Der søges om støtte til at videreføre Kokkedal på Vejs indsats fra medio 2012 til medio 2016 1. FUNDAMENT Kokkedal på Vej står som en solid og troværdig samarbejdspartner. Gennem godt tre års virke har indsatsen lagt fundamentet for at realisere en visionær og pragmatisk helhedsplan for den almene sektor i Kokkedal i de kommende år. Der er etableret en velfungerende organisation med gode interne og eksterne samarbejdsrelationer, som har sikret en effektiv beslutningsproces og eksekvering samt en god opbakning langt ind i de tre deltagende organisationer. I de kommende år er det centralt, at der bygges videre på den spirende sammenhængskraft og villighed til forandring og fællesskab, som er mobiliseret på tværs af afdelinger og organisationer. Kokkedal på Vej er en aktørbaseret indsats, som tager afsæt i en ressource- og netværksorienteret tilgang til forandringsprocessen med fokus på at skabe et sammenhængende boligområde, der er velintegreret i lokalsamfundet. Konkret betyder det, at de tilstedeværende aktører og beboere sammen skaber de nødvendige forandringer. Kokkedal på Vej har både rollen som igangsætter, koordinator og katalysator i denne proces, og er platformen hvor tiltag kan mobiliseres og plejes, til de på sigt er fasttømret i lokalsamfundet og i stand til at hvile i sig selv. Sikring af indsatsens rodfæste og troværdighed Parterne er enige om, at man ud fra den skitserede handlingsplan kan bidrage til løsningen på de nedenfor beskrevne problemstillinger, og ser det som essentielt, at der arbejdes med et længere perspektiv i forhold til en succesfuld implementering og videreførelse af helhedsplanen. Der tænkes her særligt på sikring af indsatsens troværdighed over for de mange samarbejdspartnere, og på muligheden for at bevare det oparbejdede momentum, der på sigt skal rodfæste sig i lokalsamfundet, så de almene boligafdelinger i Kokkedal kan hvile i sig selv. Der søges derfor om støtte til at videreføre indsatsen fra medio 2012 til medio 2016. 2. PROBLEMKOMPLEKS 2.1 Image. Kokkedal og det almene boligområde har et dårligt image. Dette problem forhindrer området i at tiltrække ressourcestærke beboere, og truer boligafdelingernes mulighed for at være selvbærende. Der sker en for stor fraflytning fra boligområdet, og tendensen i de seneste år har været stigende. 2.2 Netværk og sammenhængskraft. Der er mangel på netværk, sammenhængskraft og reelt samarbejde på tværs af området. I området eksisterer en dem og os stemning, som i en vis udstrækning blokerer for, at der opsøges fælles løsninger på fælles problemstillinger. Området mangler social kapital og de tværgående netværk, som er det kit, der binder området sammen. Denne problematik hænger sammen med den relativt høje grad af utryghed, som beboerne føler ifølge Naboskabsundersøgelsen. Beboerne oplever mange problemer i boligområdet, og hvis ikke de føler, at de kan handle på problemerne, sætter det sig som magtesløshed og utryghed. 2.3 Ledighedsproblemer. Der er omfattende ledighedsproblemer i området. Alt for mange beboere står uden for samfundet uden en anerkendt funktion. Mange ledige skjuler sig i deres hjem, hvilket fører til yderligere isolation og forværrer situationen for dem og deres familier. Områdets udfordringer med parallelle og isolerede mikrosamfund kan bl.a. kædes sammen med ledighedsproblematikken. Børn af familier i den situation har meget vanskeligt ved at finde sig til rette som medborgere i samfundet. Desværre har de fået lov at skjule sig i for lang tid, men indenfor det seneste år, er beskæftigelsesindsatsen begyndt at have effekt i nogle af disse hjem. 2.4 Børn og Unge. En markant andel af områdets børn og unge har ikke tilknytning til en aktivitet i deres fritid, og mange unge står uden igangværende uddannelse og fritidsjob. De er selv utilfredse med deres situation og reagerer bl.a. med utilpasset adfærd i området. De oplever afmagt og tror ikke på positive forandringer. De har ingen opbakning hjemmefra eller fra deres venner, som er i samme funktionsløse situation. De indtager en offerrolle og finder funktion og identitet på gaden og i kriminaliteten. Sammen i gruppen fastholder de hinanden i denne håbløse situation. Disse unge drenge og piger bevirker, at mange beboere er utrygge ved at bo og færdes i området, hvilket bekræftes af vores naboskabsundersøgelse. 2.5 Racisme og radikalisering. Der er en understrøm af racisme i området, som underminerer en udvikling af sammenhængskraften. Racismen næres især af, at de utilpassede børn og unge, som dominerer området, primært har en anden etnisk baggrund end dansk. Disse børn og unge bruger racismen som led i deres selvforklaring og legitimering af adfærd. 1
