Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet

Relaterede dokumenter
Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Om Telekat projektet. Besøg hos en patient Udstyret gav mig tryghed

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Telehomecare forskning

KOL-patienter mødes på nettet

Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier. Onsdag den 27. april 2011

Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

Patientinformation. TeleCare Nord

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Telerehabilitering af hjertepatienter

Brugerinddragelse i forskning

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

UNIK unikke løsninger for borgere med kroniske lidelser. Digital journal shared care platform

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital

Horsens På Forkant med Sundhed

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September august 2018

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord

Status på telemedicin i Danmark

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar Program for Workshop nr. 10:

Kender du din lungefunktion?

KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

Klinisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

TeleCare Nord business case mål

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

TeleCare Nord Hjertesvigt BILAGSRAPPORT 2019 DEL 5. Praktiserende læge Sygehus Patient Pårørende Kommune PATIENT OG PERSONALEFOLDERE

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

DEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle

Program for dagen : Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

DET BORGERNÆRE HOSPITAL

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Status på TeleCare Nord Anvendelse af OpenTele i Hjørring kommune

Horsens på Forkant med Sundhed

ACCESS spørgeskema dag 7

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S

Personaer af patienter

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Psykiatrisk Dialogforum

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

UPDATE Juli 2013 Udgave 01, Juli 13 UDGAVE 01, Februar Telerehabilitering af patienter med hjertesygdomme Om

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning

DET VIL VENSTRE: DET HANDLER OM DIN TRYGHED OG LIVSKVALITET VENSTRE VIL:

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om?

Telemedicin og forandringer

TELECARE NORD. Nordjysk samarbejdsprojekt om telemedicin GODE OFFENTLIGE IT-PROJEKTER 24. AUGUST 2017

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

TeleCare Nord Erfaringer med telemedicin i stor skala. Tina Archard Heide Projektchef TeleCare Nord

Kender du din lungefunktion?

Tjek temperaturen på telemedicin

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Nyhedsbrev, august 2017 Regionernes Bio- og GenomBank

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Projekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Vi hjælper din forskning og innovation på vej

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Transkript:

Udgave 02 Februar 2010 Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet Arne Dalstrøm fik konstateret KOL for tre og et halvt år siden. Umiddelbart derefter kom han på et 10 ugers hold på Sundhedscenter Aalborg, her oplevede han en markant fremgang i sit helbred, men fremgangen varede kort. Arne har for kort tid siden fået hævet sin ilttilførsel fra 1 til 2 liter i timen, fordi han har fået det værre. Det var i den forbindelse, at Arne blev tilknyttet Telekat-projektet. Som noget nyt kan patienterne, der deltager i projektet følge med i de værdier, de måler, via internettet på en såkaldt borgerportal. Derfor fik Arne, som en del af Telekat-udstyret, en bærbar computer med hjem. Computeren kan han bruge til at følge med i sine værdier. Arne synes selv, at han har haft nemt ved at lære at bruge computeren. Computeren er blevet opsat således, at han kommer direkte ind på borgerportalen, og her skal Arne kun indtaste sit brugernavn og password, hvorefter han kommer direkte ind på siden, hvor han kan se sine værdier for hhv. blodtryk, vægt, iltmætning og lungefunktion. For Arne er det især iltmætningen, han gerne vil følge med i, fordi den betyder meget for, hvordan han har det. Derudover kan han se, at han har taget 3 kg. på, mens han har været med i projektet, og det er han godt tilfreds med. Selvom Arne nu selv kan følge med, i udviklingen i de målte værdier, så vil han nødig undvære den tryghed, der ligger i, at han ved, at der også er nogle sundhedsprofessionelle, der følger med i hans værdier. Derfor tjekker Arne også om, der er nogle beskeder på borgerportalen fra de sundhedsprofessionelle, når han har målt værdierne. Om Telekat-projektet Forsknings- og innovationsprojektet TELEKAT har fokus på at udvikle nye forebyggende pleje- og behandlingsmetoder til kroniske patienter i eget hjem ved brug af telehomecareteknologi. Ved telehomecare forstås pleje- og behandling mellem borgerens hjem og sundhedsprofessionelle ved støtte af kommunikations- og informationsteknologi. Målgruppen for dette forsøg er borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse i gruppe 3 og 4. Forsøget går ud på at forebygge genindlæggelser af borgere med KOL ved at fremme hjælp til selvhjælp til rehabilitering i eget hjem. Rehabiliteringen skal ske ved at tilbyde borgere med KOL og deres pårørende at bruge telehomecareteknologi.

