Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen



Relaterede dokumenter
Elevers produktion af informerende tekster i udskolingen

Multimodale tekster i skole 2.0

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Multimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen,

Fokus på sprog i naturfagene i udskolingen

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Opgavedidaktik i danskfagene

Bedømmelseskriterier

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d

Det fælles og det danskfaglige

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv

MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

Bedømmelseskriterier Dansk

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Frøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Multimodalitet. Teori og analyse

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Multimodalitet. Teori og analyse

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Bedømmelseskriterier Dansk

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Klare MÅL. Dansk D/C

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

At være skabende og undersøgende med multimodalitet i skolen. Rasmus Fink Lorentzen Lektor, ph.d., VIA UC

Årsplan for dansk 7.x SJ

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Didaktisk design i dansk

Årsplan for 4.klasse i dansk

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Fagplan. Dansk E-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Årsplan engelsk 2019/ CSU

Årsplan engelsk 2017/ CU

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede. Opgavedidaktisk model. Marie Falkesgaard Slot, Jesper Bremholm og Rune Hansen

Vesthimmerlands Naturfriskole

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Growing Up Præsentation Eleven kan give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter/eleven

Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse

DET SER GODT UD! - OM DIGITAL SKRIVEDIDAKTIK. Rikke Christoffersen Denning Læsevejlederkonference

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan for dansk i 3. klasse.

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18

Fagplan. Dansk C-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker

Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

ÅRSPLAN 18/19. -Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

Novelleskrivning med IBog

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Kommunikationskursus

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse Der arbejdes med følgende materialer:

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Årsplan 7.x. dansk TG

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Førlæsning. Dias 1. Dias 2. Dias 3 Jeg har en plan. Teknologien skal sættes i spil i forhold til danskfaget så det giver mening

Fælles Mål Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl Maj Charlotte Rytter!

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Vesthimmerlands Naturfriskole

Transkript:

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter og multimodale tekster? en teoretisk ramme 3. Er skriftsprogsudfordrede elever også multimodalt udfordrede? en tekstpraksis 4. Kan man overføre tankegangen bag procesorienteret skrivning til multimodal produktion? en didaktisk praksis 5. Diskussion

Baggrunden for oplægget Nettet fanger. Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen Etnografisk inspireret metode Observation af et skriveforløb (feature/essay) og et multimodalt produktionsforløb (hjemmesider) i to 8. klasser i Aalborg Kommune. Fokus på 2x2 elever i hver klasse Empiri: videooptagelser, skærmoptagelser, elevtekster og undervisningsressourcer Teoretisk ramme: Et overordnet socialsemiotisk perspektiv hvorunder især John Hattie bidrager til feedbackdelen og Theo van Leeuwen og Gunther Kress til multimodalitetsdelen.

Gældende mål Det skrevne sprog skrive - 10 punkter om skrivning, f.eks. skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning Desuden et enkelt punkt under Sprog, litteratur og kommunikation: udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form Fælles Mål Trinmål efter 9. kl (Foreløbige) Nye mål Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede I en form, der passer til genre og situation - 6 overskrifter og i alt 36 underpunkter, f.eks. Eleven kan fremstille større multimodale produktioner

Hvad er en multimodal produktion? Dametoilet Damer

Kommunikation Vi kan ikke dele mening (tanker, forestillinger, viden, holdninger ) direkte med hinanden vi må give dem ydre, materiel form. Hertil stiller vores kultur tegn og tegnsystemer (semiotiske ressourcer) til rådighed. Eks. A siger til B: Jeg synes, du opfører dig dumt! B er ikke enig, hvilket kan udtrykkes på mange måder: 1. Det er jeg ikke enig med dig i 2. B fnyser, går ud og smækker med døren

Hvad er en modalitet? (1) En modalitet er en foreløbig fast gruppering af semiotiske ressourcer, som bruges til at kommunikere mening: Mode is a socially shaped and culturally given semiotic resource for making meaning (Kress 2010: 79) En modaliteter omfatter materielle ressourcer (tegn) og regler for deres brug Eks: Inden for modaliteten skrift findes der bl.a disse materielle ressourcer ) : - De er laver brud og pauser i skrift og reglerne for deres brug findes i grammatikken Også inden for modaliteten billede er de en materiel ressource. Her er andre regler for brug, hvoraf en væsentlig regel er nærhed mellem tegnene :-) Den yngre del af tilhørerne vil nok nøjes med disse :)

