NÅR SITUATIONEN OPSTÅR



Relaterede dokumenter
Assertiv kommunikation (undersøgende og respekterende)

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

Social færdigheds test.

VSH Modellen / Træner Noter: Feedback

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

Kommunikation og adfærd

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Ledelsens Dag KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Den vanskelige samtale

VEJLEDNING I DEESKALERING

Konflikter og konflikttrapper

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Velkommen. Hvad er forandring?

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

MOBNING til forældre, elever og personale

Personalevejledning. Baggrundsviden

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Emotionel intelligensanalyse

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Ekstra - Til egen læsning

Op- og nedtrappende adfærd

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

N9DZk&feature=related

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

1. december 2011 v. Britt Riber

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Bliv verdens bedste kommunikator

Indhold. Tommy Sørensen

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

DANSEN OM DEN VARME GRØD

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig. VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

Undgår du også tandlægen?

Kommunikationskursus

Tidsplan for Kommunikation

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Talerstolsoplæg. Sådan rocker du landsmødet og morgensamlingen!

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Kærlighed og selvbeskyttelse

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Den Indre mand og kvinde

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Konflikter med kunder

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut.

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Guide til mindfulness

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

Velkommen dag 3. Teammøde

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

HVAD ER VREDE? NØDVENDIG VREDE? LIVSFARE INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Når hunden er aggressiv

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Vrede - en nødvendig og en vanskelig følelse Thorshavn maj 2016

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

Coach dig selv til topresultater

Reager assertivt på kritik

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

Program for eftermiddagen

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

TR-temakursus Positionering og kommunikation

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Konfliktadfærd hos heste

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Assertionsteknik. (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig!

INDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV?

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Konflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair

Transkript:

NÅR SITUATIONEN OPSTÅR SIKKERHEDS- VAGTENS LILLE GUIDE TIL HÅNDTERING AF AGGRESSIV ADFÆRD Aggression kan generelt beskrives som et forsøg på at nedgøre, skræmme, true eller skade modparten. Når vi skal håndtere aggressive personer, må vi først vide, hvad aggression er. Aggression er en følelsesmæssig tilstand, der kan rumme forskellige typer opførsel, men når vi oplever det, er vi ikke i tvivl. Hvis vi vil håndtere situationer med aggression succesfuldt, er det vigtigt, at vi ønsker at finde en løsning og samtidig accepterer, at der i denne proces kan være risici. Både den verbale og den nonverbale kommunikation mellem aggressor og personale er vigtige faktorer i udfaldet af situationen. Aggression kan generelt beskrives som et forsøg på at nedgøre, skræmme og true modparten. Dette sker gennem råb, fornærmelser, ignorering og i værste fald fysisk vold. Disse handlinger afspejler alle aggression og skal skabe frygt, ophidselse, lidelse og bekymring hos den person, som aggressionerne er rettet mod. Når vi arbejder med aggressive personer, er det vigtigt at vurdere, hvad deres handlinger sætter i gang hos os, og hvordan vi reagerer. Typiske reaktioner er: Frygt: For personen For vores egen sikkerhed For vores egen sårbarhed For gentagelse af den aggressive adfærd Chok: Vi mister følelsesmæssig kontrol eller selvsikkerhed Vi får adrenalinreaktioner, der minder om frygt Vrede: Mod personen Mod en selv for at have ladet situationen opstå eller på grund af manglende kontrol Mod ledelsen, fordi den ikke har gjort nok for at forberede én bedre på situationen Skyld: Fordi man har ladet situationen opstå Fordi man ikke kan kontrollere situationen

Sikkerheds tips Undervurder aldrig truslen Responder ikke aggressivt, da det blot forværrer situationen Når en situation opstår, og en patient eller beboer bliver udad- fordi de ikke selv ville provokere en reaktion et fast greb vil Råb ikke ad personen reagerende, er det vigtigt, at du holder dig mentalt aktiv og næsten altid fremtvinge respons. Hans instinktive reaktion på Vend aldrig ryggen til fokuseret og ikke fastlåses i aggressionen eller vreden fra denne berøring indikerede hans reelle hensigter. Hvis han vedkommende. Du må skelne aggressivt skubbede deres hånd Forhold dig roligt og mellem, hvorvidt vreden er væk med en hurtig tal klart og tydeligt rettet mod dig som person armbevægelse, var han med stor (emotionel aggression), eller om sandsynlighed også villig til at Undgå aggressivt kropssprog den er et instrument til at opnå fordele og privilegier (instrumentel aggression). engagere sig fysisk altså slås. Men hvis han blot sendte et vredt blik og en verbal Hold afstand, hvis det er muligt Rør aldrig ved en aggressiv person Der er en metode, som du kan bruge for at finde ud af, om den aggressive person vil angribe eller blot skræmme dig. Den har været meget brugt blandt dørmænd, når de skulle vurdere kommentar, var sandsynligheden for, at han ønskede at slås, minimal. Jeg bruger selv denne metode over for truende borgere, og den virker. Hvorfor albuen? Den er det en aggressiv gæsts hensigter, sikreste valg. Her kan du bedst inden de hjalp ham ud af kontrollere armen i tilfælde af, at natklubben. persoen vil slå ud efter dig. Husk, De lagde en nænsom hånd på gæstens albue, idet de henvendte sig til ham. Nænsom, at hvis du berører en aggressiv person, er der stor risiko for en voldelig reaktion.

