Online Af Dorthe la Cour psykologer skal interessere sig for internettet som livsvilkår. der er brug for at kunne tale om internettet med psykologisk baserede teknologiske termer og for en mere strukturel tilgang til psykologisk intervention, når nye medier er en del af problemstillingen. Internetpsykologi som disciplin modelfotos: bam/scanpix - Hundreder af millioner personer bruger hver dag en pc med Windows, en internetbrowser og e-mail. På den baggrund er det fuldstændig nonsens, hvis man ikke forsøger at uddrage noget psykologi, der tager udgangspunkt i de generelle systemer. Jeg bruger en forståelse af systemerne til at tale om menneskene, for jeg er interesseret i værdien og effekten af systemerne på menneskene. Psykolog Anders Colding-Jørgensen efterlyser større interesse for og mere forskning i samspillet mellem internet og mennesker. I 1994 begyndte han at læse psykologi på Københavns Universitet, og samme år var han første gang på internettet. Siden 1997 har han rådgivet virksomheder og organisationer om teknologiske medier, og han synes i høj grad, at der mangler noget. Psykolog nyt 8 2010 3
FAKTA Baggrund - Internetpsykologi er i realiteten en bastard, for det har ikke et psykologisk fænomen såsom krise eller arbejde som sin genstand, men derimod et teknologisk fænomen. Egentlig burde det hedde forståelse af internettets betydning i udviklingspsykologien, af internettets betydning for organisationer eller internettets betydning for arbejdspsykologien, mener Anders Colding-Jørgensen. - Som konsulent har jeg oplevet en lang række reaktioner hos mennesker i relation til teknologi reaktioner, som går igen hos alle. Man kan selvfølgelig bruge en masse bagvedliggende teori om virksomheders organisering, arbejdspsykologi og så videre, men man ender altid med at skulle gå nogle omveje ad de generelle psykologier for at komme ind til det, der er kernen. Det handler ifølge Anders Colding-Jørgensen om at få folk til at forstå, hvordan de skal agere over for sig selv og hinanden, men også om at gøre psykologer i stand til at intervenere bedre, når it-systemer eller internettet er centrale i problemstillingen. Det er hans erfaring, at der er en række strukturelle forhold, som stort set altid dukker op i denne sammenhæng. - Rigtig mange konsulentvirksomheder, som arbejder med arbejdspsykologisk intervention, har stadig en meget systemisk tilgang til tingene. For dem handler det om at forstå folk nu og her. Nogle læner sig op ad coaching og vil gerne tale om lokale systemer, altså de vilkår eller forhold, der er i virksomheden eller organisationen. De vil meget nødigt tale om generelle strukturer. En virksomhed vil meget hellere have en konsulent ind, der fortæller, at medarbejderne skal lære at cope bedre, end en konsulent, der tager fat på en gennemgang af de strukturelle vilkår. - Jeg taler for, at internettet er et tydeligt eksempel på, at der er brug for en mere strukturel tilgang til psykologisk intervention, når nye medier er en del af problemstillingen. Organisationspsykologer bliver uddannet til, at intervention i virksomheder handler om dels at kigge på de lokale systemer, dels at bede folk om selv at rapportere og forstå deres problemer. Det synes jeg er dybt problematisk, påpeger Anders Colding-Jørgensen. Identitet og selvfremstilling Messenger-systemet er et eksempel på, at resultatet kan være forskelligt, afhængigt af om man alene bruger almindelig sund fornuft og arbejdspsykologi i sin tilgang, eller om man Anders Colding-Jørgensen er cand.psych. og rådgiver virksomheder og organisationer om teknologiske medier. Han er ekstern lektor i medievidenskab på IT-Universitetet og har tidligere undervist i valgfaget internetpsykologi på kandidatuddannelsen i psykologi ved Københavns Universitet. Han holder mange foredrag og blogger om internettet på virkeligheden.dk Han opfordrer psykologer til at hente viden fra international forskning. Gennem Det Kongelige Biblioteks artikelsamling er der adgang til internationale artikler. Søg på teknologi + dit fagområde (fx Facebook + personality ). inddrager internetpsykologisk viden og forskning på området. - Der er meget omkring internettet, som mange ikke er opmærksomme på. At bruge små Messenger-systemer vil nogle sikkert synes forstyrrer arbejdet rigtig meget. Undersøgelser viser imidlertid, at det er den mindst stresssende måde at få henvendelser på. På Messenger skal du ikke bruge tid på høflighedsfraser det er helt ok bare at dukke op, stille en kollega et spørgsmål og afslutningsvis lade være med at svare med andet end tak, når man får svaret. En del virksomheder har en blog, hvor medarbejderne skal fortælle om, hvad de