Kapitel 8. KRÆFT/CANCER



Relaterede dokumenter
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Nøgletal for kræft august 2008

Kræftepidemiologi. Figur 1

Cancerregisteret 1996

Landslægeembedets årsberetning 2016

Cancerregisteret 1995

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Kapitel 11. DØDSÅRSAGER

Kræftoverlevelse i Danmark

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Kræftoverlevelse i Danmark

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Social ulighed i kræftbehandling

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Cancerregisteret Tal og analyse

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Cancerregisteret. Tal og analyse

Social ulighed i kræftoverlevelse

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Nye Kræfttilfælde i Danmark

Cancerregisteret. Tal og analyse

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9

CANCERREGISTERET 2008

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Nye kræfttilfælde i Danmark

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

CANCERREGISTERET Tal og Analyse

Landslægeembedets årsberetning 2016

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Kapitel 6. Kræft/Cancer.

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kræftprofil: Brystkræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. URL:

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

CANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3

Overlevelse for danske kræftpatienter

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Kræftprofil: Lungekræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S. URL:

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Nøgletal for kræft oktober 2007

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Nøgletal for kræft april 2009

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Transkript:

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede; der er fortsat en usikkerhed for de sidste 2 år på grund af manglende validering, men i Embedslægeinstitutionen har vi fundet det rigtigst at offentliggøre tallene nu. Væsentlige korrektioner vil indgå i kommende årsberetninger. Antallet af kræfttilfælde i perioden 1999-2002 var 626 svarende til en rate på 272 pr 100.000 indbyggere. En stigning på 18% i forhold til raten på 231 for den forudgående 4-årsperiode, 1995-1998, Stigningen ses særlig indenfor kræftformer i lunger, tyktarm og bugspytkirtel. Der er mindre fald i antallet af livmoderhalskræft og brystkræft. Kræfttilfældene hos mænd forekommer i ældre aldersgrupper end hos kvinder. Den lave middellevetid i Grønland har indflydelse på antallet af kræfttilfælde, da befolkningen dør relativ ung, og kræfttilfælde sædvanligvis først optræder i sen alder. Lungekræft: I alt konstateredes 158 tilfælde, 104 hos mænd og 54 hos kvinder med aldersfordeling, som ses i tabel 22. Lungekræft skyldes helt overvejende tobaksrygning. 60-70% af den voksne befolkning i Grønland er rygere, hvorfor det kan forventes at antallet af lungekræft de kommende år fortsat vil stige. Selv en intensiv indsats af forebyggende karakter kan ikke ændre denne udvikling på kort sigt. Hvis antallet af rygere fortsat holder sig på et meget højt niveau vil, antallet af kræft i lungerne fortsætte med at stige de kommende 10-år. Mavekræft: Der konstateredes 28 tilfælde i perioden. Tallet er på samme niveau som i den forudgående 4- års-periode og bryder dermed en tidligere stigende tendens. Alkoholrelateret kræft: Her fandtes 14 tilfælde af leverkræft, 26 tilfælde af spiserørskræft og 33 tilfælde af kræft i bugspytkirtelen. I den foregående 4-års periode var samme tal hhv. 9, 20 og 19. Leverkræft fremkaldes også hyppigt af visse typer af Hepatitis B, en type som har vist sig almindelig i Grønland. Brystkræft: Her er konstateret 42 tilfælde mod 50. Et fald som kan være udtryk for tilfældighed, men som klart afviger fra forhold i andre lande, hvor brystkræft er et stigende problem. Brystkræft har relation til motion og hormonbehandling. I Grønland er det ikke almindeligt at yde hormonbehandling for menopausen og motion er fortsat relativt almindelig. Kræft i svælget: En i Grønland hyppigt forekommende kræftform findes svagt faldende med 22 tilfælde mod tidligere 28, heraf 14 hos mænd mod 18, og 8 hos kvinder mod 10. 47

