KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie
Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof Mindst 4 fællesfaglige emner Alle 3 fag skal bidrage til alle emner Historieopgave i 1. hf Ny eksamensform (Bent og Martha) Organisering af og indhold i et helt ks-forløb Synopsisvejledning KS: status og fremtiden
Kultur og samfundsfaggruppens identitet - toårigt hf, juni 2010 En faggruppe der udgøres af 3 selvstændige fag historie, religion og samfundsfag Fælles mål: at anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
Indhold Globalisering og kulturmøder Områdestudium Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv Det gode samfund (værdier og livsformer nævnt i formål og de faglige mål)
Kernestof De fællesfaglige emner behandles ud fra de tre fags kernestofområder. Fagenes kernestof skal anvendes til at opfylde de fællesfaglige mål og bidrage til at belyse forløbenes fællesfaglige problemstillinger. Kernestoffet i det enkelte fag skal således ikke gennemgås isoleret fra de fællesfaglige emner. (Råd og vink s. 10) Ingen særfaglige mål!
Slankning af kernestof i historie dansk historie og identitet hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ideologiernes kamp i det 20. århundrede forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. dansk historie og identitet hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ideologiernes kamp i det 20. århundrede forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.
Slankning af kernestof i religion kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst udvalgte sider af yderligere én religion religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering etiske eller filosofiske problemstillinger religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår såvel nutidige som bibelske tekster. islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst udvalgte sider af yderligere én religion og religionernes centrale fænomener etiske eller filosofiske problemstillinger religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
Slankning af kernestof i samfundsfag politiske ideologier demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemet politiske beslutninger og deltagelsesmuligheder identitetsdannelse og socialisation sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling økonomiske sammenhænge og styringsinstrumenter. politiske ideologier demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder identitetsdannelse og socialisation sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling økonomiske sammenhænge. (Kernestoffet i samfundsfag kan anvendes på samfundsforhold i Danmark og i andre lande)
Kultur- og samfundsfaggruppe: 3.1. Didaktiske principper Undervisningen i faggruppen gennemføres som mindst fire fællesfaglige forløb. I fællesfaglige forløb indgår alle tre fag. Undervisningen tager afsæt i konkrete og virkelighedsnære fællesfaglige problemstillinger. Der indgår særfaglige aktiviteter af kortere varighed.
Fra Vikingetid til Reformation Historie Religion Samfundsfag Fokus Religions fænomenologi Samfundstyper; Nordisk religion det traditionelle samfund Kristendom det moderne samfund katolicisme det senmoderne samfund protestantisme Overgangen fra nordisk religion til kristendom Konge, kirke og adelsmagt Grevens Fejde Reformationen Merkantilisme Fra valgkonge til arvekonge Enevælde Forholdet mellem stat, religion og individ. Det osmanniske imperium og den moderne tyrkiske stat Et samfund imellem modernitet og religion Arven fra Osmannerriget Globalisering og kulturmøder Myter og realitet i historien Islam generel intro. Islam og demokrati Tyrkiet og sekularisering Hvad er politik? Demokrati og menneskerettigheder Tyrkiet og EU Europa, islam og demokrati. Tysk identitet og selvforståelse Hovedlinjer i Europas og Tysklands historie fra kejsertid til i dag Ideologiernes kamp Weimarrepublikken Nazismen Det delte Tyskland Murens fald Jødedom generel intro. Holocaust Antisemitisme Nazisme som religion? Identitetsdannelse og socialisation Subkulturer Nynazisme Den tyske identitet og selvforståelse. USA det gode samfund? USA s historie fra 1947 2008 Borgerrettigheder, Menneskesyn, Samfundssyn, Den amerikanske Drøm, Velfærdsstaten Amerikanske værdier, inklusiv kristendom Sekularisering Abort Velfærdsmodeller og ideologier Fattigdom i USA Økonomiske sammenhænge. Den amerikanske drøm Værdier i USA
Eksempel på problemorienteret tilgang konkret og virkelighedsnær! Er islam en trussel mod Europa? Problemstillingen ridses op gennem aktuelle tekster: præster, historikere og politikere. Islam op gennem historien Islam som samfundsgrundlag Korstog Kulturmøde Den osmanniske arv Baggrundsviden og elementære forudsætninger for at klare pyramidens top!