Nyhedsbrev 02 I dette Nyhedsbrev kan du læse om, hvordan det er gået i Telekat-projektet siden september 2009. Vi har gang i mange aktiviteter, og i det følgende vil vi give dig et indblik i Telekat-verdenen. Portal åbner for afprøvning af nye scenarier I oktober 2009 fik Bernhard Ege, udviklingsingeniør på Telekat-projektet og vores tekniske partner i projektet, KMD, en portal-løsning op at stå. Det har betydet, at vi har kunnet prøve endnu to nye scenarier af. Det ene scenarium er, at Lungemedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus kan monitorere lungepatienter i eget hjem. De værdier, som patienten måler i eget hjem, bliver sendt direkte til portalen, så både læger og sygeplejersker på sygehuset kan se de målte værdier. Patienten kan også selv se værdierne hjemmefra. Portalen giver også mulighed for, at patienten og personalet kan maile med hinanden. Det andet scenarium, som vi har startet op, er, at lungepatienter kan monitoreres fra egen læge. Den praktiserende læge kan vælge, om han vil se data på portalen eller have data sendt som en EDI-fact. Tre praktiserende læger deltager i afprøvningen. Status her i februar er, at vi prøver hjemmemonitorering af i fire scenarier samtidigt. De to øvrige scenerier er, at patienter monitoreres via hjemmesygeplejen og Sundhedscenteret Aalborg, hvor data sendes til den elektroniske omsorgsjournal CARE, som Aalborg kommunes sundhedsprofessionelle bruger. Telehomecare team holder videomøder De sundhedsprofessionelle i projektet prøver også nye teknologiske kommunikationsformer af. Det sker ved, at de fra februar holder videomøder hver måned frem til juni 2010. Mødeformen er opstået, fordi de sundhedsprofessionelle har ønsket at mødes på tværs af organisationer og faglige grænser for at udveksle viden og erfaringer om hjemmemonitorering af KOL-patienter, der deltager i projektet. Hvor mange patienter har deltaget? I øjeblikket har 48 patienter i forsøgsgruppen haft udstyret i fire måneder i hjemmet, og 47 patienter har deltaget i kontrolgruppen. Vi har 25 sæt udstyr i alt, og i øjeblikket er vi i gang med at finde Side 2

