1 Urup Kirke Søndag d. 15. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække Salmer DDS 192: Hil dig, Frelser og Forsoner! DDS 520: Du, som freden mig forkynder DDS 70: Du kom til vor runde jord - - - DDS 49: Ingen er så tryg i fare Altergang DDS 471: O, glædelig dag DDS 266: Mægtigste Kriste Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 2 Epistel: 1 Pet 3,18-22 Prædiketekst: Matt 3,13-17
2 Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde:»jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«men Jesus svarede ham:»lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.«så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene:»det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«prædiken Hvorfor holder vi egentlig fastelavn? Jo, det kan børnene hurtigt svare på: For at slå katten af tønden, for at spise fastelavnsboller, for at gå rundt med fastelavnsris og få nogle penge eller slik i lommerne. Ja, det hører alt sammen med til fastelavn, og det ligger noget i navnet. Fastelavn kommer af tysk: Vaselabend, der kommer af udsagnsordet vaseln : At lave løjer plus navneordet Abend : Aften. Ordret betyder Vaselabend eller fastelavn derfor den aften, hvor der laves løjer, balladeaften. I gamle dage red karlene på gårdene rundt til hinanden for at drikke dram, lave løjer og slå katten en rigtig kat af tønden. Dagen i dag hed flæskesøndag og i morgen flæskemandag, fordi man udnyttede de sidste muligheder for at spise masser af kød inden fasten. Nu om dage er festen heldigvis mere afdæmpet, det er blevet til dag balladedag, kan vi kalde den og børnene er i fokus med sjov og skæg. Har fastelavn så noget med kirke og Gud at gøre? Ja, i høj grad. Fastelavn er en festdag forud for den lange periode, hvor man faster og derfor giver afkald. Jesu dåb, som vi hørte om, var en stor dag, hvor Helligånden dalede ned over ham, og Guds røst lød fra himlene:»det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«umiddelbart efter drives Jesus af Helligånden ud i ørkenen for at fristes af Satan, som vi skal høre om næste søndag. Derefter kommer kampen mod dæmonerne og Satan selv, mod mennesker, der vil føre Jesus ud fra lidelsens vej osv. Gennem hele fasten ser vi Jesus gennemlide vores lidelser.
3 Jesus går efter dåben ind i den lidelse, der fører frem mod påsken, og fastens mening er, at vi på en måde skal gennemleve det i fasten sammen med Jesus. Kan det lade sig gøre? Ja, man kan godt gennemleve en lidelse med en anden. Hvis man fx har et menneske tæt på, som lider af en alvorlig sygdom eller rammes af sorg over et menneske, som er død, så kan man næsten føle lidelserne og på den måde gennemleve sygdommen med det andet menneske. Det er sådan, vi skal følge Jesus i fasten. Derfor har fasten en helt praktisk side, som vi hver især kan overveje, nemlig hvad vi i fastetiden vil særligt prioritere eller give afkald på for at fokusere på det, Jesus har gjort for at frelse os. Denne praktiske side vil jeg gøre lidt ud af. Jeg vil faktisk opfordre til, at du i dit lønkammer med Gud overvejer og tilrettelægger din fastetid. Ingen andre behøver vide noget om det, for faste er ikke noget, vi skal skilte med, siger Jesus. Når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Der er løn for faste det skal jeg komme tilbage til. Faste kan være regulært afkald på mad, vin, kaffe, Facebook, rygning, TV-et, avislæsning. Afkald på bøn kan jeg ikke anbefale, for bøn er netop godt at sætte i stedet for det, du giver afkald på. Ellers kan man sætte bibellæsning i stedet eller en af de gode fastebøger, som findes på markedet, fx denne: Se, hvor nu Jesus træder, som har meditationer over Markusevangeliet fra askeonsdag, dvs. nu på onsdag, til påskedag. Skal man faste? Ifølge luthersk teologi er fasten ikke nødvendig. Det var den i den gamle pagt. Da var det hele sat i system, og man fulgte de foreskrevne regler fra Mosebøgerne, og sådan var det stadig på Jesu tid. Men Jesus gør op med det og siger: Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er hos dem? Faste kan endda være skadelig, nemlig hvis man tror, at man faste er en frelsesbetingelse eller forbedrer mine chancer på dommens dag. På den dag gælder kun ét: At Jesus er blevet min frelser gennem dåb og tro, og at hans død på korset derfor bliver min retfærdighed. Vi