KS - struktur Fællesfaglig introduktion til problemstillingen Samfundsfag kernestof og særfaglig tilgang Religion kernestof og særfaglige tilgang Historie kernestof og særfaglig tilgang Projekt og synopsisudarbejdelse
Hvorfra henter KS - fagene deres identitet? Basisfagsdidaktik (fagene) Etnodidaktik (eleven) Udfordringsdidaktik (samfundets problemstillinger) Eksistensdidaktik (almene eksistensvilkår/fællesmennskelige) Frede V Nielsen: Fagdidaktikkens kernefaglighed. 2004
Synopsisvejledning og træning: 1. Fra vikingetid til reformation 2. Det osmanniske Imperium og den moderne tyrkiske stat 3. Tyskland identitet og selvforståelse Studietur til Berlin 4. Det gode samfund opstille simple problemstillinger i fællesskab med læreren eller i grupper synopsispræsentation synopsistræning især med henblik på problemstillinger taksonomi arbejde med enkelte punkter fra synopsen opstille selvstændige problemstillinger ud fra 3 tekster udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis mundtlig fremlæggelse i grupper opstille selvstændige problemstillinger udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis individuel mundtlig fremlæggelse opstille selvstændige problemstillinger udarbejde en problemformulering udarbejde en synsopsis i eksempelvis eksamensgrupperne hvor problemstillingerne drøftes og problemformuleringen udarbejdes i fællesskab men synopsen udarbejdes individuelt
Historieopgaven i 1. hf Der udarbejdes i 1. hf en historieopgave. Historieopgaven har som formål at opøve kursisterne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger og herunder inddrage de faglige mål. Se bilag 2.(Del af ny skriftelighed)
Historieopgaven i 1.hf/vejledningen: Formål: Historieopgaven har som særligt formål at opøve kursisterne i skriftligt at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger og herunder inddrage de faglige mål. Endvidere har historieopgaven det generelle formål at introducere til de formalia, der knytter sig til en større skriftlig opgave, herunder kendskab til opgaveformuleringens form og krav. Den tid, der afsættes til udarbejdelsen af historieopgaven, fastsættes på den enkelte skole, dog ikke under 10 timer. Det er hensigtsmæssigt at give kursisterne mindst en ½ eller 1 skrivedag.
Planlægning af historieopgaven: Kursisterne udarbejder en historieopgave inden for gennemgåede undervisningsforløb eller fællesfaglige forløb i KS. Emnet godkendes af læreren, og opgaveformuleringen udarbejdes i tæt samarbejde med læreren. Læreren giver løbende vejledning under arbejdet med opgaven. Opgaven skal udarbejdes i slutningen af det første år. Tilbagelevering: Opgaven skal være kommenteret og leveret tilbage til kursisten inden sidste undervisningsdag. Opgaven kan gøres til genstand for karaktergivning. Omfang: Historieopgaven skal have et omfang svarende til max 8 A4- sider med 1½ linjeafstand plus eventuelle bilag.
Vejen til et vellykket KS - samarbejde er struktur: Overordnet planlægning fra skolernes side Enighed om fællesfaglige emner Inddragelse af alle tre fags kernefaglighed i de fællesfaglige emner Progression i stof, arbejdsformer og produktkrav Det øger mulighederne for at sætte fokus på kursisternes medindflydelse og overfaglige kompetencer
KS er skabt til fremtiden! KS er, når det er planlagt og veltilrettelagt, en stor gevinst for kursisterne. Det er min bestemte opfattelse at gennem KS finder kursisterne identitet og udvikler myndighed. De epoketypiske problemstillinger, som kommer i spil i et 2-årigt KS-forløb, øger deres evne til selvrefleksion og styrker deres studiekompetence. KS er med til at sikre HF-profilen.