02 Nyhedsbrev patienter til det ledige udstyr. Den kliniske afprøvning slutter i Aalborg 30. Juni 2010 og begynder i Hjørring 1. September. Brugerpanel skaber resultater Brugerpanelet, som består af KOL-patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, repræsentanter fra virksomheder og forskere, har holdt i alt 6 møder a 4 timer. Formålet med møderne har været at identificere og kvalificere erkendte og ikke erkendte behov hos KOL patienter og pårørende i deres dagligliv. Målet med panelets arbejde har været at kunne udvikle ny teknologi til at dække disse behov. I panelet har vi også arbejdet med udvikling af nye metoder til, at få sat ord på hvilke behov og ønsker brugerne har. Erfaringer og resultater fra disse møder bliver formidlet på en workshop d. 27. maj 2010 på Aalborg Universitet. Som et resultat af panelets arbejde er der ved at blive udviklet en portal for KOL patienter og deres pårørende, hvor de f.eks. kan booke en motionsven, chatte med andre KOLpatienter osv. Portalen forventes at kunne tages i brug medio foråret 2010. Omverdenen er interesseret i at høre om Telekat Der er stor interesse for at høre om Telekat-projektet. Den. 26. oktober var Telekat på landsdækkende TV i DR 1 Nyhederne kl. 18.30, hvor en patient, en praktiserende læge og en forsker udtalte sig om projektets muligheder. Telekat-projektet har også været omtalt i Danske Kommuner (august 2009), Nordjyske Medier (juni 2009) og der kommer en artikel i LungeNyt i foråret 2010. I januar 2010 har Ugebladet Mandag Morgen nomineret Telekat-projektet som en innovativ velfærdsløsning, og vi har været i København og præsentere projektet for ca. 500 deltagere på Kulturkajen. Repræsentanter fra projektet har været inviteret til at give indlæg om Telekat følgende steder: Årsmøde i Dansk Selskab for Telemedicin, København (ca 160 deltagere, november 2009). Møde i brugergruppen Rambøll CARE, Vejle. (ca 175 deltagere, september 2009). Kronikker udvalget Region Nordjylland, Hjørring Sundhedscenter (december 2009). Vi har fået Oscarfilm i Aalborg til at lave hhv. en 3 og 8 minutters film om Telekat. Filmene har fået engelske undertekster, så de også kan anvendes til formidling i udlandet. Du kan se filmen enten på eller www.youtube.com, søgeordet er Telekat. Forskningsmæssigt har vi løbende samlet data i projektet, og vi har netop fået optaget en videnskabelig artikel på en international telemedicinsk konference i april 2010 i Luxembourg. I 2010 arbejder forskerne på at analysere data og skrive artikler til nationale og internationale videnskabelige tidsskrifter. Kommende aktiviteter i Telekat Telehomecareteam (videomøder): 27. Jan, 18. feb, 25. mar, 29. apr, 20. Maj & 24 Juni Workshop 1: 27. maj (program foreligger medio marts) Netværkslaboratorium i Hjørring: 26. august Workshop 2: 10. november Referencegruppe: 26. november Side 3

Nyhedsbrev 02 Træning i hjemmet Et af målene i Telekat-projektet er at undersøge, om patienter, der har KOL, kan forbedre deres helbred ved at træne i hjemmet. Nogle patienter har f.eks. fået stillet en Nintendo Wii til rådighed, som motivation til at foretage lettere træning hjemme i stuen. Derudover er det et mål i projektet at undersøge om patienterne ved at kunne følge med i sine egne værdier for hhv. blodtryk, iltmætning, lungefunktion og vægt vil blive motiveret til at træne og holde sig aktive for at forbedre deres helbred. For at undersøge om ovenstående er tilfældet, udføres der forskellige test på patienterne. Patienterne bliver testet, når de starter med at være med i projektet, og igen ca. 16 uger efter, når de ikke længere skal være med i projektet. På den måde er det muligt at undersøge, om der har været en positiv udvikling i patienternes helbred. For at kunne vurdere om udviklingen skyldes, at patienterne har haft Telekat-udstyret til rådighed, laves der også tests på KOL patienter, som ikke har Telekat-udstyret til rådighed. Patienterne opdeles således i en forsøgs- og en kontrolgruppe, hvor kontrolgruppen fungerer som sammenligningsgrundlag. Det er de samme tests, der fortages i hver gruppe og ved start og slut. Testene fortages primært at de 3 fysioterapeutstuderende, som er tilknyttet Telekat-projektet. De fysioterapeutstuderende tager ud til patienterne og tester dem i deres eget hjem. Se billede af de fysioterapeutstuderende på bagsiden af dette nyhedsbrev. Telekat Nyhedsbrevet har været med Charlotte ude at teste en patient Arne Dalstrøm har haft KOL i 3,5 år og er med i forsøgsgruppen af Telekat-projektet. Charlotte skal ud og teste ham for 2. gang. Testene består af 3 forskellige fysiske øvelser. Den første er en Rejse sætte sig test. Arne sidder på en stol og skal nu se, hvor mange gange han kan rejse sig og sætte sig igen på 30 sekunder. Armene holdes over kors foran brystet. Inden øvelsen går i gang viser Charlotte, hvordan øvelsen skal udføres. Arne når at rejse sig op 11 gange i løbet af de 30 sekunder, men det er en hård øvelse, og han bliver meget forpustet. Inden han skal i gang med den næste øvelse, holdes der derfor en pause, så Arne kan få vejret. For at den næste test skal kunne bruges til at sammenligne med, er det vigtigt, at Arne ikke er forpustet fra øvelsen før. Side 4

