som gør sig gældende, som nye virksomheder der udleder noget som skal gennem rensningsanlægget, det har vi ingen viden om, og det kan vi ikke have viden om. Byen bygger jo nye kloakker, b.la. har vi fået en ny afløbsledning hvor Læsø færgen ligger, for at aflede de voldsomme regnskyl, som vi jo oplever bliver mere og mere voldsomme. Det kommer ud inde ved Læsø færgen, og det er jo et tegn, på de klimatisk ændring som jo påvirker os. Jan L: Hvad med besejlingsforholdene når der etableres en ny mole i sydøstlig retning. Hvad med de gæster, som kommer til havnen og det tilbageslag der vil blive fra molen. Det bliver ikke nemt at sejle til og fra havnen i nordlige retning, når vi skal uden om den nye havn og tæt forbi den nye ind- og udsejling. Tillige vil det give problemer i syd og sydøstlig vind med tilbageslag fra den nye mole. På det oprindelige forslag til havneudvidelsen var den nye mole tegnet ind som en forlængelse af den sydlige mole mod øst nordøst, som en forlængelse af molen ved Flådestationen. I det senest forslag drejer molen mod sydøst og lukker dermed yderligere for marinaen. Preben Reinholt: De første tegninger var blot nogle streger og skitser, som vi fra havnen havde udarbejdet. Da eksperterne kom til, ændrede man molen for at undgå bølge uro fra syd og sydøst i det nye bassin. Cowi: Jeg er ikke sejler, men havnen kan vel anløbes fra syd.

Jan L: Der er indsendt forslag om at koble den nye mole på marinaens syd mole og etabler yderligere en ind- og udsejling fra havnen. Har man forholdt sig til det? Cowi: Det har været overvejet at etablere yderligere en åbning i molen ved Flådestationen, men af hensyn til risikoen for strømpåvirkning inde i det nye svaje og vende bassin, er det opgivet. Preben Reinholt: Der er modtaget forslag om en forlængelse af den nye syd mole over til marinaen, men det bliver for dyr en løsning. Henning Ewal: Når nu man er så sikker på, der ikke sker nogen nævneværdig ændring eller påvirkning af marinaen ved havneudvidelsen, må det jo ikke være noget problem at stille en garanti for, at der forsat er vanddybde ved indsejlingen til marianen! Cowi: Alle de modeller og forsøg, vi har udført, viser ikke nogen nævneværdig påvirkning, men det er svært at spå om fremtiden. Vi har et historisk materiale, og det er ikke vind fra sydøst, der kommer med sandet. Preben Reinholt: Vi kan ikke stille garantier og det er ikke Frederikshavn Havns problem at der sker tilsanding ved Frederikshavn Marina. Vi har forsøgt at redegøre for den bedste viden vi har, og vi får det efterprøvet ved Kystdirektoratet. Udtalelser mv. videregives til formanden for Frederikshavn Marina. Konklusion: Cowi mener ikke forholdene ændrer sig væsentligt efter havneudvidelsen og Frederikshavn Havn giver ingen garantier i forhold til eventuelle ændringer af forholdene. 6 Bestyrelsen ønsker en klar tilkendegivelse fra kommanditisterne om de eventuelle videre forløb. Poul: Der ligger mange uafklarede spørgsmål i denne udvidelse og der bør gives mandat til bestyrelsen til at hyre kvalificeret hjælp, rådgivende ingeniørfirma. Cowi er ikke klar i deres konklusioner og modsagde sig selv flere gang. Bestyrelsen bør arbejde videre ud fra brevet og forslaget fra december 2012. Spørgsmålet er fortsat: Hvilken sikkerhed / garanti er Frederikshavn Havn og deres rådgivere villig til at stille over for Frederikshavn Marina således at de fremtidige forhold ikke forringes. Det kan være forhold som: Øget tilsanding Bølge uro og understrøm Tilførsel af skadelige stoffer fra udledningen af renset spildevand Eventuel andre gener Farlige besejlingsforhold fra sydøst Reduktion af strømforhold Hvem er sagsbehandler hos Frederikshavn Kommune i VVM undersøgelsen?