Hvad er en modalitet? (2) Ingen helt faste kategorier, men nogle mere udbredte og mere faste end andre Fælles Mål: skrift, tale, billede og lyd Eksemplerne ovenfor: farve og symbol, kropssprog, gestik og mimik

Hvilke modaliteter og hvordan én tekst? Valg af modaliteter - Ud fra kommunikativ hensigt - Ud fra de tilgængelige ressourcer - Ud fra modalitetens affordans Sammenhæng mellem modaliteter - Redundans/gentagelse - Uddybning - Modsætning

Første eksempel Kilde: Katrine Marie Guldager og Charlotte Pardi: Frøken Ignora eksploderer

Hvad skal eleverne lære om modalitet? - At alle modaliteter kommunikerer mening - At forskellige modaliteter har forskellig affordans og dermed egner sig til noget forskelligt - At vælge den/de modaliteter, der egner sig til at kommunikere det, de har på hjerte Men de skal lære det i sammenhæng med det øvrige faglige indhold

Fra skrift til multimodalitet 1 Vil eleverne fastholde deres skriftlige præstationsniveau, når de i stedet skal arbejde med multimodale tekster?

UNG I AALBORG Havnefront Shopping Events Ud i det blå Transport Havnefront Lidt om os UNG I AALBORG er en hjemmeside for dig som er ung i Aalborg. Er du lige flyttet til eller er du turist? Eller vil du bare vide noget mere om Aalborg? Så er dette det rette sted for dig! WE AALBORG AALBORG Aalborg er Nordjyllands største by og Danmarks fjerde største. 128.644 indbyggere i Aalborg UNG I AALBORG er en nyhedsside, som kan informere dig om alt lige fra Events til naturopleveler.

Forsigtige iagttagelser Omfang af multimodale tekster: Lige omfattende multimodale tekster stor forskel på længden af de skriftlige tekster Om brugen af modaliteter: De skriftsprogsstærke skriver også meget på deres hjemmesidemockup de skriftsprogsudfordrede foretrækker at kommunikere med billeder. Ingen har for alvor fået øje på talens muligheder

Fra skrift til multimodalitet 2 Kan man mon overføre skriveprocessens strukturer til multimodal produktion? evt. hvilke udfordringer?

Klassernes udfordringer i skriveprocessen For de skriftsprogsudfordrede var opgaven uklar langt hen i forløbet De skriftsprogsstærke elever brugte deres mindmap flittigt under skrivningen de udfordrede værdigede den ikke et blik Brug af skabelon til elevfeedback medførte mere feedback for de skriftsprogsudfordrede, men også mere mekaniseret Ikke muligt at følge, om feedbacken blev brugt

Forløbet af den multimodale produktionsproces Fundament Udarbejde dummy Lærerfeedback Udarbejde mockup Elevfeedback Færdiggøre mockup Præsentation

Knapt så forsigtige iagttagelser De skriftsprogsudfordrede elever og dummyen: Dummyen er et centralt værktøj både til at styre indhold, overblik og proces. Hvorfor denne forskel? Nogenlunde konsekvens og sammenhæng på overfladen (interfacen), men knapt så stort overblik over den underliggende struktur

Elevernes brug af feedback Eleverne optager kun en brøkdel af den feedback, der gives af lærerne (ca. 20 %). De skriftsprogsudfordrede hører den konkrete og opgaveorienterede og handlingsrettede feedback og ikke den, der lægger op til diskussion og undersøgelse Forsigtigt: Noget tyder på, at et spørgsmål frem for en skabelon for elevfeedback gav mere engageret samtale og mere diskussion

Elevernes viden om og begreber for multimodalitet og alle andres!! Eleverne (og lærerne og jeg!) mangler begreber, der gør det muligt at tale præcist om arbejdet med andre modaliteter end skrift dækker aktiviteten læsning f.eks. kun læsning af modaliteten skrift, eller siger man også læsning om tilegnelse af multimodale tekster?

og så tilbage til Fælles Mål om modaliteternes indbyrdes vægtning Kress mener, at de i teorien er helt ligestillede, men kan anvendes med forskellig tyngde i konkret kommunikation Fælles Mål om Fremstilling ligestiller dem, men de særlige opmærksomhedspunkter tildeler skrift en privilegeret status.

Kilder: Guldager, K. M. og Pardi, C.: Frøken Ignora eksploderer, Alinea Kress, G. R. (2010). Multimodality: A social semiotic approach to contemporary communication. London: Routledge. Fælles Mål. Dansk 2009 og nye forenklede Fælles Mål fundet på nettet