Der opleves yderligere en tendens til religiøs radikalisering blandt unge mænd med både dansk og ikke dansk oprindelse. Det er et område, der kræver opmærksomhed og afklaring. 3. INDSATSOMRÅDER 3.1 Image og Kommunikation Imagefremmende og kommunikativt arbejde er vigtige fokusområder, da byen og boligområdets dårlige image er en grundlæggende problemstilling, som har direkte påvirkning på mulighederne for at få lejet boligerne ud og holde fraflytningsprocenten nede. Der er ikke balance mellem den reelt oplevede virkelighed og de fordomme som borgere udefra har. En af udfordringerne er at mindske den dårlige omtale, som områdets egne beboere bidrager med. Og at plante kompetencer i lokalområdet, sådan at lokale aktører, herunder også beboere, fremover kan medvirke til at pleje områdets image. - at lave imagepleje indefra via kompetenceudvikling af beboere - at medvirke til at gøre beboerne mere glade og stolte af deres boligområde - at øge tilflytningen og sætte Kokkedal på det positive landkort - at indarbejde imagepleje i de tilstedeværende organisationer Indsatsen går på tværs af organisationen og indsatsområder. Der skal arbejdes med at uddanne og kompetenceudvikle beboere til at tage vare på imageplejen. Koordinatoren for Kultur og Fritid skal koordinere denne indsats. 3.2 Netværk & Sammenhængskraft - via Kultur og Fritid Indsatsen anvendes målrettet til netværksgenerering og opbygning af social kapital. For at opnå en forankring af initiativerne, er det afgørende med en høj grad af beboerinddragelse - samt øje for konflikthåndtering. - at styrke civilsamfundet og sammenhængskraften i lokalområdet - at opbygge social kapital i lokalområdet - at gøre Kokkedal til et kulturelt vækstcenter Formålet med kulturindsatsen er at skabe nogle rammer, som nedbryder fordomme og misforståelser, og i stedet skaber netværk, sammenhæng, og imageforbedring. Civilsamfundet skal inddrages, hvis forandringsprocesserne skal slå rod, og på sigt sikre - at de almennyttige boliger kan hvile i sig selv. Der ligger en væsentlig opgave i at pleje den udvikling, som skal styrke sammenhængskraften og civilsamfundet på sigt. Det er samtidig en opgave, at skabe fokus på byen og bydelen som et vækstcenter med potentiale for stor udvikling. Dette fokus skal skabes via flere platforme; herunder et lokalt kultur- og vækstforum med deltagelse af kommunale såvel som kulturelle aktører. Koordinatoren for Kultur- og Fritidsindsatsen er ligeledes ansvarlig for image- og kommunikationsindsatsen. 3.3 Uddannelse, Beskæftigelse og Erhverv Boligområdet er præget af, at mange borgere modtager overførselsindkomst og har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover har mange i målgruppen helbredsproblemer og sociale og/eller psykosociale problemer. Målgrupperne er borgere mellem 15-17 år samt 30-64 år i match 2. - at få de ledige i ordinære job og ud af offentlig forsørgelse - at forebygge at unge mellem 15 og 17 år havner på offentlig forsørgelse - at øge arbejdsmarkedsintegrationen af nydanskere i lokalområdet - at få flere ledige i virksomhedsaktivering - at gå fra ufaglært til faglært - at skabe en effektiv beskæftigelsesindsats for ledige borgere i Kokkedal 2
Organiseringen vil være omkring en jobkonsulent, en jobvejleder og en virksomhedskonsulent. Der er fokus på følgende beskæftigelsesfremmende aktiviteter: - helbredsafklarende samtaleforløb, hvor evt. specialister, speciallæger, psykologer m.v. deltager - individuelle samtaler med ledige kontanthjælpsmodtagere - individuelle samtaler og forældresamtaler i forhold til de unge mellem 15 17 år - vejledningsforløb for de ledige over 30 år - åben rådgivning om arbejdsmarkedet Metode: - flere ledige skal i virksomhedsaktivering - der skal etableres partnerskabsaftaler med virksomheder i Kokkedal - der skal etableres virksomhedscentre i Kokkedal området til kontanthjælpsmodtagerne - fokus på brug af målrettet mentorstøtte for de ledige og målgruppen de 15 17 årige - tæt samarbejde med de praktiserende læger; herunder helbredsafklarende samtaler - vejlednings- og afklaringssamtaler, heri inkl. opfølgningssamtaler - holdbaseret undervisning - individuelle jobsamtaler, der skal motivere og konkret opstille tiltag, der skaber den forandring, der får de ledige i job og uddannelse - tæt kontakt til socialpsykiatrien - tæt samarbejde medungdomsklubben o.lign samt UU-Øresund omkring de unge mellem 15 og 17 år 3.4 Børn og Unge De almennyttige boligområder i Kokkedal er præget af en stor gruppe børn og unge, der ofte dominerer gadebilledet. De børn og unge, der dominerer gadebilledet, har ofte indvandrerbaggrund, organiserer sig i store grupper, er i alderen 5-20 år og har dårlig tilknytning til det etablerede fritids- og arbejdsliv. Der er både tale om drenge og piger, dog er pigerne sjældent ældre end 17 år. Generelt vurderer flere aktører, at størstedelen af disse børn og unge er socialt udsatte i forhold til manglende forældreopbakning, sociale kompetencer, fremtidige arbejdsmarkedsmuligheder, radikalisering og kriminalitet. Ganske mange af dem er selv klar over deres marginaliserede position i samfundet og italesætter ofte deres manglende muligheder. Særligt for de unge drenge gør det sig gældende, at deres funktion i familien og samfundet er udtømt for mening, indtil de er gamle nok til selv at stifte familie. Som en følge af ovenstående er der dagligt mange konflikter mellem børn og unge og resten af beboergruppen. Dette kommer til udtryk ved gensidig chikane, vold, hærværk, manglende dialog og utryghed. For at imødegå disse problemer vil der blive lagt vægt på strategier, der har til formål, - at udvikle stærke samarbejdsrelationer mellem relevante aktører på børne- ungeområdet; frivillige som professionelle - at udbygge samarbejdet med forældrene og lokale aktører - at socialisere børn og unge som medborgere i samfundet - at udvikle kompetencer hos børn og unge, der gør det muligt for dem at agere på lige fod med resten af samfundet, også hvad angår de demokratiske processer - at påvirke gruppedynamikker Form og indhold vil blive udarbejdet i samarbejde med relevante lokale aktører, som iværksættes under udarbejdelsen af helhedsplanen. Indsatsen er i sit udgangspunkt organiseret omkring en opsøgende medarbejder og en koordinator og går ad to veje: - dels direkte arbejde med børn og unge samt deres forældre - dels fokus på at påvirke lokalområdets strukturer og netværk via samarbejde med lokale aktører 3
Mht. det opsøgende arbejde er oplægget, at der fokuseres på at bryde børne- og ungegrupperne op i mindre enheder og derved påvirke gruppedynamikkerne. Der sigtes også mod, at forbedre forældrenes villighed til samarbejde med lokale aktører. Mht. den netværksorienterede tilgang er oplægget, at der fokuseres på en bedre sammenhæng mellem indsatserne fra de forskellige aktører på området. Efter mange års arbejde for en ungdomsklub i Kokkedal, åbner den nu ultimo 2011. Helhedsplanen skal supplere ungdomsklubbens arbejde samt kommunens opsøgende indsats og bl.a. medvirke til sammenhæng mellem frivillige og professionelle aktørers indsats. Sekretariatet samarbejder med boligselskaber og kommunen om at sikre, at børn og unges behov inkorporeres i bygge-, sociale, kulturelle og udviklingsprojekter i området. I den forbindelse skal nævnes de forestående renoveringssager samt et stort byfornyelsesprojekt i samarbejde med Realdania, som nu ligger i kommunalt regi, men som er igangsat af ildsjæle i det almene område, og som sekretariatet sammen med beboere har modnet og udviklet. 3.5 Beboernetværk, Inddragelse og Demokrati Der er behov for, at den almene sektor i endnu højere grad sætter sig sammen og i fællesskab skitserer dagsordnen for området over for myndigheder og andre aktører. Initiativet til en uafhængig sammenslutning er kommet fra foreningerne og organisationerne, og har til formål at etablere et Samråd, som kan tage emner op af fælles interesse; fx tryghed, miljø, fællesfaciliteter og arealer, udvikling af beboerdemokratiet, tværgående kulturelt samarbejde etc. Sekretariatet har en væsentlig rolle som koordinator og katalysator for samarbejdet med og mellem de tre ejendomskontorer og de tre afdelingsbestyrelser, som på sigt skal rodfæste sig som en naturlig del af områdets struktur. - at den almene sektor i Kokkedal skaber et Samråd - at sektoren opnår en stærkere fællesstemme - at styrke og forankre samarbejdet med og mellem de tre driftsafdelinger - at forbedre trygheden i boligområdet, og gøre boligområdet til et mere attraktivt sted at bo og leve Form og indhold for et Samråd bliver resultatet af en proces med de tre afdelingsbestyrelser og deres organisatoriske bagland. Processen iværksættes af sekretariatet og via ekstern støtte. 