Livmoderhalskræft: 28 tilfælde, et klart fald i forhold til 40 i foregående 4-års periode, formentlig delvist betinget af faldende infektionsbelastning, bedre genital hygiejne og det i 1998 indførte systematiske screeningsprogram. Aldersfordeling ses stærkt forskudt til de yngre aldersgrupper, hvilket er udtryk for at denne cancerform indtræffer meget tidligt i Grønland. Sygdommen synes også at blive diagnosticeret tidligt med deraf bedre behandles med helbredelse til følge. Kræft hos børn: Der konstateredes 7 tilfælde af kræft hos børn og unge i alderen 5-19 år. Videnskabelig opgørelse af Kræft i Grønland, 1973-97. Jeppe Friborg og andre læger og forskere fra Statens Serum Institut offentliggjorde en artikel i International Journal of Cancer, 1017-1022 (2003): Cancer in Greenlandic Inuit 1973-97: A Cohort Study. De havde ønsket at undersøge betydningen af den stigende vestlige livsførelse for den særlige kræft-profil i Inuit befolkningen. Undersøgelsen gennemførtes som et registerstudie med adgang til data fra Folkeregistret og Cancerregistret, der beregnedes aldersstandardiserede incidensrater for perioderne 1973-87 og 1988-97 for personer født i Grønland. Den totale kræfthyppighed steg for mænd fra 248.5 til 277.9 og for kvinder fra 269.4 til 302.2 pr 100.000 person-år. Forekomsten var stigende for lunge-, mavesæk, bryst- og coloncancer, faldende for cervixcancer. Ved sammenligning med kræftforekomst i Danmark konstateredes højere forekomst af svælg-, spytkirtel-, spiserørs-, mavesæks og cervixcancer, lavere forekomst af testikel-, blære-, prostata-, bryst- og hæmatologiske cancerformer. Stigningen af kræft i Grønland blev forårsaget af de kræftformer som er almindelige i vestlige lande. Særligt syntes stigningen af mavesækskræft hos begge køn at kunne anbefale yderligere undersøgelse heraf. Arbejdet er værdifuldt og giver en god beskrivelse af 25-års cancerudvikling i Grønland, markerer således en status, som man i fremtiden kan sammenligne ud fra. De højere rater i undersøgelsen skyldes standardiseringen og udeladelse af cancer hos personer, som ikke er født i Grønland, til forskel fra de ikke-standardiserede tal i Embedslægeinstitutionens opgørelse. En vanskelighed fremover er, om det fortsat vil være muligt at kunne opdele befolkningen i etnicitet alene udfra fødestedskriteriet. DIH og kræftbehandling: I løbet af 2003 blev DIH i stand til at hjemtage undersøgelse og behandling af flere kræfttilfælde end tidligere. Den stigende forekomst af kræft og befolkningens øgede alder vil øge efterspørgslen og behovet for diagnostik og behandling, som må forventes at ligge udenfor det grønlandske sundhedsvæsens kapacitet. Der må derfor hilses velkomment at der nu udvikles en klar prioritering for, hvilke kræftsygdomme der kan og skal behandles i Grønland, og hvilke i udlandet. Forebyggelse af kræft. Sammenfattende må det antages, at over 50% af tilfældene af kræft i Grønland er forebyggelige. Det vil sige, at antallet kan forventes at falde kraftigt, hvis den forebyggende og oplysende indsats om tobaksrygning, alkoholindtagelse og hyppige skift af seksual partner/partnerske intensiveres og dermed resulterer i nedsat antal rygere, mindre alkoholindtagelse og bedre sexual hygiejne. Rygning og alkoholindtagelse koster det grønlandske samfund dyrt! 48

Table 21 Sumiissusaa/Ukioq Diagn.gruppe/År Diagnosis/Year 1995-2002 Kræfti Kalaallit Nunaanni Kræft i Grønland, udvalgte former, 1995-2002 Cancer in Greenland, selected forms, 1995-2002 95-98 1999 2000 2001 2002 99-02 Puanni / Lunge / Lung 133 35 37 40 46 158 Inalugarsuarmi / Tyktarm / Large intestine, colon 41 17 14 10 11 52 Aqajaqqup sanilequtaani / Bugspytkirtel / Pancreas 19 5 10 11 7 33 Ivianginni / Brystkræft / Breast cancer 50 7 15 5 15 42 Illissap paavani / Livmoderhals Uterus 40 12 6 3 7 28 Aqajaqqumi / Mavesæk / Stomach 29 8 4 8 8 28 Kræftit tamarmi / Alle kræfttilfælde / All cancer cases 524 152 169 151 154 626 Table 22 1999-2002 Puakkut kræfti Kalaallit Nunaanni Lungekræft i Grønland, 1999-2002 Lung cancer in Greenland, 1999-2002 Ukiut/suiaassuseq Alder/køn/Year/Sex. Arnat/Kvinder/ Female Angutit/Mænd/ Male 35-39 0 3 3 40-44 0 4 4 45-49 1 4 5 50-54 4 10 14 55-59 7 20 27 60-64 9 18 27 65-69 18 19 37 70-74 10 14 24 75-79 3 9 12 80-84 2 3 5 Tamakk./I alt/total 54 104 158 Katillugit Total 49

Kræfti/kræft/cancer i/in Grønland 1999-2002 ukiut suiaass./på køn og alder/in agegroups 80 70 60 50 40 30 20 10 0 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ katillugit/antal/number arnat/kvinder/female angutit/mænd/male ukiut/aldersgrupper/agegroups Figur 19 1999-2002-imi illissap paavatigut kræftertut agguataarneri Aldersfordeling, livmoderhalskræft i Grønland 1999-2002 Table 23 Age distribution, cancer cervicis uteri in Greenland 1999-2002 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 6 4 7 2 2 1 3 1 1 1 Table 24 Kræftip suussusaa / Ukiut Kræftform / Alder Cancer forms / Age CNS, qaratsami/ CNS, hjernen/ CNS, brain Imiusat taqaaqqat/ Lymfesystemet/ Lymphatic system Qinerseq nuffiliortoq/ Spytkirtel/ Parotic gland 1999-2002 Kalaallit Nunaanni meeqqani kræftip suuss. agg. Kræftformer hos børn 5-19 år i Grønland, 1999-2002 Cancer forms by children aged 5-19 years old, 1999-2002 5-9 10-14 15-19 1 1 1-1 2-1 - 50

Kræfti/kræft/cancer 1999-2002 angutit/mænd/male 4% 3% 7% 7% 3 29% Figur 20 Mundhule og svælg (140-148) Fordøjelsesorganer og bughinde (150-159) Luftvejene (160-164) Mandlige kønsorg. (177-179) Urinvejene (180-181) Hud (190-191) Anden specifik lokalisation (192-197) Sek.og uspec.lokalisation (198-199) Lymfe- og bloddann. Væv (200-205) Kræfti/kræft/cancer 1999-2002 - arnat/kvinder/female 8% 2% 1% 2% 4% 28% 18% 14% 18% Figur 21 Mundhule og svælg (140-148) Fordøjelsesorganer og bughinde (150-159) Luftvejene (160-164) Brystcancer (170) Kvindelige kønsorg. (171-176) Urinvejene (180-181) Hud (190-191) Anden specifik lokalisation (192-197) Sek.og uspec.lokalisation (198-199) Lymfe- og bloddann. Væv (200-205) 51