Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk
3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i høj grad små og mellemstore virksomheder (SMV ere), fra hvem væksten i de kommende år skal skabes Vi husker, at der også skal være en sammenhæng mellem erhvervsliv-uddannelsesinstitutioner-kommune 2
Klyngedannelse Formålet med Klyngersamarbejde Formålet med klynger og innovationsnetværk er at styrke innovation, vækst og produktivitet i virksomheder, særligt i små og mellemstore virksomheder og særligt gennem samarbejde virksomhederne i mellem og med vidensinstitutioner. Hvilke aktiviteter gennemfører klynger? Grundlæggende er der fem hovedkategorier af aktiviteter i klyngerne: 1) Matchmaking og videndeling (fx workshops og faglige netværk) 2) Konkrete samarbejdsprojekter (fx innovationsprojekter med vidensinstitutioner), kompetenceudvikling (fx kurser og sparring) 3) Formidling (fx konferencer og seminarer) 4) Internationalisering (fx samarbejde med udenlandske klynger og vidensinstitutioner)
Klyngedannelse Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk Klynger skaber innovation Ny, relevant viden, fx om markeds- eller teknologiske trends, styrkede kompetencer inden for markeds-, proces eller produktudvikling, kompetenceudvikling medarbejderne og styrket samarbejdskompetencer med forskere eller udenlandske partnere Klynger skaber i høj grad effekter for de mindre virksomheder Klyngenetværkene skaber reelt effekter i næsten seks gange så mange små virksomheder som store. Til sammenligning viser Danmarks Statistik, at andelen af innovative virksomheder er næsten dobbelt så høj for store virksomheder end for små. Det viser, at klyngerne har fokus på små virksomheders behov Klynger medvirker både til produkt- og procesudvikling - men mest produktudvikling Begge dele er essentielle for virksomhedernes konkurrenceevne, men nye produkter, services og løsninger er i høj grad afgørende for fremtidige vækstmuligheder Samarbejdsprojekter med vidensinstitutioner skaber de største effekter Samarbejde med vidensinstitutioner betydning for virksomhederne. Dels udgør de i sig selv en kilde til ny viden og udvikling af virksomhedens innovationskompetencer Klyngerne skaber øget samarbejde Virksomhederne har et omfattende samarbejde med forskellige aktører gennem klyngerne, særligt med andre virksomheder og vidensinstitutioner Klynger giver øget synlighed Klyngesamarbejde medvirker til at øge virksomhedernes synlighed overfor omverdenen, bl.a. gennem fælles branding af klyngevirksomhederne såvel i Danmark som internationalt Øget internationalisering Understøtter især små- og mellemstore virksomheder med at styrke de internationale aktiviteter
Investeringsstrategi Hvorfor en investeringsstrategi? - Målrette arbejdet med erhvervsfremme, udvikling og vækst - Målrette kommunens egen anlægsstrategi mhp. at målrette investeringer - Målrette dialogen med iværksættere og virksomheder om konkrete og målrettede aktiviteter, fx smart city løsninger, da investeringer alene er baseret på konkrete projekter og ofte også innovation i udviklingsprojekter Hvad skal vi vide? - Hvilke investeringer gør Ballerups virksomheder over de næste år Hvilke kommunale investeringer er besluttet over de næste år: Digitaliseringsprojekter Anlægsprojekter Fremtidige investeringer Er der investeringer, der vil gavne erhvervslivet, som vi bør se på? Tiltrækning af virksomheder Øgede investeringer Tæt samspil mellem kommune, virksomheder og universitet 5
Væksthuset om vækstiværksættere En vækstiværksætter er statistik set defineret som en nyetableret virksomhed, der inden for de første to år har mindst 10 ansatte, og som i de efterfølgende tre år har haft en årlig gennemsnitlig vækst på mindst 20 pct. i antallet af ansatte [1]. Tidligere blev der også stillet krav om vækst i omsætningen, men grundet problemer med at skaffe internationale sammenlignelige data er man gået bort fra omsætningskravet. 6
Der er ikke nok vækstiværksættere i Danmark. Men det kan ændres med en mere målrettet erhvervsservice, viser REG LABs analyse. Danskerne er gode til at starte virksomheder. Mens de er ikke særligt gode til at få dem til at vokse som i Sverige og Finland, hvor der er langt flere vækstiværksættere end i Danmark. En af årsagerne er, at erhvervsservicen mangler tiltag målrettet eliten af virksomheder. Udover basisrådgivningen viser REG LABs analyse, at ydelser som Idémodning, inkubatorer, mentorer og vækstpakker spiler en vigtig rolle for vækstiværksættere. En anden udfordring er strukturen i erhvervsservicesystemet. En stor del af REG LABs medlemmer peger på at følgende elementer skal være afklarede og velfungerende: - No wrong door: Uanset hvor virksomheden henvender sig skal en rådgiver hjælpe med at give et overblik over mulighederne i erhvervsservicesystemet i regionen. - Samarbejde og arbejdsdeling i erhvervsservicesystemet: Hvem løfter hvilke opgaver? Og hvordan udvikler vi et fælles regionalt fodslag om at løfte opgaverne? - Fremtidig organisering af erhvervsservice: Hvordan finansieres opgaverne? Hvilke enheder skal etableres eller udvikles? 7
Iværksætterområdet Vækstiværksættere Vækster allerede med ca. 20 % pr. år Ønske om vækst Den rette forretningsmæssige tilgang Mulighed for vækstrådgivning Anbefales af Det Rådgivende Erhvervspanel Iværksættere uden vækstønsker Har det godt med at være alene Løser mindre selvstændige opgaver Ønsker ikke ansatte Iværksætteri for ledige Kurser for ledige iværksættere Initiativer for kontorfællesskaber for ledige 8