laver. Et sådant teknologisk tiltag har, siger Anders Colding-Jørgensen, nogle meget dybere rødder ned i organisationen og i selvforståelsen og organisationens struktur og kultur, end man umiddelbart skulle tro. - At blive bedt om at blogge kan umiddelbart virke fornuftigt det kan i hvert fald være meget vanskeligt for en medarbejder at undslå sig eller at problematisere det. Men hvad betyder det egentligt, at medarbejderne skal blogge? Er det at fortælle indgående om, hvad de føler, hvad de har spist? Skal de være ambassadører for virksomheden, skal de være ærlige, strategiske, og hvor meget eller hvor lidt må de afsløre? Bliver bloggingen et problem, sker det, at medarbejderne får at vide, at de bare skal lære at prioritere deres opgaver, så de ikke bliver stressede. Det er ikke i orden. - Blogging hænger sammen med virksomhedens struktur og kultur, og der er nogle helt generelle reaktioner, som bare ikke kan løses lokalt fx når medarbejderne bliver stillet over for et krav om, at de blot skal lære at prioritere bedre. Det er vigtigt at vide, hvad der sker med medarbejderen, og at forholde sig til, om hans funktion hænger sammen med kravet om at blogge. Frem for alt skal virksomheden kunne svare på medarbejdernes spørgsmål om, hvad det vil sige at blogge, understreger internetpsykologen. 4 Psykolog nyt 8 2010
Psykolog nyt 8 2010 5
Fine, gode tiltag kan således ende med at skabe en masse frustration og dårlig samvittighed. Det er svært for lederne i en virksomhed at forstå, at en disciplin som blogging faktisk kræver, at man skal redefinere opfattelsen af, hvor grænsen går mellem intern og ekstern i virksomheden, og at man skal have en meget klar strategi for, hvad det er man vil opnå. Facebook, Myspace, Arto Hver dag tjekker halvdelen af verdens 400 mio. Facebookbrugere deres profil, og forskning i Facebook har givet vigtig viden om sociale netværk. Psykologer forstår dynamikken i en gruppe, de kan få øje på, men de bliver ifølge Anders Colding-Jørgensen usikre, når det handler om at forstå dynamikken i et mediefælleskab, som pludseligt ekskalerer. Her kan man ikke bruge de gængse teorier om gruppedynamik, for de giver ikke et resultat, der kan bruges til intervention. - Hvis man ser analytisk på sociale medier, er der en forskel på forankrede og anonyme medier. Facebook er et forankret medie, hvor man er på med sit navn og sit netværk. På et forankret medie er man meget genkendelig og dermed mere udstillet. Myspace, Arto og chat er eksempler på mere anonyme medier her er man på med et brugernavn og det netværk, som man i den forbindelse samler op. Hvis du vil lave coaching eller personlig vejledning eller rådgivning, så skal du gøre det på et anonymt medie, for ellers vil folk være meget tilbageholdende med at lukke op omkring deres svagheder. - Forankrede medier bliver en del af folks personlighed, på samme måde som deres påklædning og private hjem er det. Når vi skal forstå de forankrede medier, kan vi med stor fordel forstå dem som identitetsskabende faktorer som måder, man subjektiverer sig på. Måske snarere skal vi snarere se de forankrede medier som arenaer for identitet og selvfremstilling end som informationsøkosystemer, siger Anders Colding-Jørgensen. 6 Psykolog nyt 8 2010
Lysten til at dele Mange virksomheder ønsker, at deres medarbejdere vidensdeler. Til det formål blev der i sidste halvdel af 1990 erne udviklet systemer, som skulle fremme medarbejdernes lyst til at dele. Det blev ikke en succes, hvad Anders Colding- Jørgensen især henfører til, at systemerne var bygget på afrapportering. - Vidensdelingssystemerne var nogle underlige mastodonter, som havde den præmis, at efter at et projekt var holdt op med at være interessant for én, skulle man skrive en rapport om, hvad man havde gjort. Rapporterne blev sjældent udfærdiget med omhu, og de blev endnu sjældnere læst, så der blev skabt en hel masse dårlig samvittighed og dårlige databaser, som ingen blev klogere af, fordi det handlede om afrapportering. - Man skal ikke spørge om, hvorfor folk ikke bruger systemerne, men derimod om, hvorfor systemerne er lavet på en måde, der er i direkte modstrid med folks psykologi. Mange medarbejdere er i dag vidensarbejdere med en høj faglig stolthed og en selvbevidsthed, så vi starter med selv at definere, hvordan projektet skal se ud eller opgaven skal løses det er en del af det, vi synes er spændende. Derfor leder vi ikke efter en rapport om noget, som ikke længere er interessant. Helt anderledes er det ifølge internetpsykologen med mikroblogging, fx Twitter. Medarbejderen kan her i små overkommelige bidder fortælle om, hvad man har gang i. Når man læser en enkelt Twitter-besked, giver det ikke megen mening, men når man over tid på Twitter følger med i et forløb, får man en langt bedre forståelse af, hvad folk egentlig laver, sammenlignet med hvad store tunge systemer kan give indtryk af, fordi der skabes transparens. - Den skrivende har motivationen til at fortælle, fordi det sker lige nu, mens projektet kører, og får til gengæld både anerkendelse og hjælp til eventuelle problemer. For nogle virksomheder vil elektroniske sikkerhedsforhold ved Twitter være en udfordring, men så kan man bruge yammer. com en Intra Twitter-løsning. Megen af min rådgivning Psykolog nyt 8 2010 7
