Side 1 af 7 Søg (/) Klage klage/) Lovområder lovomraader/) Afgørelser afgoerelser/) Til myndighed til-myndighed/) Om nævnet om-naevnet/) Du er her: Forside ) / Afgørelser afgoerelser/) / Naturklagenævnets tidligere afgørelser - NKO afgoerelser/naturklagenaevnets-tidligere-afgoerelser-nko/) / Naturklagenævnet orienterer - NKO (http://nmkn.dk/afgoerelser/naturklagenaevnets-tidligere-afgoerelser-nko/naturklagenaevnet-orienterer-nko/) / 2003 (http://nmkn.dk/afgoerelser/naturklagenaevnets-tidligere-afgoerelser-nko/naturklagenaevnet-orienterer-nko/2003/) / Nko 264 Afgørelser afgoe relser/) Nr. 264, februar 2003 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER NoMO - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer afgoere lser/nomo-natur-ogmiljoeklagenaevnetorienterer/) Miljøklagenævnets tidligere afgørelser afgoere lser/miljoeklagenaevnetstidligere-afgoerelser/) Naturklagenævnets tidligere afgørelser - NKO afgoere lser/naturklagenaevnetstidligere-afgoerelser-nko/) Naturklagenævnet orienterer - NKO (http://nmkn.dk/afgoerelser /naturklagenaevnetstidligere-afgoerelsernko/naturklagenaevnetorienterer-nko/) Fredningsafgørelser (http://nmkn.dk/afgoerelser /naturklagenaevnetstidligere-afgoerelsernko/fredningsafgoerelser/) ISSN 0909-1882 Arkitektoniske krav i sager om opførelse af boliger i det åbne land. I det følgende er refereret 4 sager som belyser Naturklagenævnets praksis med hensyn til at stille krav om en bestemt bygningsmæssig udformning i forbindelse med tilladelser til byggeri i det åbne land. Det drejer sig fortrinsvis om landzonetilladelser. I store træk, og med forbehold for udfaldet af den konkrete vurdering, kan nævnets praksis resumeres således: Bygningsmæssig censur kommer normalt kun på tale, når byggeriet ønskes opført i et særligt beskyttet landskabsområde, navnlig områder, som i regionplanen er udpeget som særligt beskyttelsesværdige, og hvor regionplanen samtidig stiller krav om, at byggeri skal tilpasses landskabet evt. med nærmere angivne krav til udformningen. Hvis området er naturfredet, vil der typisk i fredningskendelsen være fastsat krav til eventuelt nybyggeri, der selvsagt må administreres i overensstemmelse med fredningens formål. Byggeri inden for strandbeskyttelseslinien undergives traditionelt en ret skrap censur. Praksis er lidt mere lempelig ved byggeri inden for naturbeskyttelseslovens øvrige beskyttelseslinier. Uden for de særlige beskyttelsesområder bør der kun i særlige tilfælde stilles krav om en bestemt arkitektonisk udformning. Der bortses fra områder, hvor der ifølge lokalplan gælder særlige krav. Kravene til byggeriets udformning afhænger af de konkrete forhold og varierer fra enkle, objektivt prægede krav om størrelse (etageantal og bebygget areal) til mere specifikke krav om en bestemt udformning eller byggestil f.eks. svarende til den traditionelle byggeskik på egnen. Som baggrund for opstilling af krav til byggeriets udformning indgår det almindelige synspunkt, at hvis der undtagelsesvist gives tilladelse til byggeri i beskyttet område, anses det for rimeligt, at bygherren som modydelse præsterer et byggeri, der i vidt omfang tager hensyn til natur- og landskabsinteresserne i området. Heraf følger også, at der bør være en form for proportionalitet mellem på den ene side tilladelsens særlige/undtagelsesvise karakter og på den anden side graden af bygningsmæssig censur.