4. ORGANISATION, KOORDINERING OG EVALUERING Sekretariatets gennemgående rolle er at være koordinator og katalysator, for de spirende forandringsprocesser. I forbindelse med udarbejdelse af prækvalifikationsansøgningen har sekretariatet fungeret som koordinator og katalysator for en arbejdsgruppe bestående af Boligforeningen 3B, Boligkontoret Danmark og Fredensborg Kommune. Herudover har de tre afdelingsbestyrelser og ejendomskontorer, styregruppen, tovholdergruppen samt diverse afdelinger i kommunens forvaltning bidraget til processen. I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen vil der blive iværksat beboerinddragende processer, som har til hensigt at bidrage til et virkelighedsnært indhold og ejerskab til planen. Der er endvidere i maj måned 2011 ansat en kommunikations-medarbejder i praktik bl.a. som støtte til processerne omkring en ny ansøgning. Styregruppen består af 8 personer. Alle har en suppleant. Kvartalsvise møder. - Formændene for de tre afdelingsbestyrelser (By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge) (3) - Formanden for AB Hørsholm Kokkedal samt Næstformanden for Boligforeningen 3B (2) - Chef for Jobhuset samt Souschef i Center for Familie, Unge og Integration Fredensborg Kommune (2) - Formanden for Børn- og Skoleudvalget i Fredensborg Kommune (1) På styregruppemøder deltager også forretningsfører i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann, Boligsocial konsulent i Boligforeningen 3B Anna-Claudia Erichsen og sekretariatsleder Michael Hedegaard Jensen. Til møderne er ofte inviteret fagpersoner ind fra fx politi, SSP, kulturlivet etc. En ny og opdateret samarbejdsaftale vil blive underskrevet af alle parter. 4
Tovholdergruppen er indskudt mellem sekretariatet og styregruppen som et fagligt organ til sparring, faglig ledelse og brobygning til relevante administrative og politiske baglande. Der afholdes månedsvise møder. - Forretningsfører i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann samt Boligsocial Konsulent i 3B Anna-Claudia Erichsen - Leder for ungdomsklubberne Kenn Andersen samt Teamleder i Jobhuset Stine Juul, Fredensborg Kommune - Sekretariatsleder Michael Hedegaard Jensen Evaluering: Vi gennemfører i høj grad projekter, hvor evaluering er en naturlig del af processen, og laver rutinemæssigt interne evalueringer. Oftest er et projekt gennemført i samarbejde med andre parter, og de drages ind i evalueringsarbejdet, hvor vores fokus er på overdragelse og lokal forankring. Vi udarbejder årlige statusrapporter og aflægger løbende status til styregruppe, kommunal forvaltning og politiske udvalg. I 2009 gennemførte vi en Naboskabsundersøgelse. Denne vil der blive fuldt op på i 2013 og i 2015. Derudover er vi udvalgt af SFI til at være med i et pilotprojekt omkring evaluering og måling af effekten af den boligsociale indsats. 5. MEDARBEJDERRESSURCER Sekretariatsleder 37 t/uge Overodnet projektledelse- og styring. Personaleledelse. Administration. Budgetansvar. Sekretær for styregruppen. Samarbejde med ledelsen i kommunen og i boligselskaberne. Etc. Administrativ medarbejder Projektkoordinator Børn og Unge Opsøgende medarbejder Børn og Unge Projektkoordinator Kultur og Fritid Image og Kommunikation 20 t/uge Administrativt arbejde; herunder i sær økonomi. 37 t/uge Projektledelse af børne- og ungeindsatsen. Koordinering af div. projekter og aktiviteter. Høj grad af samarbejde med kommunale børne- og ungeindsatser, institutioner samt foreningsliv. Etc. 37 t/uge Opsøgende konfrontationsmedarbejder. Hvor projektkoordinatoren arbejder med de strukturelle rammer skal den opsøgende medarbejder primært være i kontakt med børn, unge og forældrene. Etc. 37 t/uge Projektledelse af kultur- og fritidsindsatsen. Koordinering af div. projekter og aktiviteter. Høj grad af samarbejde med parter fra kommunen, foreningslivet, erhvervslivet og kulturlivet. Etc. Projektledelse af image og kommunikationsindsatsen. Jobkonsulent 28 t/uge Sagsbehandling særligt for borgere i Kokkedal på Vej området. Samtaler med borgere i boligområdet. Etc. Jobvejleder 37 t/uge Vejledningsforløb med borgere fra boligområdet. Etc. Virksomhedskonsulent 37 t/uge Kontakt til virksomheder og kontakt mellem borgere og virksomheder. Etc. 5