til virksomheder handler om at fortælle, hvad konsekvenserne kan være af de teknologiske valg, de træffer. Ofte vælger de teknologien, inden de ved, hvad det kræver af struktur og processer i virksomheden. Forskning viser, at en meget vigtig driver i at dele med andre ikke handler om information, men om at opnå anerkendelse og skabe en identitet. Herom siger Anders Colding-Jørgensen: - Hvis det handlede om information, så ville vi dele pornografi og artikler om sladder i Ekstra Bladet, og vi ville fortælle om vores problemer og dele fotos af vores opvask. Vi fortæller derimod om, at vi har været i Paris eller på restaurant med kæresten, gerne med foto, og vi deler artikler, der afspejler en identitet, som vi gerne vil have. Anders Colding-Jørgensen forklarer, at der kan være flere årsager til, at vi deler noget med andre eller sender noget videre til andre. Det kan være for at skabe en fordel eller værdi for den, vi sender det til, men det kan også være for at hjælpe andre til at undgå en ulempe, som fx når vi videresender virusadvarsler. Vi deler også gerne information, når det på en eller anden måde tegner den relation, vi har til en anden her har det til formål at styrke relationen. Hvis vi derimod videresender noget til mange modtagere, er det i højere grad et spørgsmål om identitet svarende til at hænge en plakat op derhjemme eller tage noget bestemt tøj på og vise, hvem jeg er lige nu. Viden om internettet som vilkår Anders Colding-Jørgensens budskab er, at jo større forståelse psykologer har for internettets betydning, desto bedre vil de kunne inddrage det i interventionen. Det kræver efter hans opfattelse både, at man i forskningsprojekter tager fat på det grundlæggende arbejde med at få større viden om psykologien på disse områder, og at psykologer i al almindelighed udviser større interesse for den viden, der allerede er på området. Han efterlyser målrettet uddannelse af psykologer på dette felt, for eksempel ved at man på bachelordelen indfører nogle tilbud, eventuelt i form af et metodefag. - Personlighedspsykologer og udviklingspsykologer burde vide noget om internettet som livsvilkår. Det kommer med de årgange, der udklækkes i de næste år, men det er lige nu, problemerne eksploderer. Jeg kan se det alene på antallet af henvendelser fra pressen, hvor jeg bliver spurgt om alt muligt, såsom om vi skal være venner på Facebook med vores chef og vores kolleger. - Med den eksisterende psykologi er der en del, man ikke får øje på. Lad være med at forklare det med lokale forhold, og vær ydmyg over for, hvor meget man kan forklare med de generelle teorier. Psykologien halter efter på dette område, og der er brug for nogle frontløbere, der går ind og tager fat. Jeg er sikker på, at der er en del, der ved en masse og har samlet nogle gode erfaringer. Gå ud og del erfaringerne, og følg op med noget forskning. Vi skal kunne tale om disse fænomener med psykologisk baserede teknologiske termer, så vi kan angribe dem direkte, understreger Anders Colding-Jørgensen. - Lad være med at arbejde uden om internettet, som om det er en sten i skoen, men klæd dig selv bedre på og tag den nye viden aktivt ind. Hav ambitionen om at mestre det nye, lige så godt som du mestrer den klassiske psykologi, lyder Anders Colding-Jørgensens anbefaling. Dorthe la Cour, freelance journalist BLOG Baggrund Hvorfor i alverden er det så, at så utroligt få offentlige og private virksomheder får nogen som helst nævneværdig værdi ud af at bruge platformen?! Det kan umiddelbart synes som en gåde eller som om alle virksomheders kommunikatører er idioter. Men kun til man ser nærmere efter. For de selv samme forretningsprocesser, som trænger til transparens og brugerinput, er også med til at modvirke, at kommunikationen kan finde sted. For hvad nytter det, at vi tager et medie i brug, som kan skabe dialog og transparens og inddrage brugere, hvis vores forretningsprocesser ellers foregår, som de gjorde for 20 eller 50 år siden? (Anders Colding-Jørgensen, blogindlæg 14. april 2010, virkeligheden.dk) 8 Psykolog nyt 8 2010