02 Nyhedsbrev Den 2. test er en Up & go test. Her skal Arne sidde på en stol, rejse sig og gå hen omkring en kegle 2,45 meter væk og til sidst sætte sig igen. Arne skal gøre det, så hurtigt han kan, og han har to forsøg. Da Arne har fast ilt må han holde slangen i hænderne under testen. Arnes tid er ikke så hurtig første gang. Anden gang sætter Arne til gengæld en hurtig tid, efter at Charlotte har heppet på ham. Denne test er ikke så hård som den foregående, og Arne behøver derfor ikke så lang en pause, før han skal i gang med den sidste øvelse. Den 3. og sidste test er en 2 minutters knæløft test, hvor Arne skal løfte skiftevis venstre og højre knæ så mange gange som muligt indenfor 2 minutter. Denne test er den hårdeste, og patienterne vil typisk have brug for at holde korte pauser undervejs. Da Arne tog testen for 16 uger siden, lavede han i alt 54 knæløft. Ved denne test tager Arne 30 knæløft, det er ikke så mange som sidste gang, men Arne fortæller, at han for tiden er inde i en periode, hvor han ikke har det så godt fysisk. Han føler sig således ikke på toppen. Det afspejler sig også i, at han er meget forpustet efterfølgende, og han må bruge flere minutter på at få ro i vejrtrækningen. Som det sidste skal Arne vurdere, hvor forpustet han er, på en såkaldt Borgs skala. Det betyder, at han selv skal vurdere, hvor forpustet han er på en skala fra 1 til 10. Arne vurderer, at han ligger på 8. Testene er nu overstået, og Charlotte skal videre til næste patient, mens Arne kan få ro til at komme sig. Når det nødvendige antal patienter har været med i Telekat-projektet, vil der blive analyseret på resultaterne. Side 5

Nyhedsbrev 02 Kommuner er interesserede i videreudvikling af omsorgsjournalen CARE Rambøll Informatik A/S er firmaet bag omsorgsjournalen CARE, der bruges i hjemmesygeplejen og på sundhedscenteret i Aalborg og Hjørring. I CARE kan de sundhedsprofessionelle se værdierne fra de målinger patienterne tager med deres måleudstyr i hjemmet. Det har været centralt i Telekat-projektet, at værdierne kan sendes direkte fra patientens hjem og ind i CARE, hvorefter de sundhedsprofessionelle kan se dem med det samme. Rambøll har deltaget i Telekat-projektet for at videreudvikle CARE til at kunne håndtere værdierne, der bliver sendt direkte fra Tunstall Healthcare A/S monitoren. Rambøll har gennem Telekat-projektet set en mulighed for at forbedre CARE i forhold til, hvad brugerne efterspøger. Der har været meget administration i projektet, og tre og et halvt år er lang tid at køre et projekt inden der kommer konkrete forskningsresultater, siger Allan Fonager Kristensen, Product Manager på Social og Sundhedsområdet. Det har givet anledning til eftertanke hos Allan Fonager Kristensen, og han stiller spørgsmål ved, om den tekniske udviklingsproces kunne gå hurtigere ved at lave små løbende forbedringer og teste dem i samarbejde med brugerne. Rambøll Informatik A/S har allerede nu oplevet interesse for den nye teknologi, der anvendes i Telekatprojektet, og man venter nu bare på, at de endelige resultater fra projektet foreligger. Allan Fonager Kristensen: Product Manager på Social- og sundhedsområdet, Rambøll Informatik A/S. Han er uddannet svagstrømsingeniør og var med til at udvikle CARE for 17 år siden. Rambøll beskæftiger over 8000 medarbejdere og leverer teknisk rådgivning og helhedsløsninger indenfor områderne: Byggeri og design, energi og klima, miljø og vand, industri samt IT og telekommunikation. Rambøll Informatik A/S leverer CARE omsorgsjournalen til 42 ud af landets 98 kommuner. Side 6