3 Den aggressives valg Den stærkt aggressive person har kun tre valgmuligheder. Han kan: Angribe Trække sig tilbage Gå på kompromis eller forhandle I kontakten med den aggressive person har du to effektive muligheder: Du kan udvise assertiv adfærd eller fraråde patienten at handle på sin aggression. hænder til at understrege verbale udsagn. Dette kaldes også talende hænder Smiler Til gengæld er det uheldigt og nogle gange konfliktoptrappende, hvis man: Har svært ved at fastholde sine faglige og personlige rettigheder Frivilligt opgiver at tage ansvar Indbyder til forfølgelse ved at påtage sig rollen som offer eller martyr en potentielt voldelig borger skal have sin medicin, og den omsorgsperson, der skal give medicinen, er bange for borgeren. Armen er strakt helt ud, idet medicinen gives, og kroppen holdes så langt væk fra personen som muligt. Denne type kropssprog er helt naturlig, men desværre også ofte konfliktoptrappende. Du kan i stedet understrege assertiv adfærd gennem dit kropssprog på følgende måder: Vejrtrækning Assertiv adfærd At være assertiv betyder, at man giver udtryk for sine behov, præferencer og følelser uden at true, virke truende eller føle sig truet. Det er direkte og ærlig kommunikation mellem mennesker. Assertive signaler kan være, at man: Holder øjenkontakt Nikker, når den anden person taler Udviser klare lyttesignaler Ikke skaber en barriere gennem sin gestikulation, men i stedet bruger sine Denne adfærd kalder man for submissiv eller underlegen og signaleres ved, at man: Lægger armene over kors eller holder dem op foran sig som et skjold Ler nervøst Laver synkelyde Reducerer sin øjenkontakt Gnider sig i hænderne, piller sig i håret og lignede Synker sammen i kroppen Viger bort fra den konfronterende person Dette ses ofte i situationer, hvor Træk vejret roligt og dybt. I situationer med stor nervøsitet, hvor adrenalinen raser rundt i kroppen, vil dette kunne spores tydeligt i din stemme og afsløre, at du er bange eller nervøs. Dybe vejrtrækninger kan afhjælpe dette og skjule din frygt. Øjenkontakt Hold direkte øjenkontakt og se ud på andre i stedet for at se på dig selv. Øjenkontakten vil hjælpe dig til at lytte, mens den anden person vil føle sig anerkendt. Hvis personen over for dig er truende og intimiderende, og du føler dig

udsat eller endda skræmt, er det fristende at lade blikket fare og undgå øjenkontakt. Hold øjenkontakten; et vigende blik vil afsløre din indre tilstand og give den truende person det psykiske overtag. Ansigtsudtryk Dit ansigtsudtryk skal passe til det, du siger og føler - enhver form for uoverensstemmelse vil kunne læses i dit kropssprog. Hvis du er afslappet omkring munden og kæberne, vil det fremme det assertive udtryk. Med andre ord: Lær at slappe af. Håndbevægelser Vær gerne udtryksfuld, åben og gestikulerende med hænderne, men lad være med at pille ved noget, bide negle, gnide dig i hænderne eller holde dem for munden. Det er faktisk sådan, at vi benytter os af gestikulerende håndbevægelser i mange tilfælde uden at være ØVELSE I AT FASTHOLDE ØJENKONTAKT En god teknik er at holde blikket på personens næseryg mellem øjenbrynene. Du undgår herved at se personen direkte i øjnene samtidig med, at vedkommende opfatter dit blik som fast og urokkeligt. Generelt kan man sige, at man skal udstråle og verbalisere kontrol så føler man sig i kontrol.