Side 2 af 7 Naturklagenævnets praksis er primært udtryk for et ønske om, at byggeriet indpasses i landskabet. Det udelukker ikke anvendelse af nutidigt formsprog og moderne materialer. Afgørende er, at byggeriet ved sin placering, proportioner og fremtoningspræg føjer sig ind i landskabet på en harmonisk måde. A. Århus Amt havde meddelt afslag på landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus på en nedlagt landbrugsejendom i et område, der i regionplanen var udlagt til jordbrugsområde landbrug. Det eksisterende stuehus på 150 m², der var opført i 1881, skulle nedrives. I stedet ønskedes opført et arkitekttegnet kvadratisk træhus på 162 m² i 2 etager med høj kælder. Det ansøgte hus var 8,4 m højt og med en taghældning på 30 grader med henblik på senere montering af solfangere. Amtet havde vurderet, at det eksisterende hus var i meget dårlig stand uden dog at have karakter af en ruin. Amtet meddelte afslag til det nye hus med henvisning til, at huset var for fremmedartet, og at det ville virke meget dominerende i det åbne landskab med vidt udsyn. Det fremgik af amtets afgørelse, at man ville se positivt på en ansøgning om opførelse af et hus i en stil mere i overensstemmelse med byggeskikken på landet, hvilket ville sige et længehus i højst 1½ etage med symmetrisk saddeltag med 45 graders taghældning. Amtets afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet af ansøgeren og kommunen. Det var i klagerne navnlig anført, at nyt byggeri i landzone bør afspejle udviklingen i samfundet, samt at der ikke var specielle landskabs- eller fredningsmæssige interesser at varetage det ansøgte sted Naturklagenævnet udtalte: " Efter planlovens 35, stk. 1, kræver opførelse af ny bebyggelse i landzone tilladelse fra landzonemyndigheden. Den konkrete afgørelse træffes på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår bl.a. overvejelser af, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Opførelse af et helt nyt hus til erstatning af et eksisterende kræver landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1... I forbindelse med en landzonetilladelse kan der stilles vilkår om bl.a. husets placering og udformning, herunder om størrelsen og højden, og om materiale- og farvevalg. Efter Naturklagenævnets praksis gives der normalt tilladelse til at opføre et nyt helårshus på en ejendom, der er beboet eller som har været beboet inden for de seneste år, forudsat som ved til- og ombygning - at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning. Det eksisterende hus er efter Naturklagenævnets opfattelse i en sådan stand, at det uden landzonetilladelse ville kunne til- eller ombygges - uden at der ville kunne stilles vilkår om udformningen - forudsat det samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m². I sager om genopførelse eller til- og ombygning af huse i det åbne land, har Naturklagenævnet i nogle tilfælde meddelt afslag til et konkret byggeprojekt eller stillet vilkår for at sikre, at den hidtidige bebyggelses karakter kunne fastholdes i overensstemmelse med den lokale byggeskik. Naturklagenævnet er dog af den opfattelse, at det er begrænset, hvor meget censur, der skal være over for byggestilen for huse i det åbne land, idet der må være et spillerum for individuelle ønsker. Naturklagenævnet finder, at det ansøgte byggeri ikke vil virke meget dominerende i landskabet. Da ejendommen desuden ligger i et jordbrugsområde, og ikke i et område, der er udpeget i regionplanen som særligt beskyttelsesværdigt, som fx et område af særlig landskabelig interesse eller et naturområde, finder Naturklagenævnet, at det ansøgte hus godt vil kunne indpasses i landskabet på det ansøgte sted." Naturklagenævnet ændrede herefter amtets afslag til en tilladelse.