02 Nyhedsbrev Det er en underlig fornemmelse ikke at have Telekat-udstyret længere.. Grete Skov Andersen har igennem en længere periode været tilknyttet Telekat-projektet. Grete er KOL patient og har ad flere omgange været med til at komme med gode inputs til, hvordan Telekat-projektet skulle udvikle sig. Desuden har hun deltaget som patient i forsøgsgruppen. Siden januar har hun til gengæld ikke haft Telekat-udstyret længere. Grete udtaler, at det er en underlig fornemmelse ikke at have udstyret til rådighed længere, især savner hun den direkte kontakt med de sundhedsprofessionelle på sygehuset. Hun følte en stor tryghed ved, at der var nogen, der fulgte med i hendes værdier og dermed hendes helbred. Som følge af Gretes deltagelse i projektet har hun fået udleveret en behandlings-plan, som betyder, at hun selv kan starte med at tage Penicillin, hvis hun selv mærker optræk til fx en lungebetændelse. Det er et stort ønske fra Grete, at Telekat-udstyret engang kan blive et permanent tilbud til KOL patienter, og hun vil opfordre politikere og beslutningstagere til at prioritere telehomecare højt. Jeg har haft sygdommen i mange år, og er blevet akut syg mange gange, derfor vil det være en stor tryghed for mig at kunne have den direkte kontakt med lungemedicinsk afdeling, udtaler Grete. Billeder malet af Grete Skov Andersen. Besøg hendes galleri på www.galleri-greteskov.dk Side 7

Projektorganisationen Nyhedsbrev 02 Birthe Dinesen Projektansvarlig. Adjunkt, Ph.D., cand.scient.adm, sygeplejerske, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet Bernhard Ege Civilingeniør Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet Studentermedhjælpere Mette Jensen Stud.polyt. Tilknyttet scenariet med praktiserende Heidi K. Pedersen Stud.polyt. Tilknyttet sygehusscenariet Ulrik V. Nielsen Stine W. Jensen Stud.merc Sygeplejerskestuderende Arbejder med Måler værdier på kontrolregnskab og Besøg gruppen Nyhedsbrev Anita E. Andersen, Charlotte Lydiksen og Katrine Falck Fysioterapeutstuderende Tester patienter i eget hjem Fakta om Telekat-projektet Projektet forløber fra 2. januar 2008 til 30. juni 2011. Projektet er finansieret af Center for Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet (DKK 327.168), Erhvervs- og Byggestyrelsen (DKK 5.824.879) og ved medfinansiering fra alle samarbejdspartnere i projektet. Budget i alt DKK 9 mio. Følgende partnere deltager i projektet: Tunstall Healthcare A/S; Rambøll Informatik A/S; KMD A/S; Sundhedscenter Aalborg; Hjemmesygeplejen Vest /Centrum, IT-afdelingen, Ældre- & Handicap Forvaltningen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtigt Udvikling, Aalborg Kommune; Lungemedicinsk afdeling, Medicinsk Center Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital; Praktiserende læger i Aalborg og Hjørring Kommune; Hjemmesygeplejen Hjørring Kommune; KOL-ambulatoriet, Medicinsk Center, Sygehus Vendsyssel, Hjørring; Professionshøjskolen University College Nordjylland; Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet (AAU); Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, AAU; Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, AAU og Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Læs mere på V-CHI Sekretariat, Aalborg Universitet Partnere i projektet Side 8