5 bevidste om det. I stressede situationer, fx når vi står over for en aggressiv og truende person, der er kendt for sin voldelige adfærd, låser vi ofte hænderne fast i en rigid position. Dette medvirker til, at vi stivner, hvilket fremmer oplevelsen af tvivl og handlingslammelse. I bedste fald udnytter vi ikke den fordel, som talende hænder (en teknik du kan lære på et af vores kurser i Taktisk Nødværge) kan give os. Personligt råderum Tænk på din afstand til andre. Den skal passe til situationen og føles behagelig. Vidste du, at en direkte frontal position kan virke konfronterende? Det ses tydeligt, når to mænd har set sig sure på hinanden og med faste skridt stormer frem mod hinanden. Ofte er brystkassen skudt frem, så man virker større, og vendt direkte mod modparten. Et mere neutralt kropssprog er at vende siden lidt til i en vinkel på omkring 45 grader. Et klassisk eksempel på dette kan man se inden for oktanpædagogik (et socialpædagogisk begreb), hvor en pædagog tager en utilpasset ung person ud på en køretur. Her sidder de side mod side, idet landskabet glider forbi, hvilket kan være med til at neutralisere den unges indre uro. At fraråde personen at handle Den anden mulighed i vores samtale med den aggressive person er at fraråde vedkommende at handle på sin aggression i en rolig og rationel tone. At fraråde kan gøres direkte eller indirekte (ifølge Sun Tsu - Kinesisk krigsfilosof fra år 500 f.kr. der i sit værk krigskunsten skrev, at den direkte konfrontation skaber kamp, mens den indirekte åbner for sejren). Jeg ved af erfaring, at den direkte metode ofte kan tolkes som et svaghedstegn af den aggressive person. Medmindre personalet gør patienten eller borgeren det klart, at aggressionen i sidste ende kun går ud over vedkommende selv, kan han eller hun opfatte det, som om personalet frygter konfrontationen. Personligt foretrækker jeg den indirekte facon, hvor jeg tager udgangspunkt i voldens fire faktorer som beskrevet af sikkerhedseksperten Gavin de Becker. I sin bog The Gift of fear skriver de Becker, at der skal være fire faktorer tilstede for, at en person vælger vold som udtryksform. Disse fire er: Retfærdiggørelse Personen skal kunne retfærdiggøre den voldelige handling. Jeg slår, fordi jeg selv er blevet slået fungerer ofte som undskyldning. Alternativer Den voldelige person skal ikke kunne se andre alternativer til volden eller være ligeglad med dem. Typisk vil en omsorgsgiver tilbyde andre alternativer, men den voldelige person er ligeglad volden fungerer jo fint. Konsekvens Personen skal ikke kunne se konsekvensen af sine handlinger eller være ligeglad med dem. Igen ser vi ofte, at konsekvensen af voldelige handlinger blot er, at den aggressive person får sin vilje. Den straf, der nogle gange følger med, er de vant til, og den

har ingen betydning for dem. Evne Den sidste faktor er, at personen skal tro på sin egen evne til at gennemføre volden. Dette ses tydeligt hos den personlighedsforstyrrede eller maniske borger der kun går efter de nemme ofre. Her har det ingen virkning at minde personen om alternativer eller konsekvenser af handlingen. Det kan derimod være effektivt at angribe den aggressive persons tro på egne evner. Tror vedkommende ikke på sine egne evner, bryder han sig heller ikke om den mulige konsekvens af sin adfærd og vælger helt af sig selv et alternativ. Positiv på det, inden du går videre. Bliv ikke ledt på afveje Håndter episoden så hurtigt som muligt. Folk, der venter, kan nemt koge over Gentag din besked, hvis det er nødvendigt Vid, hvad du vil sige, inden du går ind til persoen og vær kortfattede Tillad den anden at svare, inden du går videre. Giv eventuelt alternativer, fx med sætninger som Det, vi ønsker, skal ske nu, er eller Vi vil kun fortsætte, hvis du stopper din adfærd nu. Når en situation opstår, og der er en udpræget risiko for, at den resulterer i vold, er der nogle enkle og brugbare metoder til at håndtere situationen bedst muligt. Når du skal tale med den aggressive person, skal du være: Klar Vid fra starten af, hvad du vil med samtalen Kontroller eventuel vrede Korrekt Husk, at du som sikkerhedsperson har ret til at opsætte det regelsæt omkring borgeren, der er nødvendigt Udtryk dig på en voksen måde og hold en voksen- til- voksen dialog. Selvom det kan være fristende, så undgå at glide ind i forældre- til- barn dialog (transaktionsanalysen) Ærlig Over for dig selv og den aggressive person Identificer dine følelser; nogle gange opfører vi os, som om vi er sårede, hvor vi reelt er irriterede Kortfattet og præcis Referer til ét problem ad gangen og få styr

HVIS DU VIL VIDE MERE ADAPT tilbyder dig viden og færdigheder indenfor emner, der sjældent trænes af de fleste operative sikkerhedsfolk. Vores primære fokus i formidling ligger i dækker de følgende emner: - Situationsopmærksomhed - Mental Parathed - Nærkamp Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere informationer ADAPT Protection Training Academy E: contact@adapt-pta.com