Side 3 af 7 (Afgørelse af 20. oktober 2000, j.nr. 97-31/700-0278). B. Nordjyllands Amt havde meddelt landzonetilladelse og dispensation fra å-beskyttelseslinien til opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom i Voldsted. Ejendommen grænsede op til Lindenborg Å i et område, der i regionplanen var udpeget som regionalt naturområde. Det fremgik af regionplanen, at der indenfor regionale naturområder som hovedregel ikke måtte opføres byggeri uden direkte tilknytning til områdets regionale interesser, samt at der ved ændret arealanvendelse skulle tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne. På ejendommen fandtes et stuehus med ca. 70 m² bebygget areal opført i 1928 samt driftsbygninger på ca. 600 m². Det nye stuehus på 266 m² i to etager ønskedes placeret ca. 38 m fra og ca. 8 m højere end de eksisterende bygninger begrundet i gener med overfladevand i niveauet for det eksisterende stuehus. Det ansøgte stuehus var placeret i stort set samme afstand fra Lindenborg Å, som det eksisterende, d.v.s. ca. 120 m. Ansøger ville nedrive det eksisterende stuehus og bevare driftsbygningerne. Amtet havde vurderet, at den samlede bebyggelse på ejendommen ville komme til at udgøre en funktionel og visuel helhed. Afgørelsen blev påklaget af en nabo samt Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet for Nordjyllands Amt. Det var i klagerne navnlig anført, at tilladelsen var i strid med regionplanen, og at huset i to etager ville fremtræde særdeles markant i landskabet omkring åen. Naturklagenævnets sekretariat besigtigede ejendommen. Naturklagenævnet udtalte: "Efter planlovens 36, stk. 1, nr. 9, kræver til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede areal ikke overstiger 250 m², ikke landzonetilladelse efter 35. Efter praksis kræves der ikke tilladelse til udskiftning af et stuehus på en landbrugsejendom, hvis det nye hus placeres samme sted som det eksisterende eller i umiddelbar tilknytning til de øvrige bygninger på ejendommen. Den ansøgte bygning er på 266 m² og ønskes placeret uden umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen og med en anden udformning end det gamle stuehus. Det nye hus er udformet i nutidig villaarkitektur og fremtræder for en del som et to-etages hus. Der er tale om en landbrugsejendom, som bebos af ejeren, og uanset at nogle arealer er bortforpagtet, vil et eksisterende stuehus kunne erstattes med et andet, når det har vist sig, at istandsættelse af det eksisterende hus til nutidig boligstandard næppe vil kunne lade sig gøre. Ved vurdering af en ansøgning om placering af et nyt stuehus uden for ejendommens eksisterende bebyggelsesarealer lægger nævnet ved det konkrete skøn navnlig vægt på de landskabelige værdier i området og på bebyggelsens udformning. Nævnet kan tilslutte sig amtets afgørelse om, at det nye stuehus efter omstændighederne kan placeres i nogen afstand fra den hidtidige bebyggelse og i et højere terrænniveau, som angivet i amtets afgørelse. Nævnet kan også tilslutte sig størrelsen af det nye hus på 266 m² bruttoetageareal. Et flertal.. af nævnets medlemmer finder imidlertid, at beliggenheden i et særligt beskyttet område (regionlat naturområde) og den markante placering i forhold til åbeskyttelseslinien tilsiger, at huset i højere grad tilpasses landskabet, navnlig ved, at det kun opføres i ét plan, eventuelt med udnyttet tagetage." Nævnet afslog herefter tilladelse til byggeriet i den ansøgte udformning. Mindretal på 3 ud af 10 medlemmer. (Afgørelse af 20. december 2002, j.nr. 97-132/800-0049)
Side 4 af 7 C. Århus Amt havde meddelt tilladelse til opførelse af et helårshus på 282 m² og et udhus på 112 m² på en ca. 35 ha stor skovejendom i Søholt Plantage ved Ulstrup Ådal. I regionplanen var området udlagt som jordbrugsområde (skov) og som et område med særlige landskabelige interesser. Der var på ejendommen en eksisterende bygning opført i 1850, som bestod af 67 m² beboelse og 21 m² udhus. Ifølge oplysninger fra kommunen var værdien af beboelsesdelen i det eksisterende hus i 2001 vurderet til 105.500 kr. og udhuset til 31.500 kr. Huset, der lå for foden af en bakke, var sidst beboet i 1976 og af de nuværende ejere i perioden 1. juni 23. december 1998. Amtets tilladelse var meddelt på vilkår om en maksimal byggehøjde på 8,5 m samt at hus og udhus skulle holdes i mørke jordfarver. Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og gjorde blandt andet gældende, at der ikke havde været lovlig helårsbeboelse på ejendommen i en lang årrække. Ansøgningen burde derfor behandles som en ansøgning om opførelse af ny bebyggelse. Foreningen gjorde endvidere gældende, at bebyggelsen på det fredskovspligtige areal var i strid med regionplanen, og at størrelsen af det nye byggeri ikke stod i forhold til den eksisterende bygnings areal. Naturklagenævnets sekretariat besigtigede ejendommen. Naturklagenævnet udtalte herefter: " Efter Naturklagenævnets praksis gives der normalt tilladelse til at opføre et nyt helårshus på en ejendom, der er beboet eller som har været beboet inden for de seneste år, forudsat, at den eksisterende beboelsesbygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning. Det er endvidere en forudsætning, at det nye hus opføres med nogenlunde samme størrelse og beliggenhed som det gamle hus. Det fremgår af fotomaterialet og amtets oplysninger, at huset er i ringe stand. Naturklagenævnet finder efter det oplyste, herunder om bygningsværdien for beboelseshuset, at måtte lægge til grund, at der ikke er tale om nogen værdiløs ruin, og at ejeren således har ret til at istandsætte huset og anvende det som helårsbolig. Der er herved også taget hensyn til den faktiske anvendelse af huset som bolig i en periode i 1998. Opførelse af et helt nyt hus til erstatning for det eksisterende hus kræver selvstændig tilladelse efter planlovens 35. Hvis det nye hus ønskes opført med en anden placering, størrelse og udformning end det gamle hus beror en tilladelse efter Naturklagenævnets praksis på et konkret skøn, hvorved der navnlig lægges vægt på de landskabelige værdier i området. Ejendommen ligger midt i en skov i et område, hvor der ifølge regionplanen er særlige landskabelige interesser, og hvor nybyggeri skal udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Et flertal. af Naturklagenævnets medlemmer finder, at det ansøgte byggeri dels ved sin størrelse dels ved sin arkitektoniske udformning vil virke som et markant og fremmedartet byggeri på stedet. Disse medlemmer finder derfor ikke, at byggeriet er udformet med særlig hensyntagen til landskabet, og stemmer for at ændre amtets tilladelse til et afslag. Naturklagenævnet skal samtidig tilkendegive, at nævnet er indstillet på at godkende, at der opføres et nyt beboelseshus på max. 200 m² boligareal (med udhusbygninger som ansøgt) og med en beliggenhed som godkendt af amtet, under forudsætning af, at huset opføres i traditionel landlig byggestil, som længehus i ét plan, eventuelt med udnyttet tagetage, og sædvanligt saddeltag. Vilkåret om et boligareal på max. 200 m² skal sammen med andre vilkår, som amtet finder fornødne tinglyses på ejendommen ved amtets foranstaltning for ejerens regning, jfr. planlovens 55." Amtets tilladelse blev herefter ændret til et afslag.
Side 5 af 7 Mindretal på 2 ud af 9 medlemmer. (Afgørelse af 19. juni 2002, j.nr. 97-31/700-0502). D. Storstrøms Amt havde meddelt landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinien til opførelse af et nyt sommerhus på ca. 87 m² med overdækket terasse til erstatning for et eksisterende ældre og forfaldent sommerhus på ca. 60 m². Det nye hus ville få en samlet tagflade på ca. 140 m². Tilladelsen var meddelt på vilkår om opretholdelse af afskærmende beplantning på 3 af husets sider. Ejendommen var en strandgrund på 7388 m² beliggende delvist indenfor strandbeskyttelseslinien og skovbyggelinien. Ejendommen lå i landzone i tilknytning til ca. 10 andre sommerhuse. Sommerhusene lå i et uspoleret landskab ud til et strandoverdrev mod nordøst. Bag området lå dels Ulfsdaleskoven og strandengsområderne ved Ulfshaleløb. Området var i regionplanen udlagt som særligt regionalt naturbeskyttelsesområde og som regionalt naturområde. De særlige regionale naturbeskyttelsesområder var en del af de regionale naturområder, hvor der ud over retningslinierne for de regionale naturområder var fastsat nogle mere restriktive retningslinier, hvor beskyttelsehensynet vejede tungest. Målet for områderne var bl.a at bevare, beskytte og forbedre uspolerede landskaber. Som retningslinie 1 var anført at nye anlæg og aktiviteter eller ændring af eksisterende forhold ikke måtte ske uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus. I retningslinie 3 er bl.a. anført, at planlægning og administrative afgørelser skulle administreres stramt under hensyn til de udpegede områders beskyttelsesværdier. Amtet havde i afgørelsen lagt vægt på, at huset i boligareal og højde svarede til de øvrige sommerhuse i området, men amtet havde dog anført, at projektet var i overkanten af, hvad der var landskabeligt forsvarligt for området. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité for Møn, der anførte, at husets udformning medførte en meget dominerende tagflade, hvorfor huset uden den eksisterende bevoksning ville blive meget dominerende i landskabet. Naturklagenævnets sekretariat besigtigede ejendommen. Naturklagenævnet udtalte: "Naturklagenævnet finder ikke, at den ansøgte forøgelse af det bebyggede areal fra ca. 60 m² til ca. 87 m² i sig selv er i strid med hensynene i planlovens 35 og naturbeskyttelseslovens 17. Der er herved lagt vægt på, at det nye hus størrelsesmæssigt vil svare til dele af den øvrige bebyggelse i området. Et flertal af Naturklagenævnets medlemmer finder imidlertid, at den valgte udformning af sommerhuset er betænkelig i forhold til områdets nuværende karakter samt i forhold til den landskabelige virkning i det meget sårbare landskab, og konkret i forhold til de hensyn der skal varetages i forhold til skovbyggelinien. Huset vil blive væsentlig mere dominerende end den øvrige bebyggelse i området, og særligt vil oplevelsen af huset set fra strandsiden være uheldig, bl.a på grund af, at huset placeres på grunden med gavlen mod havet. Huset er udformet således, at gavlen er 15 m svarende til 3 gange husets "længde" på 5 m svarende til et areal af gavlvæggen på ca. 45 m². Da tagrygningen går vinkelret på havet vil der ikke set fra havet - være nogen tagflade til at "trække" huset mod jorden og dæmpe dets fremtræden, og huset vil samtidig med en kiphøjde på op mod 4,5 m være det højeste i området. Flertallet finder, at den øvrige bebyggelse i området er landskabeligt langt mere tilpasset området ved mindre kiphøjder og væsentligt mindre vægfacader, og/eller ved at husene er brudt op så en del af tagrygningerne har samme orientering som kystlinien, således at en tagflade vender mod havet og dermed dæmper husenes synlighed.
Side 6 af 7 Nævnet skal dog tilkendegive, at man finder, at der bør gives tilladelse til en bebyggelse med det ansøgte grundareal såfremt huset udformes og placeres således, at det i højere grad er tilpasset landskabet og dets synlighed fra stranden ikke bliver større end områdets øvrige bebyggelse." Nævnet ændrede herefter amtets tilladelse til et afslag. Mindretal på 1 ud af 10 medlemmer. (Afgørelse af 16. december 2002, j.nr. 97-132/350-0050). Pl 35, stk. 1 arkitektonisk censur nyt stuehus Klage.dk/klage/) Sagsbehandlingstider k lage/sagsbehandlingsti der/) Klagevejledning/Til_bor gere/)sagens gang gennem nævnet k lage/sagens-ganggennem-naevnet/) Gebyr for at klage k lage/gebyr-for-atklage/) Lovområder.dk/lovomraader/) Planloven l ovomraader/planloven/ ) Naturbeskyttelsesloven l ovomraader/naturbesk yttelsesloven/) Naturfredning l ovomraader/naturfredn ing/) Miljøbeskyttelsesloven l Afgørelser.dk/afgoerelser/) NoMO - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer afgoerelser/nomo-natur -og-miljoeklagenaevnet -orienterer/) Miljøklagenævnets tidligere afgørelser afgoerelser/miljoeklage naevnets-tidligereafgoerelser/) Naturklagenævnets Til myndighed.dk/tilmyndighed/) Sagsbehandlingstider t ilmyndighed/sagsbehand lingstider/) Sagens gang gennem nævnet t il-myndighed/sagensgang-gennemnaevnet/) Klageregler for de enkelte lovområder Om nævnet.dk/om-naevnet/) Lov om Natur- og Miljøklagenævnet om-naevnet/lov-omnatur-ogmiljoeklagenaevnet/) Forretningsorden omnaevnet/forretningsord en/) Møder og rejser om-naevnet/moeder-og ovomraader/miljoebesk tidligere afgørelser - t -rejser/) Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV 72 54 10 00 CVR: 18 21 09 32 EAN: 5798000865006 nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk) Klagevejledning/Klageg yttelsesloven/) Husdyrbrugloven NKO il- myndighed/klageregler- Nævnet
Side 7 af 7