4 hørte fra lektien: Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham. Ja, evig lykkelig og salig er det menneske om man har fastet meget eller lidt! Vi skal altså ikke faste for Guds skyld, men for vores egen. Ved at fokusere på Jesu kamp for os og til sidst hans død på korset, åbner evangeliet sig tydeligere for os, og vi ser mere af Guds kærlighed til os. Lønnen for at faste, som Jesus taler om, er ikke frelsen, men at Jesu gerning kommer til at stråle klarere og stærkere for os, og vi fyldes af tanken om, hvilken kærlighed vi får i Jesus. Og hvem vil ikke gerne have denne løn? Det er min egen erfaring med faste, selv om jeg ikke kan bryste mig af at være meget erfaren med det. Påske bliver ganske enkelt en større højtid. Det med at slå katten af tønden er ikke en kristen tradition, men stammer fra middelalderens overtro. Katten i tønden skulle slås ud, fordi den repræsenterede det onde. Man tænkte, at man ved at slå katten i tønden ihjel kunne slippe af med alt det onde i og omkring en. Hjalp det så? Nej, det var en dårlig strategi, for det onde kan ikke lægges over på andre, og da slet ikke over på en uskyldig kat. Det onde findes i os mennesker og vi er de skyldige, som skal have renset det onde væk fra OS. Det sker ikke ved en kat, men ved noget helt andet og her åbner der sig en evangelisk pointe, som vi kan tænke på, når vi i eftermiddag slår katten af tønden. Det har med Jesu dåb at gøre. Hvorfor skulle Jesus overhovedet døbes? Eller skulle Hvorfor ville han døbes? For det var helt tydeligt hans egen beslutning og noget, han skulle overtale Johannes Døberen til.»jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«, sagde Johannes. Johannes så, hvem Jesus var og så, at Jesus ikke havde brug for dåben, for han var som biologisk søn af Gud, født uden synd af en jomfru, og han havde ikke gjort synd, selv om han var 30 år gammel. Modsat os, som bliver født i synd og med ryggen til Gud. David bekender i Sl 51: I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig. Vi skal døbes, fordi Gud har sagt, at dåben er nødvendig for at komme ind i Guds rige, få
5 syndernes forladelse, blive knyttet til den korsfæstede Jesus Kristus, og få Gud som far. Alt dette sker i dåben. Jo, vi skal døbes, og dåben er den største gave vi nogensinde får af Gud. En gave, som han aldrig trækker tilbage. Men alt det, vi får, havde Jesus jo i forvejen! Han var Guds søn, han var ren og retfærdig. Hvorfor ville Jesus døbes? Jesus siger det selv i to korte sætninger til Johannes Døberen: Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed. Vi kan godt sige, at med dåben i Jordanfloden gjorde Jesus sig til katten i tønden. Jo, for ideen med katten i tønden var, at den skulle symbolisere alt det onde, som skulle slås ihjel. Det var som om, katten blev det ondeste dyr i verden, og at man ved at tage livet af den, tog livet af det onde. Sådan er det med Jesus han er bare ikke et billede på det onde, for med ham skete det virkeligt! Ved dåben gik Jesus gik ind på den vej, hvor han skulle tage vores synd og skyld på sig. Han tog al vores ondskab på sig og satte kursen mod Golgata, hvor han i grusom og ulidelig smerte skulle gennemleve al verdens synd og skyld. Gud placerede al verdens synd til alle tider og på alle steder på ham og knuste ham. Gud slog katten af tønden, er måske nok en plat måde at udtrykke forsoningens mysterium på, men det fortæller meget godt, hvad der skete på korset. I epistlen lød det sådan her: Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Epistlen fortæller på et af de få steder i Bibelen, hvad nedfaret til Dødsriget betyder. Hvad lavede Jesus mellem Langfredag og Påskedag? Jo, der står, at Kristus gik til de ånder, der var i fængsel, nemlig de ulydige fra Noas dage, og prædikede for dem. Også de skulle høre, at sejren var vundet, og at de i stedet for være ulydige skulle have troet på Gud. Jo, for nu var der betalt for synd! Hvilke synder gælder det? Vores synder her og nu. Vi kan helt konkret bekende vores synder for Gud og modtage tilgivelse hos ham. Hvor mange synder drejer det
6 sig om? Alt det forkerte, du nogensinde har gjort og nogensinde vil komme til at gøre, bar Jesus på korset. Alt! Så dyb og uendelig er nåden, som Jesus har vundet. Og når Jesus tager vores skyld, så kan han også give os sin retfærdighed. Han sørger ikke bare for, at der er balance i vores synderegnskab, så vi lige kommer op på et 0, men han giver os også sin retfærdighed. Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed. Det var stort, at Jesus lod sig døbe. Man kan godt sige, at Jesus tog en maske på, da han levede på jorden. Han var Gud og havde Guds skikkelse, men han gav afkald på det, som Filipperbrevet siger, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Sådan så Guds maske ud værre end nogen af de dødsmasker, der findes i dag, som ellers ser slemme nok ud. Lad os se den maske her i fastetiden. Brug fastetiden viist! Brug den på at se mere af, hvad Jesus gik igennem for vores skyld! Amen!